trussel og tryghed

V.S. Ramachandran har opstillet to nødvendige forudsætninger for humor: 1) oplevelsen af en potentielt truende situation, en ulykke, noget farligt, og 2) erkendelsen af at denne situation ikke udgør nogen fysisk trussel for en selv og/eller at de implicerede parter er uskadte [5]. Intetsteds er dette kommet tydeligere til udtryk end i de fraklips- og hjemmevideoshows som en overgang var så populære på tv. Det er en uskrevet regel at personerne - selvom de netop har fået slået et baseballbat op i deres ædlere dele - er uskadte. Et andet eksempel er det klassiske fald i bananskallen.

Kun sådan kan vi forklare hvorfor det er sjovt at se andre folk få en lagkage i ansigtet - hvilket nok er ubehageligt, men langtfra livstruende. Humorens paradoks er at det er det farlige, som er sjovt - men kun så længe vi kan føle os overbevist om dets uskadelighed. Klovnens hvide dragt forsikrer os således om at han trods sin klodsethed er uskadt, da den - ligesom lægens hvide kittel - straks ville afsløre eventuelle pletblødninger eller blodstænk.

Endnu et eksempel er den (for nogle) mest primitive - men også ældste - form for humor, vi kender: pruttehumoren. Verdens ældste vittighed [6], knap 4000 år gammel og fra Sumer (nu: Irak), lyder således: "Noget som aldrig er sket siden umindelige tider: en ung kvinde pruttede ikke i sin mands skød". En pinlig situation som dog er helt ufarlig, idet faren - bogstaveligt talt - hurtigt fordamper. Selv pruttehumoren er dog afhængig af kulturelle forhold, idet den kræver at det at prutte anses som uacceptabelt og f.eks. ikke blot opfattes som en ros af værtens evner til at lave kålsuppe!

==> videre til "ydre og indre"