astrobiologi

 

Betegnelse for menneskets søgen efter liv andre steder i universet.

 

Et af astrobiologiens største problemer er, at vores definition af liv er baseret på det liv, vi kender fra jorden. Liv andre steder i universet behøver således ikke - og kan næppe forventes - at være opbygget på samme måde. F.eks. at være kulstofbaseret.

Det betyder desværre, at man strengt slet ikke ved, hvad man egentlig leder efter, måske endda ikke vil kunne genkende det, når (og hvis) man finder det, samt at man i givet fald muligvis bliver nødt til at omdefinere selve begrebet "liv", for at dække disse fremmede livsformer.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt der findes liv andre steder i universet, må derfor p.t. besvares på følgende vis:

" ... øh, det kommer lidt an på, hvad du egentlig mener med "liv" ..."

 

Hvor utilfredsstillende dette svar end kan forekomme, er det faktisk langt mere videnskabeligt præcist end de mange forskellige sandsynlighedsberegninger, vi fra tid til anden præsenteres for.

 

Se også: biologi

 

[første version: 2-12-2011]

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS