Hjernekassen på P1 2021

Hjernekassen på P1 den 29. november 2021. Nobel-metrik.

Hvis du som forsker drømmer om at vinde en Nobelpris inden for fysik, kemi, medicin/fysiologi eller økonomi, hvor stor er sandsynligheden så, for at det går i opfyldelse?

Ja, hvis du er kvinde, ser det ikke godt ud. I år er der ingen kvinder blandt Nobelprismodtagerne inden for fysik, kemi, medicin/fysiologi eller økonomi, som deles af ti mænd. Lektor Liselotte Jauffred har sammen med nogle kollegaer fundet ud af, at kun 4 procent af de uddelte priser inden for de forskellige videnskabelige områder, er gået til kvinder, siden Nobelprisen blev stiftet.

Og professor Rasmus Bjørk har fundet ud af, at Nobelprisvindernes vej til guldmedaljen ikke blot kræver hårdt arbejde, men også tålmodighed. For det tager mange år (i gennemsnit 22 år), fra opdagelsen er gjort, til man(d) kan sidde til højbords med den svenske kongefamilie og andre forskere i Stockholm.

Dagens gæster i Hjernekassen: lektor Liselotte Jauffred, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og professor Rasmus Bjørk, Institut for Energikonvertering og -Lagring, DTU.

For yderligere information om Nobelpriser se Hjernekassen-teksten fra den 21. november 2016.

Hjernekassen på P1 sendes mandag mellem 9.05-9.59.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 22. november 2021. Romerriget.

Rom blev grundlagt for ca. 2.800 år siden; ifølge romersk tradition den 21. april 753 f.v.t. I begyndelsen var Rom styret af forskellige konger. Kongetiden varede frem til 509 f.v.t., hvor Rom blev en republik. Den "demokratiske" styreform varede indtil for ca. 2000 år siden, hvorefter riget blev styret af forskellige kejsere. Romerne betegnede selv deres rige Imperium Romanum fra 1. årh. e.v.t. I 300-tallet begyndte det at knage i sammenføjningerne, hvilket medførte at Romerriget i år 395 blev delt i det vestlige og østlige romerske rige. Det vestromerske rige gik til grund i 476, mens det østromerske rige, som havde Konstantinopel som hovedstad, bestod helt frem til 1453.

Det romerske imperium er et af de største riger, der har eksisteret, og oldtidsriget er kendt for mange ting, bl.a. dets mange krige.

Dagens ekspertpanel: ph.d., postdoc Sine Grove Saxkjær, Institut for Kultur og Samfund - Centre for Urban Network Evolutions, Aarhus Universitet, lektor, dr.phil. Tønnes Bekker-Nielsen, Institut for Historie, Syddansk Universitet, og lektor, dr.phil., ph.d. Carsten Hjort Lange, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 15. november 2021. Læge i Grønland - Ilulissat Sygehus.

Sidst i august måned besøgte producer Morten Krøgholt og jeg verdens største ø, Kalaallit Nunaat ("grønlændernes land"). Øen er 50 gange større end Danmark og måler fra nord til syd 2.670 km. Eftersom midten af øen er dækket af et tykt lag is, bor næsten alle landets indbyggere ude ved kysten. I alt bor der kun omkring 56.500 personer i Grønland, heraf ca. 19.000 i hovedstaden Nuuk (som betyder "næsset" - tidligere kaldet Godthåb) og ca. 5000 i den tredje største by Ilulissat (som betyder "isfjeldene" - tidligere kaldet Jakobshavn).

Ilulissat Sygehus ligger ved Diskobugten i Vestgrønland, det er placeret ved havnen og har eksisteret siden 1926. Dengang tog hospitalet sig hovedsageligt af tuberkulosepatienter, men har siden 1980 varetaget primær og sekundær sundhedstjeneste.

I udsendelsen, som er optaget hjemme hos ledende regionslæge Peter Vedsted og regionslæge Marianne Thastum Vedsted, taler vi om arbejdet på Ilulissat Sygehus. Praktikant, stud.med. Karoline Haarup Niebuhr medvirker også i programmet.

 

Hjernekassen på P1 den 8. november 2021. Fregatten Peder Skram.

Fra 1966-1988 udgjorde fregatten Peder Skram sammen med fregatten Herluf Trolle rygraden i det danske søværn. Den 112,65 m lange fregat udstyret med to gasturbiner og to dieselmotorer blev bygget på Helsingør Skibsværft i 1964-1965 og blev betalt af amerikanerne.

Normalt sejlede det 2500 tons tunge krigsskib ved hjælp af dieselmotorerne med en topfart på 15 knob (ca. 28 km/t), men kunne med gasturbinerne nå en fart på op mod 30 knob (ca. 55 km/t) på under 40 sekunder.

Til bekæmpelse af sø-, luft- og landmål var fregatten oprindeligt bevæbnet med fire kanoner opstillet i to dobbelttårne. I 1979 blev det ene tårn demonteret, og fregatten fik installeret sømåls- og luftværnsmissiler (Harpoon og Sea Sparrow). Fregatten var også udstyret med torpedoer, dybdebomber og maskingeværer.

F352 Peder Skram indgik som en del af den danske forsvarsstyrke under den kolde krig og havde en besætning på mellem 180-200 personer.

Siden 1996 har F352 Peder Skram været museumsskib. Fregatten ligger til kajs i den gamle marinestation på Holmen i København. Museumsskibet drives for private midler og med frivillig arbejdskraft, kommandørkaptajn og museumsinspektør Gustav Lang fortæller om skibets historie og Søværnets opgaver.

I selskab med lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, runder vi udsendelsen af med at høre om, hvor godt det går med Mars-missionen.

 

Hjernekassen på P1 den 1. november 2021. Geologi.

Hvad er geologi?

"Geologi er i virkeligheden en bred vifte af discipliner, der beskriver Jorden ud fra forskellige synsvinkler. Palæontologien beskriver livets udvikling på Jorden gennem de fossile rester af organismer, man finder i sedimenter. Mineralogien er tæt knyttet til kemien og beskriver den kemiske sammensætning, krystalstrukturen og de fysiske egenskaber af Jordens mere end 5000 forskellige mineraler. Sedimentologien beskriver, hvordan aflejringer dannes ved udfældning af bjergartsfragmenter og opløste stoffer, som er transporteret af vandets og vindens bevægelser i Jordens overflademiljøer. Petrologien handler ikke, som mange tror, om olie. Ordet kommer fra det græske ord for sten og klipper petros og handler om, hvordan bjergarter dannes."

Denne forklaring giver professor Minik Rosing i sin bog Rejsen til tidernes morgen - Jorden set fra Grønland (Gyldendal 2018, side 101 i e-bogen).

I udsendelsen øser Minik Rosing ud af den viden, han har suget til sig som geolog.

 

Hjernekassen på P1 den 25. oktober 2021. Diamanter.

Diamant er et meget hårdt mineral af kulstof med en høj lysbrydning. Diamant er det hårdeste naturligt forekommende stof, man kender. Mineralet er meget kostbart og anvendes til smykkesten samt til skæring og boring i andre hårde materialer.

Der er stor forskel på kvaliteten af smykkestensdiamanter, som måles i karat (1 karat = 0,2 g), farve, klarhed (kun meget få diamanter er helt klare) og kvaliteten af slibningen (ædelstens evne til at reflektere lys).

De mest sjældne diamanter, rosa, grønne, blå, kanariegule (farverne skyldes indhold af andre mineraler) og farveløse, er meget dyrere end de hyppigst forekommende gullige eller brunlige diamanter. Det er de førstnævnte diamanter, som investorer køber. Mens de diamanter, der anvendes i smykker, ofte er tæt på farveløse med en svag tone af gul eller brun.

Dagens eksperter: diamanthandler og gemmolog Sidsel Dalby Glerup, ejer af Dalby Diamonds, der sælger håndlavede diamantsmykker og hjælper kunder med at finde diamanter egnet til investering. Og lektor Kristoffer Szilas, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, der ved hjælpe af diamanter og andre mineraler fra Jordens indre er med til at undersøge, hvordan kappen under kontinenterne blev dannet for milliarder år siden. Desuden journalist Chris Pedersen, Børsen, som belyser ikoniske diamanters historie.

 

Hjernekassen på P1 den 18. oktober 2021. Vejvrede.

I færdselsloven står der: "Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres."

De fleste af os har oplevet tilråb, fagter eller tegn fra andre trafikanter, eller vi er selv blevet irriteret og har givet udtryk for det. Det er dog ikke særlig smart, for vejvrede er med til at øge risikoen for trafikulykker.

Når vi sidder i bilen, og en anden bilist kører ind foran os på en fuldstændig urimelig måde, er det bedste, vi kan gøre at forsøge at bevare roen, for ophidselse fjerner fokus fra trafikken og kan føre til farlige situationer.

Nogle vil mene, at man skal komme af med sin vrede. Sådan har jeg det ikke, for jeg har erfaret, at jeg ikke kommer af med noget, jeg bliver bare endnu mere arrig. Og bagefter, når jeg er faldet ned igen, er der altid den der slukørede fornemmelse af, at det hele vist var ret pinligt. Måske kommer jeg ovenikøbet i tanke om, sidste gang jeg selv lavede en fejl.

Ja, vi kommer alle til at lave fejl, så forsøg at huske det, for det hjælper sjældent blive vred, det gør snarere alting værre.

Medvirkende i udsendelsen: journalist Adrian Lloyd Hughes, DR, og psykolog Mette Møller, DTU, som har været med til at udvikle RELAX-intervention (REduce the Level of road Anger eXpression), der er målrettet personer med mild vejvrede og ikke personer med et vredeshåndteringsproblem.

 

Hjernekassen på P1 den 11. oktober 2021. Cykelsport.

Hele året 2021 står i bevægelsens tegn på DR, og mange udsendelser i fjernsynet og radioen har belyst bevægelse - sammen og hver for sig. Nu er turen så kommet til Hjernekassen på P1. "Sammen i bevægelse" er et samarbejde mellem DR, Dansk Skoleidræt, ​Dansk Firmaidrætsforbund, DIF og DGI, som har til formål at inspirere danskerne til at bevæge sig sammen og hver for sig.

Siden mine helt unge dage har en cykeltur sammen med venner eller for mig selv været noget af det bedste, jeg ved. I foråret var jeg af sted på en længere cykeltur i fire dage med en flok mænd på min egen alder, og det var en skøn oplevelse at se det smukke danske landskab. Men mindre kan også gøre det. På travle hverdage afsætter jeg som regel en time i min kalender til at trampe i pedalerne enten uden- eller indendørs, for jeg mærker en klar forskel på både mit fysiske og psykiske velvære, når jeg får bevæget mig.

Medvirkende i udsendelsen er tidligere professionel cykelrytter Jesper Skibby og hans 15-årig datter, Elisabeth Skibby, samt fritidscykelrytter Katrine Dahl Bjørnholm.

 

Hjernekassen på P1 den 4. oktober 2021. Vexillologi (studiet af flag).

"Enhver nation har sit eget flag. Gennem flagets historie, design og farvevalg kan nationens særkender komme symbolsk til udtryk. Nationen udgør stadig i dag et meget stærkt fællesskab, og nationens flag kan vække meget dybe følelser." Torben Kjergaard Nielsen i Danneborg (100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag 2018).

En femårig dansk dreng bliver bedt om at lave en fin fødselsdagstegning til sin onkel. Da mor og far ser resultatet, bliver de overrasket, for sønnike har ikke tegnet det danske flag, men det svenske. Forsigtigt spørger far den lille gut, om han ikke kan lave en ny tegning med et rødt og hvidt flag. Det vil han ikke, for et blåt og gult flag er meget pænere, og det danske flag vil ødelægge tegningen.

Det er tydeligt, at Danneborg endnu ikke vækker de samme dybe følelser i drengen som i sine forældre. For ham er flag noget, man anvender ved festlige lejligheder, om det er det ene eller det andet flag, der anvendes, betyder ikke så meget. Der er frit valg på alle hylder, og man vælger det flag, man synes, der er pænest.

Helt så enkelt forholder det sig dog ikke, hvilket man vil kunne høre mere om i udsendelsen, hvor Anton Pihl, museumsinspektør ved Greve Museum og formand for Nordisk Flagselskab, deler sin viden om flags betydning med os.

 

Hjernekassen på P1 den 27. september 2021. Abehjerner.

"Nogle vil hævde, at det er umuligt at udtale sig om dyrs bevidsthed. Filosofiske feinschmeckere vil gå så langt som til at påstå, at det er umuligt at udtale sig om bevidstheden hos et andet menneske. Der er ingen ydre beviser for, at bevidstheden eksisterer. Det er en rent subjektiv oplevelse, som kun eksisterer for den enkelte hjernes ejermand. Principielt er det derfor umuligt at udtale sig om bevidstheden hos dyr. Det er kun aben, der ved, hvordan det er at være en abe - den abe.

Alligevel er det muligt på et meget kvalificeret grundlag at gætte i spørgsmålet om bevidsthedsfænomener hos dyr. Der er to veje, man kan gå. Den ene mulighed er at sammenligne hjerner. For hvirveldyrenes vedkommende gælder det, at vores hjerner er bygget op af de samme byggeklodser. Det er forskelle i byggeklodsernes størrelse, som gør, at vores hjerner fungerer forskelligt. F.eks. er de byggeklodser, som huser omtanken, større

i min hjerne, end de er i torskehjernen. Vi ved nogenlunde, hvad det er for områder i menneskehjernen, som er nødvendige for, at en bevidsthed kan opstå. Med denne viden kan vi derfor undersøge, om de områder, der skaber bevidsthed hos os mennesker, er til stede i andre dyrehjerner. Vaskebjørnen f.eks. har en hjerne, som ud fra hjerneanatomiske kriterier skulle være helt og aldeles i stand til at skabe en bevidsthedsoplevelse.

Man kan også studere adfærd. Man kan undersøge, om adfærden er så kompleks og omstillingsparat, at det kræver en form for bevidsthedsoplevelse for at fungere. Kig på aberne i Zoologisk Have. For mig er der ingen tvivl om, at der er nogen hjemme. At aber har en bevidsthed, at de oplever at være aber i en virkelig verden." Fra Frihedens pris - En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2018, side 83-84).

Dyrlæge Mads Frost Bertelsen, direktør i Zoologisk Have København og adjungeret professor ved Københavns Universitet, giver os et indblik i abernes og andre dyrs forunderlige verden.

 

Hjernekassen på P1 den 20. september 2021. Mobning.

For omkring 15 år siden blev en pige spurgt, om hun var glad for at gå på efterskole. Svaret kom prompte: "Nej, for der er alt for meget mobberi." Da pigen blev spurgt, om hun blev mobbet, rystede hun på hovedet og svarede: "Jeg er desværre én af dem, der er med til at mobbe, og sådan en person ønsker jeg ikke at være, så jeg skal bare væk derfra hurtigst muligt og finde mig nogle nye venner." Den 16-årige pige skiftede skole, siden hen læste hun til pædagog og har arbejdet med psykisk sårbare unge.

Vores evne til at holde sammen i grupper er en hjørnesten i vores kamp for artens overlevelse. Vores hjerne er programmeret til at holde sammen mod de andre. Til at inddele dem, vi møder på vores vej, i "os" og "dem". På alle de arbejdspladser, jeg har været, har der været grupper - og ofte i mild opposition til hinanden. Læger mod sygeplejersker. Dagholdet mod natholdet. De gamle mod de unge. Vi mennesker er skabt med en tendens til at se os selv som en del af en gruppe i opposition til de andre. Det kan være hensigtsmæssigt, men det kan også være hæmmende for det overordnede samarbejde - og sådan er det som regel.

Menneskehedens historie er spækket med katastrofer, der udspringer af vores medfødte tendens til at inddele alle i henholdsvis "os" og "dem". Driften mod fællesskabet er ganske paradoksalt ofte den sprække, hvorigennem menneskehjernens mørke kræfter slipper fri. Menneskehjerner kan i fællesskab både udrette mirakler og forårsage katastrofer. Man er i evig fare for at gøre det forkerte. Vil man gøre det rigtige, kræver det tankens klarhed og frem for alt evnen til at kunne indse, at man muligvis tager fejl, sådan som den unge pige gjorde.

I programmet taler jeg med producer Morten Krøgholt, antimobbekonsulent Lars Stilling Netteberg og familieterapeut Fie Hørby, Blackbird Institut, om mobning.

Sidst i udsendelsen fortæller professor Anja Cetti Andersen om Mars-forskning.

 

Hjernekassen på P1 den 13. september 2021. Botanik (studiet af planter).

De fleste videnskabsfolk inddeler livet på Jorden i tre domæner: bakterier, arkæer og eukaryoter.

Eukaryoter er det største og det eneste domæne, der indbefatter flercellede organismer, hvor celler samarbejder ved at udføre forskellige opgaver. Eukaryoter er underopdelt i riger, hvoraf det ene er planteriget. Planter er flercellede organismer, der producerer egen føde ved hjælp af fotosyntese.

Planter er langt mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro. For at forstå plantelivet bedre har jeg inviteret professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, i studiet. Palmgren ved en masse om, hvordan de rodfaste planter sanser omgivelserne ved hjælp af receptorer på cellernes overflade, og hvordan planter reagerer i farefulde situationer for at kunne overleve.

 

Hjernekassen på P1 den 6. september 2021. Jagt.

Hvad får folk til at gå på jagt, når det ikke er nødvendigt for at få mad på bordet?

Eftersom jeg ikke ved ret meget om jagt, vil mit umiddelbare svar være: At når nogen oplever glæde ved at gå på jagt, skyldes det, at de områder af hjernen, som er involveret i skabelsen af vores bevidste følelsesliv, bliver stimuleret på lige netop den rette måde, så der udløses en intens fornemmelse af lykke over at have ramt fasanen (eller et andet dyr).

Ikke det mest tilfredsstillende svar, så for at finde ud af mere om jagt besøgte producer Morten Krøgholt og jeg den 13. august Størlingegård i Tappernøje. Størlingegård er en natur- og jagtejendom på 150 ha, fordelt på 100 ha skov og 50 ha agerjord. Gårdens revir betegnes som et sandt paradis for råvildt og fuglevildt. Men selv om dyrene tilsyneladende føler sig godt tilpas i naturen, er omgivelserne etableret med jagt for øje.

Medvirkende i programmet er jagteksperterne: Jan Joensen, som overtog Størlingegård i 2003, og Kim Jørgensen.

 

Hjernekassen på P1 den 30. august 2021. Katastrofer.

"Selve ordet katastrofe kommer fra det græske kata (om-) og strofe (-vending). Selve ordet katastrofes oprindelse indikerer altså en sammenhæng mellem lav- og vendepunkt."

I bogen Katastrofer - og hvad de kan lære os om os selv (People's 2021) formidler Kristian Cedervall Lauta den viden, han gennem de seneste 13 år har erhvervet sig som forsker i katastrofer og deres retslige konsekvenser.

Lauta kommer vidt omkring i sin beskrivelse af katastrofer. Han beretter om jordskælv, tsunamier, orkaner, oversvømmelser og sygdomspandemier og undersøger, hvordan mennesker og samfund reagerer i katastrofesituationer. Hvordan vi reagerer, belyses med eksempler fra tidligere og nutidige katastrofer forskellige steder i verden.

En af bogens hovedpointer er, at den moderne katastrofe hverken er Guds eller naturens ansvar - sådan som katastrofer har været anskuet i århundreder - den moderne katastrofes anatomi udgøres af fejl, undladelser og politiske prioriteringer. Katastrofer giver os således et indblik i selv os som mennesker og vores måde at organisere os på, vores grundlæggende forestillinger om, hvad det er ret og retfærdighed, og i hvilket omfang kan man holde nogen ansvarlig for noget så komplekst som en katastrofe.

Lyt til udsendelsen og hør, hvad professor i retsvidenskab ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Kristian Cedervall Lauta mener, katastrofer kan lære os.

 

Hjernekassen på P1 den 23. august 2021. Moderne rumfart.

Det er over 50 år siden, der sidst var mennesker på månen. I øjeblikket arbejder NASA (National Aeronautics and Space Administration) ihærdigt på at vende tilbage til månen.

Den amerikanske rumfartsorganisation har bedt blandt andet den danske arkitektgruppe BIG (Bjarke Ingels Group) om at hjælpe til med at bygge en rumbase til permanent bosættelse. I samarbejde med det amerikanske firma Icon, som udvikler avancerede konstruktionsteknologier, skal de finde ud af, om det er muligt at udnytte materialer på månens overflade, dvs. anvende månestøv til at 3D-printe bygningerne.

For at bygningerne overhovedet er egnet til beboelse på månen, er arkitekterne nødt til at gentænke måden at konstruere bygninger på. Der skal tages højde for eksempelvis lav tyngdekraft, stråling fra rummet og små meteornedslag.

Arbejdet med få bygget en base på månen, anses som værende en trædesten til fremtidige bemandede Mars-missioner.

I dagens program medvirker professor John Leif Jørgensen, DTU Space, og arkitekt Jakob Lange, BIG (Bjarke Ingels Group).

 

Hjernekassen på P1 den 16. august 2021. Slotsejere.

Bag en voldgrav knejser et mægtigt slot med hjørnetårne sig. Slottet er en renæssancebygning fra 1575 omgivet af en fransk inspirerede renæssancehave.

Den smukke slotspark, som blev anlagt for 450 år siden, er den eneste renæssancehave, der er fredet i Danmark.

I 2017 købte ægteparret Susanne og Rudolph von Platen-Hallermund Visborggaard Slot ved Mariagerfjord i Nordjylland, selv om de endnu ikke vidste, hvad de ville bruge stedet til.

Når man overtager et så unikt sted, kræver det stor omtanke at skabe en indtægtskilde og samtidig værne om stedets kulturhistorie.

I dag er der mulighed for overnatning i Hotel Møllehuset beliggende tæt ved slottet.

Uanset om man bor der eller ej, har man mulighed for at se parkanlægget.

I parken er rejst en stor mindesten, hvorpå der står: "Den hvide hest - Jeg kongen bar over grænsen hen da Sønderjylland blev dansk igen - 10. juli 1920." For her ligger den hvide hest, kong Christian X red over grænsen på, begravet. Hesten tilhørte nemlig greveparret Alice og Knud Danneskiold-Samsøe, som dengang ejede Visborggaard.

Dagens udsendelse med slotsejerne Susanne og Rudolph von Platen-Hallermund og deres datter Benedikte blev optaget den 24. april 2021.

 

Hjernekassen på P1 den 9. august 2021. International hygiejne.

Dengang jeg læste medicin, skulle vi i mikrobiologi lave nogle øvelser, som jeg aldrig har glemt. Vi skulle se, hvor mange bakterier vi egentlig havde på vores hænder, og hvor nemt bakterier blev overført fra et sted til et andet. Vi skulle også se, hvordan bakterier forsvandt fra vores hænder, når vi vaskede dem ordentligt.

Vores hænder er fyldt med mikroorganismer, og det eneste, der kan fjerne såvel bakterier som virus, er god håndhygiejne. Coronapandemien har i den grad sat fokus på hygiejne, herunder håndhygiejne, som forebyggelse af smittespredning.

Og sloganet for den internationale håndhygiejnedag 2021 understreger vigtigheden: "Seconds save lives - clean your hands!" (Sekunder redder liv - rengør dine hænder!).

Dagens gæster: pensionist Erland Damgaard Jensen, som i mange år har arbejdet i asiatiske lande, og hygiejnesygeplejerske, Jette Holt, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.

Og lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, runder programmet af med en kort status på Mars-missionen.

 

Sommerserie 2021: Hjernekassen på hjemmebesøg (1-10).

Det er ikke altid lige let at være menneske. Alle vil opleve problematiske perioder i deres liv. Ofte går tingene over af sig selv igen, andre gange går tingene ikke væk af sig selv igen, og man vil have brug for hjælp til at forstå, hvad det er, som gør ens liv svært.

Der findes mange forskellige former for sindslidelser, men jeg er nødt til at understrege, at de psykiatriske diagnoser, vi psykiatere benytter os af, er menneskeskabte kasser. En diagnose stilles baseret på de symptomer, som er til stede, og som man kan observere eller konstatere gennem samtale. Et menneske med en psykiatrisk diagnose er et menneske med en vifte af udfordringer, som har udløst en diagnose.

Den måde, omgivelserne reagerer på, har en stor betydning for, hvordan det er at leve med en sindslidelse. Af egen erfaring ved jeg, at mennesker med psykiske sygdomme meget ofte er godt selskab - uden forstillelse og med stort mod tager de deres skæbne på sig. Jeg har så mange gange set den lettelse i et andet menneskes øjne, man kan tilvejebringe alene ved at høre efter, hvad der bliver sagt og høfligt anerkende, at det kan jeg godt forstå.

Sammen med producer Morten Krøgholt har jeg været på besøg hjemme hos en række personer, som har fået stillet en psykiatrisk diagnose.

 

Hjernekassen på P1 den 28. juni 2021. Migræne.

Verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, tildeles i år Lars Edvinsson (svensk statsborger), Peter Goadsby (australsk/britisk statsborger), Michael Moskowitz (amerikansk statsborger) og Jes Olesen (dansk statsborger) for deres mangeårig forskning i migræne og udvikling af en ny type lægemidler, som kan mildne sygdommen og reducere antallet af migræneanfald uden mange af de bivirkninger, patienterne (hovedsageligt kvinder) tidligere har måttet leve med.

Den danske prismodtager Jes Olesen, professor i klinisk neurologi ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, grundlægger af Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, og stifter af International Headache Society, har beskæftiget sig med forskellige former for hovedpine i over 40 år. Han har bl.a. fundet ud af, at signalstoffet CGRP (calcitonin gene-related peptide) kan udløse et migræneanfald, og at medicinsk behandling med blokering af signalstoffet CGRP kan hjælpe mange migrænepatienter, men ikke alle. Desuden har han været med til at udvikle den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme (som beskriver over 200 forskellige typer af hovedpiner), skrevet utallige forskningsartikler og bogen Hovedpine - Nyt om mekanismer og behandling (U Press 2018).

Foruden Jes Olesen medvirker lektor, forskningsleder Thomas Folkmann Hansen, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, i programmet.

Lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, kommer med de seneste nyheder fra Mars-missionen.

 

Hjernekassen på P1 den 21. juni 2021. Vaccineprogrammet.

Da jeg hørte, at Danmark ville tilbyde alle landets voksne borgere gratis vaccination mod COVID-19, tilbød jeg straks min hjælp og fik som lægeuddannede ansættelse som vikar vaccinatør i Øksnehallen i København. Da min bror, Anders, hørte om det, tænkte han: Måske kan de også bruge mig. Bare rolig, Anders fik ikke ansættelse som vaccinatør, men som servicemedarbejder i vaccinationscentret. Vi er begge glade for at kunne være med til at sørge for, at borgere i københavnsområdet kan blive vaccinerede og komme tilbage til en lidt mere normal tilværelse.

For at det overhovedet kan lade sig gøre at løse den store opgave, det er, at få landets voksne befolkning vaccinerede, er der mange ansatte, som varetager forskellige funktioner, på alle vaccinationsstederne. I udsendelsen taler jeg med Hanne Dorthe Sørensen, fungerende leder af vaccinationscentrene i Region Hovedstaden, Kell Kåre Sørensen, assisterende leder i Øksnehallen i København, og farmaceut Annemarie Hartvig Jensen fra blanderummet i Øksnehallen i København.

Og i denne udsendelse er det adjunkt ved Center for Star and Planet Formation Jens Frydenvang, som tager os med en tur til Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 14. juni 2021. Sønderhoning.

Sønderhoning er en musik- og dansetradition, der går mindst 300 år tilbage i vadehavsøen Fanøs historie.

Der findes i dag omkring 100 sønderhoningmelodier, heraf 25 melodier til fannikdans, som historisk set hører til i Nordby, og fire til rask sønderhoningdans, der, som navnet indikerer, hører til i Sønderho. Rask sønderhoningdans stammer antageligvis fra omkring 1900.

På Fanø mener man, at melodierne er kommet til øen ad søvejen. Sømændene har i andre lande hørt og lært sig udenlandske melodier (især hollandske), som de har taget med hjem til øen og tilpasset dem til den lokale dansekultur.

Sønderhoning er en musik- og dansetradition, som stolt holdes i hævd på Fanø, og i november 2020 drog Hjernekassen på P1 til øen for at tale med: den erfarne spillemand, musiklærer Tove de Fries, der nærmest har folkemusikken med fra fødslen af, den unge spillemand Markus Floris, og den erfarne danser og sanger Kre Thygesen, samt tilflytter Mette Nørby Jensen, der med stor glæde kaster sig ud i en svingom, når de glade spillemænd spiller de lystige dansemelodier.

 

Hjernekassen på P1 den 7. juni 2021. Peter Ludvig Panum.

Peter Ludvig Panum (1820-1885) var en af 1800-tallets mest fremtrædende læger og forskere. Hans epidemiologiteorier og praktiske tilgang for at stoppe smitteudbredelse ved isolation var i modstrid med mange af hans danske kollegaers holdning og førte til, at han måtte fratræde sin kandidatstilling på Almindelig Hospital. Kort tid efter rejste Panum til udlandet og begyndte at beskæftige sig med fysiologisk forskning, som var en ny forskningsdisciplin, han siden hen sørgede for at få etableret i Danmark.

I anledning af 200 året for Peter Ludvig Panums fødsel udkom sidste år Peter Ludvig Panum - Det moderne gennembrud i dansk medicin (FADL's Forlag 2020); en omfattende biografi skrevet af pensioneret læge René Flamsholt Christensen.

I bogens forord skriver R.F. Christensen om Panum: "Han var i sin tid utvivlsomt Skandinaviens største videnskabsmand og hans bidrag til en fundamental reorientering af dansk og international medicinsk forskning, praksis og uddannelse fortjener i allerhøjeste grad at blive husket."

Jeg er fuldstændig enig og har derfor inviteret René Flamsholt Christensen for at fortælle om Peter Ludvig Panum.

For en kortfattet gennemgang af Peter Ludvig Panums liv og virke læs Hjernekassen-teksten fra den 2. september 2013.

Lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, slutter programmet af med at berette om, hvordan det går med Mars-missionen.

 

Hjernekassen på P1 den 31. maj 2021. Hygiejne i sundhedsvæsenet.

En af de ting, der har været i fokus under coronapandemien, er vigtigheden af god håndhygiejne, eftersom det er en effektiv metode til at reducere risikoen for smittespredning af virus.

Dagens gæster i Hjernekassen læge, ph.d., lægefaglig direktør Marco Bo Hansen, Sani nudge, og adfærdsforsker Morten Münster beskæftiger sig med at mindske risikoen for smittespredning og infektioner på hospitaler og plejehjem.

Sani nudge er en MedTech-virksomhed, som har udviklet et elektronisk sensorsystem, der kan hjælpe til med at forbedre håndhygiejnen og nedsætte smittespredning og infektioner ved at registrere, hvornår og hvor ofte de ansatte rengør deres hænder.

På hospitalsafdelinger fungerer systemet ved, at sensorer på sæbe- og spritdispensere, patientsenge og personalets navneskilte registrerer de ansattes håndhygiejne og bevægemønstre. Den indsamlede data sendes til en computer og anonymiseres, så de ansatte ikke kan genkendes, når informationen bearbejdes. Resultatet bruges, så personalegruppen kan se, hvor der kan sættes ind med tiltag, som forbedrer håndhygiejnen, så smittespredning og infektioner formindskes på afdelingen.

Og Mars-forsker Morten Bo Madsen fortæller med stor begejstring sidste nyt fra Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 17. maj 2021. Teenager i en coronatid.

Hvordan påvirker det de unge, når de bliver sendt hjem fra skole og andre uddannelsesinstitutioner, og undervisningen foregår online? Meget peger i retning af, jo længere fjernundervisningen står på, jo hårdere bliver det, for de unge at holde motivationen høj. Mange unge føler, det er sværere at tilegne sig viden, når de sidder derhjemme alene foran computerskærmen, end når de befinder sig i samme rum som underviseren. Desuden føler mange unge sig ensomme, fordi de savner samværet med andre på deres egen alder.

I programmet kommer de unge selv til orde. Martha og Elmer, som begge går i 8. klasse, fortæller, hvordan de har haft det under coronapandemien. Og familieterapeut Fie Hørby, Blackbird Institute, kommer med råd til de unge, deres forældre og skolelærere.

Sidste nyt fra NASA's Mars-mission er med adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 10. maj 2021. Kemoterapi.

Claus Vesterheden (f. 1959), som er gift, far til en søn (f. 1985) og en datter (f. 1988) samt bedstefar, fik konstateret prostatakræft i januar 2017. I begyndelsen var han i hormonbehandling for at forhindre kræftcellerne i at dele sig. Claus fik det bedre, behandlingen holdt sygdommen i ave, så han kunne vende tilbage til sit arbejde (6 timer om dagen) og i fritiden dyrke sin store passion, at synge i kirkekor.

Claus valgte helt fra starten af at være åben over for andre omkring sin kræftsygdom. Samtidig med at han insisterede på, at sygdommen ikke skulle fylde hele hans tilværelse.

Siden hen kom Claus i behandling med medicinsk kastration (se Hjernekassen-teksten fra den 27. januar 2020), som desværre betød, at Claus måtte holde op i kirkekoret omkring årsskiftet 2019/2020, da han ikke længere havde kræfterne til det.

Hjernekassen har atter besøg af Claus Vesterheden, denne gang fortæller han om behandling med kemoterapi. Desuden medvirker lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og overlæge, klinisk lektor Lise Nørgaard Bentzen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

 

Hjernekassen på P1 den 3. maj 2021. Ølbrygning.

Hvis man vil opnå noget, er man nødt til at arbejde hårdt for det, er en lærdom, forskningsdirektør Birgitte Skadhauge, Carlsberg Group Research Laboratory, har med sig hjemmefra.

Birgitte Skadhauge er opvokset på en gård i Nordjylland, hvor hendes forældre altid arbejdede hårdt. Forældrene dyrkede forskellige afgrøder, men faren gik særligt op i maltbyg.

Faren fik jævnligt kontrolleret byggens kvalitet på et lokalt laboratorium, hvilket antageligvis har sået et kim i Birgitte Skadhauge, som i over 25 år har været interesseret i plantevidenskab, specielt byg.

Det, Birgitte Skadhauge og forskerne på Carlsberg Laboratorium undersøger, er, om man ved hjælp af ny teknologi vil kunne forædle fremtidens kornsorter, så de er meget mere klimatolerante under tørrere, varmere eller koldere forhold og dermed give landmændene et bedre høstudbytte. Deres modelplante er den mere end 8000 år gamle kornsort byg. Forskerne har brugt ti år på at kortlægge byggens genom, hvilket kan bidrage til udviklingen af fremtidige afgrøder, byg såvel som andre kornsorter.

Planteforskning og brygning af øl (også alkoholfri) lavet af nye bygsorter, gærtyper, smags- og aromastoffer er ikke noget, Birgitte Skadhauge kun taler med sine kollegaer om, for hun mener, at det er vigtigt at formidle forskning videre til andre.

I dagens udsendelse taler Birgitte Skadhauge om forædling af kornsorter og brygning af øl, som har optaget mennesket i årtusinder.

I Hjernekassen-teksten fra den 28. august 2017 vil man kunne læse om gær og ølbrygning.

Og så stiller jeg lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, det store spørgsmål: Er der liv på Mars?

 

Hjernekassen på P1 den 26. april 2021. Hjernen og smagssansen.

Selv om jeg gerne nyder et glas i ny og næ, er jeg ikke den store vinkender. Det var derfor heller ikke svært, engang jeg besøgte dagens gæst, mad- og vin anmelder, journalist og forfatter Niels Lillelund, i hans hjem på Frederiksberg, at få mig til at tro, at den franske vin, han ville lade mig smage en lille mundfuld af, kostede 30.000 kroner flasken.

Niels Lillelund fortalte, at han aftenen før havde været til vinsmagning og fået resten af den dyre Bourgogne-vin, La Romanée-Conti Grand Cru, foræret. Jeg var selvsagt meget spændt på at skulle smage de kostbare dråber, som jeg forventede ville smage usædvanligt godt. Vinen smagte udmærket, men ikke bedre end så meget andet vin, jeg ellers havde smagt.

Som sagt har jeg ikke det store kendskab til vin, så umiddelbart regnede jeg med, at det måtte være forklaringen. Det var det ikke. Lillelund forklarede, at han var interesseret i at finde ud af, om han kunne påvirke min smagsoplevelse ved at fortælle mig, at vinen i handel kostede et svimlende beløb. Det lykkedes ikke, men jeg var overbevist om, at vinen kostede 30.000 kroner.

Det viste sig, at vinprisen ikke var opdigtet, men vinen, jeg smagte, var en, Lillelund selv havde blandet, fordi han ville være sikker på, at det skulle være en vin, jeg aldrig havde smagt før, så jeg ikke ville gennemskue hans lille eksperiment.

Faktisk var Lillelunds forsøg ret smart tænkt. For den smag, vi oplever, når vi drikker eller spiser noget, er en form for illusion, hjernen skaber.

Vores smagssans består af fem forskellige sansekvaliteter: sødt, surt, salt, bittert og umami samt kombinationer heraf. Og det er langtfra nok tangenter til at forklare den overvældende smagsoplevelse, man kan få ved at få god vin eller mad serveret. Årsagen til dette er, at smagsoplevelsen er baseret på langt mere end smagssansen. Smagsoplevelsen er også baseret på information fra lugte-, syns-, høre- og følesansen. Det forunderlige er, at selv om smagsoplevelsen er baseret på information fra flere forskellige sanser, så oplever vi det alligevel, som om det hele kun kommer fra en sans, nemlig smagssansen.

Og jeg skal ikke udelukke at forhåndsviden og -forventninger også vil kunne spille ind på ens smagsoplevelse, selv om Niels Lillelunds "dyre" vinblanding ikke sendte mig ud over kanten.

Det ugentlige indslag i Hjernekassen om Mars-missionen er med lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 19. april 2021. Helbredsangst.

De færreste af os kan sige sig fri for indimellem at have sygdomsbekymringer. Men det er først, når bekymringerne nærmest konstant er til stede, at der kan være tale om helbredsangst.

Helbredsangst er typisk forbundet med sikkerheds- eller undgåelsesadfærd. Ved sikkerhedsadfærd er den angstramte opmærksom på, om kropslige signaler kan være tegn på sygdom, eller tjekker dagligt kroppen for sygdomstegn, knuder, hududslæt og lignende. Mange bliver undersøgt hyppigt af læger eller søger efter informationer om sygdomme forskellige steder. Ved undgåelsesadfærd er det stik modsat, man undgår lægebesøg og forsøger ikke at læse, se og høre noget om sygdom. Man har også vanskeligt ved at se syge mennesker, uanset om der er tale om smitsomme sygdomme eller ej.

I programmet beretter Kasper Birch om, hvordan han havde det, da hans helbredsangst var værst, og hvordan han har fået det bedre. Kasper Birch har skrevet Jeg er syg, men fejler ikke noget - en personlig fortælling om helbredsangst (Gads Forlag 2021).

I programmet medvirker desuden autoriseret psykolog Ditte Hoffmann Frydendal, afdelingen for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital.

For supplerende information om helbredsangst se teksten eller lyt til udsendelsen fra den 17. juni 2019.

Sædvanen tro er der sidste nyt fra Mars-missionen, denne gang med adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 12. april 2021. Højdesyge.

Det, som skulle have været højdepunktet på en sommerferie i Japan, blev i stedet for en ikke særlig behagelig oplevelse.

Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle bestige Fujisan, Japans højeste bjerg (3776 m), som ligger ca. 100 km vest fra hovedstaden Tokyo. Selv om jeg vidste, at mange mennesker hvert år måtte opgive at bestige den næsten perfekte symmetriske keglevulkan (stratovulkan) på grund af højdesyge, regnede jeg med, at jeg nok skulle klare turen op ad bjerget, for det havde min bror jo allerede gjort. Men sådan kom det ikke til at gå, og jeg fik rigtig ondt i hovedet og blev nødt til at indse, at det eneste rigtige, der var at gøre, var at søge ned mod lavere luftlag. For højdesyge er ikke at spøge med, og i værste fald kan det koste én livet.

Hvad der er vigtigt at vide om højdesyge, gør pensioneret speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, dr.med. Inge-Lis Kanstrup os klogere på i udsendelsen.

Vi runder udsendelsen af med en tur til Mars sammen med lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 29. marts 2021. Dansk humor.

For mig er det næsten umuligt at forklare, hvad humor er. Men sikkert er det, at såvel den opfundne som den spontane humor kun fungerer, hvis både afsender og modtager forstår budskabet, og begge synes, det er morsomt.

Hvis afsenderen ikke kvitteres med latter, eller i det mindste et lille smil, for sin morsomhed, kan det tolkes på forskellig vis. Hvordan afhænger i høj grad af, hvem afsenderen er, hvad vedkommende siger, og hvem modtageren er, og hvordan vedkommende fortolker det sagte.

Humor er ofte afledt, det vil sige, den bygger videre på noget, der eksisterer i forvejen. Derfor kan der nemt opstå misforståelser mellem mennesker fra forskellige kulturer, når vi anvender humor, specielt ironi, som kommunikationsform.

Men selv om humor kan adskille folk, så er der for mig ingen tvivl om, at humor er vigtig, og at humor kan fungere som en positiv social mediator mellem mennesker.

I udsendelsen taler jeg med professor emeritus Lita Lundquist, Copenhagen Business School, som har skrevet Humorsocialisering - Hvorfor er danskere ikke så sjove, som de selv tror? (Samfundslitteratur 2020), om dansk humor.

Sidst i udsendelsen fortæller professor John Leif Jørgensen, DTU Space, om helikopter-projektet på Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 22. marts 2021. Vågetjenesten.

Formålet med Vågetjenesten er dels at skabe ro og tryghed for ensomme døende, dels at hjælpe pårørende til døende, der har brug for støtte. Asha Maria Gregersen har været vågekone, som det kaldes, siden 2014, hvor hun blot var 21 år og en dag læste i avisen, at Røde Kors Haderslev havde brug for frivillige til Vågetjenesten. Selv om Asha Gregersen aldrig havde oplevet nogen dø, meldte hun sig som vågekone på Hospice Sønderjylland. Arbejdet blev hurtigt en hjertesag for Asha Gregersen, og hun blev senere leder af Vågetjenesten i Haderslev, som hun passede ved siden af sit studie. Som leder var Asha Gregersen også optaget af at tale med de frivillige i Vågetjenesten om det, de oplevede på deres vagter, da det er en psykisk krævende opgave at hjælpe døende og pårørende før, under og efter dødsprocessen.

Selv om Asha Gregersen i dag er ansat som pædagog i Asylcenter Avnstrup (et hjemrejsecenter, som drives af Røde Kors), arbejder hun fortsat som frivillig i Røde Kors' vågetjeneste i København.

I programmet medvirker Asha Maria Gregersen, Mette Borst Nissen, specialkonsulent på seniorområdet hos Røde Kors Hovedstaden, og Sofia Evangelopoulos Hansen, operationssygeplejerske, frivillig våger i Røde Kors Hovedstaden.

Afslutningsvis er der nyt fra Mars-missionen med adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 15. marts 2021. Blaffere.

En fortælling fra sommeren 1984.

En ung pige og en ung dreng står i Nordtyskland og blaffer. Den ene bil efter den anden kører forbi dem. Den unge mand trækker opgivende på skuldrene, men det virker og får en Mazda 323 til at stoppe.

I bilen sidder et ungt ægtepar. "Hvor skal I hen?" spørger manden, som kører bilen, på engelsk. Pigen svarer med et spørgsmål: "Hvor skal I hen?" Parret er på vej hjem til København, så de unge mennesker beslutter lynhurtigt, at den by vil de godt besøge.

Den unge pige er meget snaksaglig, hun fortæller, at de er fra Argentina, Buenos Aires. At hun har vundet nogle penge i en skrivekonkurrence. Planen er at bruge pengene på at rejse rundt i Europa i et år. Det kan kun lade sig gøre, hvis hun og hendes lillebror ikke bruger penge på transportmidler. Det er, derfor de blaffer, selv om det er svært at få et lift.

Ægteparret plejer heller ikke at tage blaffere med, men den 21-årige hustru blev bekymret, da hun så pigen og drengen stå i vejkanten med tommelfingrene ude. "Hvor gamle er I egentlig, og ved jeres forældre, at I blaffer?" spørger hun. Den argentinske dreng svarer kort: "Jeg er 16 år." Og pigen svarer: "Jeg er 17 år. Vores forældre tror, vi rejser rundt med tog og bus. Ellers havde vi slet ikke fået lov til at tage af sted."

De er næsten i København. Parret tilbyder pigen og drengen, at de kan sove på luftmadrasser på stuegulvet i deres lille toværelseslejlighed samt få morgenmad og aftensmad, mens de er i København, hvis de kunne tænke sig det, så de kan strække deres penge lidt længere. Uden tøven takker de to teenagere ja.

Første dag har de unge argentinere en rigtig god appetit under begge måltider. Det undrer værtinden, at de kan spise så meget. Men da hun hører, at de ikke spiser frokost, når de er på sightseeing i København, forstår hun bedre søskendeparrets appetit.

Om aftenen tager de på udflugter sammen. En aften går de tur i Holte. Der er et væld af sorte snegle på Vejlesøvej.  Pigen og drengen har aldrig set sorte skovsnegle før og tror, sneglene er meget farlige. Det er ikke helt let at overbevise dem om, at de sagtens kan slappe af og nyde gåturen. Det lykkes dog til sidst.

Efter en uges tid vil argentinerne videre på deres blaffertur rundt i Europa. De mangler dog at se en vigtig ting i København, som de ikke har kunnet finde. Så den unge kvinde tager med søskendeparret til Langelinie. Selv om de står lige foran Den Lille Havfrue, kan hverken pigen eller drengen få øje på statuen, som de kigger efter ude i horisonten. Da de endelig ser bronzeskulpturen, er de dybt forundret over, at den berømte havfrue ikke er større.

Dagens gæster: Jonathan Bruhn Einfeldt, stifter af Blaffernationen Carsten Theede og skuespiller Stine Gyldenkerne.

Sidst i programmet smutter vi lige en tur til Mars. For mens roveren Perseverance triller rundt og undersøger "den røde planet", vil der i Hjernekassen være et fast ugentligt indslag med sidste nyt fra Mars, i dag med lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 8. marts 2021. Kvinderne på Sprogø.

Kvindeanstalten på Sprogø hører til et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Det anslås, at 400-500 kvinder har været anbragt på anstalten i tidsperioden 1923-1961 (med undtagelse af besættelsesårene, hvor tyskerne beslaglagde Sprogø, og kvinderne blev anbragt på et hjem nær Brejning).

Idémanden bag kvindeanstalten var læge Christian Keller (1858-1934), der fra begyndelsen af 1900-tallet var præget af tidens tanker om race- og socialhygiejne. "Letfærdige og løsagtige" kvinder var et problem. De var ansvarsløse, smittede mænd med kønssygdomme og fødte uægte børn og burde steriliseres. Keller mente ikke, at de eksisterende åndssvageanstalter kunne håndtere de løsagtige kvinder og foreslog at placere dem på en ø isoleret fra resten af samfundet. (En lignende anstalt for svagtbegavede, arbejdssky og kriminelle mænd havde man haft på Livø siden 1911).

Valget faldt på Sprogø, hvor de første "patienter" blev anbragt i 1923. Her kunne man holde på de løsagtige kvinder (eller piger, som de blev kaldt) uden at spærre dem fysisk inde, hvis ellers de opførte sig ordentligt, hvis ikke blev de straffet med en tur i isolationscellen. Under anbringelsen, der typisk varede mellem 1-3 år, lærte kvinderne husholdning, fremstilling af tøj, landbrugs- og gartneriarbejde. Formålet var derigennem at ændre og forbedre kvindernes adfærd, så de kunne blive udskrevet og leve et almindeligt liv. Dog uden mulighed for at få børn, idet mange af kvinderne blev tvangssteriliseret.

Men det, der som regel skete, når kvinderne forlod Sprogø, var, at de blev anbragt på en anden anstalt, eller blev udskrevet til kontrolleret familiepleje, ofte kom de i huset, eller at de blev gift under særlig dispensation fra Justitsministeriet.

Sammen med historiker, forfatter Birgit Kirkebæk, som har skrevet Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 (SocPol 2004), formanden for Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse, Henning Jahn, og historiker Sarah Smed, ansat ved Svendborg Museum, er jeg taget til Sprogø for at høre mere om kvindeanstalten.

 

Hjernekassen på P1 den 1. marts 2021. Trivsel i folkeskolen.

I løbet af min skoletid forandrede tingene sig meget. Da jeg i 1967 begyndte i 1. klasse på Hummeltofteskolen i Sorgenfri, nord for København, kaldte vi lærerne ved efternavn, og vi gik fra frikvarterne til timerne i to velordnede rækker. Så kom ungdomsoprøret, og mange ting ændrede sig markant. Så da jeg afsluttede skolen, kaldte vi lærerne ved fornavn, og vi myldrede bare ind, når vi skulle til time.

Selv om meget ændrede sig, mens jeg gik i folkeskolen, var mit skoleliv helt sikkert anderledes end nutidens på godt og ondt. Jeg kan sige meget godt om skoleårene. Lærerne var flinke, og de var som regel retfærdige, og jeg fik lært det, jeg skulle. Alligevel er der en ting, der står tilbage, når jeg genkalder mig undervisningen, og det er, at jeg kedede mig næsten hver eneste dag i de fleste timer. Minutterne sneglede sig af sted, og dengang troede jeg, at sådan skulle det være at gå i skole. Men det behøver det jo slet ikke at være. Jeg ved ikke, om det er lige så kedeligt nu om stunder, men jeg tror det ikke.

Mine skoledage var forudsigelige, men ikke ufarlige. Der var konkrete ting at være bange for. Man kunne blive drillet, få tæsk eller buksevand af en af de større drenge. En af lærerne kunne se sig ond på én og give én dårlige karakterer, og man kunne få en besked med hjem i meddelelsesbogen. Der var mange ting, der kunne gå galt. Jeg har engang tisset i bukserne, fordi jeg ikke turde gå ind på toilettet, hvor en af de barske store drenge opholdt sig og sagde: "Skrid", hver gang jeg prøvede at komme ind. Som sagt var der mange ting at være bange for, men det var konkrete farer, man kunne forholde sig til. Sådan er det ikke længere, i dag tager skolen sig langt bedre af sine elever end dengang. Alligevel vil jeg vove den påstand, at skolelivet dengang var mere beskyttende over for angstdisponerede børn og unge.

Dengang gjorde man, hvad læreren sagde, og hvis ikke blev man sendt ud på gangen, og hvis det var helt slemt, blev man sendt hen på skoleinspektørens kontor. Var der konflikter, blev der gjort kort proces, og konflikten blev flyttet ud af klasselokalet. Man var alt andet lige ikke eksponeret for så mange og så langvarige konflikter, som mange af nutidens skolebørn er. Konflikter i klasseværelset kan være voldsomt angstprovokerende, også selv om man ikke er en deltagende part. Konflikter og ballade forplanter sig og skaber nervøsitet og uro i sindet.

Senior evalueringsøkonom Anna Folke Larsen, ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, udviklingskonsulent Marianne Laflor, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og folkeskolelærer Jacob Holm, Lindehøjskolen i Herlev, belyser trivsel i folkeskolen.

 

Hjernekassen på P1 den 22. februar 2021. Coronavacciner.

Udvikling af nye vacciner, testforsøg på mennesker og sundhedsmyndigheders godkendelse af vaccinerne er gået hurtigere end nogensinde før i verdenshistorien. På under et år er der blevet sat gang i vaccinationsprogrammer til brug mod COVID-19 (coronavirus SARS-CoV-2), i håb om at få bugt med virussen, som har gjort millioner af mennesker syge og kostet hundredtusinder menneskeliv. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan man læse, at EU (herunder Danmark) indtil videre har givet en betinget godkendelse til tre vacciner: Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca.

Det er for tidligt at sige noget om effekten af vaccinerne på længere sigt, og om de virker mod SARS-CoV-2-varianter. I øjeblikket er der særligt tre varianter, populært kaldet den engelske, sydafrikanske og brasilianske, som har eksperternes opmærksomhed.

Det er især den sydafrikanske og brasilianske, der vækker bekymring. Den sydafrikanske på grund af AstraZeneca-vaccinen har vist sig at have ringe effekt over for den sydafrikanske virusvariant, og den brasilianske af på grund af virusvarianten kan smitte personer, der har haft sygdommen.

I programmet kommer Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelstyrelsen, med en status over coronavaccinerne.

Vil man vide mere om den sædvanelige procedure for udvikling og godkendelse af lægemidler, se Hjernekassen-teksten fra den 24. februar 2020.

 

Hjernekassen på P1 den 15. februar 2021. H.C. Ørsted.

Tegneseriefortællingen Ørsted - Han satte strøm til verden (Forlaget Eudor 2020) med illustrationer af Sussi Bech og Ingo Milton og tekst af Jens Olaf Pepke Pedersen udkom sidste år i anledning af 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme i 1820.

Tegneserien er en underholdende beretning om fysiker, kemiker, farmaceut H.C. Ørsteds liv og virke fra 1788 til 1829.

Hans Christian Ørsted blev født i Rudkøbing på Langeland den 14. august 1777, og året efter kom hans bror Anders Sandøe Ørsted til verden. Deres far ejede byens apotek, hvor brødrene som 11-12-årige begyndte at assistere deres far i apotekets laboratorium. Det var her, H.C. Ørsted i en ganske ung alder fik interesse for naturvidenskab, især kemi og fysik.

I 1794 drog Ørsted sammen med sin bror fra Rudkøbing til hovedstaden for at læse filologikum (græsk, latin og historie) og filosofikum (filosofi, matematik, fysik og astronomi), inden de fortsatte med at studere ved Københavns Universitet. Ørsted læste medicin og hans bror jura.

Efter at have afsluttet sin universitetsuddannelse fik Ørsted i 1800 arbejde som underviser på medicinstudiet og som bestyrer på Løveapoteket på Amagertorv.

Årene 1801-1804 tilbragte Ørsted i udlandet. Der var tale om studierejser til bl.a. Tyskland og Frankrig.

I 1805 blev Ørsted udnævnt til professor extraordinarius i fysik ved Københavns Universitet. Fra 1817 var han ordinær professor i fysik og kemi og medlem af universitets ledelse. Og tre år senere gjorde han sin skelsættende opdagelse om vekselvirkning mellem elektricitet og magnetisme.

Tegneseriefortællingen slutter i 1829, hvor Ørsted blev rektor for det nyoprettede uddannelsessted, Den Polytekniske Læreanstalt (i dag Danmarks Tekniske Universitet (DTU)).

Ørsted fortsatte hvervet som rektor indtil sin død den 9. marts 1851.

Ørsted - Han satte strøm til verden er velegnet for større børn, men efterskriftet om de videnskabelige og filosofiske idéer, som prægede Ørsteds tankegang, er mest for voksne læsere.

Dagens gæster i Hjernekassen er seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space, tegneserieskaberne Ingo Milton og Sussi Bech.

For supplerende information til ovenstående tekst om H.C. Ørsted læs Hjernekassen-teksten fra den 17. februar 2020.

 

Hjernekassen på P1 den 8. februar 2021. Amerikanske præsidenter.

USA's 46. præsident, Joseph Robinette Biden Jr., blev taget i ed den 20. januar 2021. Vejen dertil har været lang for den 78-årige mand, den ældste præsident Amerikas forenede stater nogensinde har haft, der har været aktiv i politik næsten hele sit liv. Joe Bidens hidtil største post har været årene som vicepræsident (2009-2017) under den 44. præsident, Barack Hussein Obama, nationens første sorte præsident.

I 2010 udgav Obama børnebogen Of Thee I Sing - A Letter to My Daughters (Random House Children's Books, Alfred A. Knopf). I "brevet" til sine to døtre, Malia og Sasha, fremhæver Obama en række kvinder og mænd, som har haft en særlig betydning i USA's historie, heriblandt to tidligere præsidenter - den 1. præsident, George Washington (1732-1799), og 16. præsident, Abraham Lincoln (1809-1865). Med ganske få ord udtrykker Obama, hvad han synes, er værd at huske om sine forgængere. Om sidstnævnte skriver han:

"A man named Abraham Lincoln knew that all of America should work together. He kept our nation one and promised freedom to enslaved sisters and brothers. This man of the people, simple and plain, asked more of our country - that we behave as kin."

At forene et splittet folk er atter på dagsordenen, og USA's nuværende præsident anser det for at være en af sine helt store opgaver efter sin forgænger i det ovale kontor.

Hjernekassen har besøg af Anders Agner Pedersen, journalist, forfatter og chefredaktør på Kongressen.com, der har interesseret sig for amerikansk politik det meste af sit liv. I dagens udsendelse har han valgt at fokusere på Kennedy-familien.

 

Hjernekassen på P1 den 1. februar 2021. Fordøjelsessystemet.

Afføring er noget, mange af os sjældent taler om, men eftersom det er noget, vi alle sammen udskiller på næsten daglig basis, er det vist ved at være på tide at vende emnet i Hjernekassen.

Vejen fra maden kommer ind i munden, til den kommer ud igen, sker ved hjælp af en lang række processer i kroppens indre, som de færreste af os skænker en tanke, fordi hovedparten af arbejdet foregår via det autonome nervesystem.

Alt efter hvad man spiser, tager vejen gennem fordøjelsessystemet ca. et døgn. Fordøjelsen påbegynder i munden, hvor maden tygges i småbidder og blandes med spyt indeholdende enzymer, der hjælper til med at nedbryde maden. Tungen presser maden ned i svælget og spiserøret. Muskler langs spiserørets vægge trækkes sammen i bølgebevægelser, så maden skubbes ned i mavesækken. Her blandes maden med mavesyre og enzymer, så maden nedbrydes yderligere og bliver til en fyldende grødlignende masse.

Fra mavesækken bevæger den flydende masse sig ud i tyndtarmen, som ligger foldet under mavesækken. I starten af tyndtarmen blandes massen med galde, som produceres i leveren og opbevares i galdeblæren, og enzymer fra bugspytkirtlen samt væske. Peristaltiske bevægelser søger for at føre massen videre gennemfordøjelseskanalen. De fleste næringsstoffer fra maden optages i tyndtarmen, hvor næringsstofferne trænger ud gennem tarmvæggen og ind i blodet, som sørger for at transportere næringsstofferne rundt i kroppen.

Det tilbageværende materiale føres videre til tyktarmen, hvor de fleste bakterier findes, og afføring dannes. Afføringen forlader kroppen gennem endetarmen, afføringens konsistens og farve kan se ud på forskellige måder, uden at der er noget galt.

Hvordan sikrer vi os en god fordøjelse, så vi undgår afføringsforstyrrelser? Hvilken betydning har tarmfloraens sammensætning for vores helbredstilstand? Det og meget andet vil man kunne få svar på i programmet.

Dagens ekspertpanel: Christian Lodberg Hvas, overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital, og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Dennis Sandris Nielsen, professor MSO ansat ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 25. januar 2021. Ø-handel.

Da brugsuddeler Johnny Palm Kristensen gik på pension i 2015, skulle der findes en ny uddeler til Dagli'Brugsen på Sejerø. Valget faldt på hans søn, Kian Palm, der havde arbejdet tre år i Brugsen.

Dagli'Brugsen er den eneste indkøbsmulighed for øens knap 350 indbyggere, sommerhusejere og -gæster. For at det overhovedet kan lade sig gøre at have en forretning på Sejerø, som sælger dagligvarer, er brugsuddeleren afhængig af, at såvel øboerne som sommerhusfolket handler i forretningen.

Det er ikke altid lige let at få de udefrakommende kunder i butikken, for selv om forretningen har et stort varesortiment, kan det ikke sammenlignes med det meget store udvalg, de fleste er vant til på fastlandet (dvs. Sjælland). Nogle kunder vil opleve at købe ind i Dagli'Brugsen på den lille ø midt i Kattegat som at måtte give køb på de varer, de er vant til.

Men eftersom Brugsens eksistensgrundlag er afhængig af sommerhusfolket, håber Kian Palm Kristensen, at de vil være trofaste over for øens lokale butik og foretage deres indkøb dér.

Lyt til min samtale med Johnny Palm Kristensen og Kian Palm og få et indblik i, hvordan det er at drive forretning på en lille dansk ø.

 

Hjernekassen på P1 den 18. januar 2021. Ældrebyrde eller aldersdiskrimination? - Aldringsserie (2).

Tal fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at den danske befolkning lever længere end tidligere.

Siden starten af 1990'erne er middellevetiden steget uafbrudt for både mænd og kvinder. Stigningen har været størst for mændenes vedkommende. I 1990 var forskellen på mænd og kvinders middellevetid 5,7 år, mens den nu er 3,9 år, hvor middellevetiden er 83,2 år for kvinder og 79,3 år for mænd.

Der er dog væsentlige forskelle på middellevetiden i Danmark. Kvinder i Nordsjælland har den højeste middellevetid (84,1 år), og mænd i Vest- og Sydsjælland har den laveste middellevetid (77,9 år).

Hvilken betydning har det for samfundet, når vi lever længere end tidligere?

Dagens gæster: professor, cand.scient. Jakob Kjellberg, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og journalist, forfatter Lone Kühlmann, som sammen med Henning Kirk har skrevet Afskaf alderdommen (Gyldendal 2012), samt administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden.

 

Hjernekassen på P1 den 11. januar 2021. Hvad gør vi med de ældre (boomerne)? - Aldringsserie (1).

I sommer blev Anders og jeg for åben skærm vist et filmklip af os selv for 18 år siden. Filmsekvensen var, fra da Anders og jeg vandt vores første million i quizprogrammet Hvem vil være millionær? I stedet for udelukkende at glæde os over, at det faktisk lykkedes os at vinde så mange penge til Folkekirkens Nødhjælp, blev vi lidt nedslåede over, at vi ikke længere så ud som dengang.

For mit eget vedkommende hang det måske også sammen med, at jeg lige var fyldt 60 år, og dermed på vej mod at blive betegnet som en ældre herre.

Ifølge WHO er man ældre, når man er fyldt 65 år, og gammel, når man er fyldt 80 år. I januar 2019 var der i Danmark ca. 872.000 personer mellem 65-79 år, og ca. 264.000 personer var 80 år og derover. Det vil sige, at ca. 20 procent af den danske befolkning eller hver femte dansker er over 65 år.

Hvordan sikrer vi en værdig tilværelse for de mange ældre, som har brug for hjælp? Selv om der ikke kan gives entydige svar, vil innovations- og evalueringschef Nanna Skriver, Københavns Kommune, professor Tine Rostgaard, Roskilde Universitet og Stockholms Universitet, og professor, institutleder Bjarke Oxlund, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, i udsendelsen forsøge at besvare en række spørgsmål om ældreplejen.

 

Hjernekassen på P1 den 4. januar 2021. Sprogforstyrrelser.

Sprog er noget, vi skal lære. Sprogtilegnelse er en lang og komplicerede udviklingsproces, som begynder, før vi fødes.

Når fosteret er ca. 20 uger, er hørelsen færdigudviklet, og når barnet fødes, har det allerede erfaring med afkodning af lyde. Når barnet er ca. et halvt år, formår det af afkode sproget fra andre lyde. Det lille spædbarn er desuden i stand til at pludre på dansk eller et andet sprog, afhængigt af hvilket sprog som omgiver det.

Som regel siger børn deres første ord i 12-16 måneders-alderen. Ved 18-24 måneders-alderen kender barnet ca. 150-200 ord og sætter ord sammen i to-ords sætninger. Ved fireårsalderen er ordforrådet vokset til ca. 1.500 ord, og barnet behersker nutid, datid, fremtid og førdatid, og ved femårsalderen er sprogets grammatiske strukturer også på plads.

Det være sagt, er det vigtigt at pointere, at tempoet i sprogudviklingen varierer meget, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de børn, som er lidt sene begyndere, og de børn, som har vanskeligheder med sprogtilegnelse.

De sproglige vanskeligheder kan være, at børnene har svært ved at udtale eller bøje ordene rigtigt, eller sætte ordene sammen i den rigtige rækkefølge. For mange børns vedkommende kan dette komme på plads ved hjælp af en logopæd (talepædagog). Mens det for andre går det knap så let. Vanskelighederne konstateres ofte tidligt i barndommen og kan vare ved ind i ungdoms- og voksenlivet.

Mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser vil have vanskeligheder ved at lære og bruge det talte sprog. Nogle har svært ved at producere sprog, andre har vanskeligheder med sprogforståelse.

Sprogforstyrrelser er en af de mest almindelige udviklingsforstyrrelser. Forekomsten af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser anslås at være syv procent og findes i alle samfundslag, både blandt et- og flersprogede personer. Sprogforstyrrelser er ofte arvelige, men de præcise årsager kendes ikke.

Selv om sprogforstyrrelserne altså er meget udbredte, er det kun de færreste, der kender til dem. Derfor er der en risiko for, at mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig bedst muligt.

Dagens eksperter: Jakob Stenz, logopæd ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Greve og formand for Logopædisk Forening, og Louise Weifenbach, audiologopæd ansat ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS