Hjernekassen på P1 2021-2022

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 27. december 2022. Grøn stær.

Grøn stær (eller glau­kom) er en af de mest almindelige synstruende sygdomme. Ved almindelig grøn stær sker et gradvist tab af øjets inderste nerveceller, som danner synsnerven, men øjensygdommen kan også opstå akut.

Når nervecellerne henfalder, betyder det, at dele af synsindtrykket ikke når hjernen, hvilket medfører blinde pletter i synsfeltet, og det kan i den sene fase føre til kikkertsyn. Selv om grøn stær forårsager synsfeltdefekter, opdages de ofte først sent i sygdomsforløbet, eftersom hjernen langt hen ad vejen "gætter" sig frem til den manglende information.

Grøn stær er normalt aldersbetinget, det vil sige, at øjensygdommen rammer ældre (45+) oftere end yngre. Grøn stær rammer som regel begge øjne, men udvikler sig som regel med forskellig hastighed.

Årsagen til grøn stær er ukendt, men der er tale om en ubalance i øjentrykket, der medfører nervecelledød og dermed en svækkelse af synsnerven, som er forbindelsen til hjernen. Hvis man får konstateret grøn stær, skal man gå til kontrol hos øjenlægen resten af livet. Med den nuværende behandling forsøger man at sænke øjentrykket med enten medicin (der sædvanligvis er førstevalget ved almindelig grøn stær i form af øjendråber eller tabletter), laserbehandling eller kirurgi.

I Danmark er ca. 100.000 personer i behandling for grøn stær. Få meget mere viden om øjensygdommen i udsendelsen med Miriam Kolko, overlæge, professor og leder forskningsgruppen Eye Translational Research Unit på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, og forfatter Knud Romer, som fik konstateret grøn stær i 2018.

 

Hjernekassen på P1 den 20. december 2022. Jul.

Gavegivning er en svær kunst. De mange uskrevne regler, der gælder, er vi nødt til at lære. Gavegivning er noget, forældre begynder at lære deres barn allerede i en tidlig alder. Typisk vil de bede barnet om at lave et eller andet selv, f.eks. et flot maleri, til henholdsvis deres mor- og farforældre i julegave. For selvfølgelig skal barnet forære sine bedsteforældrene gaver, når det selv modtager gaver fra dem. Og forhåbentlig vil barnet tilmed opleve, at glæde ved at forære andre noget faktisk kan være lige så stor som selv at modtage.

Asymmetrien i størrelsen på barnets og ældre familiemedlemmers gaver synes vi ikke, der er noget underligt i. Mens det forholder sig ganske anderledes i andre tilfælde, hvor gaveudvekslingen er ofte kendetegnet ved reciprocitet, dvs. gensidighed mellem to parter.

Når vi giver og modtager gaver fra hinanden, er det en måde, hvorpå vi knytter sociale bånd med hinanden. Gaven behøver ikke være dyr for at være værdifuld, men gavens størrelse kan bruges til at signalere, hvor meget personen betyder for én. Størrelsen på ens gave må dog ikke være så stor, at det bringer modtageren i forlegenhed. Heller ikke ved at skrive at gaven er fra julemanden.

I dagens udsendelse er jeg i selskab med julepersonen, som jeg ofte har haft fornøjelsen af at være sammen med den 24. december, og han har endda tit været den, der har tilberedt julemaden. Desuden medvirker journalist Cecilie Frøkjær og Poul Nesgaard, sidstnævnte slår et slag for, at vi skaber nogle nye juletraditioner.

 

Hjernekassen på P1 den 13. december 2022. Krybdyrhjerner.

Krybdyr (reptiler eller på latin Reptilia) er de første hvirveldyr, der for ca. 300 mio. år siden blev helt landlevende, og de er forfædre til fugle og pattedyr.

I dag findes der ca. 6.000 beskrevne arter af krybdyr i verden. Det er en mangfoldig gruppe af dyr, der inkluderer krokodiller, øgler, slanger, firben og skildpadder.

Karakteristisk for krybdyr er, at deres hud har et vandtæt lag af skæl af hornstof (keratin), som beskytter mod udtørring. Nogle krybdyr føder levende unger, men de fleste lægger æg på landjorden, idet deres æg har vandtætte skaller, så de ikke tørrer ud ved vandmangel ligesom padders æg, der skal lægges i vand for ikke at udtørre. Krybdyrunger udklækkes som små kopier af de voksne.

Krybdyr er vekselvarme dyr, det vil sige, deres kropstemperatur tilpasser sig omgivelserne, således at de om natten er kolde og inaktive, og om dagen er varme og aktive. Om dagen regulerer krybdyr kropstemperaturen ved at varme sig i solen eller køle sig ned i vandet.

De fleste krybdyr lever i troperne og et fåtal i køligt tempererede klimazoner. I Danmark har vi kun fem arter: hugorm og snog, almindeligt firben, markfirben og stålorm - og de er alle fredede.

I hjerneformidlingskredse kaldes de dele af menneskehjernen, som kontrollerer de basale drifter, ofte for krybdyrhjernen. Jeg har selv brugt ordet i stor udstrækning, fordi det uden dikkedarer fortæller, hvad det hele drejer sig om - og så alligevel ikke, for det ikke er korrekt. Krybdyrene og deres hjerner repræsenterer en udvikling væk fra os, så skulle man være konsekvent, skulle man i stedet tale om "fiskehjernen", men det har bare ligesom ikke den fornødne udtrykskraft over sig.

Eftersom min 10-årig nevø Modig Lund Madsen er vild med krybdyr og den stolte ejer af en halvanden meter lang kornsnog (en ugiftig slange, kaldet Guddy), har jeg inviteret ham i radiostudiet sammen med dyrlæge Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Zoologisk Have København og adjungeret professor ved Københavns Universitet, og ledende dyrepasser Jonas Caspersen fra Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg på Fyn, for at fortælle om disse skabninger.

Lur mig om ikke Modig kan lære sin gamle onkel et eller andet om krybdyr.

 

Hjernekassen på P1 den 6. december 2022. Tegnsprog.

Tegnsprog er ikke internationalt, men nationalt (og regionalt) og knyttet til en bestemt kultur ligesom talesprog. Der findes ca. 300 forskellige tegnsprog, som anvendes rundt omkring i verden af døve, deres familie og venner.

De forskellige tegnsprog er selvstændige sprog med deres egen grammatik og syntaks og formidles visuelt med hænder, mimik, mundbevægelser, blikretninger, hoved- og kropsbevægelser. Det vil med andre ord sige, at dansk tegnsprog er forskellig fra engelsk tegnsprog, ligesom dansk og engelsk vokalsprog er forskellige. Tegnsprog er ikke begrænset til kun at tale om konkrete ting, men også om abstrakte emner.

Dansk tegnsprog er vokset frem blandt døve i Danmark, og tegnsproget anvendes af ca. 20.000 personer, heraf ca. 4.000 døve. Eftersom tegnsprog er selvstændige sprog, er dansk tegnsprog ikke en kopi af dansk vokalsprog.

Tegnsprog er ikke et skriftsprog. Danske tegnsprogsbrugere/tegnsprogstalende har dansk som skriftsprog. Selve håndalfabetet består af tegn til hvert bogstaver i det danske alfabet, så man kan stave ord uden at skrive ordet ned, f.eks. hvis der ikke er noget tegn, der svarer til ordet, eller hvis man ikke kender tegnet.

Igennem de senere år har der blandt tegnsprogsbrugere/tegnsprogstalende været udtrykt bekymring for dansk tegnsprogs fremtid, idet der bliver færre, som bruger tegnsproget bl.a. på grund af cochlearimplantat.

Dagens eksperter: faglig leder Janne Boye Niemelä, Afdeling for Dansk Tegnsprog, Dansk Sprognævn, og hendes tolk Emilie, samt lektor Jesper Dammeyer, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og professor Elisabeth Engberg-Pedersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 29. november 2022. Epilepsi.

I år har epilepsihospitalet Filadelfia 125-års jubilæum. "Anstalten for Epileptiske, Tersløse" blev stiftet i 1897 af landsbylægen Adolph Sell (1850-1921), men navnet blev kort tid efter ændret til Kolonien Philadelphia, senere hen til Kolonien Filadelfia, og siden 2007 har stedet heddet Filadelfia. Navnet henviser til det græske ord for broderkærlighed, idet Adolph Sell ønskede at skabe et kristent hjem for mennesker med epilepsi og psykiske lidelser. Ordet koloni var inspireret af nybyggernes kolonier i udlandet, og i mange år fungerede Filadelfia som et lille stort set selvforsynende samfund med landbrug, gartneri og værksteder samt egen kirke og forsamlingshus.

I dag er Filadelfia en selvejende institution med en række institutioner inden for sundhed, hvoraf epilepsihospitalet udgør den største del, undervisning og efteruddannelse af fagpersoner.

Gæsterne i Hjernekassen er psykologistuderende Caroline Fonnesbech-Wulff Estrup, som har været patient på epilepsihospitalet, Filadelfias administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen og professor i genetik Rikke Steensbjerre Møller, der arbejder på Filadelfia.

For supplerende information om epilepsi se Hjernekassen-teksten fra den 10. oktober 2016 og lyt til udsendelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 22. november 2022. Menneskedyrets selvtæmning.

Naturen er kompleks, og man bør være varsom med alt for enstregede forklaringer på evolutionært betingede fænomener, derfor bør man heller ikke lade sig slå til tåls med en enkelt forklaring på menneskets oprindelse.

I Menneskedyret - Hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest utrolige dyreart (Lindhardt og Ringhof 2022) redegør Thomas Thaulov Raab for, hvordan mennesket kan have tæmmet sig selv, og han beskriver flere af de mekanismer, som ligger bag menneskets komplekse udviklingshistorie, hvoraf menneskets selvtæmning (domestikation) formodentlig har spillet en væsentlig rolle.

I modsætning til andre tamdyr, som er resultatet af en målrettet avl efter særlige egenskaber, udspringer menneskets selvtæmning ikke af en målrettet avl, men er formentlig resultatet af vores handlinger gennem hundredtusinder af år.

Menneskets selvtæmning har præget det moderne menneskes biologi og adfærd. Sammenlignet med vores nærmeste nulevende slægtninge i dyreriget, de andre menneskeaber, er vi f.eks. langt mindre muskuløse og behårede. Og vi udmærker os ved en særegen evne til at samarbejde, tage ved lære af vores erfaringer og videregive dem til den næste generation. Et af vores mest karakteristiske træk er, at vi gør os forestillinger om fremtiden. Denne forestillingsevne har været en drivkraft for at skabe forandringer, som har bragt os rigtig langt på både godt og ondt.

Dagens gæst: forfatter, mag.art. Thomas Thaulov Raab.

For supplerende information se Hjernekassen-teksten Human - På sporet af det menneskelige og lyt også til udsendelsen med Thomas Thaulov Raab fra den 19. november 2018.

Hjernekassen på P1 den 15. novenmber 2022. Hygiejnetal.

Ordet hygiejne kommer af det græske ord hygieinós afledt af hygíeia, som betyder sundhed. Hygiejne er en vigtig faktor, der har indflydelse på sundheden. Hygiejne er et indsatsområde, hvormed vi kan fremme sundhed og forebygge sygdomme hos såvel det enkelte individ som grupper af individer.

Vi har været inde på emnet flere gange i Hjernekassen, og hver gang vi har spurgt hygiejnesygeplejerske Jette Holt, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, om hun ville medvirke i en udsendelse om vigtigheden af god hygiejne, har hun sagt ja.

Derfor overraskede det mig ikke, da Jette Holt sidste år blev tildelt Kirsten Stallknecht Prisen 2021 for sin indsats på hygiejneområdet. Bedømmelseskomiteen begrundede valget med ordene: "Jette Holt lever på den allerfineste måde op til kriterierne for prisen ved at markere sig om infektionshygiejne både til sundhedsfaglige personer og til befolkningen generelt mhp. at hindre smittespredning under covid-19 pandemien. Hun har desuden peget på fraværet af undervisning i hygiejne på sygeplejerskeuddannelsen og på behovet for hygiejnesygeplejersker i både den primære og den sekundære sundhedssektor."

I dagens program taler jeg med Jette Holt om, hvordan data (infektionstal) bruges i sundhedsvæsenet.

Andre Hjernekassen-udsendelser Jette Holt har medvirket i: den 9. august 2021 "International hygiejne", den 14. december 2020 "COVID-19 i hele verden", den 8. april 2020 "Brætspil", den 30. marts 2020 "Louis Pasteur", den 23. marts 2020 "Hvordan smitter ny coronavirus?" den 14. oktober 2019 "Hygiejne - Roskilde Festival 2019 (2)".

 

Hjernekassen på P1 den 8. november 2022. Råstoffer og innovation.

Hvor grøn er den grønne omstilling, når et fossiltfrit samfund kræver øget minedrift, som fortsat er forbundet med CO₂-udledning? Er blot et af de spørgsmål lektor Kristoffer Szilas, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, mener, det er nødvendigt, at vi stiller os selv, når det gælder udfordringerne omkring den grønne omstilling.

For at kunne producere, hvad der skal til for at elektrificere vores og andre samfund i endnu højere grad end i dag, er der et enormt behov for metaller (litium, kobolt, aluminium, nikkel m.m.) og dermed et stigende behov for minedrift for at kunne skaffe tilstrækkelig med metalliske råstoffer. Råstofferne kommer fra miner rundt omkring i verden, hvor der ofte er ringe arbejdsforhold og manglende hensyn til den omkringliggende natur og miljøet generelt.

Desuden skal råstofferne, når de er udvundet, bearbejdes for at kunne anvendes. Den stigende efterspørgsel på råstoffer til brug i f.eks. vind- og solcelleanlæg, elbiler og smartphones kan, påpeger Kristoffer Szilas, skabe alvorlige flaskehalse i metalproduktionen og forsinke den grønne omstilling.

Foruden Kristoffer Szilas medvirker iværksætter, investor Lars Tvede i udsendelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 1. november 2022. Forbryderhjerner.

Hvad kan få et menneske til at begå en eller flere grufulde handlinger? Det findes der ikke et enkelt svar på.

Sammen med journalist Kristina Antivakis har Tine Wøbbe, chefpsykolog ved Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor ved Københavns Universitet, og Mette Brandt-Christensen, speciallæge i psykiatri, ph.d. og overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling R, Center Sct. Hans, skrevet Forbrydelsens sind (Politikens Forlag 2022). I bogen fortælles i anonymiseret form otte mænds livshistorie kombineret med Wøbbe og Brandt-Christensens kommentarer.

Hensigten med bogen er at give et mere nuanceret svar, end det vi ofte møder i medierne og fiktive fortællinger, på, at nogle mennesker ender med f.eks. at begå røveri, voldtægt eller drab.

Gennem sit arbejde har dagens ene gæst, Tine Wøbbe, mødt nogle af Danmarks farligste kriminelle, og kun i ganske få tilfælde er hun stødt på decideret ondskab.

Få i programmet med Tine Wøbbe, Mette Brandt-Christensen og forfatter, foredragsholder, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen indblik i en verden, de færreste af os har kendskab til.

 

Hjernekassen på P1 den 25. oktober 2022. Frivillighed.

Efter at have været aflyst i 2020 og 2021 kunne Roskilde Festival i sommer atter slå portene op for en masse musikglade mennesker. For at 135.000 mennesker kan samles på et stort markareal for at feste det meste af tiden i otte dage (fra den 25. juni til den 2. juli 2022), kræver det et stort arbejde før, under og efter afviklingen af den årlige musikfestival.

Roskilde Festival-gruppen har et samarbejde med ca. 200 foreninger, som er med til at sørge for, at diverse opgaver bliver løst: salg af mad og drikke, rengøring, holde øje med om alle har det godt m.m. Roskilde Festival og foreningerne står for rekruttering af frivillige medarbejdere, der vil være med til at gøre en forskel for mennesker i hele verden, idet hele overskuddet fra festivalen går til velgørende og kulturelle formål valgt af henholdsvis Roskilde Festival og af foreningerne selv.

De frivillige får dog også noget for deres indsats bl.a. gratis adgang til Roskilde Festivalen og overnatning i særlige områder for frivillige med adgang til gratis bad.

I programmet medvirker: Dorthe Hove Olesen, vicedirektør i Roskilde Festival, og Klaus Nørskov, kommunikationschef i Røde Kors.

 

Hjernekassen på P1 den 18. oktober 2022. Runer.

I næsten 2000 år var runer danskernes skriftsystem, og det blev brugt i hele Norden i jernalderen, vikingetiden og middelalderen. Skriftsystemet ændrede sig i årenes løb og blev med tiden erstattet af det latinske alfabet, som bruges i dag.

Runer er ikke, selv om de ofte opfattes sådan, hemmelige tegn, og de kan læses ligesom bogstaver. Den ældst bevarede runeindskrift er på en lille benkam fra Fyn fra omkring 150 e.v.t., hvorpå der står "harja", hvilket kan betyde kam eller være navnet på ejermanden.

Mange af de runeindskrifter, vi kender, er fra runesten, der blev brugt som mindesmærker, bl.a. Jellingstenene fra år 965, som blev rejst af Harald Blåtand. Den største af de to sten kundgjorde, at Danmark var blevet et kristent land. Med kristendommen kom det latinske skriftsprog også til landet, idet Bibelen var skrevet på latin. Men som nævnt holdt man ikke op med at anvende runer før i middelalderen, heller ikke i kirkerne, hvor der f.eks. er ridset navne med runer på væggene.

Runolog Lisbeth Imer, historiker Anders Lundt Hansen og tegner Niels Rolands tegneserie Runernes verden (Eudor 2022) fortæller historien om det nordiske skriftsprog. Hensigten med tegneserien er dels at lade fortidens mennesker tale direkte til os gennem runerne, dels at lære læseren at kende skriftsproget, som har udviklet sig gennem tiden.

Tegneserien er inddelt i tre tidsperioder. Hver periode er forsynet med en oversigt over periodens runer, så læseren selv vil kunne lære at læse og skrive tegnene.

Hør mere om runealfabeternes historie i udsendelsen med skaberne af tegneserien Runernes verden.

 

Hjernekassen på P1 den 11. oktober 2022. Jazz.

Følelsen af at kunne kommunikere uden ord gennem musik er noget, der optager mange musikere. Hjerneforsker og jazzbassist Peter Vuust har fortalt denne oplevelse:"For en del år siden spillede jeg med min kvartet på Aarhus mikroskopiske og stærkt tilrøgede Jazzklub Bent J. Vi var i færd med at spille 'Bye, Bye, Blackbird', som er en jazzstandard, vi altid spiller. Det er en sang, som har fulgt mig troligt gennem årene, fordi den har noget helt åbent over sig, som indbyder til improvisation og musikalsk interaktion. Vi kan med andre ord tage den i nye og uforudsete retninger, hver gang vi spiller den. Pludselig hører jeg trommeslageren Alex Riel sige noget til mig med klar stemme. Jeg vender mig mod ham og ser ham smile over hele femøren og opdager så, at han i virkeligheden havde spillet en rytme til mig, men ikke sagt et ord." Musik på hjernen - Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og spiller musik? (People'sPress 2017, side 159).

I jazzimprovisation foregår der en konstant udveksling af idéer mellem orkesterets musikere, som jazzpianist Niels Lan Doky mener, kan overføres i andre sammenhænge i ens livet, hvilket han beskriver i bogen Improvisation - i musikken, på arbejdet og i livet (Gyldendal 2015). Det vil man kunne høre mere om i udsendelsen med Niels Lan Doky og Cim Meyer, redaktør på magasinet Jazz Special, og jazzorganist Kjeld Lauritsen.

 

Hjernekassen på P1 den 4. oktober 2022. Søvn.

"Der er ingen tvivl om, at de dramatiske hjerneprocesser, der udspiller sig under søvnen, repræsenterer vigtig information. Når vi ved, hvad der sker i hjernen under søvn, vil vi vide noget afgørende nyt og vigtigt om hjernen som sådan. Det er også påfaldende så stor sammenhæng, der er mellem søvn og forekomsten af forskellige sygdomme. Ikke mindst de mentale sygdomme. Der er massive ændringer i søvnen op til og under psykotiske episoder hos mennesker med skizofreni. Og ved depression er et af hovedsymptomerne den udtalte døgnvariation, hvor det typiske mønster er, at man vågner - alt for tidligt - plaget af depressive tanker, som så aftager hen over dagen. Og det er endda sådan, at hvis man - selv med voldsomme depressioner - holder sig vågen ud over den normale sengetid, vil mange hen på morgenstunden opleve, at depressionen letter. At den så desværre kommer igen, når man vågner efter den søvn, der på et tidspunkt bliver nødvendig, er en anden sag. Men at man kan fjerne depressive symptomer ved at forhindre søvn, viser, at der er sammenfald mellem de hjernemekanismer, der er i spil, når vi sover, og når vi bliver deprimerede. Den dag vi ved, hvad der sker i den sovende hjerne, vil vi også vide mere om de fleste alvorlige sindssygdomme. Ikke mindst depression.

Endelig er der hele aspektet med de problemer, som mange oplever omkring søvnproblemer. Det kan enten være problemer med at falde i søvn om aftenen, eller det kan være problemer, hvor man vågner alt for tidligt. Træt, uudhvilet, men ude af stand til at falde i søvn igen. Den manglende eller ufuldstændige søvn, som mange oplever som en daglig eller periodevist forekommende plage, nedsætter livskvaliteten samt hjernens generelle effektivitetsniveau, og den øger risikoen for stress." Fra Frihedens pris - En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2018, side 228-229).

I udsendelsen fortæller jeg mere om søvn og taler med Nikolaj Kjær Høier, forsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Psykiatrisk Center København, som har undersøgt om søvnsygdomme (f.eks. søvnapnø og narkolepsi) øger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord, og Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, om vågen- og søvnregulering.

 

Hjernekassen på P1 den 27. september 2022. Alger.

Det første liv på Jorden var primitivt. Livets næring kom fra solen, og med tiden begyndte livet at udnytte solenergien mere effektivt. Bakterierne udviklede en proces, hvor vand, kuldioxid og energi fra sollys omdannes til sukker og ilt. Denne reaktion kaldes fotosyntese.

Fotosyntesen er meget vigtig. Faktisk kan fotosyntesens betydning for livet her på Jorden slet ikke overvurderes, for uden fotosyntesen havde vi ikke været her i dag. I fotosyntesen kan livet indfange energien fra solens stråler og lagre den som organisk materiale, biologiske byggesten. De bakterier, som var bedst til at udnytte fotosyntesen, cyanobakterierne, er nogle af de mest magtfulde organismer, der nogensinde har levet; ingen anden form for liv har i den grad sat sit mærke på Jorden, og ingen anden form for liv har i den grad gjort tilværelsen så umulig for sig selv. Cyanobakterierne er de værste forurenere, der nogensinde har eksisteret.

Da cyanobakteriernes æra begyndte for mere end 2,4 milliarder år siden, var der stort set ikke ilt i Jordens atmosfære. Cyanobakterierne producerede ilt via deres fotosyntese, og gennem de mere end 1 milliard år, hvor de herskede, forurenede de Jorden og atmosfæren med ilt. Cyanobakterierne var ikke klar til tilværelsen i en iltfyldt atmosfære. Nogle cyanobakterier opbyggede forsvarsværker mod ilten og lever som frie blågrønalger den dag i dag, men mange var nødt til at søge skjul, de mistede deres selvstændighed og lever nu som det grønne i planternes blade.

Det korte af det lange er, at livet langsomt udviklede sig i nye retninger og blev delt i tre hovedgrupper kaldet domæner. To af de tre domæner består af encellede organismer (bakterier og arkæer), som med en fællesbetegnelse kaldes prokaryoter. Det tredje domæne kaldes eukaryoter, og her er cellerne bygget langt mere avanceret op. Eukaryoterne er udgangspunktet for det, som siden skal blive til planter, svampe og dyr (inklusive mennesker).

I udsendelsen fortæller adjunkt og leder af algebiosyntese gruppen Johan Andersen-Ranberg, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, om alger før, nu og i fremtiden.

 

Hjernekassen på P1 den 20. september 2022. Høremiraklet.

Allerede fra niende fosteruge begynder det lille ufødt menneskebarn at kunne høre lyde, og når det er ca. 20 uger, er hørelsen færdigudviklet. I begyndelsen hører fosteret formentlig især lyde fra morens krop, men i den sidste del af svangerskabet også lyde uden for livmoderen. Så når det lille barn fødes, har det allerede erfaring med at afkode lyde. Det spæde barn har med andre ord en form for sansemæssig hukommelse for lyde, som udvikles yderligere i de efterfølgende måneder. Derfor er det vigtigt, at det opdages hurtigst muligt, hvis barnet er født med høretab.

Øret er et yderst sensitivt sanseorgan, som opfanger trykbølger i luften. Trykbølgen får trommehinden, der adskiller det ydre øre fra mellemøret, til at vibrere. Vibrationerne ledes via hammeren, ambolten og stigbøjlen i mellemøret til det indre øre (cochlea), den væskefyldte labyrint, som består af sneglen og buegangene. Lydbølgerne forplantes i væsken og opfanges af hårceller i sneglen, der via hørenerven sender signalerne videre til hjernen, som omdanner lydbølgerne til ord, musik, støj eller andre lyde.

Ifølge tal fra Decibel (landsforeningen for børn og unge med høretab) får ca. 1-2 ud af 1.000 nyfødte børn i Danmark konstateret et høretab. 2.800 personer under 18 år har høreapparat, og ca. 1000 personer under 18 år har cochlearimplantat (CI).

Dagens eksperter er: overlæge Bjarke Edholm, Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, hørespecialist René Kongedam, Cochlear Denmark, og direktør Stella Dyrberg, Decibel.

For supplerende information om hørelsen se Hjernekassen-teksterne fra 2. juni 2014 og den 2. januar 2017.

 

Hjernekassen på P1 den 13. september 2022. Komponister.

Dagens emne er foreslået af en lytter, der betegner sig selv som hobbykomponist, som kunne tænke sig at vide noget mere om, hvordan andre skaber deres musikalske værker.

Jeg kan godt finde ud af at skrive sangtekster, hvilket jeg har gjort både alene og sammen med min bror, Anders. Men jeg er afhængig af andres hjælp til at skrive musikken og til selve fremførelsen. Der er noget tilfredsstillende over at udtrykke tanker og følelser gennem sang og musik, især hvis det også vinder genklang hos andre. De sange, jeg har været med til at skabe, er jeg stolt af, f.eks. Avenuen og Stille i verden. Sangteksterne er blevet til sammen med Anders, mens Kim Larsen har skrevet musikken. Fremførelsen af sangene har dels Trine Dyrholm, dels Kim Larsen selv stået for.

Producer Morten Krøgholt, som i øvrigt selv spiller trommer, synger og laver musik, og jeg har inviteret Louise Alenius, der komponerer klassisk musik bl.a. til ballet og opera, Marie Key, som skriver pop- og jazzsange, og Peter Vuust,der er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain og jazzbassist, komponist og orkesterleder, i studiet.

 

Hjernekassen på P1 den 6. september 2022. Fugle.

Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mer; den findes på en hede, et sted som ingen ser. I reden er der unger, og ungerne har dun. De pipper de har tunger, og reden er så lun.

Hvis de godt 1500 frivillige ornitologer, der gennem fire år indsamlede data om de danske ynglefugle, havde tænkt således, havde der ikke stået en meget stor (840 sider), tung (5,3 kg) bog, Fugleatlas - de danske ynglefugles udbredelse 2014-2017 (Dansk Ornitologisk Forening/ Lindhardt og Ringhof 2020), i min bogreol. Den store fuglebog er skrevet af flere forfattere og illustreret med mange flotte fotografier og akvareller samt danmarkskort med udbredelsen af de forskellige fuglearter før og nu.

I forbindelse med lanceringen af fugleatlasset havde jeg den ære at få lov til at tale med dels Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), om værkets tilblivelse, dels projektleder Mark Desholm om, hvordan data var blevet indsamlet af foreningens medlemmer, samt med Charlotte M. Moshøj og Thomas Vikstrøm, der har redigeret bogen.

I denne udsendelse taler jeg med biolog Nina Yasmin Ali, Dansk Ornitologisk Forening, og Egon Østergaard samt landskabsarkitekt, ph.d. i skov- og landskabsøkologi Nané Køllgaard Pedersen om fugle.

 

Hjernekassen på P1 den 30. august 2022. Kokke.

Sommeren 2020 inviterede Brødrene Price mig til middagsselskab på Rungstedlund (Karen Blixen Museum). Forud for sammenkomsten havde Adam og James Price med stor omhu forberedt menuen, som var inspireret af den overdådige middag i Babettes gæstebud.

70 år efter, at fortællingen, skrevet under pseudonymet Isak Dinesen, første gang kunne læses i et amerikansk magasin, satte jeg mig til højbords sammen værterne og de ni øvrige gæster i det, der engang var forfatter og baronesse Karen Blixens spisestue.

Inden vi satte os omkring det smukt blomsterpyntede spisebord, fik vi østers og champagne, hvilket efter sigende skulle have været den aldrende og sygdomssvækkede baronesses foretrukne fødeindtag.

Den udsøgte 4-retters menu, vi skulle igennem, blev indledt med forloren skildpaddesuppe, det vil sige kalvekødssuppe serveret sammen med brioche (franske kuvertbrød), efterfulgt af den fiktive ret Blinis Demidoff, som i brødrene Prices fortolkning blev til blinis med kaviar og creme fraiche. Hovedretten bestod af Cailles en Sacrophage med farsfyldte vagtler og trøffelsauce. Frugtdesserten blevet piftet op med en ekstravagant isbombe. Til maden blev der serveret vin.

Foruden at rose de to kokke for de ekstraordinære retter talte vi under måltidet om, hvilken rolle mad spiller for os mennesker i forskellige sammenhænge.

Jeg kan ikke diske op med et overdådigt måltid i Hjernekassen, men en samtale med kokkefaglærer Martin Bank Rasmussen, Syddansk Erhvervsskole i Vejle, kok Sofie Scheffel Skriver, Formel B, og køkkenchef Jens-Rasmus Downes-Rasmussen, Comwell Nordhavn, om deres passion for alt, der har at gøre med mad, det kan jeg godt klare.

 

Hjernekassen på P1 den 23. august 2022. Dr. Skyd.

Udsendelsens gæster, Lise Wied Kirkegaard, Carsten Grøndahl og Annika Normann, har på forskellig vis kendskab til dyrlæge Erik Eriksen (1931-2019) med tilnavnet dr. Skyd.

Lise Wied Kirkegaard, der er uddannet jurist og har en masteruddannelse i professionel kommunikation, har beskrevet dyrlægens begivenhedsrige liv og virke i erindringsbog Der skydes - men ikke med skarpt (Mellemgaard 2020). Bogen er baseret på adskillige interview med Erik Eriksen, som var den første dyrlæge, der fik fastansættelse i Zoologisk Have København i 1982.

Carsten Grøndahl har arbejdet tæt sammen med Eriksen og efterfulgte ham som chefdyrlæge i Zoologisk Have, og han har talrige minder om manden, der udviklede skånsomme metoder til bedøvelse af vilde dyr.

Konservator Annika Normann har stået for registreringen af Erik Eriksens private samling af dyreknogler, logbøger, notater m.m., der blev overdraget til De Veterinære Samlinger, Institut for Veterinære- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, kort tid før Eriksens død.

 

Hjernekassen på P1 den 16. august 2022. Parasitter.

Over hele verden plages såvel dyr som mennesker af parasitiske orme. Ormene er et stort problem, idet de svømmer rundt i tarmen, uden at deres vært opdager det, eller at kroppen udstøder dem, så ormene formår at gøre deres vært syg, inden de opdages.

I Danmark gør parasitter særligt grise syge, og rammer dermed landmændene økonomisk, mens de gør rigtig mange mennesker syge i afrikanske, asiatiske og sydamerikanske lande. På verdensplan er omkring halvanden milliarder mennesker smittet med parasitter, som ubehandlet kan hæmme væksten hos børn og i værste fald føre til kroniske sygdomme.

Biolog, ph.d. Eline Palm Meldgaard har fundet ud af, hvordan parasitterne snyder deres vært til at tro, at de ikke er der, så de sikrer deres egen overlevelse. Det gør de ved at manipulere med immunforsvaret ved at sende små molekyler ind i cellerne, der forhindrer cellerne i at sætte gang i den immunrespons, som vil slå ormene ihjel. Meldgaard håber, at hendes opdagelse i fremtiden vil gøre det muligt at diagnosticere parasitinfektion tidligere og bekæmpe de udspekulerede snyltere mere effektivt end i dag.

Dagens gæst, Eline Palm Meldgaard, gør os i udsendelsen meget klogere på forskellige typer af parasitter.

 

Hjernekassen på P1 den 9. august 2022. Kidnappet.

Hvordan er det at blive kidnappet og holdt som gidsel i et andet land? Det vil tidligere gartner Niels Frantzen, der fra begyndelsen af 2022 og indtil den 24. juni 2022 var taget til fange af den væbnede colombianske oprørsgruppe FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia), fortælle om. Hvordan er det at være pårørende, og hvad gør man, når et nærtstående familiemedlem er taget som gidsel? Det vil Niels Frantzens datter, Asta Sofie Bay Frantzen, belyse. Og en af verdens mest erfarende gidselforhandlere, Jens Serup, direktør og ejer af Guardian Security Risk Management, vil fortælle om sine erfaringer med gidseltagere forskellige steder i verden, og hvordan det lykkedes ham og familien at få Niels Frantzen tilbage til Danmark.

 

Hjernekassen på P1 den 28. juni 2022. Ejnar Mikkelsen (1880-1971).

I januar udkom en ny udvidet og illustreret udgave af bogen Farlig tomandsfærd (Gyldendal 2022) skrevet af den danske polarforsker, skibsfører Ejnar Mikkelsen i 1955. Bogen handler om Alabamaekspeditionen 1909-1912. Det er en beretning om kaptajnen og maskinmesteren, Iver Iversen (1884-1968), og en flok slædehunde, som drog af sted til Nordøstgrønland for at forsøge at finde dagbøger og observationsjournaler fra de forsvundne polarforskere, ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsen, kartograf Niels Peter Høeg Hagen og grønlænderen Jørgen Brønlund, der var omkommet under Danmarksekspeditionen 1906-08.

Bag den nye udgave af bogen står Ejnar Mikkelsens barnebarn, som har valgt at gå i sin farfars fodspor. Naja Mikkelsen skriver i forordet: "Ejnar Mikkelsen var min farfar, og jeg har hørt ham fortælle om de glæder og genvordigheder, som han og Iver Iversen kom ud for. Når han fortalte, kunne jeg fornemme den sult og kulde, de to mænd havde oplevet i ødemarken, og i hans klare øjne under de buskede øjenbryn blinkede og funklede isen. Min farfars gåpåmod og ukuelige vilje til at overleve og aldrig give op er legendarisk. Meget har ændret sig i Grønland, siden han tilbragte tre år på kysten. Men ét forhold er uændret, og det er naturens skønhed og til tider voldsomhed. Når vejret raser, og alt står i ét i Nordgrønland, tænker jeg ofte på Ejnar Mikkelsen. Han lærte mig at færdes i disse områder, hvor han sammen med Iver Iversen tilbragte tre år af sit liv på den øde og mennesketomme kyst."

Den nye udvidede udgave af Farlig tomandsfærd danner i øvrigt grundlaget for filmen Against the Ice, som er instrueret af Peter Flinth og kan ses på Netflix.

Polarforsker Naja Mikkelsen og filminstruktør Peter Flinth er på besøg i Hjernekassen, hvor de fortæller om den farefulde ekspedition, der var lige ved at koste Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen livet.

 

Hjernekassen på P1 den 21. juni 2022. Tilfældige opdagelser?

Vi mennesker er de eneste dyr, der for alvor kan tænke noget, som ikke har været tænkt før. Vi kan finde nye løsninger på gamle problemer. Vi mennesker kan tænke kreativt, og det er en af de egenskaber, der har været afgørende for at drive vores kulturelle udvikling frem.

Evnen til at tænke nye tanker beror dybest set på evnen til at kunne tænke flere ting på samme tid. At bringe to tanker ind i bevidstheden, kombinere dem for derved at frembringe en tanke, som ikke har været tænkt før.

Videnskabens noble formål er at gøre vigtige opdagelser, og de vigtige opdagelser udspringer ofte fra gode idéer. Derfor vil mange gerne vide, hvordan store opdagelser kom i vej. Alle i forskermiljøet kan fortælle historier om, hvordan denne eller hin opdagelse blev gjort. Der er talrige eksempler, og generelt forholder det sig sådan: At den gode idé eller de gode idéer kommer til én efter et grundigt forarbejde og indfinder sig ofte i en situation, som ikke har noget at gøre med det problem, man forsøger at løse.

Dagens gæst: Mogens Høgh Jensen, professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og tidligere præsident i Videnskabernes Selskab.

 

Hjernekassen på P1 den 14. juni 2022. Skadedyr.

Skadedyr, det vil sige dyr, som skader menneskets interesser f.eks. ved at ødelægge afgrøder på marker eller fødevarer i opbevaringslagere. Skadedyr er et stort problem, særligt i udviklingslandene, hvor forskellige insekter hvert år gør et stort indhug i diverse fødevarer.

I vores del af verden har vi i høj grad sikret fødevareproduktionen ved at anvende insektgifte til bekæmpelse af skadedyrene, men eftersom insektgifte har skadevirkninger på biodiversiteten, miljøet og menneskers sundhed, er det nødvendigt at finde nye løsninger, som på en mere "økologisk" måde tilintetgør de skadelige insekter.

I samarbejde med forskere fra Edinburgh University i Skotland og McMaster University i Canada har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, hvordan man i fremtiden sandsynligvis vil kunne komme skadelige biller til livs ved at få dem til at tisse sig selv ihjel!

Det vil man kunne høre forskningslektor Kenneth Veland Halberg,Biologisk Institut, Københavns Universitet, fortælle mere om i programmet. Desuden vil man kunne høre Rune Barslund fra Arctic Systems fortælle om, hvordan de bekæmper rotter uden brug af gift.

 

Hjernekassen på P1 den 7. juni 2022. Ronald Wilson Reagan (1911-2004).

Ronald Wilson Reagan blev født i 1911 i delstaten Illinois. Reagans barndom var præget af mange flytninger, da hans far havde svært ved at holde på et job på grund af alkoholproblemer.

Men Reagan fik sig en uddannelse, og efter college blev han ansat på en radiostation, hvor han var ansat som sportskommentator, indtil han i 1937 fik kontrakt som skuespiller hos filmselskabet Warner Brothers. Skuespillerkarrieren blev sat på pause under anden verdenskrig, hvor Reagan, på grund af han var svært nærsynet, gjorde tjeneste i militærets PR-afdeling. Efter krigen fortsatte Reagan sin civile filmkarriere frem til 1954, hvor han fik arbejde som tv-vært ved General Electric Theatre.

Reagan var registreret som demokrat, men i 1962 blev han medlem af Det Republikanske Parti. I 1966 stillede han op til guvernørvalget i Californien og blev valgt. Selve guvernørembedet, som han varetog frem til 1974, var et nødvendigt skridt på den lange vej mod det egentlige mål; præsidentposten. Og efter at have vundet præsidentvalget i 1980 blev Ronald Wilson Reagan (endelig) taget i ed som USA's 40. præsident den 20. januar 1981. Reagan blev genvalgt i 1984 og bestred præsidentembedet frem til 1989.

Bestyrelsesformand i Danish Cyber Defence og formand for Det Danske Ronald Reagan-selskab Søren Pind, som er stor beundrer af Ronald Wilson Reagan, gæster Hjernekassen.

 

Hjernekassen på P1 den 31. maj 2022. Teknostress.

Der foregår en konstant kamp om at fange vores opmærksomhed. Sådan har det altid været, men sagen er den, at vi i dag råder over opfindelser, eksempelvis pc'en, tabletten og smartphonen, som er uhyre effektive, når det handler om at fange og fastholde vores opmærksomhed.

Så snart vi har en ledig stund, sidder vi foran vores computer, kigger på vores tablet eller smartphone, hvor vi hele tiden lokkes med opmærksomhedskrævende information og underholdning, som vi har svært ved at sige nej til. Tilbud, som gør, at vi føler, at vi bliver oplyst, underholdt og får lige, hvad vi vil have. Vores bestandige brug af teknologiske devices er blot en af de faktorer, som kan føre til det, som går under betegnelsen teknostress.

I udsendelsen taler jeg med adjunkt Raluca Alexandra Stana, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, om teknologirelateret stress.

 

Hjernekassen på P1 den 24. maj 2022. Kaffe.

De fleste voksne danskere er vilde med kaffe. 76 procent af alle kvinder over 25 år og 86 procent af alle mænd over 25 år i Danmark drikker kaffe.

Der drikkes omkring 20 millioner kopper kaffe om dagen i Danmark, hvilket gør Danmark til det fjerde mest kaffedrikkende land i verden.

De fleste køber deres kaffebønner formalet, men den ene af dagens gæster i Hjernekassen, Kian LindbladHickman, barista, barchef i Coffee Collective Torvehallerne, anbefaler, at man selv kværner bønnerne. For jo kortere tid, der er mellem bønnerne kværnes, og kaffen brygges, jo mindre smag og aroma mister bønnerne. Derfor påpeger han også, at hvis man investerer i en af de avancerede kaffemaskiner, er det helt afgørende for den bedste kaffebrygning en god kværn. Men man bør også være opmærksom på, at kalkholdig vand gør kaffen mere bitter, hvilket man kan undgå ved at anvende kildevand, når man laver sin kaffe. Ja, faktisk mener Hickman, vandet er vigtigere end en dyr kaffemaskine for en rigtig velsmagende kop kaffe. Og hvis der skal varm mælk i kaffen, bør man sørge for, at mælken ikke er brandvarm, temperaturen skal helst ligge mellem 55-65 grader.

Men er det sundt at drikke kaffe? Det vil Kjeld Hermansen, professor ved Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitet, og medlem af Vidensråd for Forebyggelse, som har kigget nærmere på, hvorledes kaffe påvirker os, belyse i udsendelsen. Men først fortæller han om kaffens historie i Danmark.

 

Hjernekassen på P1 den 17. maj 2022. The Brain Prize 2022.

Dagens gæst, professor Ole Kiehn, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, og Karolinska Institutet, Solna i Sverige, beskæftiger sig med motorisk hjerneforskning. Det vil sige, at han forsøger at finde ud af, hvordan motoriske kredsløb (nervecellenetværk) i hjernen, hjernestammen og rygmarven fungerer i forhold til bevægelser.

For at have bidraget til en bedre forståelse af, hvordan nerveceller i hjernen, hjernestammen og rygmarven samarbejder, tildeles han og forskerne Silvia Arber (Schweiz) og Martyn Goulding (New Zealand/USA) i år verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, på 10 millioner kroner.

Om deres forskning har Richard Morris, professor ved University of Edinburgh og formand for The Brain Prize udvælgelseskomité, udtalt: "The ability to move is fundamental. From the first steps of a baby through to the balance and agility required in riding a bicycle, movement is something we do all the time. Understanding how the brain and spinal cord control movement is a huge scientific challenge. Elegant experimental work by the three recipients has helped uncover how intentions to move are transmitted through the intricate firing of brainstem circuits all the way down to the specific pattern-generating cells of the spinal cord whose activity controls the muscles of the body including the fingers, arms and legs."

Hør mere om motorisk hjerneforskning og The Brain Prize samt om Nobelprisen i Hjernekassen.

 

Hjernekassen på P1 den 10. maj 2022. Menneskets oprindelse.

I forordet til 3. udgave af Da mennesket blev menneske (Gyldendal 2012) skriver Peter K.A. Jensen:

"Mennesket har til alle tider haft et dybtfølt behov for at finde en forklaring på sin herkomst. En tørst efter at forklare vores plads i naturen og at vide, hvor vi kommer fra - uanset om det drejer sig om det enkelte individ, nationen eller om arten - synes helt klart at høre til de grundlæggende træk ved vores psyke. Hvor kommer vi fra? Hvordan er vi blevet til det, vi er? Og hvor er vi på vej hen? Det er sådant stof, myterne er gjort af. … I størstedelen af menneskets historie har spørgsmålet menneskets oprindelse og det unikke ved mennesket været et religiøst eller metafysisk spørgsmål. … [der er] i løbet af de sidste to århundreder opstået en helt ny måde at tænke om naturen og mennesket på med fremkomsten af den moderne videnskab. Dette har bl.a. medført, at der er skabt en egentlig teori om menneskets oprindelse. … For til fulde at kunne forstå, hvorfor og hvordan der udvikledes mennesker, er det helt afgørende at få viden om vore tidligste forfædre. F.eks. er adfærden hos nutidens mennesker et produkt af vores udviklede hjerne og vores evolutionære fortid. … Afdækning af vidnesbyrd om vores udvikling hjælper os til at forstå den fælles fortid, der formede os, og den fælles tråd, der forener os alle i én menneskehed."

En kold decemberdag 2021 satte jeg tidligere overlæge Peter K.A. Jensen stævne i Aarhus for at tale med ham om menneskets oprindelse og udvikling.

Peter K.A. Jensen er forfatter til flere bøger om menneskets udviklingshistorie.

For supplerende information om dagens emne læs Hjernekassen-teksten fra den 30. september 2013 og lyt til udsendelsen, hvor Peter K.A. Jensen også medvirkede.

 

Hjernekassen på P1 den 3. maj 2022. Færøerne.

Midt ude i havet mellem Norge, Storbritannien og Island ligger en mindre gruppe øer af vulkanske oprindelse - Færøerne.

Færøerne, eller Føroyar, som landet hedder på færøsk, betyder "fåreøerne", består af 18 øer. Øerne ligger side om side med smalle striber af hav mellem sig. Kun den sydligste ø, Suðuroy, ligger lidt afskåret fra de andre øer.

Der bor knap 54.000 mennesker på de smukke græsklædte grønne øer med stejle klipper og høje fjelde. Næsten 23.000 af Færøernes befolkning bor i Thorshavn (Tórshavn), hovedstaden, som ligger på Streymoy, den største af øerne. Lítla Dímun er den eneste af øerne, som er ubeboet. (Tallene er fra maj 2022).

De første beboer på øerne var irske munke, siden hen slog norske vikinger sig ned på Færøerne, og da Norge blev en del af Danmark i 1380, blev Færøerne danske. Færøerne har haft selvstyre siden 1948, men øriget har fortsat tætte bånd til Danmark gennem rigsfællesskabet.

Engang kunne man kun komme fra ø til ø ved at sejle. I dag er mange af øerne forbundne med hinanden med broer og tunneler.

Det er ikke uden grund, at øriget kaldes for "fåreøerne". Hele sommeren græsser ca. 70.000 får frit i naturen. Om efteråret hentes fårene hjem, og nogle af dem bliver slagtet.

Men de dyr, som der er flest af på Færøerne, er fugle, der bygger reder i klipperne og lever af fangst fra havet.

Færingerne nyder også godt af havets frugter, og 90 procent af landets eksport udgøres af fiskeriprodukter.

I marts måned besøgte Hjernekassen Færøerne, hvor vi talte med to færinger, Rodmundur Nielsen og Janus Knudsen, om livet på øerne, og vi blev underholdt med live musik af Lena Andersen og Niclas Johannesen, hvilket man kan høre i udsendelsen.

Som supplement til dagens udsendelse kan man lytte til Hjernekassen på P1 den 1. juni 2020 om færøsk gastronomi.

 

Hjernekassen på P1 den 26. april 2022. Grisen.

Er der noget, som kan skille vandene, er det svinekød, som er forbundet med både positive og negative følelser.

Mens gris på gaflen eller mellem spisepindene for nogle er en lækkerbisken, der kan vække gode minder, f.eks. om én, de har kær, som laver verdens bedste flæskesteg, er det for andre noget, de aldrig kunne drømme om at putte i munden, fordi det ikke er i overensstemmelse med deres religiøse eller ideologiske overbevisning.

Men selv de, som spiser svinekød, kan få en dårlig smag i munden, når de ser og hører, hvilke forhold konventionelle grise lever under, selv om der er regler for, hvad der er tilladt i de danske grisestalde, og derfor vælger de i stedet for at købe deres svinekød fra økologiske landbrug.

Dagens gæster: økofarmer Josefine Adler Vinfeldt, formand for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen, og dyrlæge, adjunkt Kirstin Dahl-Pedersen, Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 19. april 2022. Mændene på Livø.

Den 8. marts 2021 handlede Hjernekassen om kvinderne på Sprogø, denne gang skal det handle om pendanten; mændene på Livø.

I 50 år (1911-1961) blev mere end 700 mænd interneret på Limfjordsøen Livø. Livø var en filial af De Kellerske Anstalter, som havde hovedkvarter i Brejning nær Vejle. Det var åndssvage (som de blev kaldt dengang - en betegnelse, der dækkede over mere end udviklingshæmmede), kriminelle og såkaldte amoralske mænd, som blev anbragt på ubestemt tid på en ø uden kontakt til resten af samfundet. Filosofien var: At ingen personer skulle spærres inde, men i stedet anbringes på en åben anstalt, hvor de under opsyn kunne bevæge sig frit i omgivelserne. Det var dog langtfra alle af beboerne, der var mindre begavede eller lovbrydere, eksempelvis døvstumme eller ordblinde personer.

Mændene på Livø boede i pavilloner indrettet med sovesale. De arbejdede med landbrug, gartneri, skovbrug, mejeri eller i værksteder.

Eftersom man ikke ønskede, at mændene spredte deres gener, var mændene nødt til at lade sig sterilisere eller kastrere for at kunne få lov til at forlade øen igen. I begyndelsen var det frivilligt, men efter Folketingets vedtagelse af loven om tvangssterilisation i 1929 blev mændene tvangssteriliserede.

Dagens gæster i Hjernekassen: Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, som har haft en særudstilling om mændenes dagligdag på Livø. Desuden har Maria Hagstrup gennem sin familie et godt kendskab til livet på øen, da hendes oldefar blev ansat som vægter på Livø af Christian Keller i 1911, og hendes farfar, der var kriminalbetjent i Løgstør fra 1943-1976, havde også meget at gøre med mændene på øen. Og Poul Duedahl, professor ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet, der har skrevet Billeder fra en anden verden - De Kellerske Anstalters historie (Gads Forlag 2019), og som gennem sin mor, der var ansat som plejerske i Brejning, har et særligt indblik i De Kellerske Anstalter.

 

Hjernekassen på P1 den 5. april 2022. Internationale studerende.

Kort introduktion til dagens gæster i Hjernekassen.

Sigrun Schaumburg-Müller er international koordinator i Studenterhus Aarhus, hendes opgave er at skabe et netværk, som hjælper udenlandske studerende fra nær og fjern til at føle sig velkommen i Aarhus/Danmark. Foreningens medlemmer mødes til International Nights en gang om ugen til forskellige aktiviteter bl.a. udflugter, jobcaféer, madklubber og sprogudveksling, som arrangeres af frivillige, ofte af danskere, der selv har studeret i udlandet.

Marie-Catherine Virginie Le Gall ved, hvordan det er at flytte til "smilets by". I 2017 tilflyttede hun fra Frankrig for at læse kognitiv semiotik ved Aarhus Universitet i et land, hvor hun aldrig havde været før. For at få et bedre kendskab til det danske samfund og sproget, som hun slet ikke forstod, meldte hun sig som frivillig bartender i Studenterhus Aarhus og i Fairbar. Gennem arbejdet lærte hun langsomt, hvordan tingene fungerer i Danmark. I dag har Marie-Catherine Virginie Le Gall færdiggjort universitetsstudiet og er ansat som kundeservicemedarbejder hos KaffeKapslen. Og faktisk er hun så glad for tilværelsen i Aarhus/Danmark, at hun nu føler sig hjemme her.

Udvekslingsstudent Jiayuan Ada Zhou havde allerede kendskab til det danske samfund og sproget, da hun kom til landet i 2018, eftersom hun havde læst dansk på Beijing Foreign Studies University siden 2016. Jiayuan Ada Zhou læser nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet og er i gang med at skrive speciale.

Udsendelsen blev optaget i Aarhus den 17. december 2021.

 

Hjernekassen på P1 den 29. marts 2022. Standarder.

Definition på en standard: Dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng.

Eller sagt ganske kort: En standard er en rettesnor.

Standarder er ofte sat i system og kan have national, regional og international gyldighed. I Danmark er der omkring 2800 standarder. Hovedparten har international gyldighed, idet 98 procent er internationale standarder.

I Danmark er det Dansk Standard, en selvejende institution, som udarbejder og gennemfører standarder og udsteder certifikater til danske virksomheder. Dansk Standard samarbejder med tilsvarende organer andre steder i verden bl.a. det europæiske standardiseringsorgan CEN (Comité Européen de Normalisation), som har medlemmer fra 43 nationale standardiseringsorganisationer, og det internationale standardiseringsorgan ISO (International Organization for Standardization), som har medlemmer fra 167 nationale standardiseringsorganisationer.

I studiet har jeg besøg af to fra Dansk Standard: Afdelingschef Majbritt Agger, som bl.a. beskæftiger sig med, hvordan danske virksomheder kan medvirke til at opfylde FN's 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Og afdelingschef Anne Holm Sjøberg, som bl.a. beskæftiger sig med, hvordan virksomheder kan reducere deres ressource- og energiforbrug og dermed minimere CO₂-udledningen.

 

Hjernekassen på P1 den 22. marts 2022. Inkaer.

Dagens gæst har flere tilnavne; indianerpigen, Inka-Inge og Danmarks svar på Indiana Jones, som alle reflekterer hendes store interesse for inkakulturen.

Antropolog og arkæolog Inge Schjellerup har været fascineret af inkaerne, siden hun var barn. Som voksen har hun gennem en lang årrække været på utallige udfordrende ekspeditioner i næsten al slags vejr, i uvejsomme jungleområder og bjergterræn i den vestlige del af Sydamerika, hjulpet af lokale guides og med oppakning på heste eller muldyr, for at studere den forsvundne inkakultur.

Der findes ingen skriftlige kilder fra inkaerne, da de havde ikke et skriftsprog. Til at holde styr på information om befolkningstal, produktion osv. anvendte inkaerne et indviklet knude- og farvesystem, som de brugte til at tælle med og vise, hvad der var tale om (f.eks. guld eller en afgrøde).

Det, forskerne kan fortælles os om inkaerne, er baseret på dels mundtlig tradition og beretninger nedskrevet efter den spanske erobring i 1532, dels arkæologiske fund. Inge Schjellerup har gjort adskillige fund bl.a. af hele landsbyer, når hun har været af sted sammen med både danske og peruvianske studerende.

Lyt til udsendelsen med Inge Schjellerup, seniorforsker ved Nationalmuseet, og bliv klogere på inkaernes kultur.

 

Hjernekassen på P1 den 15. marts 2022. Danske opfindelser.

Børnebogen Danske opfindelser - fra burgeren og LEGO til højtaleren og håndbold (Gyldendal 2021) er skrevet af Sofie Maria Brand (som er uddannet skolelærer og journalist, men arbejder som forfatter) og illustreret med sjove tegninger af animator Claus Darholt.

Der er en del overraskelser blandt de danske opfindelser. Mon ikke der er mange, som er af den opfattelse, at det var en amerikaner, der fandt på burgeren? Det er kun delvist rigtigt, idet ophavsmanden, danskeren Louis Lassen, var emigreret til USA i slutningen af 1800-tallet. Louis Lassen ejede en lille frokostvogn, og en dag kom en forretningsmand forbi og sagde: "Louis! Jeg har travlt, smæk en bøf mellem to planker, og træd på den!" Louis Lassen klaskede en bøf mellem to stykker toastbrød, og så burgeren var opfundet.

I Danske opfindelser kan man læse om intet mindre end 40 danske opfindelser, og jeg er ret stolt over, at den allerførste opfindelse, der beskrives, er: Alu-Margrethe. Alu-Margrethe er en termisk mannequin (dvs. en slags robot), min far, civilingeniør Thomas Lund Madsen, opfandt i 1967. Alu-Margrethe blev brugt af forskerne på DTU til at teste f.eks. beklædningsgenstandes varmeisoleringsevne. Jeg ved ikke, hvordan idéen til mannequinen opstod, men måske har min far kendt til forløberen kaldet Jern-Henrik, som blev opfundet af nogle danske ingeniører allerede i 1936.

Dagens gæster er Sofie Maria Brand og opfinder Michael Mølhede Loving.

 

Hjernekassen på P1 den 8. marts 2022. Politiske ungdomsorganisationer.

Dagens tre gæster er alle studerende og aktive i forskellige politiske organisationer, fordi de ønsker at være med til at påvirke indretningen af vores nuværende og fremtidige samfund.

Cecilia Zade Iseni læser international business andpoliticspå CBS, er næstformand i Konservativ Ungdom og skal være FN-ungdomsdelegat for organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd. Cecilia Zade Iseni giver i et debatindlæg bragt i Information den 8. januar 2022 udtryk for, at den bedste fremtid findes i balancen mellem at bevare det, der fungerer, og udvikle det, der ikke fungerer.

Sofie Lippert Troelsen læser matematik på Københavns Universitet, er tidligere forkvinde i SF Ungdom og har planer om at stille op til folketingsvalget.På sin informationsside på nettet skriver Sofie Lippert: "Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil et opgør med uretfærdighed. Jeg vil en solidarisk politik, der tager klimakrisen alvorligt, og hvor vi tager vores internationale ansvar alvorligt og hjælper mennesker i nød."

Nyuddannet cand.mag. i filosofi Thomas Bæk Kristensen har i fem år været aktiv i studenterpolitik, bl.a. i studenterrådet ved Københavns Universitet og Dansk Magisterforening Studerende. Da Thomas Bæk Kristensen blev valgt som formand for DM Studerende, udtalte han i DM Akademikerbladet den 20. august 2020: "Og jeg forstår ikke, at man nogensinde taler uddannelser ned og sætter dem op mod hinanden. Uddannelse er en gave til samfundet."

Hjernekassen på P1 den 1. marts 2022. Rum, tid og afstand.

Afstandene i rummet er så utroligt store, at de er svære at forestille sig. For at gøre det lettere måler astronomer afstandene i rummet i andre enheder end metersystemet; AU og lysår.

1 AU (astronomical unit (astronomisk enhed)) svarer til ca. 150 mio. km, hvilket er den gennemsnitlige afstand, Jorden befinder sig fra solen. Den planet, der er tætteste på solen, Merkur, befinder sig 0,4 AU fra solen, mens den planet, der er længst væk, Neptun, befinder sig 30 AU fra solen.

Når det drejer sig om, hvor langt der er til stjernerne, måles afstanden ofte i lysår.

Lys er det hurtigste, der findes, og et lysår svarer til den enorme afstand lyset tilbagelægger på et år - ca. 9.460 mia. km. Lys bevæger sig med andre ord næsten 300.000 km i sekundet. Det vil sige, at det tager lidt over otte minutter, før solens lys når Jorden. Til sammenligning tager det kun 1,3 sekunder for lyset fra månen, vores nærmeste himmellegeme i det uendelige univers, at nå Jorden, idet afstanden er ca. 384.000 km.

Dagens eksperter: professor Anja Cetti Andersen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og astrofysiker Michael Linden-Vørnle, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, kommer ind på en masse andre ting om det ufatteligt store univers.

 

Hjernekassen på P1 den 22. februar 2022. Bæredygtigt byggeri.

Pernille Krogh Ohms, Mia Heide og Lise Hvid Horup Sørensen opererer med begreberne relativ bæredygtighed og absolut bæredygtighed. Når vi taler om bæredygtighed, er det oftest relativ bæredygtighed, vi tænker på. Med relativ bæredygtighed, når det gælder byggeri, forbedres det nye design en lille smule i forhold til det forrige, f.eks. ved at reducere energiforbruget i en ny bygning med 10 procent, dermed bliver den nye bygning mere bæredygtig end den forrige. Men det er ikke ensbetydende med, at bygningen faktisk er bæredygtig.

Ohms, Heide og Sørensen mener, det er vigtigt at fokusere på absolut bæredygtighed, da vi allerede har overskredet fire af de ni planetære grænser. Det er i forhold til klimaforandringer, udryddelse af dyrearter, arealforbrug og biogeochemical flows (dvs. udledning af fosfor og nitrogen).

Planetære grænser er et begreb, som anvendes internationalt af forskere til at kortlægge, hvor stor en menneskelig påvirkning, der kan tillades, uden at risikere at forårsage dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand.

Så ved absolut bæredygtighed i byggeriet tages der hensyn til hele kloden ved at stille spørgsmålet: Hvorledes kan alle menneskers behov for et sted at bo opfyldes på en miljømæssig forsvarlig måde?

Få mere viden om absolut bæredygtighed i byggeriet i dagens udsendelse med ph.d.-studerende Pernille Krogh Ohms, DTU, erhvervs-ph.d.-studerende Mia Heide, Niras A/S og DTU-management, og erhvervs-ph.d.- studerende Lise Hvid Horup Sørensen, Rambøll og DTU.

 

Hjernekassen på P1 den 15. februar 2022. Romantiske film.

Ligesom dagens gæster, ekstern lektor Mette Kramer, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, og professor emeritus Torben Grodal, Film og Medievidenskab, Københavns Universitet, er jeg ikke i tvivl om, at romantiske film tiltrækker sig vores opmærksomhed, fordi de taler til noget helt grundlæggende i os, nemlig behovet for at knytte bånd til andre mennesker.

Evnen til at knytte sociale bånd er vigtig for vores overlevelse både som individ og art (reproduktion). Som sociale væsener har vi udviklet empati, det vil sige evne til at forstå andre menneskers følelser, hvilket romantiske film spiller på. Derfor kan tårerne løbe ned ad kinderne, når hovedpersonen oplever noget, som berører os følelsesmæssigt, hvad enten det er noget sørgeligt eller glædeligt. Selv hvis vi synes, at romantiske film er frygtelig sentimentale, for vores hjerne skelner i første omgang ikke mellem fiktion og virkelighed, derfor reagerer vi næsten på samme måde på hændelserne i filmene, som hvis vi selv havde oplevet dem.

For en mere detaljeret beskrivelse af hjernen og film læs Hjernekassen-teksten fra den 26. januar 2015.

 

Hjernekassen på P1 den 8. februar 2022. Fødselsdepression.

Både kvinder og mænd kan blive ramt af en fødselsdepression. Kvinder (omkring 6 procent af alle fødende kvinder) rammes oftere af en fødselsdepression end mænd, som kan begynde før, under og op til seks måneder efter fødslen.

Fødselsdepressioner kommer ofte til udtryk ved, at man ikke føler, man dur til at være forælder, og man gør sig mange negative tanker herom.

Når et nyt lille barn kommer til verden, er det vigtigt for barnets udvikling og trivsel, at der skabes en god relation fra starten. Så hvis man som forælder oplever, at man ikke har det godt, bør det vendes med sundhedsplejersken, som har til opgave at hjælpe hele familien, og vedkommende vil kunne sørge for, at man får hjælp.

For langt de fleste går en fødselsdepression over igen efter samtaleterapi, men det kan være nødvendigt med medicinsk behandling.

I Hjernekassen fortæller Karen Thaysen Rørbech (mor til to små børn) om sine fødselsdepressioner, og hvordan hun har fået hjælp af blandt andre speciallæge i psykiatri Jette LaBianca, der også medvirker i programmet.

 

Hjernekassen på P1 den 1. februar 2022. Ledelse.

Major, master Jakob Rømer Barfod, Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet, afsluttede i 2021 et forskningsprojekt om ledelse i militære højrisikoteam. Udstyret med hjelmkamera (et videokamera monteret på en militærhjelm) indsamlede han empirisk data dels i Afghanistan, dels i Grønlandshavet, hvor han var ude med et af Flyvevåbnets helikopterteam, der opererer fra et af Søværnets inspektionsskibe.

Barfod fandt ud af, at god ledelse i det danske forsvar træffes i fællesskab med opgaven i centrum. Selv om der formelt er et hierarki med overkonstabler, sergenter osv., er det ikke hierarkiet, men kompetencer og det, der giver mening i situationen, som afgør, hvordan opgaven bliver løst. Et princip, som også vil kunne bruges inden for andre erhverv.

I udsendelsen medvirker foruden Jakob Rømer Barfod administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg, Matas A/S, der ledelsesmæssigt styrer efter fornyelse, handlekraft og ordentlighed, og ledelses- og organisationsrådgiver Helle Børglum, Børglum Kompetence.

 

Hjernekassen på P1 den 25. januar 2022. Druk i gymnasiet.

Unge, angst og misbrug

Unge mennesker har en potentiel risiko for at udvikle et skadeligt forhold til rusmidler. Udbuddet er stort, festerne er mange, og hjernen er mere sårbar. Der er meget, der tyder på, at både alkohol og hash har en mere skadelig fysisk effekt på den unge hjerne, end den har på den fuldt udviklede hjerne. Hjernen tåler det dårligere, og hjernen er endnu ikke klar til at modstå fristelsen. Som nævnt er pandelapperne, og med dem vigtige mentale funktioner endnu ikke fuldt udviklede. Evnen til at konsekvensberegne, behovsudsætte og bevæge sig sikkert i sociale rum er slet ikke faldet på plads, og det er alt sammen noget, der øger risikoen for en uhensigtsmæssig omgang med rusmidler. Dertil kommer, at der i dette land er et meget liberalt forhold til unges omgang med rusmidler, ikke mindst til alkohol og hash.

Jeg er vært på radioprogrammet Hjernekassen på P1, og jeg har de sidste par år, i embeds medfør, besøgt den årlige Roskilde Festival. To forhold har hver gang slået mig med henholdsvis respekt og mishag. Respekt for den omsorg de unge festivaldeltagere udviser over for hinanden. Mishag over at en sådan omsorg er nødvendig på grund af de nærmest vanvittige mængder af alkohol, hash og andre stoffer, der indtages døgnet rundt. Druk fra den tidlige morgenstund. Unge piger, der frejdigt fortæller, at de drikker op mod 30 genstande dagligt på hver af de seks til otte dage, festivalen varer. Den danske ungdom har et utæmmet forhold til alkohol og rusmidler, og det havde vi også, da jeg var ung. Måske er det et levn fra vikingetiden, men det er ikke hensigtsmæssigt. Den unge hjerne er sårbar, og et stort forbrug af alkohol, hash og andre rusmidler kan i ungdomstiden få store sociale konsekvenser med ødelagte uddannelsesforløb og en baskeskæv begyndelse på voksenlivet.

Også hos unge er angstlidelser en komplicerende risikofaktor for udvikling af et misbrug. Det samme er det "tankemylder", der kan ledsage angstlidelser og en lang række andre mentale og neurologiske forstyrrelser. Når man har tankemylder, vælter tankerne rundt inde i hovedet. Hulter til bulter. Inden den ene tanke er afsluttet, kommer en ny væltende. Det kører rundt og rundt, og det kommer ingen vegne. Det er både udmattende og ubehageligt. Mange har prøvet det en sjælden gang, når man vågner op midt om natten eller tidligt om morgenen. Nogle har det dagligt og i lange perioder. Et alvorligt problem med tankemylder er, at alkohol, og specielt hash, umiddelbart og kortvarigt kan dæmpe og dulme det ret effektivt. Et misbrug af hash kan udløses og vedligeholdes som en form for selvmedicinering mod et ellers utåleligt højt niveau af tankemylder. Unge med psykiske udfordringer er derfor i risiko for at udvikle et misbrug af alkohol, hash og/eller andre stoffer. Det gælder i høj grad også for unge med angst, og det er en meget væsentlig årsag til, at udredning og behandling af angstlidelser er så vigtig. Det viser sig nemlig, at unge, der udvikler et misbrug, ofte har en underliggende mental udfordring, en udløsende psykiatrisk diagnose som bidragende faktor. Hvad kom først, hønen eller ægget?

Uddrag fra Når børn og unge får angst af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2021, side 103-105).

Jeg har inviteret Mette Kynemund, rektor ved Virum Gymnasium, Thomas Jørgensen, rektor ved Borupgaard Gymnasium, og Henrik Nevers, rektor ved Roskilde Gymnasium og formand for Danske Gymnasier, i studiet for at høre mere om gymnasiernes alkoholpolitik.

 

Hjernekassen på P1 den 18. januar 2022. Historiefortælling.

Tom Buk-Swientys lyst til at fortælle historier, har han ikke fra fremmede, men fra sin morfar. I sine unge dage havde morfaren skrevet utallige noveller, og selv om de aldrig var blevet udgivet og lå gemt væk i en kuffert på loftet i Tom Buk-Swientys barndomshjem i Sønderjylland, gav fortællingerne Tom Buk-Swienty modet til selv at begynde at skrive.

På hjemmesiden forfatterviden.dk fortæller Tom Buk-Swienty: "Til mit held havde jeg i folkeskolen to pragtfulde dansklærere, der generøst opmuntrede mig til at skrive løs. Dengang var det noveller jeg skrev. Siden har jeg som voksen både som journalist og senere dokumentarisk historiefortæller opdaget, at virkeligheden så ofte overgår fantasien og er en guldgrube, for den, der både vil studere det menneskelige sind og samtidig forstå, hvor det er vi som kultur kommer fra. Det er derfor jeg er blevet faglitterær skribent." (2018).

Tom Buk-Swienty er kendt for at skrive om dels historiske begivenheder, dels om kendte og ukendte personers liv. Og det er efterhånden blevet til en hel del bøger, så det har været svært at skulle vælge, men en af mine venner foreslog nedenstående bog med følgende begrundelse.

Der har været skrevet meget om anden verdenskrig, men den fortælling, som kommer frem i Det ensomme hjerte - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odyssé gennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker (Politikens Forlag 2019), er en historie, som sjældent fortælles om de mange millioner af tyskere, som hverken var glødende nazister eller modige modstandsfolk, men ganske almindelige tyskere, der var BANGE, og derfor gjorde det, de fik besked på. Bogen er baseret på læge Hans D. Horns (1921-1989) upublicerede erindringer og giver et usædvanligt indblik i krigen på mikro-niveau. Desuden er bogen rigt illustreret med Horns egne tegninger, som tydeligt viser al den grusomhed, han oplevede og blev vidne til i sin ungdom, og som mærkede ham for livet.

Dagens gæst i Hjernekassen: historiker, journalist og forfatter Tom Buk-Swienty.

 

Hjernekassen på P1 den 11. januar 2022. Videnskabernes Selskab.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (i daglig tale Videnskabernes Selskab), blev stiftet i 1742 på initiativ af blandt andre historiker Hans Gram (1685-1748) og greve Johan Ludvig Holstein (1694-1763), med Kong Christian VI's approbation (dvs. godkendelse) som et "lærdt Societeet".

Videnskabernes Selskab har i dag omkring 500 medlemmer fra ind- og udland. Blandt de 250 danske medlemmer er tre femtedele fra naturvidenskabelige fag og to femtedele fra humanistiske fag. Medlemskabet er livsvarigt.

Da Marie-Louise Bech Nosch blev præsident i Videnskabernes Selskab i 2020, kom den tidligere præsident Mogens Høgh Jensen med et råd.

"Jeg er nu ikke sikker på, en ny præsident behøver så mange råd! Men lad mig alligevel nævne, at jeg føler, en præsident skal gøre alt for at tale den frie forsknings sag. Om nogen skal Selskabet gøre det. Den frie forskning er under pres - og vil sikkert altid være det. Men, som jeg benytter enhver lejlighed til at sige: De store opdagelser i forskningen kan ikke planlægges, det er imod forskningens natur, hvor vi på baggrund af kendt territorium skal gå ud i det ukendte territorium. " Fra artiklen En præsident takker af Kristoffer Frøkjær (Royal Academy's hjemmeside 2.10.2020).

Mogens Høgh Jensen, professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og tidligere præsident i Videnskabernes Selskab, og Marie-Louise Bech Nosch, professor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, og præsident i Videnskabernes Selskab, gæster Hjernekassen sammen med Karen Asta Arnfred Vallgårda, lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, og forperson i Det Unge Akademi, som blev oprettet af Videnskabernes Selskab i 2011. Akademiet er en uafhængig platform for unge danske forskere inden for alle videnskabsgrene, som har til formål at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling samt at bygge bro mellem videnskab og samfund.

 

Hjernekassen på P1 den 4. januar 2022. Slanger.

Slanger er krybdyr, og der findes omkring 3000 slangearter. Slanger lever de fleste steder på Jorden, men de fleste lever omkring ækvator, hvor det er varmt. I Danmark er der kun to slags slanger: de giftige hugorme, der har et siksakmønster på ryggen, og snoge, der har to gule pletter i nakken.

Slanger lever af byttedyr. Nogle slanger sluger deres bytte uden at dræbe det først, andre bider eller kvæler deres ofre. Mindre slanger æder mus, rotter og fugle, mens de største kvælerslanger kan sluge en hel hjort, idet deres over- og underkæbe kan skilles ad.

Nogle slanger er giftige, men langtfra alle. Men giftige slangebid forårsager over 100.000 dødsfald og 400.000 amputationer årligt. Derfor har professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU, i flere år arbejdet ihærdigt på at udvikle effektive modgifte mod forskellige slags slangebid.

I udsendelsen medvirker foruden Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, Claus Thomsen, som sammen med sin hustru, Pernille, driver Krybdyrinternatet i deres eget hjem. Mads Frost Bertelsen, dyrlæge, zoologisk direktør i Zoologisk Have København og adjungeret professor ved Københavns Universitet. Og, ja, en kongepyton!

 

Hjernekassen på P1 den 27. december 2021. Våben.

Sikkerheds- og folkeretsekspert Iben Yde, der sammen med andre militær- og sikkerhedspolitiske eksperter har udgivet bogen Smart krig - Militær anvendelse af kunstig intelligens (Djøf Forlag 2021), mener, at udviklingen af kunstig intelligens vender op og ned på den måde, vi tænker forsvar og krig på. Hun efterlyser derfor i en artikel bragt i Politiken den 1. august 2021 klarere retningslinjer end den nuværende nationale strategi for kunstig intelligens, som siger, at den "ikke må anvendes til at krænke menneskets grundlæggende rettigheder", blandt andet på grund af Danmark har købt højteknologiske F-35-fly, som integrerer forskellige former for kunstig intelligens.

I programmet taler jeg først med Jens Ulrik Høgh, jæger og skribent på Mit Jagtblad, om jagtvåben, og efterfølgende med Iben Yde, jurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet, om krigsvåben.

 

Hjernekassen på P1 den 20. december 2021. Jul.

Julen står for døren. Jeg håber, du har fået nået alt det, du gerne ville i adventstiden. At du har fået pyntet hjemmet op med julestads, fyldt kagedåserne med sprøde småkager, lyttet til en masse gode julemelodier og -sange, eller hvad der nu skal til, for at du føler, det er jul.

Uanset hvordan man fejrer jul, er det en højtid, rigtig mange danskere vægter højt. For de fleste handler julen nok mere om traditioner end om religion. Det, jeg selv forbinder med en rigtig jul, er samvær med familie og venner i december måned. Og selve juleaften holdes som regel sammen med familien centreret omkring et overdådigt måltid og gaveudveksling.

Som forberedelse til dette års juleprogram i Hjernekassen har jeg været i Grønland sammen med julemanden, det gik ikke som forventet. Det vil man både kunne se på vores Facebook-side og kunne høre om i programmet, hvor vi traditionen tro har besøg af Poul Nesgaard og julepersonen (tidligere kaldet julemanden).

 

Hjernekassen på P1 den 13. december 2021. Filosofi.

I bogen Spørgsmål (Tænkepauser, Aarhus Universitets Forlag 2015) beskriver filosof Pia Lauritzen mennesket som et spørgende væsen, idet mennesket formår at sætte spørgsmålstegn ved sin egen væren. Og hun påpeger, "at stille spørgsmål er uløseligt forbundet med det at være og udvikle sig som menneske." (side 10). For ved hjælp af spørgsmål kan vi undersøge, om noget kunne være anderledes, end det er.

På Aarhus Universitets hjemmeside pointerer Benjamin Christensen i sin forskningsprofil, at han opererer ud fra den forudsætning, at filosofisk forskning kan og skal være relaterbar til konkrete, samfundsrelevante problemstillinger.

I udsendelsen taler jeg med filosofferne Benjamin Christensen og Jacob Busch fra Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, om hvilke spørgsmål filosoffer beskæftiger sig med.

Andre Hjernekassen-tekster og -programmer, som relaterer til dagens emne: "De gamle grækere" (den 26. maj 2014), "Meningen med livet" (den 8. september 2014), "Søren Aabye Kierkegaard" (den 15. januar 2018) og "Kierkegaard - angst, frygt og bæven" (den 23. april 2020).

Adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet vil sidst i programmet tage os med en tur til Mars, hvor det helt store spørgsmål fortsat er, om der er liv på Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 6. december 2021. Skovdrift.

Dagens gæster, Thomas Nord-Larsen, Anders Tærø Nielsen og Palle Madsen, er ikke i tvivl om, at bæredygtig skovdrift og produktion af træ er vigtigt for at få reduceret atmosfærens indhold af CO₂.

I Danmark vil CO₂-udledningen kunne reduceres med 30 procent, hvis det danske skovareal udvides fra de nuværende ca. 14 procent til 25 procent, da træerne suger CO₂ ud af atmosfæren og lagrer kulstoffet i veddet, når de vokser. Ved er den faste masse, som udgør hovedbestanddelen i træers stammer og grene mellem barken og marven, og som kan anvendes til bl.a. byggematerialer.

Det smarte ved lagring af CO₂ i levende træer er, at det forbliver i træet, når det forarbejdes og anvendes. Derfor mener Nord-Larsen, Nielsen og Madsen, at træ, hvor det er muligt, bør erstatte energitunge materialer såsom stål, beton, aluminium, som kræver et stort energiforbrug ved fremstilling og forarbejdning og dermed udledning af CO₂ i atmosfæren.

Aktivt skovbrug er desuden mere klimavenlig end urørt skov, idet træer, der får lov til at rådne op på skovbunden, frigiver CO₂ til atmosfæren. Skovbrug er endvidere til gavn for biodiversiteten.

Lyt til udsendelsen med seniorforsker Thomas Nord-Larsen og adjunkt Anders Tærø Nielsen fra Skov, Natur og Biomasse, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, samt seniorforsker, ph.d. Palle Madsen, InNovaSilva ApS, der arbejder ihærdigt for at være med til at løse klimakrisen.

 

Hjernekassen på P1 den 29. november 2021. Nobel-metrik.

Hvis du som forsker drømmer om at vinde en Nobelpris inden for fysik, kemi, medicin/fysiologi eller økonomi, hvor stor er sandsynligheden så, for at det går i opfyldelse?

Ja, hvis du er kvinde, ser det ikke godt ud. I år er der ingen kvinder blandt Nobelprismodtagerne inden for fysik, kemi, medicin/fysiologi eller økonomi, som deles af ti mænd. Lektor Liselotte Jauffred har sammen med nogle kollegaer fundet ud af, at kun 4 procent af de uddelte priser inden for de forskellige videnskabelige områder, er gået til kvinder, siden Nobelprisen blev stiftet.

Og professor Rasmus Bjørk har fundet ud af, at Nobelprisvindernes vej til guldmedaljen ikke blot kræver hårdt arbejde, men også tålmodighed. For det tager mange år (i gennemsnit 22 år), fra opdagelsen er gjort, til man(d) kan sidde til højbords med den svenske kongefamilie og andre forskere i Stockholm.

Dagens gæster i Hjernekassen: lektor Liselotte Jauffred, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og professor Rasmus Bjørk, Institut for Energikonvertering og -Lagring, DTU.

For yderligere information om Nobelpriser se Hjernekassen-teksten fra den 21. november 2016.

 

Hjernekassen på P1 den 22. november 2021. Romerriget.

Rom blev grundlagt for ca. 2.800 år siden; ifølge romersk tradition den 21. april 753 f.v.t. I begyndelsen var Rom styret af forskellige konger. Kongetiden varede frem til 509 f.v.t., hvor Rom blev en republik. Den "demokratiske" styreform varede indtil for ca. 2000 år siden, hvorefter riget blev styret af forskellige kejsere. Romerne betegnede selv deres rige Imperium Romanum fra 1. årh. e.v.t. I 300-tallet begyndte det at knage i sammenføjningerne, hvilket medførte at Romerriget i år 395 blev delt i det vestlige og østlige romerske rige. Det vestromerske rige gik til grund i 476, mens det østromerske rige, som havde Konstantinopel som hovedstad, bestod helt frem til 1453.

Det romerske imperium er et af de største riger, der har eksisteret, og oldtidsriget er kendt for mange ting, bl.a. dets mange krige.

Dagens ekspertpanel: ph.d., postdoc Sine Grove Saxkjær, Institut for Kultur og Samfund - Centre for Urban Network Evolutions, Aarhus Universitet, lektor, dr.phil. Tønnes Bekker-Nielsen, Institut for Historie, Syddansk Universitet, og lektor, dr.phil., ph.d. Carsten Hjort Lange, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 15. november 2021. Læge i Grønland - Ilulissat Sygehus.

Sidst i august måned besøgte producer Morten Krøgholt og jeg verdens største ø, Kalaallit Nunaat ("grønlændernes land"). Øen er 50 gange større end Danmark og måler fra nord til syd 2.670 km. Eftersom midten af øen er dækket af et tykt lag is, bor næsten alle landets indbyggere ude ved kysten. I alt bor der kun omkring 56.500 personer i Grønland, heraf ca. 19.000 i hovedstaden Nuuk (som betyder "næsset" - tidligere kaldet Godthåb) og ca. 5000 i den tredje største by Ilulissat (som betyder "isfjeldene" - tidligere kaldet Jakobshavn).

Ilulissat Sygehus ligger ved Diskobugten i Vestgrønland, det er placeret ved havnen og har eksisteret siden 1926. Dengang tog hospitalet sig hovedsageligt af tuberkulosepatienter, men har siden 1980 varetaget primær og sekundær sundhedstjeneste.

I udsendelsen, som er optaget hjemme hos ledende regionslæge Peter Vedsted og regionslæge Marianne Thastum Vedsted, taler vi om arbejdet på Ilulissat Sygehus. Praktikant, stud.med. Karoline Haarup Niebuhr medvirker også i programmet.

 

Hjernekassen på P1 den 8. november 2021. Fregatten Peder Skram.

Fra 1966-1988 udgjorde fregatten Peder Skram sammen med fregatten Herluf Trolle rygraden i det danske søværn. Den 112,65 m lange fregat udstyret med to gasturbiner og to dieselmotorer blev bygget på Helsingør Skibsværft i 1964-1965 og blev betalt af amerikanerne.

Normalt sejlede det 2500 tons tunge krigsskib ved hjælp af dieselmotorerne med en topfart på 15 knob (ca. 28 km/t), men kunne med gasturbinerne nå en fart på op mod 30 knob (ca. 55 km/t) på under 40 sekunder.

Til bekæmpelse af sø-, luft- og landmål var fregatten oprindeligt bevæbnet med fire kanoner opstillet i to dobbelttårne. I 1979 blev det ene tårn demonteret, og fregatten fik installeret sømåls- og luftværnsmissiler (Harpoon og Sea Sparrow). Fregatten var også udstyret med torpedoer, dybdebomber og maskingeværer.

F352 Peder Skram indgik som en del af den danske forsvarsstyrke under den kolde krig og havde en besætning på mellem 180-200 personer.

Siden 1996 har F352 Peder Skram været museumsskib. Fregatten ligger til kajs i den gamle marinestation på Holmen i København. Museumsskibet drives for private midler og med frivillig arbejdskraft, kommandørkaptajn og museumsinspektør Gustav Lang fortæller om skibets historie og Søværnets opgaver.

I selskab med lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, runder vi udsendelsen af med at høre om, hvor godt det går med Mars-missionen.

 

Hjernekassen på P1 den 1. november 2021. Geologi.

Hvad er geologi?

"Geologi er i virkeligheden en bred vifte af discipliner, der beskriver Jorden ud fra forskellige synsvinkler. Palæontologien beskriver livets udvikling på Jorden gennem de fossile rester af organismer, man finder i sedimenter. Mineralogien er tæt knyttet til kemien og beskriver den kemiske sammensætning, krystalstrukturen og de fysiske egenskaber af Jordens mere end 5000 forskellige mineraler. Sedimentologien beskriver, hvordan aflejringer dannes ved udfældning af bjergartsfragmenter og opløste stoffer, som er transporteret af vandets og vindens bevægelser i Jordens overflademiljøer. Petrologien handler ikke, som mange tror, om olie. Ordet kommer fra det græske ord for sten og klipper petros og handler om, hvordan bjergarter dannes."

Denne forklaring giver professor Minik Rosing i sin bog Rejsen til tidernes morgen - Jorden set fra Grønland (Gyldendal 2018, side 101 i e-bogen).

I udsendelsen øser Minik Rosing ud af den viden, han har suget til sig som geolog.

 

Hjernekassen på P1 den 25. oktober 2021. Diamanter.

Diamant er et meget hårdt mineral af kulstof med en høj lysbrydning. Diamant er det hårdeste naturligt forekommende stof, man kender. Mineralet er meget kostbart og anvendes til smykkesten samt til skæring og boring i andre hårde materialer.

Der er stor forskel på kvaliteten af smykkestensdiamanter, som måles i karat (1 karat = 0,2 g), farve, klarhed (kun meget få diamanter er helt klare) og kvaliteten af slibningen (ædelstens evne til at reflektere lys).

De mest sjældne diamanter, rosa, grønne, blå, kanariegule (farverne skyldes indhold af andre mineraler) og farveløse, er meget dyrere end de hyppigst forekommende gullige eller brunlige diamanter. Det er de førstnævnte diamanter, som investorer køber. Mens de diamanter, der anvendes i smykker, ofte er tæt på farveløse med en svag tone af gul eller brun.

Dagens eksperter: diamanthandler og gemmolog Sidsel Dalby Glerup, ejer af Dalby Diamonds, der sælger håndlavede diamantsmykker og hjælper kunder med at finde diamanter egnet til investering. Og lektor Kristoffer Szilas, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, der ved hjælpe af diamanter og andre mineraler fra Jordens indre er med til at undersøge, hvordan kappen under kontinenterne blev dannet for milliarder år siden. Desuden journalist Chris Pedersen, Børsen, som belyser ikoniske diamanters historie.

 

Hjernekassen på P1 den 18. oktober 2021. Vejvrede.

I færdselsloven står der: "Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres."

De fleste af os har oplevet tilråb, fagter eller tegn fra andre trafikanter, eller vi er selv blevet irriteret og har givet udtryk for det. Det er dog ikke særlig smart, for vejvrede er med til at øge risikoen for trafikulykker.

Når vi sidder i bilen, og en anden bilist kører ind foran os på en fuldstændig urimelig måde, er det bedste, vi kan gøre at forsøge at bevare roen, for ophidselse fjerner fokus fra trafikken og kan føre til farlige situationer.

Nogle vil mene, at man skal komme af med sin vrede. Sådan har jeg det ikke, for jeg har erfaret, at jeg ikke kommer af med noget, jeg bliver bare endnu mere arrig. Og bagefter, når jeg er faldet ned igen, er der altid den der slukørede fornemmelse af, at det hele vist var ret pinligt. Måske kommer jeg ovenikøbet i tanke om, sidste gang jeg selv lavede en fejl.

Ja, vi kommer alle til at lave fejl, så forsøg at huske det, for det hjælper sjældent blive vred, det gør snarere alting værre.

Medvirkende i udsendelsen: journalist Adrian Lloyd Hughes, DR, og psykolog Mette Møller, DTU, som har været med til at udvikle RELAX-intervention (REduce the Level of road Anger eXpression), der er målrettet personer med mild vejvrede og ikke personer med et vredeshåndteringsproblem.

 

Hjernekassen på P1 den 11. oktober 2021. Cykelsport.

Hele året 2021 står i bevægelsens tegn på DR, og mange udsendelser i fjernsynet og radioen har belyst bevægelse - sammen og hver for sig. Nu er turen så kommet til Hjernekassen på P1. "Sammen i bevægelse" er et samarbejde mellem DR, Dansk Skoleidræt, ​Dansk Firmaidrætsforbund, DIF og DGI, som har til formål at inspirere danskerne til at bevæge sig sammen og hver for sig.

Siden mine helt unge dage har en cykeltur sammen med venner eller for mig selv været noget af det bedste, jeg ved. I foråret var jeg af sted på en længere cykeltur i fire dage med en flok mænd på min egen alder, og det var en skøn oplevelse at se det smukke danske landskab. Men mindre kan også gøre det. På travle hverdage afsætter jeg som regel en time i min kalender til at trampe i pedalerne enten uden- eller indendørs, for jeg mærker en klar forskel på både mit fysiske og psykiske velvære, når jeg får bevæget mig.

Medvirkende i udsendelsen er tidligere professionel cykelrytter Jesper Skibby og hans 15-årig datter, Elisabeth Skibby, samt fritidscykelrytter Katrine Dahl Bjørnholm.

 

Hjernekassen på P1 den 4. oktober 2021. Vexillologi (studiet af flag).

"Enhver nation har sit eget flag. Gennem flagets historie, design og farvevalg kan nationens særkender komme symbolsk til udtryk. Nationen udgør stadig i dag et meget stærkt fællesskab, og nationens flag kan vække meget dybe følelser." Torben Kjergaard Nielsen i Danneborg (100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag 2018).

En femårig dansk dreng bliver bedt om at lave en fin fødselsdagstegning til sin onkel. Da mor og far ser resultatet, bliver de overrasket, for sønnike har ikke tegnet det danske flag, men det svenske. Forsigtigt spørger far den lille gut, om han ikke kan lave en ny tegning med et rødt og hvidt flag. Det vil han ikke, for et blåt og gult flag er meget pænere, og det danske flag vil ødelægge tegningen.

Det er tydeligt, at Danneborg endnu ikke vækker de samme dybe følelser i drengen som i sine forældre. For ham er flag noget, man anvender ved festlige lejligheder, om det er det ene eller det andet flag, der anvendes, betyder ikke så meget. Der er frit valg på alle hylder, og man vælger det flag, man synes, der er pænest.

Helt så enkelt forholder det sig dog ikke, hvilket man vil kunne høre mere om i udsendelsen, hvor Anton Pihl, museumsinspektør ved Greve Museum og formand for Nordisk Flagselskab, deler sin viden om flags betydning med os.

 

Hjernekassen på P1 den 27. september 2021. Abehjerner.

"Nogle vil hævde, at det er umuligt at udtale sig om dyrs bevidsthed. Filosofiske feinschmeckere vil gå så langt som til at påstå, at det er umuligt at udtale sig om bevidstheden hos et andet menneske. Der er ingen ydre beviser for, at bevidstheden eksisterer. Det er en rent subjektiv oplevelse, som kun eksisterer for den enkelte hjernes ejermand. Principielt er det derfor umuligt at udtale sig om bevidstheden hos dyr. Det er kun aben, der ved, hvordan det er at være en abe - den abe.

Alligevel er det muligt på et meget kvalificeret grundlag at gætte i spørgsmålet om bevidsthedsfænomener hos dyr. Der er to veje, man kan gå. Den ene mulighed er at sammenligne hjerner. For hvirveldyrenes vedkommende gælder det, at vores hjerner er bygget op af de samme byggeklodser. Det er forskelle i byggeklodsernes størrelse, som gør, at vores hjerner fungerer forskelligt. F.eks. er de byggeklodser, som huser omtanken, større

i min hjerne, end de er i torskehjernen. Vi ved nogenlunde, hvad det er for områder i menneskehjernen, som er nødvendige for, at en bevidsthed kan opstå. Med denne viden kan vi derfor undersøge, om de områder, der skaber bevidsthed hos os mennesker, er til stede i andre dyrehjerner. Vaskebjørnen f.eks. har en hjerne, som ud fra hjerneanatomiske kriterier skulle være helt og aldeles i stand til at skabe en bevidsthedsoplevelse.

Man kan også studere adfærd. Man kan undersøge, om adfærden er så kompleks og omstillingsparat, at det kræver en form for bevidsthedsoplevelse for at fungere. Kig på aberne i Zoologisk Have. For mig er der ingen tvivl om, at der er nogen hjemme. At aber har en bevidsthed, at de oplever at være aber i en virkelig verden." Fra Frihedens pris - En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2018, side 83-84).

Dyrlæge Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Zoologisk Have København og adjungeret professor ved Københavns Universitet, giver os et indblik i abernes og andre dyrs forunderlige verden.

 

Hjernekassen på P1 den 20. september 2021. Mobning.

For omkring 15 år siden blev en pige spurgt, om hun var glad for at gå på efterskole. Svaret kom prompte: "Nej, for der er alt for meget mobberi." Da pigen blev spurgt, om hun blev mobbet, rystede hun på hovedet og svarede: "Jeg er desværre én af dem, der er med til at mobbe, og sådan en person ønsker jeg ikke at være, så jeg skal bare væk derfra hurtigst muligt og finde mig nogle nye venner." Den 16-årige pige skiftede skole, siden hen læste hun til pædagog og har arbejdet med psykisk sårbare unge.

Vores evne til at holde sammen i grupper er en hjørnesten i vores kamp for artens overlevelse. Vores hjerne er programmeret til at holde sammen mod de andre. Til at inddele dem, vi møder på vores vej, i "os" og "dem". På alle de arbejdspladser, jeg har været, har der været grupper - og ofte i mild opposition til hinanden. Læger mod sygeplejersker. Dagholdet mod natholdet. De gamle mod de unge. Vi mennesker er skabt med en tendens til at se os selv som en del af en gruppe i opposition til de andre. Det kan være hensigtsmæssigt, men det kan også være hæmmende for det overordnede samarbejde - og sådan er det som regel.

Menneskehedens historie er spækket med katastrofer, der udspringer af vores medfødte tendens til at inddele alle i henholdsvis "os" og "dem". Driften mod fællesskabet er ganske paradoksalt ofte den sprække, hvorigennem menneskehjernens mørke kræfter slipper fri. Menneskehjerner kan i fællesskab både udrette mirakler og forårsage katastrofer. Man er i evig fare for at gøre det forkerte. Vil man gøre det rigtige, kræver det tankens klarhed og frem for alt evnen til at kunne indse, at man muligvis tager fejl, sådan som den unge pige gjorde.

I programmet taler jeg med producer Morten Krøgholt, antimobbekonsulent Lars Stilling Netteberg og familieterapeut Fie Hørby, Blackbird Institut, om mobning.

Sidst i udsendelsen fortæller professor Anja Cetti Andersen om Mars-forskning.

 

Hjernekassen på P1 den 13. september 2021. Botanik (studiet af planter).

De fleste videnskabsfolk inddeler livet på Jorden i tre domæner: bakterier, arkæer og eukaryoter.

Eukaryoter er det største og det eneste domæne, der indbefatter flercellede organismer, hvor celler samarbejder ved at udføre forskellige opgaver. Eukaryoter er underopdelt i riger, hvoraf det ene er planteriget. Planter er flercellede organismer, der producerer egen føde ved hjælp af fotosyntese.

Planter er langt mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro. For at forstå plantelivet bedre har jeg inviteret professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, i studiet. Palmgren ved en masse om, hvordan de rodfaste planter sanser omgivelserne ved hjælp af receptorer på cellernes overflade, og hvordan planter reagerer i farefulde situationer for at kunne overleve.

 

Hjernekassen på P1 den 6. september 2021. Jagt.

Hvad får folk til at gå på jagt, når det ikke er nødvendigt for at få mad på bordet?

Eftersom jeg ikke ved ret meget om jagt, vil mit umiddelbare svar være: At når nogen oplever glæde ved at gå på jagt, skyldes det, at de områder af hjernen, som er involveret i skabelsen af vores bevidste følelsesliv, bliver stimuleret på lige netop den rette måde, så der udløses en intens fornemmelse af lykke over at have ramt fasanen (eller et andet dyr).

Ikke det mest tilfredsstillende svar, så for at finde ud af mere om jagt besøgte producer Morten Krøgholt og jeg den 13. august Størlingegård i Tappernøje. Størlingegård er en natur- og jagtejendom på 150 ha, fordelt på 100 ha skov og 50 ha agerjord. Gårdens revir betegnes som et sandt paradis for råvildt og fuglevildt. Men selv om dyrene tilsyneladende føler sig godt tilpas i naturen, er omgivelserne etableret med jagt for øje.

Medvirkende i programmet er jagteksperterne: Jan Joensen, som overtog Størlingegård i 2003, og Kim Jørgensen.

 

Hjernekassen på P1 den 30. august 2021. Katastrofer.

"Selve ordet katastrofe kommer fra det græske kata (om-) og strofe (-vending). Selve ordet katastrofes oprindelse indikerer altså en sammenhæng mellem lav- og vendepunkt."

I bogen Katastrofer - og hvad de kan lære os om os selv (People's 2021) formidler Kristian Cedervall Lauta den viden, han gennem de seneste 13 år har erhvervet sig som forsker i katastrofer og deres retslige konsekvenser.

Lauta kommer vidt omkring i sin beskrivelse af katastrofer. Han beretter om jordskælv, tsunamier, orkaner, oversvømmelser og sygdomspandemier og undersøger, hvordan mennesker og samfund reagerer i katastrofesituationer. Hvordan vi reagerer, belyses med eksempler fra tidligere og nutidige katastrofer forskellige steder i verden.

En af bogens hovedpointer er, at den moderne katastrofe hverken er Guds eller naturens ansvar - sådan som katastrofer har været anskuet i århundreder - den moderne katastrofes anatomi udgøres af fejl, undladelser og politiske prioriteringer. Katastrofer giver os således et indblik i selv os som mennesker og vores måde at organisere os på, vores grundlæggende forestillinger om, hvad det er ret og retfærdighed, og i hvilket omfang kan man holde nogen ansvarlig for noget så komplekst som en katastrofe.

Lyt til udsendelsen og hør, hvad professor i retsvidenskab ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Kristian Cedervall Lauta mener, katastrofer kan lære os.

 

Hjernekassen på P1 den 23. august 2021. Moderne rumfart.

Det er over 50 år siden, der sidst var mennesker på månen. I øjeblikket arbejder NASA (National Aeronautics and Space Administration) ihærdigt på at vende tilbage til månen.

Den amerikanske rumfartsorganisation har bedt blandt andet den danske arkitektgruppe BIG (Bjarke Ingels Group) om at hjælpe til med at bygge en rumbase til permanent bosættelse. I samarbejde med det amerikanske firma Icon, som udvikler avancerede konstruktionsteknologier, skal de finde ud af, om det er muligt at udnytte materialer på månens overflade, dvs. anvende månestøv til at 3D-printe bygningerne.

For at bygningerne overhovedet er egnet til beboelse på månen, er arkitekterne nødt til at gentænke måden at konstruere bygninger på. Der skal tages højde for eksempelvis lav tyngdekraft, stråling fra rummet og små meteornedslag.

Arbejdet med få bygget en base på månen, anses som værende en trædesten til fremtidige bemandede Mars-missioner.

I dagens program medvirker professor John Leif Jørgensen, DTU Space, og arkitekt Jakob Lange, BIG (Bjarke Ingels Group).

 

Hjernekassen på P1 den 16. august 2021. Slotsejere.

Bag en voldgrav knejser et mægtigt slot med hjørnetårne sig. Slottet er en renæssancebygning fra 1575 omgivet af en fransk inspirerede renæssancehave.

Den smukke slotspark, som blev anlagt for 450 år siden, er den eneste renæssancehave, der er fredet i Danmark.

I 2017 købte ægteparret Susanne og Rudolph von Platen-Hallermund Visborggaard Slot ved Mariagerfjord i Nordjylland, selv om de endnu ikke vidste, hvad de ville bruge stedet til.

Når man overtager et så unikt sted, kræver det stor omtanke at skabe en indtægtskilde og samtidig værne om stedets kulturhistorie.

I dag er der mulighed for overnatning i Hotel Møllehuset beliggende tæt ved slottet.

Uanset om man bor der eller ej, har man mulighed for at se parkanlægget.

I parken er rejst en stor mindesten, hvorpå der står: "Den hvide hest - Jeg kongen bar over grænsen hen da Sønderjylland blev dansk igen - 10. juli 1920." For her ligger den hvide hest, kong Christian X red over grænsen på, begravet. Hesten tilhørte nemlig greveparret Alice og Knud Danneskiold-Samsøe, som dengang ejede Visborggaard.

Dagens udsendelse med slotsejerne Susanne og Rudolph von Platen-Hallermund og deres datter Benedikte blev optaget den 24. april 2021.

 

Hjernekassen på P1 den 9. august 2021. International hygiejne.

Dengang jeg læste medicin, skulle vi i mikrobiologi lave nogle øvelser, som jeg aldrig har glemt. Vi skulle se, hvor mange bakterier vi egentlig havde på vores hænder, og hvor nemt bakterier blev overført fra et sted til et andet. Vi skulle også se, hvordan bakterier forsvandt fra vores hænder, når vi vaskede dem ordentligt.

Vores hænder er fyldt med mikroorganismer, og det eneste, der kan fjerne såvel bakterier som virus, er god håndhygiejne. Coronapandemien har i den grad sat fokus på hygiejne, herunder håndhygiejne, som forebyggelse af smittespredning.

Og sloganet for den internationale håndhygiejnedag 2021 understreger vigtigheden: "Seconds save lives - clean your hands!" (Sekunder redder liv - rengør dine hænder!).

Dagens gæster: pensionist Erland Damgaard Jensen, som i mange år har arbejdet i asiatiske lande, og hygiejnesygeplejerske, Jette Holt, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.

Og lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, runder programmet af med en kort status på Mars-missionen.

 

Sommerserie 2021: Hjernekassen på hjemmebesøg (1-10).

Det er ikke altid lige let at være menneske. Alle vil opleve problematiske perioder i deres liv. Ofte går tingene over af sig selv igen, andre gange går tingene ikke væk af sig selv igen, og man vil have brug for hjælp til at forstå, hvad det er, som gør ens liv svært.

Der findes mange forskellige former for sindslidelser, men jeg er nødt til at understrege, at de psykiatriske diagnoser, vi psykiatere benytter os af, er menneskeskabte kasser. En diagnose stilles baseret på de symptomer, som er til stede, og som man kan observere eller konstatere gennem samtale. Et menneske med en psykiatrisk diagnose er et menneske med en vifte af udfordringer, som har udløst en diagnose.

Den måde, omgivelserne reagerer på, har en stor betydning for, hvordan det er at leve med en sindslidelse. Af egen erfaring ved jeg, at mennesker med psykiske sygdomme meget ofte er godt selskab - uden forstillelse og med stort mod tager de deres skæbne på sig. Jeg har så mange gange set den lettelse i et andet menneskes øjne, man kan tilvejebringe alene ved at høre efter, hvad der bliver sagt og høfligt anerkende, at det kan jeg godt forstå.

Sammen med producer Morten Krøgholt har jeg været på besøg hjemme hos en række personer, som har fået stillet en psykiatrisk diagnose.

 

Hjernekassen på P1 den 28. juni 2021. Migræne.

Verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, tildeles i år Lars Edvinsson (svensk statsborger), Peter Goadsby (australsk/britisk statsborger), Michael Moskowitz (amerikansk statsborger) og Jes Olesen (dansk statsborger) for deres mangeårig forskning i migræne og udvikling af en ny type lægemidler, som kan mildne sygdommen og reducere antallet af migræneanfald uden mange af de bivirkninger, patienterne (hovedsageligt kvinder) tidligere har måttet leve med.

Den danske prismodtager Jes Olesen, professor i klinisk neurologi ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, grundlægger af Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, og stifter af International Headache Society, har beskæftiget sig med forskellige former for hovedpine i over 40 år. Han har bl.a. fundet ud af, at signalstoffet CGRP (calcitonin gene-related peptide) kan udløse et migræneanfald, og at medicinsk behandling med blokering af signalstoffet CGRP kan hjælpe mange migrænepatienter, men ikke alle. Desuden har han været med til at udvikle den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme (som beskriver over 200 forskellige typer af hovedpiner), skrevet utallige forskningsartikler og bogen Hovedpine - Nyt om mekanismer og behandling (U Press 2018).

Foruden Jes Olesen medvirker lektor, forskningsleder Thomas Folkmann Hansen, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, i programmet.

Lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, kommer med de seneste nyheder fra Mars-missionen.

 

Hjernekassen på P1 den 21. juni 2021. Vaccineprogrammet.

Da jeg hørte, at Danmark ville tilbyde alle landets voksne borgere gratis vaccination mod COVID-19, tilbød jeg straks min hjælp og fik som lægeuddannede ansættelse som vikar vaccinatør i Øksnehallen i København. Da min bror, Anders, hørte om det, tænkte han: Måske kan de også bruge mig. Bare rolig, Anders fik ikke ansættelse som vaccinatør, men som servicemedarbejder i vaccinationscentret. Vi er begge glade for at kunne være med til at sørge for, at borgere i københavnsområdet kan blive vaccinerede og komme tilbage til en lidt mere normal tilværelse.

For at det overhovedet kan lade sig gøre at løse den store opgave, det er, at få landets voksne befolkning vaccinerede, er der mange ansatte, som varetager forskellige funktioner, på alle vaccinationsstederne. I udsendelsen taler jeg med Hanne Dorthe Sørensen, fungerende leder af vaccinationscentrene i Region Hovedstaden, Kell Kåre Sørensen, assisterende leder i Øksnehallen i København, og farmaceut Annemarie Hartvig Jensen fra blanderummet i Øksnehallen i København.

Og i denne udsendelse er det adjunkt ved Center for Star and Planet Formation Jens Frydenvang, som tager os med en tur til Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 14. juni 2021. Sønderhoning.

Sønderhoning er en musik- og dansetradition, der går mindst 300 år tilbage i vadehavsøen Fanøs historie.

Der findes i dag omkring 100 sønderhoningmelodier, heraf 25 melodier til fannikdans, som historisk set hører til i Nordby, og fire til rask sønderhoningdans, der, som navnet indikerer, hører til i Sønderho. Rask sønderhoningdans stammer antageligvis fra omkring 1900.

På Fanø mener man, at melodierne er kommet til øen ad søvejen. Sømændene har i andre lande hørt og lært sig udenlandske melodier (især hollandske), som de har taget med hjem til øen og tilpasset dem til den lokale dansekultur.

Sønderhoning er en musik- og dansetradition, som stolt holdes i hævd på Fanø, og i november 2020 drog Hjernekassen på P1 til øen for at tale med: den erfarne spillemand, musiklærer Tove de Fries, der nærmest har folkemusikken med fra fødslen af, den unge spillemand Markus Floris, og den erfarne danser og sanger Kre Thygesen, samt tilflytter Mette Nørby Jensen, der med stor glæde kaster sig ud i en svingom, når de glade spillemænd spiller de lystige dansemelodier.

 

Hjernekassen på P1 den 7. juni 2021. Peter Ludvig Panum.

Peter Ludvig Panum (1820-1885) var en af 1800-tallets mest fremtrædende læger og forskere. Hans epidemiologiteorier og praktiske tilgang for at stoppe smitteudbredelse ved isolation var i modstrid med mange af hans danske kollegaers holdning og førte til, at han måtte fratræde sin kandidatstilling på Almindelig Hospital. Kort tid efter rejste Panum til udlandet og begyndte at beskæftige sig med fysiologisk forskning, som var en ny forskningsdisciplin, han siden hen sørgede for at få etableret i Danmark.

I anledning af 200 året for Peter Ludvig Panums fødsel udkom sidste år Peter Ludvig Panum - Det moderne gennembrud i dansk medicin (FADL's Forlag 2020); en omfattende biografi skrevet af pensioneret læge René Flamsholt Christensen.

I bogens forord skriver R.F. Christensen om Panum: "Han var i sin tid utvivlsomt Skandinaviens største videnskabsmand og hans bidrag til en fundamental reorientering af dansk og international medicinsk forskning, praksis og uddannelse fortjener i allerhøjeste grad at blive husket."

Jeg er fuldstændig enig og har derfor inviteret René Flamsholt Christensen for at fortælle om Peter Ludvig Panum.

For en kortfattet gennemgang af Peter Ludvig Panums liv og virke læs Hjernekassen-teksten fra den 2. september 2013.

Lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, slutter programmet af med at berette om, hvordan det går med Mars-missionen.

 

Hjernekassen på P1 den 31. maj 2021. Hygiejne i sundhedsvæsenet.

En af de ting, der har været i fokus under coronapandemien, er vigtigheden af god håndhygiejne, eftersom det er en effektiv metode til at reducere risikoen for smittespredning af virus.

Dagens gæster i Hjernekassen læge, ph.d., lægefaglig direktør Marco Bo Hansen, Sani Nudge, og adfærdsforsker Morten Münster beskæftiger sig med at mindske risikoen for smittespredning og infektioner på hospitaler og plejehjem.

Sani Nudge er en MedTech-virksomhed, som har udviklet et elektronisk sensorsystem, der kan hjælpe til med at forbedre håndhygiejnen og nedsætte smittespredning og infektioner ved at registrere, hvornår og hvor ofte de ansatte rengør deres hænder.

På hospitalsafdelinger fungerer systemet ved, at sensorer på sæbe- og spritdispensere, patientsenge og personalets navneskilte registrerer de ansattes håndhygiejne og bevægemønstre. Den indsamlede data sendes til en computer og anonymiseres, så de ansatte ikke kan genkendes, når informationen bearbejdes. Resultatet bruges, så personalegruppen kan se, hvor der kan sættes ind med tiltag, som forbedrer håndhygiejnen, så smittespredning og infektioner formindskes på afdelingen.

Og Mars-forsker Morten Bo Madsen fortæller med stor begejstring sidste nyt fra Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 17. maj 2021. Teenager i en coronatid.

Hvordan påvirker det de unge, når de bliver sendt hjem fra skole og andre uddannelsesinstitutioner, og undervisningen foregår online? Meget peger i retning af, jo længere fjernundervisningen står på, jo hårdere bliver det, for de unge at holde motivationen høj. Mange unge føler, det er sværere at tilegne sig viden, når de sidder derhjemme alene foran computerskærmen, end når de befinder sig i samme rum som underviseren. Desuden føler mange unge sig ensomme, fordi de savner samværet med andre på deres egen alder.

I programmet kommer de unge selv til orde. Martha og Elmer, som begge går i 8. klasse, fortæller, hvordan de har haft det under coronapandemien. Og familieterapeut Fie Hørby, Blackbird Institute, kommer med råd til de unge, deres forældre og skolelærere.

Sidste nyt fra NASA's Mars-mission er med adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 10. maj 2021. Kemoterapi.

Claus Vesterheden (f. 1959), som er gift, far til en søn (f. 1985) og en datter (f. 1988) samt bedstefar, fik konstateret prostatakræft i januar 2017. I begyndelsen var han i hormonbehandling for at forhindre kræftcellerne i at dele sig. Claus fik det bedre, behandlingen holdt sygdommen i ave, så han kunne vende tilbage til sit arbejde (6 timer om dagen) og i fritiden dyrke sin store passion, at synge i kirkekor.

Claus valgte helt fra starten af at være åben over for andre omkring sin kræftsygdom. Samtidig med at han insisterede på, at sygdommen ikke skulle fylde hele hans tilværelse.

Siden hen kom Claus i behandling med medicinsk kastration (se Hjernekassen-teksten fra den 27. januar 2020), som desværre betød, at Claus måtte holde op i kirkekoret omkring årsskiftet 2019/2020, da han ikke længere havde kræfterne til det.

Hjernekassen har atter besøg af Claus Vesterheden, denne gang fortæller han om behandling med kemoterapi. Desuden medvirker lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og overlæge, klinisk lektor Lise Nørgaard Bentzen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

 

Hjernekassen på P1 den 3. maj 2021. Ølbrygning.

Hvis man vil opnå noget, er man nødt til at arbejde hårdt for det, er en lærdom, forskningsdirektør Birgitte Skadhauge, Carlsberg Group Research Laboratory, har med sig hjemmefra.

Birgitte Skadhauge er opvokset på en gård i Nordjylland, hvor hendes forældre altid arbejdede hårdt. Forældrene dyrkede forskellige afgrøder, men faren gik særligt op i maltbyg.

Faren fik jævnligt kontrolleret byggens kvalitet på et lokalt laboratorium, hvilket antageligvis har sået et kim i Birgitte Skadhauge, som i over 25 år har været interesseret i plantevidenskab, specielt byg.

Det, Birgitte Skadhauge og forskerne på Carlsberg Laboratorium undersøger, er, om man ved hjælp af ny teknologi vil kunne forædle fremtidens kornsorter, så de er meget mere klimatolerante under tørrere, varmere eller koldere forhold og dermed give landmændene et bedre høstudbytte. Deres modelplante er den mere end 8000 år gamle kornsort byg. Forskerne har brugt ti år på at kortlægge byggens genom, hvilket kan bidrage til udviklingen af fremtidige afgrøder, byg såvel som andre kornsorter.

Planteforskning og brygning af øl (også alkoholfri) lavet af nye bygsorter, gærtyper, smags- og aromastoffer er ikke noget, Birgitte Skadhauge kun taler med sine kollegaer om, for hun mener, at det er vigtigt at formidle forskning videre til andre.

I dagens udsendelse taler Birgitte Skadhauge om forædling af kornsorter og brygning af øl, som har optaget mennesket i årtusinder.

I Hjernekassen-teksten fra den 28. august 2017 vil man kunne læse om gær og ølbrygning.

Og så stiller jeg lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, det store spørgsmål: Er der liv på Mars?

 

Hjernekassen på P1 den 26. april 2021. Hjernen og smagssansen.

Selv om jeg gerne nyder et glas i ny og næ, er jeg ikke den store vinkender. Det var derfor heller ikke svært, engang jeg besøgte dagens gæst, mad- og vin anmelder, journalist og forfatter Niels Lillelund, i hans hjem på Frederiksberg, at få mig til at tro, at den franske vin, han ville lade mig smage en lille mundfuld af, kostede 30.000 kroner flasken.

Niels Lillelund fortalte, at han aftenen før havde været til vinsmagning og fået resten af den dyre Bourgogne-vin, La Romanée-Conti Grand Cru, foræret. Jeg var selvsagt meget spændt på at skulle smage de kostbare dråber, som jeg forventede ville smage usædvanligt godt. Vinen smagte udmærket, men ikke bedre end så meget andet vin, jeg ellers havde smagt.

Som sagt har jeg ikke det store kendskab til vin, så umiddelbart regnede jeg med, at det måtte være forklaringen. Det var det ikke. Lillelund forklarede, at han var interesseret i at finde ud af, om han kunne påvirke min smagsoplevelse ved at fortælle mig, at vinen i handel kostede et svimlende beløb. Det lykkedes ikke, men jeg var overbevist om, at vinen kostede 30.000 kroner.

Det viste sig, at vinprisen ikke var opdigtet, men vinen, jeg smagte, var en, Lillelund selv havde blandet, fordi han ville være sikker på, at det skulle være en vin, jeg aldrig havde smagt før, så jeg ikke ville gennemskue hans lille eksperiment.

Faktisk var Lillelunds forsøg ret smart tænkt. For den smag, vi oplever, når vi drikker eller spiser noget, er en form for illusion, hjernen skaber.

Vores smagssans består af fem forskellige sansekvaliteter: sødt, surt, salt, bittert og umami samt kombinationer heraf. Og det er langtfra nok tangenter til at forklare den overvældende smagsoplevelse, man kan få ved at få god vin eller mad serveret. Årsagen til dette er, at smagsoplevelsen er baseret på langt mere end smagssansen. Smagsoplevelsen er også baseret på information fra lugte-, syns-, høre- og følesansen. Det forunderlige er, at selv om smagsoplevelsen er baseret på information fra flere forskellige sanser, så oplever vi det alligevel, som om det hele kun kommer fra en sans, nemlig smagssansen.

Og jeg skal ikke udelukke at forhåndsviden og -forventninger også vil kunne spille ind på ens smagsoplevelse, selv om Niels Lillelunds "dyre" vinblanding ikke sendte mig ud over kanten.

Det ugentlige indslag i Hjernekassen om Mars-missionen er med lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 19. april 2021. Helbredsangst.

De færreste af os kan sige sig fri for indimellem at have sygdomsbekymringer. Men det er først, når bekymringerne nærmest konstant er til stede, at der kan være tale om helbredsangst.

Helbredsangst er typisk forbundet med sikkerheds- eller undgåelsesadfærd. Ved sikkerhedsadfærd er den angstramte opmærksom på, om kropslige signaler kan være tegn på sygdom, eller tjekker dagligt kroppen for sygdomstegn, knuder, hududslæt og lignende. Mange bliver undersøgt hyppigt af læger eller søger efter informationer om sygdomme forskellige steder. Ved undgåelsesadfærd er det stik modsat, man undgår lægebesøg og forsøger ikke at læse, se og høre noget om sygdom. Man har også vanskeligt ved at se syge mennesker, uanset om der er tale om smitsomme sygdomme eller ej.

I programmet beretter Kasper Birch om, hvordan han havde det, da hans helbredsangst var værst, og hvordan han har fået det bedre. Kasper Birch har skrevet Jeg er syg, men fejler ikke noget - en personlig fortælling om helbredsangst (Gads Forlag 2021).

I programmet medvirker desuden autoriseret psykolog Ditte Hoffmann Frydendal, afdelingen for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital.

For supplerende information om helbredsangst se teksten eller lyt til udsendelsen fra den 17. juni 2019.

Sædvanen tro er der sidste nyt fra Mars-missionen, denne gang med adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 12. april 2021. Højdesyge.

Det, som skulle have været højdepunktet på en sommerferie i Japan, blev i stedet for en ikke særlig behagelig oplevelse.

Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle bestige Fujisan, Japans højeste bjerg (3776 m), som ligger ca. 100 km vest fra hovedstaden Tokyo. Selv om jeg vidste, at mange mennesker hvert år måtte opgive at bestige den næsten perfekte symmetriske keglevulkan (stratovulkan) på grund af højdesyge, regnede jeg med, at jeg nok skulle klare turen op ad bjerget, for det havde min bror jo allerede gjort. Men sådan kom det ikke til at gå, og jeg fik rigtig ondt i hovedet og blev nødt til at indse, at det eneste rigtige, der var at gøre, var at søge ned mod lavere luftlag. For højdesyge er ikke at spøge med, og i værste fald kan det koste én livet.

Hvad der er vigtigt at vide om højdesyge, gør pensioneret speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, dr.med. Inge-Lis Kanstrup os klogere på i udsendelsen.

Vi runder udsendelsen af med en tur til Mars sammen med lektor Kjartan Kinch, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 29. marts 2021. Dansk humor.

For mig er det næsten umuligt at forklare, hvad humor er. Men sikkert er det, at såvel den opfundne som den spontane humor kun fungerer, hvis både afsender og modtager forstår budskabet, og begge synes, det er morsomt.

Hvis afsenderen ikke kvitteres med latter, eller i det mindste et lille smil, for sin morsomhed, kan det tolkes på forskellig vis. Hvordan afhænger i høj grad af, hvem afsenderen er, hvad vedkommende siger, og hvem modtageren er, og hvordan vedkommende fortolker det sagte.

Humor er ofte afledt, det vil sige, den bygger videre på noget, der eksisterer i forvejen. Derfor kan der nemt opstå misforståelser mellem mennesker fra forskellige kulturer, når vi anvender humor, specielt ironi, som kommunikationsform.

Men selv om humor kan adskille folk, så er der for mig ingen tvivl om, at humor er vigtig, og at humor kan fungere som en positiv social mediator mellem mennesker.

I udsendelsen taler jeg med professor emeritus Lita Lundquist, Copenhagen Business School, som har skrevet Humorsocialisering - Hvorfor er danskere ikke så sjove, som de selv tror? (Samfundslitteratur 2020), om dansk humor.

Sidst i udsendelsen fortæller professor John Leif Jørgensen, DTU Space, om helikopter-projektet på Mars.

 

Hjernekassen på P1 den 22. marts 2021. Vågetjenesten.

Formålet med Vågetjenesten er dels at skabe ro og tryghed for ensomme døende, dels at hjælpe pårørende til døende, der har brug for støtte. Asha Maria Gregersen har været vågekone, som det kaldes, siden 2014, hvor hun blot var 21 år og en dag læste i avisen, at Røde Kors Haderslev havde brug for frivillige til Vågetjenesten. Selv om Asha Gregersen aldrig havde oplevet nogen dø, meldte hun sig som vågekone på Hospice Sønderjylland. Arbejdet blev hurtigt en hjertesag for Asha Gregersen, og hun blev senere leder af Vågetjenesten i Haderslev, som hun passede ved siden af sit studie. Som leder var Asha Gregersen også optaget af at tale med de frivillige i Vågetjenesten om det, de oplevede på deres vagter, da det er en psykisk krævende opgave at hjælpe døende og pårørende før, under og efter dødsprocessen.

Selv om Asha Gregersen i dag er ansat som pædagog i Asylcenter Avnstrup (et hjemrejsecenter, som drives af Røde Kors), arbejder hun fortsat som frivillig i Røde Kors' vågetjeneste i København.

I programmet medvirker Asha Maria Gregersen, Mette Borst Nissen, specialkonsulent på seniorområdet hos Røde Kors Hovedstaden, og Sofia Evangelopoulos Hansen, operationssygeplejerske, frivillig våger i Røde Kors Hovedstaden.

Afslutningsvis er der nyt fra Mars-missionen med adjunkt Jens Frydenvang, Center for Star and Planet Formation, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 15. marts 2021. Blaffere.

En fortælling fra sommeren 1984.

En ung pige og en ung dreng står i Nordtyskland og blaffer. Den ene bil efter den anden kører forbi dem. Den unge mand trækker opgivende på skuldrene, men det virker og får en Mazda 323 til at stoppe.

I bilen sidder et ungt ægtepar. "Hvor skal I hen?" spørger manden, som kører bilen, på engelsk. Pigen svarer med et spørgsmål: "Hvor skal I hen?" Parret er på vej hjem til København, så de unge mennesker beslutter lynhurtigt, at den by vil de godt besøge.

Den unge pige er meget snaksaglig, hun fortæller, at de er fra Argentina, Buenos Aires. At hun har vundet nogle penge i en skrivekonkurrence. Planen er at bruge pengene på at rejse rundt i Europa i et år. Det kan kun lade sig gøre, hvis hun og hendes lillebror ikke bruger penge på transportmidler. Det er, derfor de blaffer, selv om det er svært at få et lift.

Ægteparret plejer heller ikke at tage blaffere med, men den 21-årige hustru blev bekymret, da hun så pigen og drengen stå i vejkanten med tommelfingrene ude. "Hvor gamle er I egentlig, og ved jeres forældre, at I blaffer?" spørger hun. Den argentinske dreng svarer kort: "Jeg er 16 år." Og pigen svarer: "Jeg er 17 år. Vores forældre tror, vi rejser rundt med tog og bus. Ellers havde vi slet ikke fået lov til at tage af sted."

De er næsten i København. Parret tilbyder pigen og drengen, at de kan sove på luftmadrasser på stuegulvet i deres lille toværelseslejlighed samt få morgenmad og aftensmad, mens de er i København, hvis de kunne tænke sig det, så de kan strække deres penge lidt længere. Uden tøven takker de to teenagere ja.

Første dag har de unge argentinere en rigtig god appetit under begge måltider. Det undrer værtinden, at de kan spise så meget. Men da hun hører, at de ikke spiser frokost, når de er på sightseeing i København, forstår hun bedre søskendeparrets appetit.

Om aftenen tager de på udflugter sammen. En aften går de tur i Holte. Der er et væld af sorte snegle på Vejlesøvej.  Pigen og drengen har aldrig set sorte skovsnegle før og tror, sneglene er meget farlige. Det er ikke helt let at overbevise dem om, at de sagtens kan slappe af og nyde gåturen. Det lykkes dog til sidst.

Efter en uges tid vil argentinerne videre på deres blaffertur rundt i Europa. De mangler dog at se en vigtig ting i København, som de ikke har kunnet finde. Så den unge kvinde tager med søskendeparret til Langelinie. Selv om de står lige foran Den Lille Havfrue, kan hverken pigen eller drengen få øje på statuen, som de kigger efter ude i horisonten. Da de endelig ser bronzeskulpturen, er de dybt forundret over, at den berømte havfrue ikke er større.

Dagens gæster: Jonathan Bruhn Einfeldt, stifter af Blaffernationen Carsten Theede og skuespiller Stine Gyldenkerne.

Sidst i programmet smutter vi lige en tur til Mars. For mens roveren Perseverance triller rundt og undersøger "den røde planet", vil der i Hjernekassen være et fast ugentligt indslag med sidste nyt fra Mars, i dag med lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 8. marts 2021. Kvinderne på Sprogø.

Kvindeanstalten på Sprogø hører til et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Det anslås, at 400-500 kvinder har været anbragt på anstalten i tidsperioden 1923-1961 (med undtagelse af besættelsesårene, hvor tyskerne beslaglagde Sprogø, og kvinderne blev anbragt på et hjem nær Brejning).

Idémanden bag kvindeanstalten var læge Christian Keller (1858-1934), der fra begyndelsen af 1900-tallet var præget af tidens tanker om race- og socialhygiejne. "Letfærdige og løsagtige" kvinder var et problem. De var ansvarsløse, smittede mænd med kønssygdomme og fødte uægte børn og burde steriliseres. Keller mente ikke, at de eksisterende åndssvageanstalter kunne håndtere de løsagtige kvinder og foreslog at placere dem på en ø isoleret fra resten af samfundet. (En lignende anstalt for svagtbegavede, arbejdssky og kriminelle mænd havde man haft på Livø siden 1911).

Valget faldt på Sprogø, hvor de første "patienter" blev anbragt i 1923. Her kunne man holde på de løsagtige kvinder (eller piger, som de blev kaldt) uden at spærre dem fysisk inde, hvis ellers de opførte sig ordentligt, hvis ikke blev de straffet med en tur i isolationscellen. Under anbringelsen, der typisk varede mellem 1-3 år, lærte kvinderne husholdning, fremstilling af tøj, landbrugs- og gartneriarbejde. Formålet var derigennem at ændre og forbedre kvindernes adfærd, så de kunne blive udskrevet og leve et almindeligt liv. Dog uden mulighed for at få børn, idet mange af kvinderne blev tvangssteriliseret.

Men det, der som regel skete, når kvinderne forlod Sprogø, var, at de blev anbragt på en anden anstalt, eller blev udskrevet til kontrolleret familiepleje, ofte kom de i huset, eller at de blev gift under særlig dispensation fra Justitsministeriet.

Sammen med historiker, forfatter Birgit Kirkebæk, som har skrevet Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 (SocPol 2004), formanden for Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse, Henning Jahn, og historiker Sarah Smed, ansat ved Svendborg Museum, er jeg taget til Sprogø for at høre mere om kvindeanstalten.

 

Hjernekassen på P1 den 1. marts 2021. Trivsel i folkeskolen.

I løbet af min skoletid forandrede tingene sig meget. Da jeg i 1967 begyndte i 1. klasse på Hummeltofteskolen i Sorgenfri, nord for København, kaldte vi lærerne ved efternavn, og vi gik fra frikvarterne til timerne i to velordnede rækker. Så kom ungdomsoprøret, og mange ting ændrede sig markant. Så da jeg afsluttede skolen, kaldte vi lærerne ved fornavn, og vi myldrede bare ind, når vi skulle til time.

Selv om meget ændrede sig, mens jeg gik i folkeskolen, var mit skoleliv helt sikkert anderledes end nutidens på godt og ondt. Jeg kan sige meget godt om skoleårene. Lærerne var flinke, og de var som regel retfærdige, og jeg fik lært det, jeg skulle. Alligevel er der en ting, der står tilbage, når jeg genkalder mig undervisningen, og det er, at jeg kedede mig næsten hver eneste dag i de fleste timer. Minutterne sneglede sig af sted, og dengang troede jeg, at sådan skulle det være at gå i skole. Men det behøver det jo slet ikke at være. Jeg ved ikke, om det er lige så kedeligt nu om stunder, men jeg tror det ikke.

Mine skoledage var forudsigelige, men ikke ufarlige. Der var konkrete ting at være bange for. Man kunne blive drillet, få tæsk eller buksevand af en af de større drenge. En af lærerne kunne se sig ond på én og give én dårlige karakterer, og man kunne få en besked med hjem i meddelelsesbogen. Der var mange ting, der kunne gå galt. Jeg har engang tisset i bukserne, fordi jeg ikke turde gå ind på toilettet, hvor en af de barske store drenge opholdt sig og sagde: "Skrid", hver gang jeg prøvede at komme ind. Som sagt var der mange ting at være bange for, men det var konkrete farer, man kunne forholde sig til. Sådan er det ikke længere, i dag tager skolen sig langt bedre af sine elever end dengang. Alligevel vil jeg vove den påstand, at skolelivet dengang var mere beskyttende over for angstdisponerede børn og unge.

Dengang gjorde man, hvad læreren sagde, og hvis ikke blev man sendt ud på gangen, og hvis det var helt slemt, blev man sendt hen på skoleinspektørens kontor. Var der konflikter, blev der gjort kort proces, og konflikten blev flyttet ud af klasselokalet. Man var alt andet lige ikke eksponeret for så mange og så langvarige konflikter, som mange af nutidens skolebørn er. Konflikter i klasseværelset kan være voldsomt angstprovokerende, også selv om man ikke er en deltagende part. Konflikter og ballade forplanter sig og skaber nervøsitet og uro i sindet.

Senior evalueringsøkonom Anna Folke Larsen, ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, udviklingskonsulent Marianne Laflor, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og folkeskolelærer Jacob Holm, Lindehøjskolen i Herlev, belyser trivsel i folkeskolen.

 

Hjernekassen på P1 den 22. februar 2021. Coronavacciner.

Udvikling af nye vacciner, testforsøg på mennesker og sundhedsmyndigheders godkendelse af vaccinerne er gået hurtigere end nogensinde før i verdenshistorien. På under et år er der blevet sat gang i vaccinationsprogrammer til brug mod COVID-19 (coronavirus SARS-CoV-2), i håb om at få bugt med virussen, som har gjort millioner af mennesker syge og kostet hundredtusinder menneskeliv. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan man læse, at EU (herunder Danmark) indtil videre har givet en betinget godkendelse til tre vacciner: Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca.

Det er for tidligt at sige noget om effekten af vaccinerne på længere sigt, og om de virker mod SARS-CoV-2-varianter. I øjeblikket er der særligt tre varianter, populært kaldet den engelske, sydafrikanske og brasilianske, som har eksperternes opmærksomhed.

Det er især den sydafrikanske og brasilianske, der vækker bekymring. Den sydafrikanske på grund af AstraZeneca-vaccinen har vist sig at have ringe effekt over for den sydafrikanske virusvariant, og den brasilianske af på grund af virusvarianten kan smitte personer, der har haft sygdommen.

I programmet kommer Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelstyrelsen, med en status over coronavaccinerne.

Vil man vide mere om den sædvanlige procedure for udvikling og godkendelse af lægemidler, se Hjernekassen-teksten fra den 24. februar 2020.

 

Hjernekassen på P1 den 15. februar 2021. H.C. Ørsted.

Tegneseriefortællingen Ørsted - Han satte strøm til verden (Forlaget Eudor 2020) med illustrationer af Sussi Bech og Ingo Milton og tekst af Jens Olaf Pepke Pedersen udkom sidste år i anledning af 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme i 1820.

Tegneserien er en underholdende beretning om fysiker, kemiker, farmaceut H.C. Ørsteds liv og virke fra 1788 til 1829.

Hans Christian Ørsted blev født i Rudkøbing på Langeland den 14. august 1777, og året efter kom hans bror Anders Sandøe Ørsted til verden. Deres far ejede byens apotek, hvor brødrene som 11-12-årige begyndte at assistere deres far i apotekets laboratorium. Det var her, H.C. Ørsted i en ganske ung alder fik interesse for naturvidenskab, især kemi og fysik.

I 1794 drog Ørsted sammen med sin bror fra Rudkøbing til hovedstaden for at læse filologikum (græsk, latin og historie) og filosofikum (filosofi, matematik, fysik og astronomi), inden de fortsatte med at studere ved Københavns Universitet. Ørsted læste medicin og hans bror jura.

Efter at have afsluttet sin universitetsuddannelse fik Ørsted i 1800 arbejde som underviser på medicinstudiet og som bestyrer på Løveapoteket på Amagertorv.

Årene 1801-1804 tilbragte Ørsted i udlandet. Der var tale om studierejser til bl.a. Tyskland og Frankrig.

I 1805 blev Ørsted udnævnt til professor extraordinarius i fysik ved Københavns Universitet. Fra 1817 var han ordinær professor i fysik og kemi og medlem af universitets ledelse. Og tre år senere gjorde han sin skelsættende opdagelse om vekselvirkning mellem elektricitet og magnetisme.

Tegneseriefortællingen slutter i 1829, hvor Ørsted blev rektor for det nyoprettede uddannelsessted, Den Polytekniske Læreanstalt (i dag Danmarks Tekniske Universitet (DTU)).

Ørsted fortsatte hvervet som rektor indtil sin død den 9. marts 1851.

Ørsted - Han satte strøm til verden er velegnet for større børn, men efterskriftet om de videnskabelige og filosofiske idéer, som prægede Ørsteds tankegang, er mest for voksne læsere.

Dagens gæster i Hjernekassen er seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space, tegneserieskaberne Ingo Milton og Sussi Bech.

For supplerende information til ovenstående tekst om H.C. Ørsted læs Hjernekassen-teksten fra den 17. februar 2020.

 

Hjernekassen på P1 den 8. februar 2021. Amerikanske præsidenter.

USA's 46. præsident, Joseph Robinette Biden Jr., blev taget i ed den 20. januar 2021. Vejen dertil har været lang for den 78-årige mand, den ældste præsident Amerikas forenede stater nogensinde har haft, der har været aktiv i politik næsten hele sit liv. Joe Bidens hidtil største post har været årene som vicepræsident (2009-2017) under den 44. præsident, Barack Hussein Obama, nationens første sorte præsident.

I 2010 udgav Obama børnebogen Of Thee I Sing - A Letter to My Daughters (Random House Children's Books, Alfred A. Knopf). I "brevet" til sine to døtre, Malia og Sasha, fremhæver Obama en række kvinder og mænd, som har haft en særlig betydning i USA's historie, heriblandt to tidligere præsidenter - den 1. præsident, George Washington (1732-1799), og 16. præsident, Abraham Lincoln (1809-1865). Med ganske få ord udtrykker Obama, hvad han synes, er værd at huske om sine forgængere. Om sidstnævnte skriver han:

"A man named Abraham Lincoln knew that all of America should work together. He kept our nation one and promised freedom to enslaved sisters and brothers. This man of the people, simple and plain, asked more of our country - that we behave as kin."

At forene et splittet folk er atter på dagsordenen, og USA's nuværende præsident anser det for at være en af sine helt store opgaver efter sin forgænger i det ovale kontor.

Hjernekassen har besøg af Anders Agner Pedersen, journalist, forfatter og chefredaktør på Kongressen.com, der har interesseret sig for amerikansk politik det meste af sit liv. I dagens udsendelse har han valgt at fokusere på Kennedy-familien.

 

Hjernekassen på P1 den 1. februar 2021. Fordøjelsessystemet.

Afføring er noget, mange af os sjældent taler om, men eftersom det er noget, vi alle sammen udskiller på næsten daglig basis, er det vist ved at være på tide at vende emnet i Hjernekassen.

Vejen fra maden kommer ind i munden, til den kommer ud igen, sker ved hjælp af en lang række processer i kroppens indre, som de færreste af os skænker en tanke, fordi hovedparten af arbejdet foregår via det autonome nervesystem.

Alt efter hvad man spiser, tager vejen gennem fordøjelsessystemet ca. et døgn. Fordøjelsen påbegynder i munden, hvor maden tygges i småbidder og blandes med spyt indeholdende enzymer, der hjælper til med at nedbryde maden. Tungen presser maden ned i svælget og spiserøret. Muskler langs spiserørets vægge trækkes sammen i bølgebevægelser, så maden skubbes ned i mavesækken. Her blandes maden med mavesyre og enzymer, så maden nedbrydes yderligere og bliver til en fyldende grødlignende masse.

Fra mavesækken bevæger den flydende masse sig ud i tyndtarmen, som ligger foldet under mavesækken. I starten af tyndtarmen blandes massen med galde, som produceres i leveren og opbevares i galdeblæren, og enzymer fra bugspytkirtlen samt væske. Peristaltiske bevægelser søger for at føre massen videre gennemfordøjelseskanalen. De fleste næringsstoffer fra maden optages i tyndtarmen, hvor næringsstofferne trænger ud gennem tarmvæggen og ind i blodet, som sørger for at transportere næringsstofferne rundt i kroppen.

Det tilbageværende materiale føres videre til tyktarmen, hvor de fleste bakterier findes, og afføring dannes. Afføringen forlader kroppen gennem endetarmen, afføringens konsistens og farve kan se ud på forskellige måder, uden at der er noget galt.

Hvordan sikrer vi os en god fordøjelse, så vi undgår afføringsforstyrrelser? Hvilken betydning har tarmfloraens sammensætning for vores helbredstilstand? Det og meget andet vil man kunne få svar på i programmet.

Dagens ekspertpanel: Christian Lodberg Hvas, overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital, og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Dennis Sandris Nielsen, professor MSO ansat ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 25. januar 2021. Ø-handel.

Da brugsuddeler Johnny Palm Kristensen gik på pension i 2015, skulle der findes en ny uddeler til Dagli'Brugsen på Sejerø. Valget faldt på hans søn, Kian Palm, der havde arbejdet tre år i Brugsen.

Dagli'Brugsen er den eneste indkøbsmulighed for øens knap 350 indbyggere, sommerhusejere og -gæster. For at det overhovedet kan lade sig gøre at have en forretning på Sejerø, som sælger dagligvarer, er brugsuddeleren afhængig af, at såvel øboerne som sommerhusfolket handler i forretningen.

Det er ikke altid lige let at få de udefrakommende kunder i butikken, for selv om forretningen har et stort varesortiment, kan det ikke sammenlignes med det meget store udvalg, de fleste er vant til på fastlandet (dvs. Sjælland). Nogle kunder vil opleve at købe ind i Dagli'Brugsen på den lille ø midt i Kattegat som at måtte give køb på de varer, de er vant til.

Men eftersom Brugsens eksistensgrundlag er afhængig af sommerhusfolket, håber Kian Palm Kristensen, at de vil være trofaste over for øens lokale butik og foretage deres indkøb dér.

Lyt til min samtale med Johnny Palm Kristensen og Kian Palm og få et indblik i, hvordan det er at drive forretning på en lille dansk ø.

 

Hjernekassen på P1 den 18. januar 2021. Ældrebyrde eller aldersdiskrimination? - Aldringsserie (2).

Tal fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at den danske befolkning lever længere end tidligere.

Siden starten af 1990'erne er middellevetiden steget uafbrudt for både mænd og kvinder. Stigningen har været størst for mændenes vedkommende. I 1990 var forskellen på mænd og kvinders middellevetid 5,7 år, mens den nu er 3,9 år, hvor middellevetiden er 83,2 år for kvinder og 79,3 år for mænd.

Der er dog væsentlige forskelle på middellevetiden i Danmark. Kvinder i Nordsjælland har den højeste middellevetid (84,1 år), og mænd i Vest- og Sydsjælland har den laveste middellevetid (77,9 år).

Hvilken betydning har det for samfundet, når vi lever længere end tidligere?

Dagens gæster: professor, cand.scient. Jakob Kjellberg, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og journalist, forfatter Lone Kühlmann, som sammen med Henning Kirk har skrevet Afskaf alderdommen (Gyldendal 2012), samt administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden.

 

Hjernekassen på P1 den 11. januar 2021. Hvad gør vi med de ældre (boomerne)? - Aldringsserie (1).

I sommer blev Anders og jeg for åben skærm vist et filmklip af os selv for 18 år siden. Filmsekvensen var, fra da Anders og jeg vandt vores første million i quizprogrammet Hvem vil være millionær? I stedet for udelukkende at glæde os over, at det faktisk lykkedes os at vinde så mange penge til Folkekirkens Nødhjælp, blev vi lidt nedslåede over, at vi ikke længere så ud som dengang.

For mit eget vedkommende hang det måske også sammen med, at jeg lige var fyldt 60 år, og dermed på vej mod at blive betegnet som en ældre herre.

Ifølge WHO er man ældre, når man er fyldt 65 år, og gammel, når man er fyldt 80 år. I januar 2019 var der i Danmark ca. 872.000 personer mellem 65-79 år, og ca. 264.000 personer var 80 år og derover. Det vil sige, at ca. 20 procent af den danske befolkning eller hver femte dansker er over 65 år.

Hvordan sikrer vi en værdig tilværelse for de mange ældre, som har brug for hjælp? Selv om der ikke kan gives entydige svar, vil innovations- og evalueringschef Nanna Skriver, Københavns Kommune, professor Tine Rostgaard, Roskilde Universitet og Stockholms Universitet, og professor, institutleder Bjarke Oxlund, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, i udsendelsen forsøge at besvare en række spørgsmål om ældreplejen.

 

Hjernekassen på P1 den 4. januar 2021. Sprogforstyrrelser.

Sprog er noget, vi skal lære. Sprogtilegnelse er en lang og komplicerede udviklingsproces, som begynder, før vi fødes.

Når fosteret er ca. 20 uger, er hørelsen færdigudviklet, og når barnet fødes, har det allerede erfaring med afkodning af lyde. Når barnet er ca. et halvt år, formår det af afkode sproget fra andre lyde. Det lille spædbarn er desuden i stand til at pludre på dansk eller et andet sprog, afhængigt af hvilket sprog som omgiver det.

Som regel siger børn deres første ord i 12-16 måneders-alderen. Ved 18-24 måneders-alderen kender barnet ca. 150-200 ord og sætter ord sammen i to-ords sætninger. Ved fireårsalderen er ordforrådet vokset til ca. 1.500 ord, og barnet behersker nutid, datid, fremtid og førdatid, og ved femårsalderen er sprogets grammatiske strukturer også på plads.

Det være sagt, er det vigtigt at pointere, at tempoet i sprogudviklingen varierer meget, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de børn, som er lidt sene begyndere, og de børn, som har vanskeligheder med sprogtilegnelse.

De sproglige vanskeligheder kan være, at børnene har svært ved at udtale eller bøje ordene rigtigt, eller sætte ordene sammen i den rigtige rækkefølge. For mange børns vedkommende kan dette komme på plads ved hjælp af en logopæd (talepædagog). Mens det for andre går det knap så let. Vanskelighederne konstateres ofte tidligt i barndommen og kan vare ved ind i ungdoms- og voksenlivet.

Mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser vil have vanskeligheder ved at lære og bruge det talte sprog. Nogle har svært ved at producere sprog, andre har vanskeligheder med sprogforståelse.

Sprogforstyrrelser er en af de mest almindelige udviklingsforstyrrelser. Forekomsten af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser anslås at være syv procent og findes i alle samfundslag, både blandt et- og flersprogede personer. Sprogforstyrrelser er ofte arvelige, men de præcise årsager kendes ikke.

Selv om sprogforstyrrelserne altså er meget udbredte, er det kun de færreste, der kender til dem. Derfor er der en risiko for, at mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig bedst muligt.

Dagens eksperter: Jakob Stenz, logopæd ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Greve og formand for Logopædisk Forening, og Louise Weifenbach, audiologopæd ansat ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense.