Edingers død

Ludwig Edinger døde pludseligt den 26. januar 1918, som følge af en blodprop i hjertet.

Endnu i forbindelse med hans fødselsdag den 13. april 1915 havde hans elev, Kurt Goldstein, beskrevet ham som en mand "i sin skabelses velmagt" ("in der Vollkraft seines Schaffens").

Selvom Edingers død kom uventet, havde han dog nået at træffe sine foranstaltninger.

Dels havde han sørget for at sikre sit instituts videre beståen gennem oprettelse af en fond, og dels havde han truffet foranstaltninger der sørgede for, at hans egen hjerne kunne blive et forskningsobjekt - på linje med alle de (dyre)hjerner, som han selv så flittigt og ivrigt havde studeret gennem hele sit liv.

Det var dermed hans ønske, at hans egen hjernen skulle blive genstand for den samme type undersøgelser, som han selv tidligere havde udsat hjernen fra den berømte tyske fysiker og fysiolog Hermann Helmholtz for.

Vi er dermed i den ekstraordinære situation, at vi ikke blot har overleveret de mange værker og studier, som Edinger udførte, men også vidnesbyrd om det organ, Edingers hjerne selv, som udførte disse mange studier. Ifølge eleven Kurt Goldstein udmærkede Edingers hjerne sig bl.a. ved at have ekstraordinært veludviklede tindingelapper, mens det er mere omdiskuteret, om man kan se tydelige spor af hans venstrehåndethed.

Uanset om vi kan lære noget særligt ved at studere Edingers hjerne, står denne gestus som et velegnet eksempel for den indsats for videnskaben - og i særdeleshed den sammenlignende hjerneforskning - som prægede Edingers liv fra start til slut, og som er den måske væsentligste del af hans eftermæle.

-TTR.

Ludwig Edingers hjerne.

Riese W, Goldstein K (1950) The Brain of Ludwig Edinger. An inquiry into the cerebral morphology of mental ability and lefthandedness. J Comp Neurol, 92: 133-168.

==> tilbage til "Ludwig Edinger (1855-1918)"