Hjernekassen på P1 2023

Hjernekassen på P1 den 31. januar 2023. Kampvogne.

Krig er forfærdelig, men nogle gange er det nødvendigt at gribe til våben for at forsvare sig selv eller for at hjælpe andre.

Gennem de seneste årtier har Danmark deltaget i forskellige militære opgaver i udlandet, hvor de udsendte danske soldater har anvendt kampvogne af mærket Leopard. Leopard er en tyskudviklet og -produceret kampvogn, som blev indført i den vesttyske hær i 1960'erne og i den danske i 1976. Kampvognen er løbende blevet udviklet, og den nyeste version, Leopard 2A7, anses for at være verdens bedste kampvogn.

Til at gøre os klogere på kampvogne har vi inviteret chefsergent Bjarke Volshøj, Panserbataljonen Jydske Dragonregiment (JDR), forfatter Thomas Antonsen, som har skrevet Leopards in Helmand - from the crew's perspective (2016), og næstkommanderende Kim Brix Fonseca, (JDR), i studiet.

Hjernekassen på P1 sendes tirsdag mellem 10.03-10.59

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 24. januar 2023. Konfliktzoner.

Det er bestemt ikke ufarligt at reportere fra verdens brændpunkter. Det vidner korrespondenternes reportager såvel som personlige beretninger i både medier og bøger om. Bevæggrundene for at arbejde i konfliktfyldte områder, hvor man kan risikere at miste livet og efterlade sine kære derhjemme i sorg og savn, eller komme hjem med skader på krop og/eller sjæl, er næppe entydige. Men ønsket om på bedste vis at dokumentere, hvad der sker dér, hvor der ikke er andre til stede til at gøre det, er ofte en vigtig drivkraft; også for de fotografer, som arbejder sammen med journalisterne.

Dagens gæster: international analytiker på Berlingske Kristian Mouritzen, der fortæller om sine oplevelser som udsendt journalist i konfliktzoner, og hvordan det har påvirket ham. Og direktør, ejer af Guardian Security Risk Management Jens Serup, som har mange års erfaring med at arbejde i områder med konflikter. Jens Serup medvirkede også i programmet kidnappet sendt den 9. august 2022.

 

Hjernekassen på P1 den 17. januar 2023. Smugleri.

"Siden enevælden har den danske befolkning været vant til en stærk stat. Fra prædikestolene betonede statens præster i 1700-tallet, at man skulle betale sin skat, for skatteunddragelse var som at stjæle fra Gud, og sande kristne adlød staten. For de fleste danskere har staten været en medspiller, en, vi kan have tillid til. Opbakningen til velfærdsstaten er generelt stor, og flertallet betaler deres skat, om ikke med glæde, så dog uden alt for store krumspring. Danmark figurerer ofte i toppen af alle de rigtige statistikker, og fortællingen om Danmark er præget af de folkelige bevægelsers succes, et stærkt demokrati og en velfungerende velfærdsstat. Hvordan passer smugleri ind i den fortælling? Det spørgsmål har jeg tumlet med, siden jeg som nyansat museumsinspektør på Svendborg Museum i 2015 tog min første sejltur med krydstoldjagten og museumsskibet VIKING fra 1897. Inden sejlturen ledte jeg efter smuglerhistorier - og der var rigeligt at tage af. Overfloden af historier blev kun endnu større, da jeg fortalte dem videre. For det viste sig, at alle ombord på VIKING kunne fortælle deres egne smuglerhistorie. Enten havde de selv smuglet, eller også havde 'nogen, de kendte', gjort det. Fortællingerne blev delt uden skam og modtaget med latter." Fra forordet i Smuglerlandet Danmark. Mennesker, sprut og cigaretter (Gads Forlag 2022).

Bogen udspringer af historiker Nils Valdersdorf Jensens ph.d.-afhandling om udviklingen af det maritime smugleri i perioden 1750-2000 i de danske farvande, særligt i Det Sydfynske Øhav, baseret på skriftlige kilder og interviewmateriale.

Hvad har man smuglet gennem tiden? Hvad karakteriserer en typisk smugler? Er der stadig smuglere? Det vil man blandt andet kunne få svar på i programmet med afdelingsleder Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum, og museumsleder Frederik Strand, Politimuseet.

 

Hjernekassen på P1 den 10. januar 2023. Godt nyt.

En lytter har skrevet til Hjernekassen og efterlyst et program om gode nyheder, for, som han udtrykker det, "alle de dårlige nyheder, gør os angste for fremtiden og triste især for vores børnebørn".

I min bog Når børn og unge får angst (Lindhardt og Ringhof 2020) fremgår det, at jeg synes, at min generation på nogle punkter har svigtet vores børn og unge, eftersom vi, godt hjulpet af medierne, næsten konsekvent vinkler verdenen i de dårlige nyheders og potentielle katastrofers skær; en truende virkelighed uden det store håb, hvor de konstant gøres opmærksom på alt det, som kan gå galt. Vi har ganske enkelt glemt også at give dem en tro på fremtiden.

Et sted, man kan begynde, er ved at læse bogen Factfulness - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror af Hans Rosling med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund (Lindhardt og Ringhof 2018). Og ved at lytte til udsendelsen med journalist, grundlægger og direktør for Constructive Institute Ulrik Haagerup og journalist, forfatter Jørgen Steen Nielsen, Dagbladet Information.

 

Hjernekassen på P1 den 3. januar 2023. Partnerdrab.

"De færreste mord foregår som i bøgerne eller filmene. Ham, der slår dig ihjel, er ikke en uhyggelig mand du møder på en skummel vej. Det er ikke en tilfældig forbipasserende i en park en tåget efterårsnat. Ham, der slår dig ihjel, er den mand du har delt seng med i fyrre år. Det er ham du har kysset hver morgen. Ham, der sidder ved siden af dig lige nu. Han er den farlige." Fra Fanden tage dig. Beretning om et kvindedrab (Gyldendal 2022).

Drab på kvinder begås i de fleste tilfælde af en partner eller ekspartner - det såkaldte nærdrab. Forfatter Niels Frank har desværre oplevet det, og derfor har han skrevet en personlig beretning om sin storesøster, der blev dræbt af den mand, hun var gift med i 40 år.

Nedenstående tekst er en kortfattet beskrivelse af, hvad der sket før, under og efter hans 61-årig søster på yderst tragisk vis mistede livet i 2021.

Horsens, julen 2020. "Hun skal bruge det meste af sin energi på at styre uden om konflikter. Hun lister rundt om en tikkende bombe, der kan detonere hvert øjeblik det skal være."

Kort tid efter forlader hun manden, uden at han ved det på forhånd af frygt for hans reaktion.

"At hun vil skilles, gentager hun i en ny besked til ham samme dag om diverse praktiske ting. Hun har nu indgivet skilsmisseerklæring, oplyser hun, og han har ti dage til at skrive under."

Manden vil ikke acceptere beslutningen og kommer i den efterfølgende tid med adskillige trusler, såsom at han vil tage hende med i evigheden. Politiet kontaktes, og stalkingafdelingen opretter en sagsmappe, men udsteder ikke et polititilhold på manden.

For at kunne være i sikkerhed flytter hun ind på et kvindekrisecenter, indtil hun efter seks uger på flugt kan flytte ind i et nyopført rækkehus i en anden by.

Alle i familien er nervøse for mandens konstante trusler, og da mandens søster tager kontakt til politiet, vælger de at hente hans jagttegn og våben til deponering.

Den 27. marts 2021 tager Niels Franks søster sammen med blandt andre sine to sønner hen til manden for at hente de ting, hun skal have fra hjemmet i Horsens. Manden kommer ud med et oversavet jagtgevær, han truer først begge sønner med geværet, skyder og dræber derefter hende. Geværet og patroner, viser det sig, har han skaffet sig, efter politiet havde taget hans våben.

Selv om manden varetægtsfængsles, fjerner det ikke familiens angst for, at han på et tidspunkt også vil slå dem ihjel.

Manden anser sig selv som den forurettede part, det er alle de andre, som har rottet sig sammen mod ham, og han nægter sig skyldig i forsætlig at have dræbt sin hustru.

Så da forsvareren i retten anker dommen på 14 år for partnerdrabet til frifindelse, subsidiært formindskelse, kommer det ikke bag på familien.

I december 2022 stadfæster Vestre Landsret dommen.

I udsendelsen medvirker forfatter Niels Frank, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, og vicepolitiinspektør Søren Rye, Københavns Vestegns Politi. Hverken Bent Isager-Nielsen eller Søren Rye har haft noget at gøre med den omtalte drabssag.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS