hjernedannelse - foredragsoversigt

OBS! Foredragene holdes af Thomas Thaulov Raab (med mindre andet eksplicit er aftalt).

 

Hukommelsens Væsen

Når vi taler om hukommelsen, er det oftest fordi, den svigter: vi har glemt vores adgangskoder eller hvor vi har parkeret bilen, eller er blevet ramt for den lammende frygt for Alzheimers. I sådanne tilfælde er det svært ikke at falde for drømmen om den perfekte hukommelse - og vente med længsel på, at videnskaben får hjulpet os til at overvinde de begrænsninger, vi hver især oplever.

Men hukommelsen er andet og langt mere end blot evnen til at huske enkelte detaljer. Den er i langt højere grad end vi normalt går og tænker over medvirkende til at forme hele vores oplevelse af verden - og af os selv.

Tag med på en forunderlig rejse ind i de dele af hukommelsens væsen, som vi sjældent tænker nærmere over - men som er en afgørende del af alt, hvad vi er og gør.

Længde: 1 * 60 min. eller 2 * 45 min.

 

 

Hjernedannelse- hvem er vi? hvor kommer vi fra? hvor skal vi hen?

Hjerneforskningen er gennem de senere år i stadig stigende grad begyndt at beskæftige sig med emner, som tidligere var forbeholdt mere spekulative tilgange. Men er det virkelig nødvendigt at blande hjernen ind i forståelsen af hvem vi er og hvordan vi fungerer?

Med aktuelle eksempler fra videnskabens verden gennemgås, hvad hjerneforskningen kan fortælle os om, hvordan vi oplever og opfatter verden og os selv - og hvad vi kan forvente, den vil kunne lære os i de kommende år.

Længde: efter aftale.

 

 

Øvrige (eller tidligere) emner kan bestilles efter aftale.

 

 

BOOKING (erhvervskunder):

kontakt Nkmusic på tlf. 70 20 36 48 (eller besøg deres hjemmeside).

- eller Strongmind på tlf. 70 27 50 97 (eller deres hjemmeside ).

 

øvrige: som ovenstående - eller kontakt:

kontakt

 

 

OBS! Foredragene holdes (med mindre andet er aftalt) af Thomas Thaulov Raab.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS