Edingers institut
I Frankfurt hjalp Edinger i 1885 vennen Carl Weigert - som han tidligere havde arbejdet sammen med, da Weigert havde været assistent for Waldeyer i Breslau - som også havde måttet flygte for antisemitismen, til at få stillingen som direktør for det Senckenbergske institut for anatomi. Weigert svarede igen ved at sørge for en plads til Edinger i sit institut. De to forblev venner og der gik efter sigende knapt en dag, uden at de tilbragte tid sammen, og de talte ofte sammen om deres fag til langt ud på natten.
Men træerne voksede ikke ind i himlen. I mange år havde Edinger således kun en enkelt arbejdsplads i Weigerts laboratorium til sin rådighed. Ikke desto mindre lykkedes det ham ufortrødent at fortsætte med sine undersøgelser.
Han fik titel af professortitel i 1894 og fik med tiden også af sin ven Weigert stillet et helt lokale til rådighed. Først i 17 år senere - i 1902 - fik Edinger imidlertid sin egen neurologiske afdeling, det Senckenbergske neurologiske institut, som han i 1904 efter også indtrådte som direktør for.
Dermed var udfordringerne imidlertid ikke forbi. Edinger havde fra starten af finansieret sine studier af egen lomme. Men da den stiftelse, som stod bag instituttet, ikke desto mindre frygtede at han med sit institut skulle blive en udgift, blev det indskrevet i hans udnævnelse til professor, at han også fremover selv skulle finansiere sine forehavender. Dette var kun muligt fordi han i 1886 var blevet gift med Anna Goldschmidt, som var medlem af en rig, jødisk bankfamiline, og som i 1906 fik en millionarv.
Edinger udbyggede til stadighed sit institut, og da universitetet i Frankfurt blev grundlagt i 1914 var han medunderskriver på stiftelsespapirerne, og det neurologiske institut blevindlemmet i universitetet. Ved samme lejlighed blev Edinger (endelig) - af den prøjsiske konge - udnævnt til professor i neurologi, som den første forsker Tyskland med denne specialisering.
Inden sin død nåede Edinger at sikre sit instituts beståengennem oprettelsen af en fond - "Ludwig Edinger-Stiftung" -som stadig eksisterer og hvis eksplicitte formål det er, at sørge for det økonomiske grundlag for hans neurologiske instituts eksistens.
==> videre til "Edingers død og eftermæle"
