den økologiske fejslutning

Fælles for flere af retninger som er toneangivende i dag inden for studier af dyrs adfærd er at de som grundregel altid tager udgangspunkt i studier af grupper af dyr - frem for enkeltindivider.

I mange tilfælde er det ganske simpelt sådan, at hvis ikke en undersøgelse er baseret på en tilstrækkelig stor gruppe dyr, så godtages den ikke som værende tilstrækkelig pålidelig.

Dette kan der være gode grunde til. På trods af den klassiske opfattelse af dyr som variationsløse kopier, som blot opfører sig som den dyreart de tilhører nu gør, udviser dyr i praksis - også selvom de tilhører samme dyreart - store variationer hvad angår deres adfærd.

Skal man være sikker på at kunne generalisere over hvordan dyr opfører sig, giver det god mening at betragte store grupper - og at behandle resultaterne statistisk. Dette så meget desto mere, hvis formålet (som det jo - hånden på hjertet  - så ofte er) er at indsamle data som kan gøre den overordnede kontrol med en bestemt dyrs adfærd nemmere.

Alt dette er for så vidt problemløst.

Problemet opstår kun hvis man ikke er tilstrækkeligt klar over, at de resultater man opnår ved at studere grupper strengt taget kun siger noget om - netop - gruppens gennemsnitlige adfærd og dermed IKKE om hvert dyrs individuelle adfærd.

Dette er inden for videnskaben generelt - og inden for statistik i særdeleshes - en velkendt problemstilling. Her går dette problem under betegnelsen "den økologiske fejlslutning": at tro at man ud fra observationer eller beregninger af gruppers adfærd, kan slutte sig til den individuelle adfærd.

Men selvom det er et velkendt problem, dukker fejltagelsen op igen og igen: Man tror at man kan udtale sig om individers adfærd - når det eneste man har er et statistisk gennemsnit.

Vi oplever det nærmest dagligt i medierne, når man ud fra meningsmålinger eller statistik mener at kunne slutte sig til, hvorfor hvert individ opfører sig som de gør. Og vi oplever det inden for alle de retninger inden for studier af dyreadfærd, hvor man behandler sine data ud fra observationer af grupper, frem for individer.

Endnu en gang: det er vigtigt at understrege, at det ikke er noget galt med at betragte gruppers adfærd og beregne resultaterne statistisk. Det eneste som er grundlæggende forkert er når man - som det desværre så ofte sker - tror at man dermed kan udtale sig om hvert enkelt forsøgspersons (eller -dyrs!) individuelle adfærd.

[første version 17-3-2012]