Hjernekassen på P1 2021

Hjernekassen på P1 den 12. april 2021. Højdesyge.

Det, som skulle have været højdepunktet på en sommerferie i Japan, blev i stedet for en ikke særlig behagelig oplevelse.

Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle bestige Fujisan, Japans højeste bjerg (3776 m), som ligger ca. 100 km vest fra hovedstaden Tokyo. Selv om jeg vidste, at mange mennesker hvert år måtte opgive at bestige den næsten perfekte symmetriske keglevulkan (stratovulkan) på grund af højdesyge, regnede jeg med, at jeg nok skulle klare turen op ad bjerget, for det havde min bror jo allerede gjort. Men sådan kom det ikke til at gå, og jeg fik rigtig ondt i hovedet og blev nødt til at indse, at det eneste rigtige, der var at gøre, var at søge ned mod lavere luftlag. For højdesyge er ikke at spøge med, og i værste fald kan det koste én livet.

Hvad der er vigtigt at vide om højdesyge, gør pensioneret speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, dr.med. Inge-Lis Kanstrup os klogere på i udsendelsen.

Vi runder udsendelsen af med en tur til Mars sammen med lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Hjernekassen på P1 sendes mandag mellem 9.05-9.59.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 29. marts 2021. Dansk humor.

For mig er det næsten umuligt at forklare, hvad humor er. Men sikkert er det, at såvel den opfundne som den spontane humor kun fungerer, hvis både afsender og modtager forstår budskabet, og begge synes, det er morsomt.

Hvis afsenderen ikke kvitteres med latter, eller i det mindste et lille smil, for sin morsomhed, kan det tolkes på forskellig vis. Hvordan afhænger i høj grad af, hvem afsenderen er, hvad vedkommende siger, og hvem modtageren er, og hvordan vedkommende fortolker det sagte.

Humor er ofte afledt, det vil sige, den bygger videre på noget, der eksisterer i forvejen. Derfor kan der nemt opstå misforståelser mellem mennesker fra forskellige kulturer, når vi anvender humor, specielt ironi, som kommunikationsform.

Men selv om humor kan adskille folk, så er der for mig ingen tvivl om, at humor er vigtig, og at humor kan fungere som en positiv social mediator mellem mennesker.

I udsendelsen taler jeg med professor emeritus Lita Lundquist, Copenhagen Business School, som har skrevet Humorsocialisering - Hvorfor er danskere ikke så sjove, som de selv tror? (Samfundslitteratur 2020), om dansk humor.

Sidst i udsendelsen fortæller professor John Leif Jørgensen, DTU Space, om helikopter-projektet på Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 22. marts 2021. Vågetjenesten.

Formålet med Vågetjenesten er dels at skabe ro og tryghed for ensomme døende, dels at hjælpe pårørende til døende, der har brug for støtte. Asha Maria Gregersen har været vågekone, som det kaldes, siden 2014, hvor hun blot var 21 år og en dag læste i avisen, at Røde Kors Haderslev havde brug for frivillige til Vågetjenesten. Selv om Asha Gregersen aldrig havde oplevet nogen dø, meldte hun sig som vågekone på Hospice Sønderjylland. Arbejdet blev hurtigt en hjertesag for Asha Gregersen, og hun blev senere leder af Vågetjenesten i Haderslev, som hun passede ved siden af sit studie. Som leder var Asha Gregersen også optaget af at tale med de frivillige i Vågetjenesten om det, de oplevede på deres vagter, da det er en psykisk krævende opgave at hjælpe døende og pårørende før, under og efter dødsprocessen.

Selv om Asha Gregersen i dag er ansat som pædagog i Asylcenter Avnstrup (et hjemrejsecenter, som drives af Røde Kors), arbejder hun fortsat som frivillig i Røde Kors' vågetjeneste i København.

I programmet medvirker Asha Maria Gregersen, Mette Borst Nissen, specialkonsulent på seniorområdet hos Røde Kors Hovedstaden, og Sofia Evangelopoulos Hansen, operationssygeplejerske, frivillig våger i Røde Kors Hovedstaden.

Afslutningsvis er der nyt fra Mars-missionen med adjunkt Jens Frydenvang, Centre for Star and Planet Formation.

 

Hjernekassen på P1 den 15. marts 2021. Blaffere.

En fortælling fra sommeren 1984.

En ung pige og en ung dreng står i Nordtyskland og blaffer. Den ene bil efter den anden kører forbi dem. Den unge mand trækker opgivende på skuldrene, men det virker og får en Mazda 323 til at stoppe.

I bilen sidder et ungt ægtepar. "Hvor skal I hen?" spørger manden, som kører bilen, på engelsk. Pigen svarer med et spørgsmål: "Hvor skal I hen?" Parret er på vej hjem til København, så de unge mennesker beslutter lynhurtigt, at den by vil de godt besøge.

Den unge pige er meget snaksaglig, hun fortæller, at de er fra Argentina, Buenos Aires. At hun har vundet nogle penge i en skrivekonkurrence. Planen er at bruge pengene på at rejse rundt i Europa i et år. Det kan kun lade sig gøre, hvis hun og hendes lillebror ikke bruger penge på transportmidler. Det er, derfor de blaffer, selv om det er svært at få et lift.

Ægteparret plejer heller ikke at tage blaffere med, men den 21-årige hustru blev bekymret, da hun så pigen og drengen stå i vejkanten med tommelfingrene ude. "Hvor gamle er I egentlig, og ved jeres forældre, at I blaffer?" spørger hun. Den argentinske dreng svarer kort: "Jeg er 16 år." Og pigen svarer: "Jeg er 17 år. Vores forældre tror, vi rejser rundt med tog og bus. Ellers havde vi slet ikke fået lov til at tage af sted."

De er næsten i København. Parret tilbyder pigen og drengen, at de kan sove på luftmadrasser på stuegulvet i deres lille toværelseslejlighed samt få morgenmad og aftensmad, mens de er i København, hvis de kunne tænke sig det, så de kan strække deres penge lidt længere. Uden tøven takker de to teenagere ja.

Første dag har de unge argentinere en rigtig god appetit under begge måltider. Det undrer værtinden, at de kan spise så meget. Men da hun hører, at de ikke spiser frokost, når de er på sightseeing i København, forstår hun bedre søskendeparrets appetit.

Om aftenen tager de på udflugter sammen. En aften går de tur i Holte. Der er et væld af sorte snegle på Vejlesøvej.  Pigen og drengen har aldrig set sorte skovsnegle før og tror, sneglene er meget farlige. Det er ikke helt let at overbevise dem om, at de sagtens kan slappe af og nyde gåturen. Det lykkes dog til sidst.

Efter en uges tid vil argentinerne videre på deres blaffertur rundt i Europa. De mangler dog at se en vigtig ting i København, som de ikke har kunnet finde. Så den unge kvinde tager med søskendeparret til Langelinie. Selv om de står lige foran Den Lille Havfrue, kan hverken pigen eller drengen få øje på statuen, som de kigger efter ude i horisonten. Da de endelig ser bronzeskulpturen, er de dybt forundret over, at den berømte havfrue ikke er større.

Dagens gæster: Jonathan Bruhn Einfeldt, stifter af Blaffernationen Carsten Theede og skuespiller Stine Gyldenkerne.

Sidst i programmet smutter vi lige en tur til Mars. For mens roveren Perseverance triller rundt og undersøger "den røde planet", vil der i Hjernekassen være et fast ugentligt indslag med sidste nyt fra Mars, i dag med fysiker, lektor Morten Bo Madsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 8. marts 2021. Kvinderne på Sprogø.

Kvindeanstalten på Sprogø hører til et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Det anslås, at 400-500 kvinder har været anbragt på anstalten i tidsperioden 1923-1961 (med undtagelse af besættelsesårene, hvor tyskerne beslaglagde Sprogø, og kvinderne blev anbragt på et hjem nær Brejning).

Idémanden bag kvindeanstalten var læge Christian Keller (1858-1934), der fra begyndelsen af 1900-tallet var præget af tidens tanker om race- og socialhygiejne. "Letfærdige og løsagtige" kvinder var et problem. De var ansvarsløse, smittede mænd med kønssygdomme og fødte uægte børn og burde steriliseres. Keller mente ikke, at de eksisterende åndssvageanstalter kunne håndtere de løsagtige kvinder og foreslog at placere dem på en ø isoleret fra resten af samfundet. (En lignende anstalt for svagtbegavede, arbejdssky og kriminelle mænd havde man haft på Livø siden 1911).

Valget faldt på Sprogø, hvor de første "patienter" blev anbragt i 1923. Her kunne man holde på de løsagtige kvinder (eller piger, som de blev kaldt) uden at spærre dem fysisk inde, hvis ellers de opførte sig ordentligt, hvis ikke blev de straffet med en tur i isolationscellen. Under anbringelsen, der typisk varede mellem 1-3 år, lærte kvinderne husholdning, fremstilling af tøj, landbrugs- og gartneriarbejde. Formålet var derigennem at ændre og forbedre kvindernes adfærd, så de kunne blive udskrevet og leve et almindeligt liv. Dog uden mulighed for at få børn, idet mange af kvinderne blev tvangssteriliseret.

Men det, der som regel skete, når kvinderne forlod Sprogø, var, at de blev anbragt på en anden anstalt, eller blev udskrevet til kontrolleret familiepleje, ofte kom de i huset, eller at de blev gift under særlig dispensation fra Justitsministeriet.

Sammen med historiker, forfatter Birgit Kirkebæk, som har skrevet Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 (SocPol 2004), formanden for Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse, Henning Jahn, og historiker Sarah Smed, ansat ved Svendborg Museum, er jeg taget til Sprogø for at høre mere om kvindeanstalten.

 

Hjernekassen på P1 den 1. marts 2021. Trivsel i folkeskolen.

I løbet af min skoletid forandrede tingene sig meget. Da jeg i 1967 begyndte i 1. klasse på Hummeltofteskolen i Sorgenfri, nord for København, kaldte vi lærerne ved efternavn, og vi gik fra frikvarterne til timerne i to velordnede rækker. Så kom ungdomsoprøret, og mange ting ændrede sig markant. Så da jeg afsluttede skolen, kaldte vi lærerne ved fornavn, og vi myldrede bare ind, når vi skulle til time.

Selv om meget ændrede sig, mens jeg gik i folkeskolen, var mit skoleliv helt sikkert anderledes end nutidens på godt og ondt. Jeg kan sige meget godt om skoleårene. Lærerne var flinke, og de var som regel retfærdige, og jeg fik lært det, jeg skulle. Alligevel er der en ting, der står tilbage, når jeg genkalder mig undervisningen, og det er, at jeg kedede mig næsten hver eneste dag i de fleste timer. Minutterne sneglede sig af sted, og dengang troede jeg, at sådan skulle det være at gå i skole. Men det behøver det jo slet ikke at være. Jeg ved ikke, om det er lige så kedeligt nu om stunder, men jeg tror det ikke.

Mine skoledage var forudsigelige, men ikke ufarlige. Der var konkrete ting at være bange for. Man kunne blive drillet, få tæsk eller buksevand af en af de større drenge. En af lærerne kunne se sig ond på én og give én dårlige karakterer, og man kunne få en besked med hjem i meddelelsesbogen. Der var mange ting, der kunne gå galt. Jeg har engang tisset i bukserne, fordi jeg ikke turde gå ind på toilettet, hvor en af de barske store drenge opholdt sig og sagde: "Skrid", hver gang jeg prøvede at komme ind. Som sagt var der mange ting at være bange for, men det var konkrete farer, man kunne forholde sig til. Sådan er det ikke længere, i dag tager skolen sig langt bedre af sine elever end dengang. Alligevel vil jeg vove den påstand, at skolelivet dengang var mere beskyttende over for angstdisponerede børn og unge.

Dengang gjorde man, hvad læreren sagde, og hvis ikke blev man sendt ud på gangen, og hvis det var helt slemt, blev man sendt hen på skoleinspektørens kontor. Var der konflikter, blev der gjort kort proces, og konflikten blev flyttet ud af klasselokalet. Man var alt andet lige ikke eksponeret for så mange og så langvarige konflikter, som mange af nutidens skolebørn er. Konflikter i klasseværelset kan være voldsomt angstprovokerende, også selv om man ikke er en deltagende part. Konflikter og ballade forplanter sig og skaber nervøsitet og uro i sindet.

Senior evalueringsøkonom Anna Folke Larsen, ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, udviklingskonsulent Marianne Laflor, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og folkeskolelærer Jacob Holm, Lindehøjskolen i Herlev, belyser trivsel i folkeskolen.

 

Hjernekassen på P1 den 22. februar 2021. Coronavacciner.

Udvikling af nye vacciner, testforsøg på mennesker og sundhedsmyndigheders godkendelse af vaccinerne er gået hurtigere end nogensinde før i verdenshistorien. På under et år er der blevet sat gang i vaccinationsprogrammer til brug mod COVID-19 (coronavirus SARS-CoV-2), i håb om at få bugt med virussen, som har gjort millioner af mennesker syge og kostet hundredtusinder menneskeliv. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan man læse, at EU (herunder Danmark) indtil videre har givet en betinget godkendelse til tre vacciner: Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca.

Det er for tidligt at sige noget om effekten af vaccinerne på længere sigt, og om de virker mod SARS-CoV-2-varianter. I øjeblikket er der særligt tre varianter, populært kaldet den engelske, sydafrikanske og brasilianske, som har eksperternes opmærksomhed.

Det er især den sydafrikanske og brasilianske, der vækker bekymring. Den sydafrikanske på grund af AstraZeneca-vaccinen har vist sig at have ringe effekt over for den sydafrikanske virusvariant, og den brasilianske af på grund af virusvarianten kan smitte personer, der har haft sygdommen.

I programmet kommer Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelstyrelsen, med en status over coronavaccinerne.

Vil man vide mere om den sædvanelige procedure for udvikling og godkendelse af lægemidler, se Hjernekassen-teksten fra den 24. februar 2020.

 

Hjernekassen på P1 den 15. februar 2021. H.C. Ørsted.

Tegneseriefortællingen Ørsted - Han satte strøm til verden (Forlaget Eudor 2020) med illustrationer af Sussi Bech og Ingo Milton og tekst af Jens Olaf Pepke Pedersen udkom sidste år i anledning af 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme i 1820.

Tegneserien er en underholdende beretning om fysiker, kemiker, farmaceut H.C. Ørsteds liv og virke fra 1788 til 1829.

Hans Christian Ørsted blev født i Rudkøbing på Langeland den 14. august 1777, og året efter kom hans bror Anders Sandøe Ørsted til verden. Deres far ejede byens apotek, hvor brødrene som 11-12-årige begyndte at assistere deres far i apotekets laboratorium. Det var her, H.C. Ørsted i en ganske ung alder fik interesse for naturvidenskab, især kemi og fysik.

I 1794 drog Ørsted sammen med sin bror fra Rudkøbing til hovedstaden for at læse filologikum (græsk, latin og historie) og filosofikum (filosofi, matematik, fysik og astronomi), inden de fortsatte med at studere ved Københavns Universitet. Ørsted læste medicin og hans bror jura.

Efter at have afsluttet sin universitetsuddannelse fik Ørsted i 1800 arbejde som underviser på medicinstudiet og som bestyrer på Løveapoteket på Amagertorv.

Årene 1801-1804 tilbragte Ørsted i udlandet. Der var tale om studierejser til bl.a. Tyskland og Frankrig.

I 1805 blev Ørsted udnævnt til professor extraordinarius i fysik ved Københavns Universitet. Fra 1817 var han ordinær professor i fysik og kemi og medlem af universitets ledelse. Og tre år senere gjorde han sin skelsættende opdagelse om vekselvirkning mellem elektricitet og magnetisme.

Tegneseriefortællingen slutter i 1829, hvor Ørsted blev rektor for det nyoprettede uddannelsessted, Den Polytekniske Læreanstalt (i dag Danmarks Tekniske Universitet (DTU)).

Ørsted fortsatte hvervet som rektor indtil sin død den 9. marts 1851.

Ørsted - Han satte strøm til verden er velegnet for større børn, men efterskriftet om de videnskabelige og filosofiske idéer, som prægede Ørsteds tankegang, er mest for voksne læsere.

Dagens gæster i Hjernekassen er seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space, tegneserieskaberne Ingo Milton og Sussi Bech.

For supplerende information til ovenstående tekst om H.C. Ørsted læs Hjernekassen-teksten fra den 17. februar 2020.

 

Hjernekassen på P1 den 8. februar 2021. Amerikanske præsidenter.

USA's 46. præsident, Joseph Robinette Biden Jr., blev taget i ed den 20. januar 2021. Vejen dertil har været lang for den 78-årige mand, den ældste præsident Amerikas forenede stater nogensinde har haft, der har været aktiv i politik næsten hele sit liv. Joe Bidens hidtil største post har været årene som vicepræsident (2009-2017) under den 44. præsident, Barack Hussein Obama, nationens første sorte præsident.

I 2010 udgav Obama børnebogen Of Thee I Sing - A Letter to My Daughters (Random House Children's Books, Alfred A. Knopf). I "brevet" til sine to døtre, Malia og Sasha, fremhæver Obama en række kvinder og mænd, som har haft en særlig betydning i USA's historie, heriblandt to tidligere præsidenter - den 1. præsident, George Washington (1732-1799), og 16. præsident, Abraham Lincoln (1809-1865). Med ganske få ord udtrykker Obama, hvad han synes, er værd at huske om sine forgængere. Om sidstnævnte skriver han:

"A man named Abraham Lincoln knew that all of America should work together. He kept our nation one and promised freedom to enslaved sisters and brothers. This man of the people, simple and plain, asked more of our country - that we behave as kin."

At forene et splittet folk er atter på dagsordenen, og USA's nuværende præsident anser det for at være en af sine helt store opgaver efter sin forgænger i det ovale kontor.

Hjernekassen har besøg af Anders Agner Pedersen, journalist, forfatter og chefredaktør på Kongressen.com, der har interesseret sig for amerikansk politik det meste af sit liv. I dagens udsendelse har han valgt at fokusere på Kennedy-familien.

 

Hjernekassen på P1 den 1. februar 2021. Fordøjelsessystemet.

Afføring er noget, mange af os sjældent taler om, men eftersom det er noget, vi alle sammen udskiller på næsten daglig basis, er det vist ved at være på tide at vende emnet i Hjernekassen.

Vejen fra maden kommer ind i munden, til den kommer ud igen, sker ved hjælp af en lang række processer i kroppens indre, som de færreste af os skænker en tanke, fordi hovedparten af arbejdet foregår via det autonome nervesystem.

Alt efter hvad man spiser, tager vejen gennem fordøjelsessystemet ca. et døgn. Fordøjelsen påbegynder i munden, hvor maden tygges i småbidder og blandes med spyt indeholdende enzymer, der hjælper til med at nedbryde maden. Tungen presser maden ned i svælget og spiserøret. Muskler langs spiserørets vægge trækkes sammen i bølgebevægelser, så maden skubbes ned i mavesækken. Her blandes maden med mavesyre og enzymer, så maden nedbrydes yderligere og bliver til en fyldende grødlignende masse.

Fra mavesækken bevæger den flydende masse sig ud i tyndtarmen, som ligger foldet under mavesækken. I starten af tyndtarmen blandes massen med galde, som produceres i leveren og opbevares i galdeblæren, og enzymer fra bugspytkirtlen samt væske. Peristaltiske bevægelser søger for at føre massen videre gennemfordøjelseskanalen. De fleste næringsstoffer fra maden optages i tyndtarmen, hvor næringsstofferne trænger ud gennem tarmvæggen og ind i blodet, som sørger for at transportere næringsstofferne rundt i kroppen.

Det tilbageværende materiale føres videre til tyktarmen, hvor de fleste bakterier findes, og afføring dannes. Afføringen forlader kroppen gennem endetarmen, afføringens konsistens og farve kan se ud på forskellige måder, uden at der er noget galt.

Hvordan sikrer vi os en god fordøjelse, så vi undgår afføringsforstyrrelser? Hvilken betydning har tarmfloraens sammensætning for vores helbredstilstand? Det og meget andet vil man kunne få svar på i programmet.

Dagens ekspertpanel: Christian Lodberg Hvas, overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital, og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Dennis Sandris Nielsen, professor MSO ansat ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 25. januar 2021. Ø-handel.

Da brugsuddeler Johnny Palm Kristensen gik på pension i 2015, skulle der findes en ny uddeler til Dagli'Brugsen på Sejerø. Valget faldt på hans søn, Kian Palm, der havde arbejdet tre år i Brugsen.

Dagli'Brugsen er den eneste indkøbsmulighed for øens knap 350 indbyggere, sommerhusejere og -gæster. For at det overhovedet kan lade sig gøre at have en forretning på Sejerø, som sælger dagligvarer, er brugsuddeleren afhængig af, at såvel øboerne som sommerhusfolket handler i forretningen.

Det er ikke altid lige let at få de udefrakommende kunder i butikken, for selv om forretningen har et stort varesortiment, kan det ikke sammenlignes med det meget store udvalg, de fleste er vant til på fastlandet (dvs. Sjælland). Nogle kunder vil opleve at købe ind i Dagli'Brugsen på den lille ø midt i Kattegat som at måtte give køb på de varer, de er vant til.

Men eftersom Brugsens eksistensgrundlag er afhængig af sommerhusfolket, håber Kian Palm Kristensen, at de vil være trofaste over for øens lokale butik og foretage deres indkøb dér.

Lyt til min samtale med Johnny Palm Kristensen og Kian Palm og få et indblik i, hvordan det er at drive forretning på en lille dansk ø.

 

Hjernekassen på P1 den 18. januar 2021. Ældrebyrde eller aldersdiskrimination? - Aldringsserie (2).

Tal fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at den danske befolkning lever længere end tidligere.

Siden starten af 1990'erne er middellevetiden steget uafbrudt for både mænd og kvinder. Stigningen har været størst for mændenes vedkommende. I 1990 var forskellen på mænd og kvinders middellevetid 5,7 år, mens den nu er 3,9 år, hvor middellevetiden er 83,2 år for kvinder og 79,3 år for mænd.

Der er dog væsentlige forskelle på middellevetiden i Danmark. Kvinder i Nordsjælland har den højeste middellevetid (84,1 år), og mænd i Vest- og Sydsjælland har den laveste middellevetid (77,9 år).

Hvilken betydning har det for samfundet, når vi lever længere end tidligere?

Dagens gæster: professor, cand.scient. Jakob Kjellberg, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og journalist, forfatter Lone Kühlmann, som sammen med Henning Kirk har skrevet Afskaf alderdommen (Gyldendal 2012), samt administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden.

 

Hjernekassen på P1 den 11. januar 2021. Hvad gør vi med de ældre (boomerne)? - Aldringsserie (1).

I sommer blev Anders og jeg for åben skærm vist et filmklip af os selv for 18 år siden. Filmsekvensen var, fra da Anders og jeg vandt vores første million i quizprogrammet Hvem vil være millionær? I stedet for udelukkende at glæde os over, at det faktisk lykkedes os at vinde så mange penge til Folkekirkens Nødhjælp, blev vi lidt nedslåede over, at vi ikke længere så ud som dengang.

For mit eget vedkommende hang det måske også sammen med, at jeg lige var fyldt 60 år, og dermed på vej mod at blive betegnet som en ældre herre.

Ifølge WHO er man ældre, når man er fyldt 65 år, og gammel, når man er fyldt 80 år. I januar 2019 var der i Danmark ca. 872.000 personer mellem 65-79 år, og ca. 264.000 personer var 80 år og derover. Det vil sige, at ca. 20 procent af den danske befolkning eller hver femte dansker er over 65 år.

Hvordan sikrer vi en værdig tilværelse for de mange ældre, som har brug for hjælp? Selv om der ikke kan gives entydige svar, vil innovations- og evalueringschef Nanna Skriver, Københavns Kommune, professor Tine Rostgaard, Roskilde Universitet og Stockholms Universitet, og professor, institutleder Bjarke Oxlund, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, i udsendelsen forsøge at besvare en række spørgsmål om ældreplejen.

 

Hjernekassen på P1 den 4. januar 2021. Sprogforstyrrelser.

Sprog er noget, vi skal lære. Sprogtilegnelse er en lang og komplicerede udviklingsproces, som begynder, før vi fødes.

Når fosteret er ca. 20 uger, er hørelsen færdigudviklet, og når barnet fødes, har det allerede erfaring med afkodning af lyde. Når barnet er ca. et halvt år, formår det af afkode sproget fra andre lyde. Det lille spædbarn er desuden i stand til at pludre på dansk eller et andet sprog, afhængigt af hvilket sprog som omgiver det.

Som regel siger børn deres første ord i 12-16 måneders-alderen. Ved 18-24 måneders-alderen kender barnet ca. 150-200 ord og sætter ord sammen i to-ords sætninger. Ved fireårsalderen er ordforrådet vokset til ca. 1.500 ord, og barnet behersker nutid, datid, fremtid og førdatid, og ved femårsalderen er sprogets grammatiske strukturer også på plads.

Det være sagt, er det vigtigt at pointere, at tempoet i sprogudviklingen varierer meget, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de børn, som er lidt sene begyndere, og de børn, som har vanskeligheder med sprogtilegnelse.

De sproglige vanskeligheder kan være, at børnene har svært ved at udtale eller bøje ordene rigtigt, eller sætte ordene sammen i den rigtige rækkefølge. For mange børns vedkommende kan dette komme på plads ved hjælp af en logopæd (talepædagog). Mens det for andre går det knap så let. Vanskelighederne konstateres ofte tidligt i barndommen og kan vare ved ind i ungdoms- og voksenlivet.

Mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser vil have vanskeligheder ved at lære og bruge det talte sprog. Nogle har svært ved at producere sprog, andre har vanskeligheder med sprogforståelse.

Sprogforstyrrelser er en af de mest almindelige udviklingsforstyrrelser. Forekomsten af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser anslås at være syv procent og findes i alle samfundslag, både blandt et- og flersprogede personer. Sprogforstyrrelser er ofte arvelige, men de præcise årsager kendes ikke.

Selv om sprogforstyrrelserne altså er meget udbredte, er det kun de færreste, der kender til dem. Derfor er der en risiko for, at mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig bedst muligt.

Dagens eksperter: Jakob Stenz, logopæd ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Greve og formand for Logopædisk Forening, og Louise Weifenbach, audiologopæd ansat ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS