stand-up

 

Videnskab som beskæftiger sig med studiet af menneskets adfærd.

Stand-up er således det seneste skud på stammen, som tæller tidligere versioner og varianter som f.eks. antropologi ("læren om mennesket") og humanetologi ("læren om menneskelig adfærd").

I modsætning til tidligere beskrivelser af menneskelig adfærd leveres stand-uppens resultater ikke i videnskabelige artikler, men typisk af en enkelt person med en mikrofon foran et (ofte halvfuldt) publikum, som tilkendegiver betragtningernes rigtighed vha. latter og klapsalver.

Ligesom antropologien og humanetologien er en af stand-uppens særlige interesseområder den menneskelige seksualadfærd.

 

se også: komiker, stand-up-komiker.

 

citater:

"Kender I det? kunne egentlig være overskriften på al stand up" [1:37]

"Kvinder kan ikke lide sex. Det er i hvert fald min erfaring" [1:60]

 

referencer:

[1] Povl Erik Carstensen (1996) Etværelses med spisetoilet. En stand-up encyklopædi. Aschehoug, København.

[første version: 24-12-2011]

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS