Forsynet
Overvejelser over hvilke egenskaber, vi bør tilstræbe at fremme, og hvad vi bør undgå, er ikke noget nyt. Det er faktisk et tema, som kan forfølges gennem tusinder af års spekulation og debat omkring, hvad der er de vigtigste menneskelige egenskaber.
Dette ses ikke mindst hvis vi ser på de klassiske dyder - lister over hvilke egenskaber der ønskelige og som vi bør stræbe efter. Det centrale begreb for langt de fleste er netop denne evne til omtanke.
De klassiske dyder er ikke kun en tradition, men bygger på forestillinger fra det antikke Grækenland og Rom (og endog endnu længere tilbage), som blev fortolket på forskellig vis op gennem middelalderen i Europa. I den kristne tradition er særligt Thomas Aquinas ansvarlig for at standardisere dem.
Den grundlæggende dyd, som danner udgangspunktet for alle andre dyder, betegnes af Thomas Aquinas med den latinske betegnelse "prudentia". Ordet er en sammentrækning af det længere "providentia", som ordet betegner evnen til at kunne se frem i tiden. Det kan derfor måske bedst oversættes som "forsynet" (i stil med det engelske "providence").
Dette "forsyn" - eller prudentia - betragtes af Aquinas som det ledende princip for alle andre moralske dyder. Eller sagt på en anden måde: uden evnen til at tænke sig om, at kunne overveje ens handlinger og adfærd i et større lys end bare hvad det betyder for mig selv her og nu, er alle de øvrige egenskaber intet værd - og falder på gulvet.
Forsynet er særligt, i og med at det er grundlæggende for alle andre dyder. Der er først koblet med evnen til at vælge mellem de forskellige handlinger på forskellige tider, at de andre bliver aktuelle.
