den humorøse alvor

 

Klogere ord end Piet Heins påmindelse om ikke kun at tage "sjov for sjov og alvor kun alvorligt" er næppe sagt om humor. Humoren er koblet til de mest menneskelige af alle aspekter af vores liv, det sociale samspil og evnen til at lære nye og anderledes reaktionsmønstre, og er ikke bare et hyggefænomen som hører til i vores fritid, mens vores arbejdsliv i alle andre henseender bør være præget af alvor og seriøsitet. At nægte humoren adgang til enhver forsamling er på sin vis at fornægte en del af vores menneskelighed.

Det betyder selvfølgelig ikke at humor altid kan bruges ukritisk. At anvende humor korrekt kræver medvirken af vores mest komplekse egenskaber, såsom situationsfornemmelse, indlevelsesevne og medfølelse, men er i bedste fald en bekræftelse af at selv vores mest menneskelige egenskaber har rødder dybt i vores biologiske fortid.

 

- TTR.

 

(oprindeligt trykt i Ugeskrift for Læger, årgang 170, nr. 51, december 2008, side 4208-4210).

 

==> videre til referencer

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS