intelligens

En særlig egenskab eller evne som påstås at være afgørende for vores tænkeevne - og som siges at være uafhængig af livserfaring og individuel opsamlet viden. Intelligens kan dermed også defineres som "forestillingen om at man kan være klog uden at vide noget".

Intelligensforskningen har levet højt på en generel forveksling mellem det at være intelligent og evnen til at handle fornuftigt eller klogt. Dette er imidlertid ikke det samme - som demonstreret af at intelligente personer generelt opfører sig præcis lige så tåbeligt eller dumt som alle andre [1] [2] [3] - eller endog mere [6].

Intelligens omfatter i virkeligheden kun en del af vores mentale egenskaber - som i høj grad netop dækker den form for opgaver, som man med fordel kan lære computere at løse [4]. Intelligens kan således også defineres som "den del af menneskelig tænkning, som ville kunne udføres af en computer" [5].

Hvor afgørende man mener det at være intelligent er, må dermed være op til den enkelte at afgøre.

se også: kunstig intelligens.

citat:

"Selvom man er intelligent kan man sagtens være dum at høre på" - Belinda Thaulov Raab.

referencer:

[1] Keith E. Stanovich (2008) What intelligence tests miss: the psychology of rational thought. Yale University Press, Yale.

[2] Robert J. Sternberg (2003) Why Smart People Can Be So Stupid. Yale University Press, Yale.

[3] - opslag: intelligens, i: Peter Naur (1999) Antifilosofisk Leksikon. Naur.com publishing, Gentofte.

[4] Carpenter PA, Just MA, Shell P (1990) What one intelligence test measures: a theoretical account of the processing in the Raven Progressive Matrices Test. Psychological Review, 97: 404-431.

[5] Selmer Bringsjord (2000) In Light of Artificial Intelligence, the Science of Mental Ability is Either Silly or Pointless. Psycoloquy, 11: 43.

[6] Bruce G. Charlton (2009) Clever sillies: Why high IQ people tend to be deficient in common sense. Medical Hypotheses, 73: 867-870.

[første version 9-2-2012]

[reference indsat 26-6-2012]