spuriousity killed the cat

Et centralt problem ved sociobiologi og evolutionær psykologi kendes også fra samfundsvidenskaberne: Baserer man sin analyse af social adfærd på statistiske undersøgelser, får man nok en analyse af overordnede tendenser - men på bekostning af en forståelse af individets bevæggrunde.

Dette er ikke et uvæsentligt problem. Der lurer altid en fare for at overfortolke såkaldte "spuriøse" statistiske sammenhænge (som f.eks. at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is), med mindre man forstår den korrekte årsagssammenhæng.

Alvoren kan illustreres af epidemiologien - studiet af sygdommes udbredelse og årsag. Her sammenholder man ofte store mængder af data fra forskellige kilder. Men kun koblet med en årsagsforståelse af sygdomme, hvordan de opstår og hvordan man forebygger dem (baseret på biologiske/fysiologiske fakta) er disse data virkeligt brugbare. Rent statistiske analyser, uden en forståelse af dybere årsagssammenhænge, er derimod generelt intetsigende - og kan i værste fald være direkte misvisende [2].

=> videre til "langhårede teorier og langlemmede skønheder".

[2] Ioannidis JPA (2005) Why Most Published Research Findings Are False. PLoS Medicine, 2 (8): e124.