Den sidste neandertaler

neanderthaler_1De sidste neandertalere levede på den golde hårde Gibraltarklippe og uddøde for godt 28.000 år siden. Vi ved ikke, hvordan tankelivet udfoldede sig hos neandertalmennesket, og vi kan kun gætte på, hvilke tanker der gik gennem hovedet på den sidste neandertaler. En ting kan vi dog regne med: Der er ikke noget, der er mere ensomt end at være den sidste, der er tilbage af sin art. Mon ikke det var bitre og triste tanker, der dominerede de sidste timer af den sidste neandertalers liv?

Alt tyder på, at alle afgørende begivenheder i menneskets udviklingshistorie har udspillet sig i det centrale Afrika. Her opstod for ca. 600.000 år siden en af vore forfædre - Homo heidelbergensis. Homo heidelbergensis var ret udviklede. De kendte til stenredskaber, de kontrollerede ilden, de byggede skindhytter og frem for alt - de havde udlængsel. De ville ud og se verden. De rejste ud i næsten alle verdensdele, og de kom også til Europa. At overleve i datidens Europa var ikke nogen nem opgave - I Europa var det istid, det var koldt og klamt, og føden var sparsom. Men alligevel var der en gruppe Homo heidelbergensis, som for godt 500.000 år siden tog turen til Europa for at bosætte sig hér. I Europa tilpassede tilflytterne sig det kolde klima, udviklingen gik sin gang, og en ny selvstændig art opstod - Homo neanderthalensis - neandertalmennesket.

neanderthaler_2Der hviler en uheldsvanger, fantasiforladt tunghed over neandertalerne. De kom altid galt af sted. Bemærkelsesværdigt mange neandertalskeletter bærer præg af uheld, forfald og tilskadekomst. Knoglebrud som var det rodeoryttere. Neandertalernes tandkød rådnede, og de tabte deres tænder. Behårede, lavstammede og muskuløse var de. Det var ikke et flot folk. Deres redskaber var primitive og mest bemærkelsesværdigt; redskaberne ændrede sig kun langsomt med tiden. Neandertalerne lærte, men de lærte langsomt.

Og alligevel kunne det måske være gået. Der kunne stadig have været neandertalere i Europa, hvis det ikke havde været for udviklingen. For mens neandertalerne fjumrede rundt i Europa, så fortsatte udviklingen i det centrale Afrika, og her opstod for godt 100.000 år siden det anatomisk moderne menneske, Homo sapiens, og også han skulle ud og erobre verden. Tidspunkterne er naturligvis under diskussion, men det er nok ca. 45.000 år siden, at de moderne mennesker ankom til Europa indrejst fra Afrika. Og her gjorde de kort proces. De moderne mennesker var langt de smarteste, og i løbet af kort tid fortrængte de neandertalerne til Europas yderhjørner, og for 28.000 år siden var det ved at være slut. De sidste neandertalere levede og døde på Gibraltar.

Hér har han så siddet en dag, den sidste neandertaler, sulten og forfrossen, alene, på klippen ved Gibraltar, gennemtrængt af forvisningen om snarlig død. Han har mærket kuldedisen komme rullende ind fra Atlanterhavet. Sulten har gnavet i hans tarme, det har værket i det rådne tandkød, og i sin ensomhed har han været opfyldt af bitre tanker om de nye mennesker, der bare kom og tog det hele. Ikke alene var de altid heldige, de var også blærede. Og nu havde de ødelagt det hele. Sorte tanker i livets sidste stund. På et tidspunkt har det været slut, langsomt er livet ebbet ud af den sidste neandertaler. Ensom i døden. Ingen var der til at trøste ham, ingen var der til at savne ham. Udviklingen er uden nåde.

Neandertaleren
Nu er det aften
Så bliver det mørkt igen
De andre de er væk
De gik ud på sletten
På jagt efter mad
Og jeg sidder alene og venter
På klippen ved havet
Jeg savner de andre
Og her er så trist og koldt
Engang var der mad nok
Og livet det var rart
Så kom de nye
Og alting blev så smart
De nye har heldet
I alt hvad de gør
Og så går de og hvisker og griner
Af alt det vi laver
Jeg savner de andre
Og her er så trist og koldt
Hvor er de henne
Hvor er de blevet af
Jeg er alene
Det var de sidste fem
Jeg sidder og venter
Mens tiden den går
Og man bli´r sgu så nedtrykt og bitter
På klippen ved havet
Jeg savner de andre
Og her er så trist og koldt
Og man bli´r sgu så nedtrykt og bitter
På klippen ved havet
Jeg savner de andre
Og her er så trist og koldt

Fra cd´en Hjernesange (MusicPeople 2002)

For yderligere information om menneskets udviklingshistorie anbefaler jeg på det varmeste Peter K.A. Jensens bog: Menneskets oprindelse og udvikling (Gyldendal). Det er en af de mest spændende bøger, jeg har læst.

Copyright: Peter Lund Madsen

(Sidst ændret 6. september 2012)

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS