bevægelsens idé

Forskellige neuroner eller neurongrupper reagerer på forskellige former for bevægelse. Det kan f.eks. være at lukke hånden eller at løfte armen. Der findes spejlneuroner, der udelukkende reagerer på gribebevægelser rettet mod større objekter (hvor man må bruge hele hånden for at få fat), og spejlneuroner der udelukkende reagerer på gribebevægelser rettet mod mindre objekter (hvor der mere skal bruges finmotorik). Begge af disse typer reagerer kun, hvis den rette af disse to typer genstande er til stede.

Tilsyneladende reagerer spejlneuronerne dermed ikke kun på selve bevægelsen, men på bevægelsens hensigt: Observerer en abe en anden abe gribe efter en genstand, men af forskellige grunde ramme ved siden af eller ikke formå at fuldføre bevægelsen, vil spejlneuronerne for den fulde bevægelse aktiveres. Dette er blevet fortolket sådan, at aben dermed forstår hvilken hensigt der ligger bag bevægelsen - selv hvis denne ikke bliver fuldført i praksis.

Eller for at formulere det mere filosofisk: det aben reagerer på og registrerer er ikke den aktuelle bevægelse, men bevægelses idé eller formål. Aben er med andre ord i stand til, alene ud fra at observere en anden abe eller et menneske udføre en bestemt bevægelse med mere eller mindre held, at forstå og gentage ikke blot selve bevægelsen, men hensigten bag bevægelsen. De kaldes derfor også "kanoniske neuroner" [1].

==> videre til "næste"