fra gestik til sproglyde

 

Er dette scenarie korrekt er det nærliggende at antage, at sproget er gennemgået en udvikling svarende til forandringen i funktionerne af Brocas område. Dette kunne se således ud [1]:

1) Oprindeligt er spejlneuronsystemet blevet anvendt til nonverbal kommunikation, ikke kun med hænderne men sandsynligvis i høj grad med mund og ansigt - sådan som man f.eks. ser det hos chimpanser, som ofte kommunikerer med mundbevægelser som f.eks. tungesmæk og læbesmæk.

2) I løbet af udviklingen har fokus flyttet sig fra denne mund-baserede kommunikation (som kræver tæt nærhed mellem de kommunikerende, som ofte kun kan være to) til en nonverbal kommunikation baseret på brug af arme og hænder [4]. Dette kunne stemme udmærket overens med at menneskets spejlneuronsystem synes at være langt mere komplekst end det vi finder hos aber.

3) Denne udvikling ville have sat munden fri fra at lave bevægelser til primært at lave lyde, som i første omgang blot ledsagede og understregede gestikulationerne.

4) Med tiden har lydene fået mere vægt end gestikulationerne, og dermed er sproget langsomt vokset frem, som dog stadig typisk ledsages af gestikulationer.

 

==> videre til "næste"

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS