banklån
En engangsudbetaling af en større eller mindre pengesum - mod et løfte om i fremtiden at finansiere bankens øvrige forretninger (via betaling af renter og gebyrer).
Da bankerne med tiden er blevet stadig mere nervøse for at deres lånere ikke kan betale deres lån tilbage, skal man for at kvalificere sig til et banklån typisk bevise, at man faktisk slet ikke har brug for pengene.
Den optimale bankkunde er således en person som allerede har penge stående i banken (til en lav rente), men som - frem for at bruge af disse - foretrækker at låne endnu flere (til en højere rente).
Kunsten at drive en effektiv bankforretning består således i at låne penge ud til dem, som ikke har brug for det - men nægte at låne ud til dem, som rent faktisk mangler pengene.
citat:
... har du penge, så kan du få - men har du ingen, så må du gå! (fra "Der bor en bager på Nørregade").
se også: bank, bankrådgiver.
reference:
artikel rentemarginal - på Gyldendals Store Danske.
[første version 20-3-2012]
[reference indsat 19-6-2012]