Hjernekassen på P1 2019

Hjernekassen på P1 den 14. januar 2019. Japanske kunsthåndværk.

Det kan være svært at forstå, hvordan kan man føle sig hjemme et sted, hvor man i begrænset omfang begriber, hvad det egentlig er, der foregår omkring én. Selv har jeg længe haft det sådan med Japan, men mine samtaler med forskellige japanere i tv-serien HjerneMadsen i Japan (DRK 2018) har givet mig en meget bedre forståelse af japanernes levevis og tankegang.

Dagens gæst i Hjernekassen, arkitekt og designer Lars Vejen-Jensen, har haft en tilsvarende oplevelse med Japan. Uden at kunne et ord japanske tog Lars Vejen i 1995 på et tre måneders praktikophold i Japan, og lige siden har landet haft en stor plads i hans hjerte, hvilket hans lille hus i Kyoto må siges at være et bevis på. Her opholder han sig (ca. tre måneder om året), når han ikke befinder sig hjemme i Aarhus. Lars Vejen har været selvstændig med eget designstudie i begge byer siden 2014

Lars Vejen er en alsidig designer, der forstår at kombinere danske og japanske designtraditioner. Enkelhed, materialebevidsthed og æstetik er det, der kendetegner hans design, hvad enten det er hoveddøre, møbler, lamper, keramikting, cykellåse eller serveringsbakker, som han har en forkærlighed for. "De er indbegrebet af perfekt formgivning og funktionalitet, der bliver ét enkelt produkt direkte fra natur til bord. De er alle lavet af én skive træ og drejet ud, hvilket stiller store krav til, at træet har den rette kvalitet, styrke og er tørret rigtigt," udtalte Lars Vejen i en artikel bragt i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis den 28. januar 2018.

I Danmark og Japan (og også i andre lande) er Lars Vejens produkter anset for at være af høj kvalitet, hvor der er kræset for detaljerne, når det gælder materialevalg og udseende. Der er ingen tvivl om, at for Lars Vejen er fusionen af det danske og japanske mere end blot en måde at skabe unikke ting på, det er også en måde, hvormed der kan skabes dialog mellem de to kulturer.

Da Danmark og Japan i 2017 kunne fejre 150 års samhandelsjubilæum, blev det bl.a. gjort med en designudstilling Design Collaborations med 30 forskellige produkter skabt af Lars Vejen i samarbejde med danske og japanske håndværksbaserede virksomheder. 12 forskellige hånddrejede trækrus i Saibi-serien designet til Gato Mikio er et smukt eksempel på, hvad den danske designer har fået skabt i tæt samarbejde med japanske kunsthåndværkere.

Med til historien om Lars Vejens japanske eventyr hører også, at han dér mødte sin livsledsager, Dejan Alankhan, som er halvt indonesisk, halvt japansk og arbejder som fotograf.

Hjernekassen på P1 sendes hver mandag klokken 9.05-9.59.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1

Hjernekassen på P1 den 7. januar 2019. Stress.

Der er sikkert mange, som har følt sig stresset i december måned med alt det, der skulle nås på jobbet eller studiet inden juleferien. Og alle de julearrangementer, man skulle deltage i, oven i alt det, der ellers skulle gøres, for at det kunne blive en hyggelig højtid med ekstra god mad og gaveudveksling.

Nogle gange har man på fornemmelsen, at stress bliver brugt som en anden betegnelse for at have travlt. Måske er det grunden til, at jeg engang var skeptisk i forhold til de mange, der gik ned med stress. Det er jeg ikke længere. Jeg har mødt mennesker, både patienter og venner, hvor hjernen er blevet så overbelastet, at den stressramte har været nødt til at tage en pause.

Begrebet stress er umuligt at afgrænse. Symptomerne på stress kan vise sig på utallige måder. Igennem det sidste halvandet år har jeg indimellem følt mig ret stresset, da der konstant har været problemer i familiens bolig i form af vandskader, råd og svamp i loft og vægge, som har skullet laves, og som har gjort det vanskeligt for mig at koncentrere om mine mange forskellige arbejdsopgaver; foredrag, radio- og tv-programmer samt bogprojekter. Jeg har forsøgt ikke at dvæle ved bjerget af arbejdsopgaver og få dem løst en efter en, men alligevel har jeg oplevet stresssymptomer såsom mavepine og heftig hjertebanken.

Ved mere alvorlige tilfælde af stress vil en ellers arbejdsom og effektiv person i en periode være ændret til en skygge af sig selv, hvor selv den mindste opgave kan synes uoverkommelig, og der opstår alskens slags bekymringer for ens mentale tilstand. Er man stressramt, bør man vide, at den nedsatte hjernefunktion, man oplever, skyldes udmattelse, ikke hjerneskade. Når hjernen har fået lov til at hvile sig og komme til hægterne igen, finder den tilbage til sit gamle funktionsniveau.

Som en basal forebyggelse af stress er det vigtigt at fastlægge afslapningsstunder i sin hverdag. Den tid, det tager fra det "rigtige" hjernearbejde, kommer ofte mangefold igen. Men trods de bedste intentioner vil der opstå situationer på jobbet eller hjemmefronten, hvor hjernen bliver sat på et belastende overarbejde, som kan frembringe en stresstilstand, der får negativ indflydelse på ens velbefindende. Når hjernen bliver overbelastet, stiger risikoen for, at angst, uro og unødige bekymringer tager (yderligere) sæde i sindet. Måske endda i relation til de akutte udfordringer, der i første omgang førte til stress, og man tænker: "Bliver jeg nu afskediget, fordi jeg ikke kan følge med, når der er travlt på arbejdet?"

Som udgangspunkt gælder det om at komme tilbage på arbejdet, men man skal starte forsigtigt op og finde ud af, hvad årsagerne var og så vidt muligt indrette ens arbejdsliv med henblik på, at det ikke sker igen.

Det er ikke kun arbejdet, der er årsag til stress. I vor tid er der en konstant kamp om vores opmærksomhed, som i relation til hjerneudtrætning udfordrer vores hjerne på en helt speciel måde. Tænk blot på smartphonen, så snart vi har en ledig stund, hiver vi mobiltelefonen frem for at blive oplyst eller underholdt i stedet for at give vores hjerne et frikvarter.

I Hjernekassen taler jeg med psykiater Marianne Breds Geoffery, som påpeger, at der ofte ses en sammenhæng mellem tendens til angst (medfødt ængstelighed) og stress.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS