neurologi

Videnskabsgren som beskæftiger sig med nervesystemet.

I modsætning til andre lignende videnskabsgrene som f.eks. geologi ("læren om jorden"), biologi ("læren om livet") og zoologi ("læren om dyr") er neurologi ("læren om nerver") imidlertid ikke en betegnelse for videnskaben om nervesystemet - men derimod udelukkende om nervesystemets sygdomme (og deres symptomer).

Hvordan nervesystemet fungerer - når det rent faktisk fungerer - er dermed strengt taget ikke omfattet af neurologiens emneområde.

Studiet af nervesystemets funktion er man dermed overladt andre beslægtede discipliner som neuroanatomi, neurofysiologi, neurobiologi eller neurovidenskab.

Neuroanatomien beskæftiger sig dog strengt taget kun med nervesystemets form. Neurofysiologien er kendetegnet ved at den typisk forsøger at forklare hjernens funktion ud fra de processer som foregår i hvert enkelt neuron, fremfor i nervesystemet som helhed. Neurobiologien er primært interesseret i disse processer på molekylært eller celleniveau. Selvom neurovidenskaben på sæt og vis er en samlebetegnelse, som dækker alle former for studier af nervesystemet, tager disse ofte også udgangspunkt i studier af nervesystemets molekylære struktur - eller i computermodeller af hjernen.

Ingen af de ovennævnte betegnelser er dermed i princippet velegnet til at beskrive studiet af hjernen som helhed - og hvordan den fungerer, når den rent faktisk fungerer. Visse personer - heriblandt undertegnede - foretrækker derfor at anvende betegnelsen "hjerneforskning" (ty. Hirnforschung, eng. brain science) for det overordnede studie af - nå ja: hjernen.

N.B.: Begrebet "neurologi" (eng. neurology) blev indført i 1664 [1] af den engelske anatom Thomas Willis (1621-1675), som både beskæftigede sig med nervesystemets sygdomme og deres symptomer [2] - og på hjernens generelle funktion (hos både dyr og mennesker) [3].

se også: neurobiologi, neurofysiologi, neurovidenskab.

referencer:

- opslag:  neurologi, i: Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi.

[1] Thomas Willis (1664) Cerebi Anatome: cui accessit nervorum decriptio et usus. London.

[2] Thomas Willis (1667) Pathologicae cerebri, et nervosi generis specimen.

[3] Thomas Willis (1672) De anima brutorum quae hominis vitalis ac sentitiva est: exercitationes duae. Ric. Davis, London.

[første version: 14-2-2012]