biologisk bevægelse

Spejlneuronerne hos aben er imidlertid kun aktive når den handling aben ser, udføres af en person, som aben kan identificere som et individ i lighed med den selv. Helt konkret vil en bevægelse udført af en robotarm ikke aktivere spejlneuronerne i abens hjerne, mens spejlneuronerne til gengæld aktiveres, hvis aben ser en anden abe udføre den selvsamme bevægelse. Vi må derfor antage, at aben har en forestilling om at andre aber er individer, der tilnærmelsesvis fungerer og handler på samme måde som dem selv.

I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at bevægelser udført af et menneske faktisk er i stand til at aktivere spejlneuronsystemet hos aberne. Dette er så vidt vides det første eksperimentelle bevis for at aber opfatter mennesker som individer på linje med dem selv - og så kan man jo i sit stille sind spekulere over, hvornår vi er parate til at gengælde den gestus?

Der er her dog en væsentlig forskel mellem menneskers og abers spejlneuronsystemer. Vores spejlneuroner kan således tilsyneladende aktiveres af flere påvirkninger end abernes kan. F.eks. kan vores spejlneuroner aktiveres når vi iagttager en robotarm udføre en bestemt bevægelse. Blot kræver det at robottens bevægelser ikke er for stive i det, og ikke foregår i ryk, men derimod er glidende og naturlige - sådan som de ville være hvis de blev udført af et menneske eller et dyr - kort sagt: en biologisk organisme. Spejlneuronerne kan dermed være med til at forklare, hvorfor vi som mennesker kan synes at f.eks. dukker eller tegnede figurer virker levende, hvis blot de bevæger sig på den rigtige måde.

==> videre til "næste"