fri forskning
Oprindeligt en betegnelse for den aktivitet, som udsprang af videnskabsfolks oprigtige interesse i og lyst til at udforske verden og lære nyt om den - som ofte blev udført af personer uden for universitetsverdenen (f.eks. Charles Darwin og Albert Einstein) eller med ulønnede stillinger på universitetet.
I takt med at universitetssystemet er blevet mere og bureaukratiseret og indrettet efter markedsvilkår, er de universitetsansatte forskere i stigende grad er blevet underlagt krav fra både universitetsledelsen (som udbetaler forskerens løn) og de udefrakommende sponsorer (som finansierer selve forskningen) - med det resultat, at forskningen indenfor universitetets regi i dag ikke længere er fri - mens forskning udenfor universitetsregi i stigende grad ikke længere betragtes som "rigtig" forskning.
Det er derfor med den frie forskning som med den tasmanske tiger: Trods gentagne rygter om at den findes og lever i bedste velgående, har ingen kunnet dokumentere dens eksistens i flere årtier.
referencer:
[første version: 19-12-2011]