kloge hoveder
Det centrale spørgsmål omkring hjernestørrelse er naturligvis om man alene ud fra hvor stor en hjerne man har, kan sige noget om hvor klog man er? Mens det efterhånden er blevet klart at det mest troværdige svar på dette spørgsmål nok må være: nej! - så har det ikke forhindret at hjernestørrelse har været mål for en til tider overordentlig stor interesse.
I løbet af 1800-tallet vrimlede det således med forskere som foretog målinger af hjerners vægt og rumfang, med det ene formål at prøve at finde ud af om man heraf kunne udlede noget om folks mentaler evner. Det største problem man stod overfor var imidlertid ikke at måle hjernens størrelse, men derimod hvilke kriterier man skulle lægge til grund for bedømmelsen af folks mentale kapacitete?
En af mest anvendte metoder bestod i at sammenligne berømtheders - såsom videnskabsmænds, kunstneres eller politikeres - hjerner med hjerner fra almindelige arbejdere eller bønder. I dag ville man nok stille spørgsmålstegn ved det reelle udbytte af denne fremgangsmåde - man kunne f.eks. spørge sig selv, hvilke hjerner man i dag ville vælge: Pia Kjærsgårds, Paris Hiltons, Michael Jacksons, Stephen Kings eller Stephen Hawkings? - men det forhindrede ikke datidens videnskabsmænd i at klø på med krum hals.
En af de mest energiske af disse videnskabsmænd var den tyske anatom Friedrich Tiedemann, som også beskæftigede sig med størrelsesforskellen mellem mænds og kvinders hjerner. Han kunne bekræfte den påstand som allerede den græske filosof Aristoteles var fremkommet med, nemlig at mænds hjerner var større end kvinders - men slog det dog hen med det, som senere blev den mest udbredte bortforklaring af fænomenet, nemlig at dette udelukkende skyldes at mænd generelt er større end kvinder - og at hjernen set i forhold til kroppen ikke er mindre hos kvinder.
Han stod dog fast på at visse store mænd, deriblandt den franske biologi Cuvier - hvis hjernevægt ifølge legenden var på imponerende 1829 gram - havde haft store hjerner, hvilket delvis var forklaringen på deres evner.
Skæbnens ironi var dog at han selv modbeviste denne påstand efter sin død, idet hans egen hjerne blev målt til den beskedne vægt af kun 1254 gram.
- TTR
