Hjernekassen på P1 2017

Hjernekassen på P1 den 20. februar 2017. Nyfeminisme.

Jeg er en stor beundrer af kvindekønnet, og jeg forstår godt, at omkring 4 millioner kvinder og mænd rundt om i verden den 21. januar 2017 deltog i Women's March for at demonstrere mod USA's præsident Donald Trumps menneskesyn. Hvorvidt dagens gæst, Emma Holten, deltog i marchen i København, ved jeg ikke. Men jeg kan sagtens forestille mig, at hun kunne have været en af de mange kvindelige demonstranter med en sjov lille pink hue (pussy hat) på hovedet, for marchen var et udtryk for netop det, som er vigtigt for nutidens feminister, nemlig at kæmpe for lige vilkår for alle uanset køn, etnicitet, sociale forhold, seksuel orientering eller religion. Uden de sociale medier på internettet var Women's March aldrig blevet så omfattende, som den blev.

Uden internettet var Emma Holten måske heller ikke blevet en aktiv feministisk debattør herhjemme og i udlandet, selv om den opmærksomhed, hun fik i begyndelsen, ikke var selvvalgt. I antologien Sex, hævn og video - om børn og unges deling af intimt billedmateriale (Medierådet for Børn og Unge 2016) red. Per Straarup, skriver Emma Holten: "Jeg vågnede en morgen i efteråret 2011 og kunne ikke komme ind på min e-mail og Facebook. … Natten til den morgen havde nogen fået adgang til min mailboks. Jeg har aldrig fundet ud af hvem. I mailboksen lå der billeder, som jeg mange år inden havde sendt til en kæreste. Det havde jeg fuldstændig glemt, men blev hurtigt mindet om det, da jeg fik adgang til mailen." I 2014 besluttede Holten sig for at fortælle sin historie om at få delt intime billeder uden samtykke på nettet for at få digitale sexkrænkelser italesat.

I de seneste år har der været en hel del historier og debatter i diverse medier om mobning eller shaming, hævnporno og grooming på nettet, som viser, det er nødvendigt med nogle spiller regler, når man gebærder sig på nettet. Specielt i de fora, hvor der bliver delt billeder, som bliver liket og kommenteret, da krænkelser på nettet kan have alvorlige psykiske og sociale konsekvenser for offeret. Men deling af f.eks. intime billeder eller videooptagelser af andre uden samtykke, kan også få alvorlige konsekvenser for gerningsmanden eller -kvinden, da det er ulovligt, også hvis man har fået billederne tilsendt af person selv, og det kan medføre bøde eller fængselsstraf samt krav om økonomisk godtgørelse til den krænkede.

Emma Holten er i studiet sammen med tidligere senioranklager Anne Birgitte Stürup, hvor vi taler om seksualitet, ligestilling, kønsroller og opdragelse.

Hjernekassen på P1 sendes hver mandag klokken 9.05-9.59 og genudsendes søndag klokken 11.05-11.59

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1


Hjernekassen på P1 den 6. februar og den 13. februar 2017. På fængselsbesøg 1 og 2.

Alle samfund har love, der definerer forbrydelser, og som udstikker straframmen for overtrædelserne. Reglerne for, hvad der anses for acceptabel adfærd, er forskelligt fra samfund til samfund og ændres også over tid. I Danmark er det retssystemet, der fortolker og anvender loven.

I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Når politiet mistænker en person for en forbrydelse, anholder de vedkommende med en sigtelse. Herefter skal en dommer afgøre, om der er grundlag for en varetægtsfængsling, eller om mistænkte skal sættes på fri fod. Ved varetægtsfængsling sættes den formodede gerningsmand eller -kvinde i et arresthus, mens politiet efterforsker sagen. Hvis der er tilstrækkelig med beviser, rejser anklagemyndigheden en tiltale mod vedkommende. Selve dommen afgøres i retten, hvis man dømmes skyldig, er der forskellige former for afsoning af straffen. Ved en ubetinget dom kan frihedsberøvelsen afsones med fodlænke i eget hjem (med domme op til seks måneder), i et åbent eller lukket fængsel, eller man kan få en behandlingsdom.

Hensigten med fængselsstraffe er, at de skal virke præventivt, så man ikke fristes til at begå kriminalitet, og at rehabilitere lovovertrædere, så de ikke vender tilbage til kriminalitet. Hvilket vi var inde på i Hjernekassen på P1 den 28. december 2015, hvor jeg havde besøg af den tidligere direktør for Kriminalforsorgen William Rentzmann. Jeg synes, man skal læse teksten og høre udsendelsen fra dengang, da der er meget information, som er relevant i forhold til de to udsendelser.

I det første program taler jeg med fængselspræst Jesper Birkler, musikmedarbejder Kirsten Saurus Mehlsen og fængselsbetjent Michael Østergaard om, hvordan det er at arbejde i et fængsel. I det andet program taler jeg med Jim og Flemming om, hvordan det faktisk er at være i fængsel, og hvor svært det er at blive en del af samfundet igen, når man bliver løsladt. Begge programmer er fra Danmarks mest sikrede fængsel, Enner Mark Fængsel (Statsfængslet Østjylland), som ligger i nærheden af Horsens. Det er et moderne lukket fængsel, der blev taget i brug i 2006.

 

Hjernekassen på P1 den 30. januar 2017. Planter for fremtiden.

På en mark i Taastrup forsøger danske forskere at udvikle planter som alternativ til kød for at nedbringe forbruget af animalske produkter ved at erstatte dem med vegetabilske produkter med et højt proteinindhold af god kvalitet. At finde nye såkaldte superafgrøder, som egner sig til danske forhold, er nødvendigt, da kødproduktionen er en af de helt store syndere klimamæssigt, og fordi der bliver flere og flere mennesker på Jorden at skulle mætte. For at forstå, at det er nødvendigt med særlig proteinrige planter, vil jeg gennemgå, hvad proteiner er, og hvilken betydning de har for vores krop.

For at kroppen kan fungere effektivt, har den brug for protein, kulhydrat og fedt samt vitaminer og mineraler, som hentes fra det, vi spiser og drikker.

Ordet protein er afledt af det græske ord protos, som betyder "den første" eller "den vigtigste", fordi man anså stoffet for at være den vigtigste bestanddel af alle organismer. Proteiner betegnes ofte som kroppens byggesten, eftersom de spiller en afgørende rolle i alle kroppens biologiske processer. Der findes et utal af forskellige proteiner i kroppen, som er nødvendig for opbygning og vedligeholdelse af celler, væv og muskler, desuden indgår de i produktionen af enzymer og hormoner samt opbygning af immunforsvaret.

Protein er en samlebetegnelse for en række stoffer, som er sammensat af forskellige aminosyrer. Der er nogen diskussion omkring, hvor mange aminosyrer der findes i menneskekroppen, men man regner normalt med 20 forskellige aminosyrer. Der skelnes mellem de essentielle og ikke essentielle aminosyrer. Otte ud af de 20 aminosyrer kan kroppen ikke selv danne ud fra andre stoffer, og kroppen skal derfor have disse otte tilført gennem kosten. I animalske fødevarer findes alle otte essentielle aminosyrer. For spædbørns vedkommende er der dog tale om ni, da aminosyren histidin, som bidrager til normal vækst, og som tilføres via modermælk eller modermælkserstatning, også er nødvendig.

I den vestlige verden er proteinmangel sjældent et problem, vi får rigeligt med protein, hvis vi spiser nok mad. De fleste raske voksne har brug for 0,75 g protein pr. kg legemsvægt dagligt. Da den gennemsnitlige daglige proteinindtagelse i Danmark er 75 g for kvinders vedkommende og 100 g for mænd, ses proteinmangel overvejende i forbindelse med fysiske eller psykiske sygdomme samt alkoholmisbrug og stofmisbrug.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne får 10-20 procent af den samlede daglige energi fra protein, 50-60 procent fra kulhydrat (heraf højst 10 procent fra sukker) og maks. 32 procent fra fedt. De vigtigste kilder til protein i danskernes kost er i dag kød, fisk, fjerkræ, æg og mejeriprodukter. Kornprodukter, bønner, linser og nødder er også gode proteinkilder, selv om de ikke indeholder alle de essentielle aminosyrer.

Som regel bruger kroppen kulhydrater og fedt til energi, men får man for lidt kulhydrater og fedt, vil kroppen bruge protein til forbrænding i stedet for opbygning og vedligeholdelse, hvilket medfører, at muskelfunktionen svækkes, man bliver træt, og immunsystemet forringes. Hvis der er for meget protein i kosten, vil det også blive brugt på forbrænding, men det er en rigtig dårlig idé, da det betyder, at fedtet vil oplagre sig i kroppen (det vil sige, at man tager på i vægt), desuden kan det medfører problemer med nyrerne, som skal filtrere affaldsstofferne fra den øgede mængde protein ud af kroppen.

Dagens ekspert er professor Andreas de Neergaard, Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, belyser de mange udfordringer vi står over for at skulle løse.

 

Hjernekassen på P1 den 23. januar 2017. Syntesebiologi.

Formålet med syntesebiologi er dels at opnå ny indsigt i biologiske systemer, dels at skabe nye organismer til praktiske formål ved at konstruere kunstige biologiske systemer, som ikke findes i naturen. Syntesebiologi opfatter alle biologiske processer som en række individuelle og funktionelle enheder, der kan ændres og sættes sammen på nye måder a la legoklodser - biologiske byggesten kaldet BioBricks. Med teknikken regner forskerne med at blive i stand til at designe organismer med særlige nyttige egenskaber til at løse mange af de problemer, vi står med inden for sundhed, miljø, energi og landbrug, som vi er nødt til at finde nye eller forbedrede løsninger på. Det kan f.eks. være bedre og billigere medicin, miljøvenlige energiformer, oprensning af kemisk forurening eller nye afgrøder.

Syntesebiologi er en forholdsvis ny forskningsgren, og forskergrupperne er sammensat af eksperter med forskellige baggrunde f.eks. biologer, molekylærbiologer, kemikere, fysikere, læger og ingeniører. Herhjemme samarbejder naturvidenskabsfolk også med humanister.

Dagens gæster, professor og centerleder Birger Lindberg Møller, Plantebiokemisk Laboratorium og Center for Syntesebiologi, Københavns Universitet, og professor og institutleder Maja Horst, Institut for Medier, Formidling og Erkendelse, Københavns Universitet, har netop indset vigtigheden af et tæt samarbejde mellem naturvidenskab og humaniora. Møller udtrykte det således i Universitetsvisen (14.11.2014): "Centrets medarbejdere inden for de naturvidenskabelige discipliner er blevet bevidste om, hvordan deres forskning kan tilrettelægges så den på samme tid har både grundvidenskabelig topkvalitet og rettes mod at etablere vidensbaserede løsninger til imødegåelse af de komplekse globale udfordringer vi står overfor. Hvis de skal adresseres ordentligt, kræver det tæt medvirken af eksperter inden for humaniora."

Samarbejdet udspringer blandt andet af et ønske om at undgå den polarisering mellem forskere og borgere, som debatten om genmodificerede planter resulterede i.

 

Hjernekassen på P1 den 16. januar 2017. Urologi.

Urinvejssystemet består af: to nyrer, to urinledere, en urinblære og et urinrør. De bønneformede nyrer er placeret i bughulen på hver side af rygsøjlen. Begge nyrer er ca. 11 cm i længden, ca. 4 cm i bredden og ca. 7 cm i tykkelsen og vejer tilsammen ca. 300 gram. Nyrernes primære opgave er at rense blodet for affaldsstoffer og producere urin. Hver nyre er forbundet til urinblæren med en urinleder. Urinlederne er hos både kvinder og mænd ca. 25-30 cm lange. Blæren kan rumme ca. 500 ml urin, men vandladningstrangen melder sig normalt, når blæren har samlet ca. 250 ml urin. Fra urinblæren danner urinrøret, som hos kvinder er ca. 4 cm og hos mænd ca. 20 cm, forbindelse ud af kroppen.

Urologi er den del af lægevidenskaben, som beskæftiger sig med sygdomme i urinvejssystemet og i de mandlige kønsorganer; inklusive prostata. Det kan for eksempel være vandladningsproblemer, nyre- eller blæresten, infektioner, cancer og potensproblemer.

Vinder af Ph.d. Cup 2016 Lars Boesen har forsket i, hvordan man ved hjælp af moderne MR-scanning vil kunne forbedre såvel udredning som planlægning af behandling for prostatakræft, som er den hyppigste kræftform blandt mænd med omkring 4.400 nye tilfælde om året, hvoraf ca. 1.200 dør af sygdommen. Den nuværende undersøgelsesmetode med ultralydsscanning og udtagning af mange vævsprøver fra prostaten er både smertefulde og forbundet med stor usikkerhed, hvilket betyder både over- og underbehandling af en sygdom, der spænder fra fredelige og ikke behandlingskrævende tilfælde til en aggressiv sygdom, der forårsager tab af leveår og død.

Læge, ph.d. Lars Boesen, Herlev Hospital, er i studiet sammen med ledende overlæge Hans Stimpel, Herlev og Gentofte Hospital, og læge, ph.d. Mikkel Fode, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

 

Hjernekassen på P1 den 9. januar 2017. Vikingtid eller stålalder?

I 2009 (årstallet) bestilte min bror og jeg på National Geographics hjemmeside et "ancestry kit" for at få kortlagt vores slægtsaner. Testen foregår ved, at man tager en celleprøve med en vatpind fra mundhulen og sender den til National Geographic, som så analyserer ens dna for forskellige genetiske markører, som har tilhørt forskellige slægter i menneskets udviklingshistorie.

Selv om gentesten skal tages med et gran salt, blev vi alligevel ret stolte, da vi fandt ud af, at vi er blandt de få direkte efterkommere af de norske vikinger. Ja, faktisk blev vi så stolte over, at der ruller vikingeblod i vores årer, at vi efterfølgende lavede et show med titlen Vikingerne fra Virum (2010), som vi rejste rundt med i hele det danske rige.

Da jeg fandt ud af, at vi er efterkommere af vikingerne, var der for mig personligt nogle ting, som faldt på plads. Jeg forstod pludselig meget bedre min udlængsel mod fjerner verdens egne, for vore forfædre kom jo vidt omkring. Det var vores slægtninge, der opdagede Grønland og Amerika - eller Vinland, som vikingerne kaldte stedet.

I udsendelsen taler jeg dels med arkæolog Henriette Syrach Lyngstrøm om den historiske periode, hvor de ægte vikinger levede, og som, Lyngstrøm mener, burde kaldes for stålalderen, og dels med Lyngstrøms tidligere studerende, arkæolog Tania Lousdal Jensen, der ikke er enig i, at vikingetiden bør ændres til stålalderen.

 

Hjernekassen på P1 den 2. januar 2017. Den gode lyd.

"Jeg kan høre med mit øre/Bilerne som kør' på gaden/Og musik til middagsmaden/Jeg kan høre, hvad du siger til mig." Povl Kjøllers populære børnesang illustrerer fint, at der findes mange forskellige lydindtryk, og at vi som regel forstår, hvad eller hvem det er, som laver lyden, hvorfra lyden kommer, og hvilket budskab lyden har.

Lyd er usynlige bølger, som bevæger sig gennem luften. Lyden opstår ved, at der dannes trykbølger af fortætninger og fortyndinger af molekyler i luften, som rammer vores øre. Lydbølgen kanaliseres ned gennem øregangen til trommehinden, som sættes i bevægelse, hvilket får hammeren, armbolten og stigbøjlen (kroppens mindste knogle) i mellemøret til at vibrere. Vibrationen sendes til det indre øres væskefyldte snegl indeholdende ca. 15.000 hårceller med strittende sansehår. Når hårcellerne bevæger sig, dannes der nerveimpulser (elektriske signaler), som hørenerven videresender til hjernen, som finder ud af, hvilken lyd vi har hørt, og hvad den fortæller os.

Om lyden er dyb eller høj afhænger af mængden af bølger, der kommer inden for et bestemt tidsrum. Lydens tonehøjde afhænger af, hvor mange gange lydbølgen svinger pr. sekund. Svinger lydbølgen langsomt, er tonen lav, og sviger den hurtigt, er tonen høj. Svingningshastigheden betegnes lydens frekvens og måles i hertz (Hz). De dybeste toner, mennesket kan høre, er på omkring 20 Hz, og de højeste toner er på omkring 20.000 Hz. Jo færre bølger, desto dybere og mørkere er lyden. Jo flere bølger, desto højere og lysere er lyden.

Lave lydbølger skaber svag lyd, og høje lydbølger en kraftig lyd. Lydens styrke måles i decibel (dB). Høretærsklen, dvs. den svageste lyd, for et normalt menneskeøre er 0 dB. Dæmpet tale svarer til 50 dB, almindelig samtale til 60 dB, høje og voldsomme råb til 90 dB. Det højeste, man må spille ved en udendørs rockkoncert, er 135 dB. Ved 180 dB brister trommehinden.

Vi opfatter dog langt fra alle lyde, da menneskets øre ikke kan opfatte meget dybe eller meget høje lyde. Uanset om man er seende eller blind. Så når man siger, at blinde hører bedre end seende, passer det ikke. Hørelsen hos en blind person er ikke bedre end hos en gennemsnitlig seende person. Men blindes hjerne er bedre til at holde styr på lydindtrykkene.

Hjernekassen modtager ofte mails, hvor der står: "Jeg lytter altid til Hjernekassen på P1, når jeg vasker op." Der kunne også have stået cykler eller kører bil. Pointen er, at lytterne gør noget andet, samtidig med de lytter til programmet. Dette er ikke optimalt, hvis man vil opfatte mest mulig ord- og musiklyd. Prøv engang, at sæt dig godt tilrette i sofaen og lyt til udsendelsen med lukkede øjne. Læg mærke til, hvor meget mere information du faktisk opfatter, når du hovedsagelig anvender din høresans.

Hjernekassen har været i Jylland for at tale med Ola Johansson, der er født blind, og med hans ven, Kaspar Vorbeck, om den gode musikgengivelse, og hvordan man optager lyd.

For yderligere beskrivelse af høresansen, se Hjernekasse-teksten fra den 2. juni 2014.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS