naturlov

Den eneste form for lovgivning som tilsyneladende fungerer helt uden lovgivere, håndhævere eller dommere.

Bryder man alle andre former for love, bliver man straffet. Er der flere som bryder loven, bliver denne endda med stor sikkerhed skærpet.

Bryder man derimod en af naturlovene, er man en helt - og loven må skrives om.

Årsagen til disse ulogiske forhold er utvivlsomt, at naturlovene slet ikke er love i ordets egentlige forstand, men i virkeligheden blot formaliserede beskrivelser af hvordan verden eller naturen normalt opfører sig.

Det er således heller ikke muligt at afvise en observation med at den "bryder naturlovene". Det eneste man kan gøre, er høfligt at påpege at det ikke stemmer overens med de øvrige observationer, man har gjort - og foreslå, at man tjekker en ekstra gang om man i virkeligheden blot har set, målt - eller regnet - forkert?

Det er således helt korrekt at konstatere, at: "'Naturlov' er en vildledende betegnelse for en beskrivelse der dækker en vis klasse af verdens aspekter [Naur1999:59]".

Referencer:

- opslag: naturlov, i: Peter Naur (1999) Antifilosofisk Leksikon. Naur.com publishing, Gentofte.

[første version: 19-12-2011]