social biologi og menneskelig adfærd

Et kort kig på et par af de mere synlige forsøg på at beskrive menneskelig kultur og adfærd på et biologisk - eller evolutionært - grundlag kan måske tydeliggøre problemet:

Sociobiologien var et af de tidligste forsøg på at forstå menneskets "natur", og kan på sæt og vis opsummeres i det gamle bonmot "gak til myren og bliv vis!", idet den fandt sit stærkeste udtryk hos insektforskeren E. O. Wilson. Bemærkelsesværdig er dog ikke kun den provokerende forestilling om at man kan genfinde sociale mekanismer fra myrernes liv i menneskelige samfund, men også at den teoretiske platform var den på det tidspunkt så populære "populationsbiologi" [1].

Det betyder at fokus ikke er på det enkelte individs adfærd, men på udbredelsen af en bestemt egenskab i en population - i dag typisk forekomsten af en allel i vores genom (et bestemt "gen"). Med stigende fokus på statistiske forekomster, ignoreres imidlertid ofte den komplicerede (læs: uigennemskuelige) vej fra dna til adfærd, som selv hos dyr udfoldes i en smeltedigel af sociale og kulturelle(!) faktorer.

Evolutionær psykologi er i disse år blevet den foretrukne "naturlige" beskrivelse af menneskets adfærd - godt hjulpet på vej af populærvidenskabelige fremstillinger, her til lands af f.eks. Tor Nørretranders og Lone Frank. Grundtanken om at beskrive vores nutidige adfærd ud fra forestillinger om vores forfædres liv og levned (som vi ved endnu mindre om!) - koblet med en til tider håbløs forfladigelse i udsagn som "vi laver kunst for at få fisse" - har imidlertid gjort den til et let offer for en kritik for at bero mere på gætværk og tankespind, end på viden og fakta.

Dens afgørende problem er imidlertid den underliggende forestilling om, at vores handlinger afgøres af ultimative evolutionære motiver. Menneskelige særkender som kunst og videnskab forklares som en metode til at få flere børn - ofte uden tanke for en dybere forståelse af de mekanismer, som ligger bag ved. Overfor en verden hvor folk i stigende grad vælger børn fra for at forfølge deres drømme om at skabe kunst og undersøge og beskrive verden, kommer den ofte ynkeligt til kort.

=> videre til "spuriousity killed the cat".

[1] Wilson EO (1978) On Human Nature. Harvard University Press, Cambridge MA.