nytårsforsæt
En forestilling om, at alt det som man ikke har taget sig sammen til at ændre på i løbet af året - f.eks. at ændre sine spisevaner, motionere mere, holde op med at ryge eller at tabe sig - pludselig lader sig gøre, blot man sætter sig for at ændre på det i forbindelse med at man går ind i et nyt kalenderår.
Er samtidig en kærkommen undskyldning til at slække på sine formaninger over for sig selv i julen - da nytårsforsættet jo først træder i kraft til nytår.
Mens der er en tydelig markering af, hvornår nytårsforsættet træder i kraft - kl. 12 nytårsnat - kan den periode hvor man formår at holde sit nytårsforsæt variere fra få timer op til et flere måneder. Gennemgående er dog at det er uhyggeligt sjældent at ens bestræbelser ikke for længst har vist sig håbløse lang tid inden næste nytår - hvorfor man sagtens kan genbruge de samme forsæt år efter år.
se også: nytårsfortsæt, slankekur.
[første version: 6-1-2012]