ud af skyttegravene

Ansvaret for den manglende symbiose mellem kultur- og naturvidenskaben tillægges i den almene debat ofte samfunds- og humanvidenskabens manglende vilje til at tage naturvidenskabens resultater til efterretning - til tider krydret med en højlydt kritik. Ret beset kunne man med samme ret kritisere naturvidenskaben for - ofte komplet - at negligere kulturelle faktorer i sine analyser.

Nu er der blot sjældent kommet noget godt ud af mudderkastning og skyttegravskrig. Og spørgsmålet er i virkeligheden også om manglende vilje vitterlig er en udtømmende forklaring på det til tider dybe skel mellem de forskellige videnskabsdiscipliner?

En del af ansvaret må utvivlsomt tilskrives den tendens til at isolere sig indenfor sit eget fagområdes snævre osteklokke, som er blevet en integreret del af den moderne videnskabs teori og praksis. Nok muliggør dette indadtil etableringen af solide og overskuelige forskningstraditioner. Men udadtil udgør det ofte den største forhindring for at samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser.

At klinke disse skår kræver derfor ikke blot vilje. Det kræver også redskaber og kontaktflader. Spørgsmålet er dermed om den manglende kobling mellem kultur og natur i virkeligheden primært skyldes en udbredt mangel på kvalificerede platforme for udveksling af idéer og viden?

=> videre til "social biologi og menneskelig adfærd".