The Central Nervous System of Vertebrates

anmeldt af Thomas Thaulov Raab

Rudolf Nieuwenhuys, Hans J. ten Donkelaar & Charles Nicholson (1998)

The Central Nervous System of Vertebrates. Springer, Berlin.

3 bind + eksklusivt plakatsæt.

Lad det være sagt med det samme: "The Central Nervous System of Vertebrates" er en bog som ingen anden.

På mere end 2200 sider gennemgås hvirveldyrhjernens opbygning og anatomi i en detaljerigdom og med et overblik, som er rent ud sagt imponerende. Ikke blot gennemgås den grundlæggende opbygning af hjernen inden for alle de væsentligste hvirveldyrgrupper. Ved samme lejlighed formår forfatterne, som alle tilhører den absolutte elite inden for området, at opsummere mere end 150 års forskning inden for den sammenlignende neuroanatomi. Beskrivelserne af de forskellige hvirveldyrs hjerner ledsages dermed hele vejen af et kraftigt sideblik til den forskningstradition, som har leveret vores nuværende viden.

Den specialiserede del af bogen, hvor hver hvirveldyrgruppe har sit eget kapitel, indledes med en næsten 400 sider lang introduktion til de grundlæggende principper bag den sammenlignende neuroanatomi og deres historiske udvikling, som spores helt tilbage til den tyske digter og universalbegavelse Johann Wolfgang von Goethe og hans grundlæggende tanker om hvirveldyrenes morfologi. Denne sublime indføring i faget er skrevet af hovedkraften bag bogen, Rudolf Nieuwenhuys, som må betragtes som den største nulevende autoritet i hvirveldyrhjernens anatomi.

Lad mig blot sige det, som det er:

"The Central Nervous System of Vertebrates" er et mesterværk.

Den grundighed og systematik, som værket er udført med, er et lysende forbillede for alle, som søger at skabe overblik og formidle et stort og kompleks vidensområde. Så meget desto mere imponerende, eftersom der næppe findes et mere komplekst emnefelt end netop hvirveldyrenes neuroanatomi. I den forstand må bogen ses som et forbillede for enhver, som ønsker at gøre det for deres fag, hvad dette værk gør for den sammenlignende neuroanatomi.

Kort sagt: alle videnskabelige discipliner fortjener en "Nieuwenhuys"!

* * *

Når alt dette er sagt, skal det også indrømmes, at "The Central Nervous System of Vertebrates" ikke er en bog for sarte sjæle. Den er dyr, den er lang, den er tung (det kan være en udfordring for håndleddet at læse længere tid ad gangen) og den er stopfuld med alenlange og besværlige latinske betegnelser (da den er skrevet inden pseudolatinificeret engelsk blev det alt dominerende fagsprog inden for hjerneforskningen), og kræver dermed mere end en god portion entusiasme og passion at stave sig igennem.

Den uøvede læser står derfor over for noget nær en umulig opgave. Den eneste trøst, man for alvor kan give, er at hvis det vitterligt lykkes at kæmpe sig gennem den godt 400 sider lange indledning, begynder man at ane, hvorfor dette værk i virkeligheden fortæller en af de smukkeste historier, som tænkes kan: hjernens udviklingshistorie. Og det tilmed ikke kun fra menneskets synspunkt, men med respekt for alle de andre hvirveldyr og deres hjerner, som på mange måder er mindst lige så interessante.

Hovedforfatteren Nieuwenhuys' sammenligner selv de mange kapitler med en stor bunke kasser, hvor man, uanset hvilken kasse man åbner, opdager nye, vigtige og smukke detaljer, der gør det overordnede billede komplekst. Men selvom forfatterne afstår fra at komme med letkøbte konklusioner over vigtige emner som hjernens udviklingshistorie, så er der ikke desto mindre, både spredt udover bogen og samlet i de afsluttende kapitler, flere væsentlige pointer og principper omkring hjernen og den måde den er opbygget og udvikler sig på.

Kender man Nieuwenhuys' forkærlighed for klassisk kirkearkitektur og Johann Sebastian Bachs musik, er det næsten umuligt ikke at drage paralleller mellem de mange forskellige hvirveldyrhjerner og disse imponerende bygningsværker: bygget over nogle fælles grundprincipper, men med nærmest uendeligt mange små variationer og finurligheder, fuldstændig som en fuga af den gamle orgelmester.

Dette indtryk underbygges ikke mindst af de mere end 1.000 illustrationer, hvoraf mange udgøres af sublime anatomiske illustrationer, og de fem dobbeltsidede plakater, som giver et velegnet overblik over de mange variationer over hvirveldyrhjernens fælles grundplan.

* * *

På trods af sit monumentale omfang og sin grundighed og kælen for detaljen, har værket naturligvis også sine svagheder. Den største er utvivlsomt bogens indeks, som er rent ud sagt ubrugeligt. Ikke blot formår det ikke at omfatte blot en brøkdel af de begreber, som bogen anvender. Det er heller ikke tydeligt, hvilke kriterier der ligger bag udvælgelsen af, hvilke begreber som skulle optræde i indekset. Et navneindeks mangler også, hvilket er uheldigt for et værk, med en så vellykket historisk dimension.

Dette er naturligvis uheldigt, fordi det skæmmer bogens brug som opslagsværk, hvilket - ret beset - nok er det de fleste (videnskabsfolk), vil bruge bogen til.

Denne væsentlige mangel ændrer dog ikke på, at værket her er uomgængeligt, når det gælder forståelsen for den sammenlignende neuroanatomi og dens principper, og hvordan hvirveldyrhjernens grundlæggende byggeplan kommer til udtryk hos forskellige dyr.

Trods sit omfang har forfatterne desuden af simpel praktisk nødvendighed måttet prioritere at lade deres kapitler om fuglehjernen og pattedyrhjernen omhandle enkelte, udvalgt dyr (henholdsvis duen og pungrotten, katten og rhesusaben), mens de tidlige kapitler omfatter tæt ved al den viden, man har om de omtalte hvirveldyrgruppers hjerner.

* * *

"The Central Nervous System of Vertebrates" er resultatet af mere end 30 års arbejde med at samle, vurdere og analysere al den viden, vi besidder om hvirveldyrhjernen. Samtidig med at værket som helhed sætter nye standarder for videnskabelige udgivelser, og nærmest provokerer andre til at prøve at gøre kunsten efter, indskriver den sig imidlertid samtidig i den forskningstradition, som den også gør så meget ud af at blotlægge.

En stor del af det materiale, som har dannet baggrund for de selvgjorte undersøgelser, som forfatterne har foretaget for at kunne levere et komplet værk om hvirveldyrhjernen i alle sine afskygninger, stammer således fra de hjernesamlinger, som den legendariske hollandske neuroanatom Cornelius Ubbo Ariëns Kappers, i sin tid indsamlede som led i sit arbejde. De indledende skridt i bogens tilblivelse blev således taget, mens hovedforfatteren var leder af det institut i Amsterdam, som Kappers var direktør for fra dets grundlæggelse og til hans død i 1946.

Selvom det kan virke formålsløst at anbefale denne bog, som nok de færreste alligevel tør (eller gider?) give sig i kast med, er konklusionen ikke desto mindre entydig:

"The Central Nervous System of Vertebrates" er ganske simpelt, i mine øjne, en af verdens smukkeste bøger. Ikke blot fordi den i sin form og alt sit væsen udstråler kvalitet, men primært fordi den (for den, som formår at læse den rigtigt) fortæller den måske smukkeste historie af alle: historien om hvirveldyrhjernens udvikling og opbygning.