moral er godt, men ...

skrevet og redigeret af Thomas Thaulov Raab

Et af de tydeligste eksempler på, at vi langt fra har et privilegeret indblik i motiverne bag vores egne handlinger og holdninger, er et eksperiment fra 2012, hvor det lykkedes at få forsøgspersonerne til at forsvare holdninger, som i flere tilfælde var diametralt modsat det, som de netop havde givet udtryk for ganske kort tid før!

Forsøget gik i al sin enkelthed ud på, at en række forsøgspersoner blev bedt om at besvare spørgsmål af moralsk karakter (som f.eks. hvorvidt det er moralsk forsvarligt at udføre handlinger som vil kunne skade uskyldige), ved at sætte kryds den rubrik som svarede bedst til deres overbevisning. Efter at have besvaret spørgsmålene, blev de nu bedt om at uddybe svarene over for forsøgslederen.

Hvad forsøgspersonerne imidlertid ikke var klar over, var at spørgeskemaet var konstrueret på en sådan måde, at mens krydserne forblev, hvor de var sat, blev spørgsmålene ændret til det modsatte, inden forsøgspersonerne blev bedt om at forklare deres holdninger.

Det overraskende er nu ikke kun, at mere end tro tredjedele af de adspurgte ikke opdagede en eneste af de forandringer, som var blevet foretaget. Det var også, at de var fuldt ud i stand til at forklare og forsvare deres moralske holdninger - også selvom de holdninger, de forsvarede, i flere tilfælde var i direkte modstrid med de svar, de oprindeligt havde givet!

* * *

Simpelt som det er, stiller dette studie en række spørgsmål ved mange af de forestillinger, som vi normalt gør os omkring vores holdninger, meninger og handlinger. Adspurgt vil de fleste således ganske givet mene, at moralske holdninger er en del af vores personlighed og overbevisning, og i sidste ende en integreret del af, hvem vi er som personer.

Denne forestilling om, at vi besidder en række grundholdninger, som man kan spørge ind til, og få et ærligt svar omkring, danner også baggrunden for den udbredte brug af opinionsundersøgelser og spørgeskemaer, når man forsøger at danne sig et indtryk af personers eller befolkningsgruppers overbevisning.

I og med at det viser sig, at vi er mere end villige til også at forsvare holdninger, som er i direkte modstrid med vores indledende svar, og endda ikke bemærker, at vores svar er blevet ændret, så de giver udtryk for den direkte modstridende holdning, endda omkring så vigtige spørgsmål som grundlæggende spørgsmål om moral, stiller dette jo et meget væsentligt spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan siges at besidde en særlig "holdning" eller "overbevisning", som man (ukritisk) kan spørge ind til?

* * *

Som dette og lignende studier tydeligt viser, er sandheden snarere den, at de forklaringer vi giver på vores valg og vores holdninger, mere end noget andet er efterrationaliseringer, hvis formål er at forsvare holdninger, som i virkeligheden udspringer af langt mere uigennemsigtige (i hvert fald for os selv!) motiver.

Når vi således er parate til at forsvare moralske holdninger, som vi indledningsvis tog mere eller mindre skarpt afstand fra, kan det således hænge mere sammen med selve ønsket om at fremstå som rationelle væsener, hvis svar er gennemtænkte og sammenhængende, og hvis holdninger er udtryk for en grundlæggende livsindstilling, frem for blot tilfældigt valgt i øjeblikket, end at vi pludselig har skiftet afgørende holdning i løbet af ganske få minutter!

* * *

Uanset hvordan man forklarer disse besynderlige fund, peger de således atter en gang på det simple faktum, at den opfattelse vi selv har af, hvordan vi handler, tænker og føler, som vi gør, sjældent er den virkelige forklaring på de bevæggrunde, som ligger bag vores handlinger eller meninger. Ikke en gang når det gælder noget så afgørende som moralske dilemmaer!

Det kan være, at det er en ilde hørt sandhed.

Men skal man dømme efter den efterhånden ret omfangsrige litteratur på området, som mere eller mindre samstemmende peger i samme retning, nemlig: at vi ikke har noget privilegeret indblik i, hvorfor vi handler, tænker og føler som vi gør, bliver vi nok nødt til at vænne os til tanken om, at vores eget indblik i vores egne motiver ofte er meget mere begrænset, end vi går rundt og tror!

reference:

Hall L, Johansson P, Strandberg T (2012) Lifting the Veil of Morality: Choice Blindness and Attitude Reversals on a Self-Transforming Survey. PLoS ONE 7(9): e45457.