det blinde valg

Det første forsøg som demonstrerede fænomenet "valgblindhed" - at vi kan narres til at tro, at vi har valgt noget helt andet, end vi egentlig har - blev publiceret i 2005 i tidsskriftet Science, som traditionelt betragtes som det mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrift i verden.

Forsøget var forholdsvist simpelt: en række forsøgspersoner (primært mænd) blev sat til at vælge mellem to kort, med en række billeder på (fortrinsvis af kvinder), og udpege hvilket af de to kort, de syntes bedst om.

Efter at have gjort dette, fik de overrakt det kort, de havde valgt, og skulle nu begrunde, hvorfor de havde valgt, som de havde gjort.

Hvad forsøgspersonerne imidlertid ikke vidste, var at der var snyd med i spillet: ved hjælp af lidt fingerfærdighed (*) blev de to kort byttet om, således at det kort, som forsøgspersonen fik overrakt, var det kortet, som han netop IKKE havde valgt ud af de to.

Det mest overraskende var umiddelbart, at forbløffende få opdagede fejlen: Færre end 10 procent af disse manipulationer blev opdaget under selve forsøget. Selv hvis alle former for afsløring (også bagefter, i den efterfølgende interview-session), tælles med, er det stadig mindre end en femtedel af alle manipulationer, som blev afsløret.

Dette står i stærk kontrast til at 84 procent af deltagerne i det efterfølgende interview gav udtryk for, at de ville have opdaget, hvis billederne var blevet skiftet ud foran dem.

Af denne manglende evne til at opdage at der var foretaget en ombytning mellem de to valgmuligheder, opstod begrebet "valgblindhed" (eng. choice blindness).

Ikke desto mindre gav forsøgspersonerne en række forskellige forklaringer på, hvorfor de havde valgt, som de havde gjort. Det eneste vi kan vide med sikkerhed er, at disse forklaringer ikke er korrekte, da forsøgspersonen oprindeligt havde valgt det andet kort!

Dette resultet taler direkte mod den traditionelle opfattelse af, at vi har en fast overbevisning, som man kan teste uden at ændre på den. I stedet peger den på, at de forklaringer vi giver på, hvorfor vi har handlet eller valgt, som vi har gjort, i vid udstrækning er efterrationaliseringer, som vi så at sige digter efter at valget er truffet - og som vi i givet fald kan snydes til at konstruere, så de passer til et valg, som er lige modsat vores oprindelige.

=========================================================================

(*) I praksis foregik snyderiet ved hjælp af det velkendte tryllekneb "black on black": de kort, som blev vist frem, havde begge en sort bagside, og ovenpå dem lå et kort, med det modsatte billede på. Når forsøgspersonen havde valgt sit kort, trak forsøgspersonen dette "skjulte" kort frem og overrakte det til forsøgspersonen, mens det oprindelige kort, som blev valgt, blev liggende på det sorte bord, med den sorte bagside opad - hvilket gjorde det usynligt for forsøgspersonen (deraf betegnelsen: "black-on-black").

reference:

Johansson P, Hall L, Sikström S, Olsson A (2005) Failure to Detect Mismatches Between Intention and Outcome in a Simple Decision Task. Science, 310: 116-119.