te og marmelade

Hvis man af foregående artikel ("det blinde valg") har fået det indtryk, at det kun er mænd, som lader sig snyde af valgblindhed (når de skal vurdere, hvor attraktive de finder kvinder), så kan man godt tro om igen.

Dette ses af et af de nyere studier fra samme forskerhold, denne gang foretaget i et (ikke nærmere angivet) supermarked i Lund. Ud af de 180 forsøgspersoner var 118 (dvs. godt og vel to tredjedele) kvinder.

I dette forsøg blev forsøgspersonerne bedt om at vælge hvad de foretrak mellem henholdvis to typer af te og to typer af marmelade. Fremgangsmåden var ligetil: efter at have fået lov at lugte til (og ved marmeladen: smage på) de to prøver, skulle de vælge, hvilken af dem, de foretrak.

Herefter fik de overrakt den prøve, de havde valgt, og skulle nu - efter atte at have lugtet til/smagt på den - forklare, hvorfor de havde valgt, som de havde gjort.

Smagene var matchet i par, der lignende hinanden en del (te: æbletærte vs. honning, marmelade: solbær vs. blåbær), par, der var mere forskellige (te: karamel & fløde vs. kanel, marmelade: ingefær vs. lime), samt par, som var meget forskellige fra hinanden (te: pernod vs. mango, marmelade: æble/kanel vs. grapefrugt) - men dog alle af tilnærmelsesvis samme farve og tekstur.

Men igen var der snyd med i spillet. De to prøver blev således igen byttet om, således at de fik overrakt den prøve, de ikke havde valgt (frem for den de havde valgt) (*).

Efter at have forklaret deres valg, blev de interviewet og spurgt, om der var noget mærkelig eller usædvanligt ved testen. Resultaterne var denne gang lige så forbløffende:

Overordnet set blev kun ca. en tredjedel af forsøgene opdaget, når man regner både selve forsøget og det efterfølgende interview sammen (33.3 procent for marmeladerne, 32.2 procent for teen). Ser man kun på under selve forsøget, blev snyderiet kun afsløret i mellem 13,8 procent (te) og 14,4 procent (marmelade) af tilfældene - altså ca. en syvendedel af tilfældene.

Kigger vi på enkelte par, varierer resultaterne fra de par, som mindede mest om hinanden (solbærmarmelade og blåbærmarmelade, æbletærtete og honningte), hvor snyderiet blev afsløret i mindre en hver tiende forsøg - og selv med det efterfølgende interview i mindre end hver femt tilfælde, og de par, som mindede mindst om hinanden.

Men selv i de grelleste tilfælde, med de mest forskelligartede smage - æble/kanelmarmelade og grapefrugtmarmelade, pernodte og mango te - blev mindre end hver femte opdaget i forbindelse med smagningen, og selv med det efterfølgende interview, mindre end halvdelen.

Dette resultat viser kort sagt, ligesom de forrige, at vores opfattelse af, hvorfor vi gør som vi gør, ikke nødvendigvis afspejler de faktorer, som reelt set afgør vores valg - og hvad måske er værre: selvom vi er tilbøjelige til at lade os snyde på denne måde, så tror vi stadig, at vi ikke vil kunne tages ved næsen!

Men det kan vi ...

- TTR

(*) "Ombytningen" skete i dette tilfælde ved at bøtterne var konstrueret på en sådan måde, at de indeholdt begge prøver - en i hver ende af bøtten. Når forsøgspersonen havde smagt prvøen, blev bøtten således sat ned med den anden ende i vejret - således at prøven næste gang den blev taget op (=når forsøgspersonen skulle begrunde sit valg) indeholdt det modsatte produkt, at det som forsøgspersonen havde valgt!

Hall L, Johansson P, Tärning B, Sikström S, Deutgen T (2010). Magic at the Marketplace: Choice blindness for the taste of jam and the smell of tea. Cognition, 17: 54-61.

==> tilbage til "valgblindhed"