om menneskedyret

Mennesket har altid stået sig selv nærmest.

Dette gælder også indenfor videnskaben. Uanset hvilke bizarre fænomener man end beslutter sig for at udforske, kan man være ganske forvisset om at andres interesse for sagen primært afgøres af dets betydning for os mennesker.

Denne selvfiksering er ikke nødvendigvis negativ men har utvivlsomt været en væsentlig drivkraft bag den videnskabelige nysgerrighed, som har været med til at udvide vores videnshorisont. Men ironisk nok har netop den menneskelige selvfokusering samtidig været en af de væsentligste forhindringer for forståelsen af, hvad vi mennesker egentlig er for nogle sære størrelser.

Fra filosoffernes forsøg på at tænke sig til hvordan vores sind er indrettet og forholder sig til virkeligheden, over humananatomiens forsøg på at lære menneskets indre mekanik at kende gennem dissektion af den døde krop, til kognitionsvidenskaben forsøg på med computernes hjælp at skabe modeller af den menneskelige tænkning.

Fælles for disse bestræbelser er en udbredt forventning om at det er muligt at forstå hvordan mennesker tænker, handler og føler ved udelukkende at tage udgangspunkt i det voksne menneske - uden hensyntagen til menneskets (og menneskehjernens) oprindelse og udvikling.

Hvad man end måtte mene om disse bestræbelser står ihvertfald en ting klart: at de resultater de har leveret når det gælder forståelsen af hvordan mennesket og vores hjerner fungerer, stadig er yderst mangelfulde og begrænsede.

Efter vores mening er årsagen til dette oplagt: for at forstå mennesket - og ikke mindst vores hjerner - til bunds, er man nødt til at forstå hvordan de er opstået og udviklet. Dette gælder på det overordnede plan - i den evolutionære udvikling fra dyr til menneske - og på det personlige plan, hvor man aldrig må glemme at hver enkelt af vores hjerner udvikler sig fra en lille, enkelt klump celler til den fantastisk komplekse struktur, som udgør vores personlige variant af menneskehjernen.

Uden dette perspektiv er vejen til forståelsen af mennesket og menneskehjernen i vores øjne ufremkommelig.

[første version 17-3-2012]