absolut hjernestørrelse (vægt)

Vil man sammenligne forskellige hjerner alene ud fra deres fysiske fremtoning, er det letteste naturligvis udelukkende at se på deres størrelse. Forskellige dyr har hjerner af forskellige størrelse, og tanken må da være nærliggende, at hjernestørrelsen har noget at sige om, hvor godt de forskellige hjerner fungerer?

Helt grundlæggende er der to forskellige oplagte mål for, hvor stor en hjerne er: vægt og rumfang. Af disse to har hjernens vægt historisk set været det hyppigst anvendte. Måske fordi det alt andet lige er en smule lettere at veje en hjerne end at måle dets rumfang?

* * *

Holder vi os alene til pattedyrene, hvor vi jo også finder dyrerigets største hjerner, vil man finde en mildt sagt ekstrem variation, hvad angår hjernestørrelse:

De største pattedyrhjerner (som samtidig er de største hjerner, vi kender i hele dyreriget), finder vi blandt kaskelothvalerne med eksempler på over 9kg.

De mindste finder vi hos dværgsspidsmusen, hvis hjerne i gennemsnit kun vejer sølle 6/100 gram (0,006 gram!).

Hvad angår menneskehjernen, placerer vi os i den tunge ende af dette spektrum, omend vi med en gennemsnitlig vægt på godt og vel halvandet kilo, ligger en hel del under de mere "hjernetunge" hvaler. Vi kan kort sagt allerede konkludere så meget: at vi mennesker i hvert fald langt fra besidder den tungeste hjerne i dyreriget!

* * *

Sammenligner man ovenstående tal, kommer man til det utrolige resultat, at kaskelothvalens hjerne er godt og vel 150.000 gange større (eller tungere) end dværgsspidsmusens!

Hvis man skulle oversætte dette forhold direkte til effektivitet, ville det næsten være umuligt at forestille sig, at den lille spidsmus overhovedet skulle være i stand til at gå, spise eller blinke med øjnene.

Alt tyder derfor på, at vægten alene ikke gør det. Der må en eller anden form for modifikation til, som gør at vi kan sammenligne hjernerne en smule bedre, end blot at veje dem og sammenligne tallene.

Den løsning, som oftest anvendes er ikke at sammenligne de absolutte tal for hjernestørrelse, men derimod at se på, hvor stor hjernen er i forhold til kroppen.

Denne løsning vil vi se nærmerepå i næste artikel.

hvad vejer en hjerne?

Inden vi når så langt, er vi imidlertid nødt til at se lidt nærmere på de problemer, som allerede opstår, når man forsøger at måle hjernestørrelsen på hjernens vægt. Det er nemlig langt fra så simpelt, som man skulle tro.

For det første varierer vægten i høj grad mellem forskellige individer. Hvilken vægt er således den rigtige? Er det det individ, som har den største, den mindste - eller den mellemste? - hjerne, som er den korrekte vægt? Eller udregner man i stedet et gennemsnit ud af den gruppe af dyr, som man nu engang har til rådighed, og tror (i sin naivitet), at dette svarer til hele artens typiske hjernevægt?

Sidstnævnte kan ikke mindst være problematisk, fordi man ofte vil have sine hjerner sammesteds fra, og dyrene derfor vil have levet under delvist ens forhold. Faktorer som fodertilstand, sygdomstilstand og alder kan således i høj grad spille ind på tallet.

Igen: hvilken hjerne er den mest repræsentative? Er det den fra dyret, som netop er blevet voksen (eller kønsmoden), eller den bedagede olding? Og er det et velfodret (og måske endda: overvægtigt?) eksemplar, som typisk stammer fra fangenskab, eller et mere afpillet (eller blot slankt) eksemplar, som man har fanget i vild tilstand? Vælger man dyr som er døde eller blevet aflivet pga. sygdom, vil denne også typisk spille ind på resultatet.

Men selv hvis man forestiller sig, at det lykkes på den ene eller den anden måde at finde et repræsentativt udvalg af dyr, stopper problemerne ikke her.

* * *

Mens vi er levende, er hjernen nemlig både nedsænket i (såvel som indeholder) en hel del væske. Dels en stor mængde blod (som sørger for tilførsel af ilt og energi til at udføre hjerneprocesserne for), og dels i form af den såkaldte cerebrospinalvæske, som også findes i rygmarven.

Når man vejer hjernen fra et dødt dyr, stiller det derfor nogle udfordringer: for i hvilken tilstand vejer men hjernen? Tager man den blot ud og vejer den, mens den stadig er fugtig og våd (og måske stadig indeholder en del af denne væske)? Eller tørrer man den i vidste muligt omfang ud, sådan at det kun er selve hjernen man måler, og ikke vægten af væsken? Hvor længe skal hjernen så tørre?

* * *

Det siger sig selv, at alt efter hvilken fremgangsmåde, man anvender, vil man opnå forskellige resultater. Da tal fra forskellige dyr ofte er indhentet under forskellige forhold af forskellige forskerhold, er de dermed langt fra altid umiddelbart sammenlignelige. Dette problem bliver blot så meget større,når man forsøger at sammenligne de forskellige mål på de hjerner, som gennem tiden er udtaget fra kendte mænd og kvinder.

Mere polemisk kunne man dermed strengt taget påstå, at hjernen slet ikke har en bestemt vægt (!). Ikke sådan at forstå, at den ikke vejer noget. Men derimod sådan at forstå, at hvilket tal man kommer frem til, afhænger af hvad og hvordan man måler. Særligt når det gælder hjernevægten hos forskellige dyr, må man derfor gøre sig pinligt klart, at der altid er tale om en form for gennemsnit, som vil variere alt efter, hvordan man måler, og hvilke individer, man udvælger (og hvor mange af hver type!).

Mange af de tal, som florerer (særligt fra den ældre litteratur) om dyrs hjernestørrelser, skal derfor tages med et gran salt. De er ikke nødvendigvis forkerte, men kan allerhøjst tages som et vejledende fingerpeg om, i hvilken boldgade forskellige dyrearters hjernestørrelse ligger.

* * *

Det korte af det lange er, at selv når det kommer til noget så simpelt som det at udtage hjerner fra forskellige dyr og veje, hvilke der er størst, er sagen faktisk meget mere speget, end man umiddelbart skulle tro. Selvom vi kan danne os et overblik over de generelle tendenser mht. hjernestørrelse, skal man derfor aldrig glemme, at der kun er tale om tilnærmelser.

Når det blot gælder vægten af hver enkelt hjernen eller variationen af hjernevægten hos en bestemt dyreart, er dette problem forholdsvis overskueligt. Når man begynder at bruge disse tal til at beregne forventet hjernestørrelse eller udtale sig om evt. forskelle i mentale egenskaber dyrearter imellem, bliver det imidlertid blot så meget mere kompliceret.