beskedne begyndelser

Set i tilbageblikkets klare lys, kan Ludwig Edingers liv virke som en lang succeshistorie. Men helt så enkelt er det ikke.

Historien om Edinger og hans betydning for hjerneforskningen er således en fortælling, som udspiller sig i "spændingsfeltet mellem antisemitisk diskrimination og medicinsk specialisering" [Kreft1997].

Edingers interesse for det lægelige kom ikke fra fremmede. Hans mor Julie Hochstaedter var datter af en betydningsfuld læge fra Karlsruhe. Det var også hende, der for alvor vakte hans nysgerrighed hvad angår mikroskopiske studier af hjernen. Hun forærede ham således et mikroskop, da han var fjorten år gammel, og han kunne senere berette, hvordan han undersøgte alt lige fra korkpropper til fluer og husstøv.

Edingers livsforløb blev ikke kun præget af hans fascination af hjerner og hans interesse for lægefaget. Faderen tekstilfabrikant Marcus Edinger var et højtstående medlem af den jødiske menighed. Edingers jødiske baggrund kom også til at spille en væsentlig rolle i hans liv.

Efter at have skrevet doktorafhandling som kun 26-årig i 1881 var det oprindeligt hans plan at undervise som privatdocent i Giesen, hvilket hans habilitation i princippet gav ham ret til. Han blev imidlertid forhindret i dette af universitetsledelsen på grund af sin jødiske baggrund. Et sådant forbud var på dette tidspunkt langt fra nogen almindelighed, men blev senere gældende for alle jødiske privatunderviserer i nazitidens Tyskland.

Dette var en medvirkende - hvis ikke den væsentligste - årsag til at han slog sig ned i Frankfurt am Main, hvor han i 1883 som den måske første privatpraktiserende specialist i neurologi ("Practischer Arzt und Spezialist für Nervenheilkunde") i Tyskland.

==> videre til "studier fra køkkenbordet"