Hjernekassen på P1 2025

Hjernekassen på P1 den 1. april 2025. Aprilsnar.

Aprilsnar er en gammel tradition, som er kendt mange steder i verden. Hertillands har man kendt til spøgen siden 1600-tallet. I gamle dage handlede det om at få en person til "at løbe" efter noget (sådan som man kender det fra håndværksfag, hvor svendene kunne finde på at sende lærlingen af sted efter en opdigtet genstand) eller for at se noget, som ikke findes.

Begrebet aprilsnar anvendes både om en usandsynlig historie, og om den der er blevet narret.

At aviser forsøger at narre folk med falske nyheder den 1. april, stammer fra omkring år 1900. Siden hen er tv-stationer også hoppet med på vognen med at forsøge at narre befolkningen med en usandsynlig historie denne dag. I de senere år har der været en del debat, om nyhedsmedierne burde droppe at lave aprilsnar, da der i forvejen er en masse information på diverse medier, som ikke er sandfærdigt. Så måske ender det med, at aviser, radio- og tv-stationer stopper med denne spøg.

I udsendelsen vil seniorforsker Caroline Nyvang, Det Kongelige Bibliotek, og ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, Berlingske, gøre os klogere på tradition med aprilsnar - og nej, det er ikke en aprilsnar.

Hjernekassen på P1 sendes tirsdag mellem 10.03-10.59

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 25. marts 2025. Autisme-mødre.

"Det, som i gamle dage gik under betegnelsen autisme, optræder i mange former og varianter, og derfor taler man i dag snarere om et autistisk spektrum. Det autistiske spektrum spænder vidt. I den ene ende optræder udtalte symptomer med bizar adfærd, manglende sprog og nærmest totalt fravær af social kontakt til omverdenen. I den anden ende finder man mennesker, som lever et normalt liv med overkommelige udfordringer. Her kan man i højere grad tale om en anden tankemæssig tilgang til livet, snarere end om symptomer. De mest udtalte tilstande inden for det autistiske spektrum opdages som regel inden treårsalderen, og det samlede billede kan være ret dramatisk med fravær af sprog, udtalte særinteresser og rituelle gentagelser af stereotyp adfærd. Ved de moderate grader er den sociale kontakt nedsat, og der er ofte andre udfordringer til stede. Det kan være et ufuldstændigt sprog, og der kan være indlæringsproblemer og vekslende grader af opmærksomhedsforstyrrelser. I disse tilfælde kan man få et godt liv, men sjældent uden at det kræver forskellige grader af støtteforanstaltninger. De mindst udtalte tilstande inden for det autistiske spektrum opdages som regel senere i skoletiden eller i det tidlige voksenliv. Disse tilstande går også under betegnelsen Aspergers syndrom. Her er de sociale funktioner intakte eller kun lettere forstyrret, og tilstandene optræder ofte uden alvorlige ledsagesymptomer." Fra Frihedens pris - En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2018, side 161-162).

Dagens gæster i Hjernekassen: speciallæge i psykiatri, ph.d. Pernille Darling, Region Sjælland ved Bakkehuset og Center for Evidensbaseret Psykiatri, og psykomotorisk terapeut og pårørende forælder Birgitte Mølgård, samt pårørendementor og forælder, podcaster, forfatter og foredragsholder Dorthe Stieper.

 

Hjernekassen på P1 den 18. marts 2025. At møde verden på knallert.

Dagens gæst er den eventyrlystne Jakob Maagaard, som har tilbragt adskillige timer på sin knallert for blandt andet at komme til Rusland. Han kørte dog ikke den lige vej, men som han skriver i en mail til Hjernekassen, så kørte han "helt ned til Det Kaspiske Hav, Armenien, Turkmenistan, og så op gennem Kasakhstans stepper til Rusland sydfra".

Turen til Rusland er den tredje knallertrejse, Jakob Maagaard har været af sted på. Den første lange køretur på en let motorcykel gik til Iran og den anden til Syrien. Selv om rejserne er foregået på knallert, er Jakob Maagaard ikke god til selv at reparerer køretøjet, når noget går i stykker. Til gengæld er han "god til at modtage hjælp", som han selv udtrykker det.

Når Jakob Maagaard ikke rejser rundt på knallert i lande fjernt fra Danmark, bor og arbejder han i landkollektivet De Sydvendte Spande, der ligger på Fyn, og holder foredrag om sine rejser.

 

Hjernekassen på P1 den 11. marts 2025. Eksamensangst.

Før vi ved af det, er det atter eksamenstid, hvor landets mange studerende skal vise, at de har forstået det, de har lært.

Det er en periode, hvor mange føler sig stresset, nervøse og ængstelige. Kan jeg nå at få læst eksamenspensummet? Vil jeg kunne besvare eksamensspørgsmålet? Får jeg en god karakter? Faktisk er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, hvis du har det på denne måde. Det viser, at du tager din uddannelse alvorligt og er parat til at yde den ekstra indsats, det kræver, at arbejde målrettet mod eksamenerne.

Her vil jeg komme med nogle enkelte råd, hvis du er en af dem, som synes, det kan være svært at overskue, hvordan du bedst kommer gennem eksamensperioden.

Før du går i gang med at læse eksamenspensummet, forsøg at skabe dig et overblik over, hvor meget du skal have læst, hvor svært er det, og hvor lang tid du har til at få læst og skrevet notater til stoffet. Lav en realistisk læseplan (hvis nødvendigt revurder den undervejs i forløbet). Husk, det er vigtigt at indlægge små pauser, når du studerer. Ingen kan sidde og læse koncentreret otte timer i træk. Hold gerne en lidt længere pause midt i læseperioden, hvor du kommer ud og får noget frisk luft og bevæget dig, da det er med til at give dig fornyet energi.

Sørg for at få din nattesøvn, for at kunne arbejde koncentreret i læseferien er man nødt til at være udhvilet og ligeså for at kunne præstere under eksamen. Desuden indikerer hjerneforskningsstudier, at det er under søvnen, at det, vi har lært, mens vi var vågne, transporteres fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.

Sørg for at din hjerne (og krop) får god nærig, en solid rugbrødsmad holder dig godt kørende gennem længere tid end slik og chokolade. Med en rugbrødmad vil dit blodsukker holde sig stabilt, mens de søde sager får det til at stige hurtigt, men det falder lige så hurtigt igen. Desuden er det vigtigt at sørge for at få rigeligt med væske (vand, te/kaffe, men ikke alkohol), især på varme sommerdage for at undgå dehydrering.

Sidst, men ikke mindst, beløn dig selv en gang om dagen med at lave noget helt andet f.eks. sæt dig i en park og nyd en is :)

I udsendelsen belyser Liza Marie Johnson, leder af Rådgivningen, Psykiatrifonden, og psykolog, ph.d. Malene Clemmensen, Studenterrådgivningen, hvordan man bedst håndterer eksamensangst.

 

Hjernekassen på P1 den 4. marts 2025. Enzymer.

Uden enzymer, intet liv. Hvert sekund sker der tusindvis af biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Disse reaktioner sker ved hjælp af enzymer, som katalyser og hurtiggør kemiske reaktioner og sikrer, at resultatet er altid det samme.

De fleste kemiske reaktioner, som sker i levende organismer, ville ikke kunne forløbe uden enzymernes katalytiske effekt; for eksempel i fordøjelsen, hvor enzymer bruges til at spalte store molekyler i maden til mindre molekyler (se evt. Hjernekassen-teksten Fordøjelsessystemet den 1. februar 2021).

Enzymer er så at sige kemiens motorer i levende organismer. Uden enzymer ville de kemiske reaktioner i kroppen være for langsomme, og vi kunne slet ikke eksistere. Noget lignende gør sig gældende for samfundet, som vi kender det i dag.

I industrien anvendes enzymernes katalytiske effekt i fødevarer (f.eks. plantemargarine hvor fyldende planteolier omdannes til et smørlignende, fast stof) og moderne husholdningsartikler (f.eks. vaskemidler hvor tøjets skidt og fedt opløses ved lavere temperaturer, end tidligere vaskemidler var i stand til), hvilket man vil kunne høre mere om i udsendelsen med kemiingeniør Lone Dybdal Nilsson og kemiingeniør Kristian Bertel Rømer Mørkeberg Krogh, der begge er ansat i Novonesis.

 

Hjernekassen på P1 den 25. februar 2025. Tegning.

For næsten 12 år siden (den 27. maj 2013) havde Hjernekassen besøg af arkitekt, fotograf Jens Frederiksen, som blandt andet fortalte om de begrænsninger, han oplever, når han forsøger at gengive "virkeligheden" gennem en tegning. Når det alligevel lykkedes at få skabt noget, som er genkendeligt for os mennesker, skyldes det, at vi med vores forestillingsevne er i stand til at udfylde hullerne, så vi kan få nogle streger på et stykke papir til at ligne eksempelvis et hus.

I udsendelsen spurgte jeg Jens Frederiksen, om han kunne lære mig at tegne, og han svarede "muligvis". Spørgsmålet har åbenbart ligget og rumsteret i hans hjerne lige siden, for han har foreslået en udsendelse, hvor vi beskæftiger os med netop dette spørgsmål. I sin mail skriver Jens Frederiksen blandt andet: "Hvorfor er det så svært at tegne noget 'som man ser det', hvad er det i vores synssans, som står i vejen? Hvordan kommer vi uden om det, og hvad skal der til, for at vi kan oversætte synsindtrykket til tegning?"

Foruden Jens Frederiksen er billedkunstner, studielektor Helle Mie Hellesen, Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering, og arkitekt, lektor emeritus Steen Ejlers, Det Kongelige Akademi, i studiet.

For supplerende information om dagens emne se Hjernekassen-teksten den 19. juni 2017 og lyt til udsendelsen om tegning.

 

Hjernekassen på P1 den 18. februar 2025. Miljø-DNA.

I dokumentarprogrammet Jagten på verdens ældste DNA (DR) udtaler dagens gæst i Hjernekassen, Eske Willerslev, at evolution er den kraft, der adskiller os fra alle andre levende væsener, men også den kraft, som forbinder os med alle andre levende væsener på Jorden. Og han forklarer, hvordan environmental DNA (miljø-DNA - det vil sige dna fundet i jord) kan hjælpe os til en bedre forståelse af fortiden.

Professor  Eske Willerslev, Centre for GeoGenetics, Københavns Universitet, har fundet ud af, at forhistorisk dna kan overleve meget længere end hidtil antaget. Hvilket bl.a. har betydet, at Willerslev i tæt samarbejde med andre dna-forskere har fundet ud af, at det højst sandsynligt var klimaforandringer, der forårsagende den sidste istids dyrs uddøen. Willerslev anser det for yderst vigtig viden, fordi det fortæller os, vores nuværende klimaforandringer kan have katastrofale konsekvenser for såvel plante- som dyrelivet.

Eske Willerslev beskriver ligeledes sin forskning og tanker i bogen med samme navn som dokumentarprogrammet Jagten på verdens ældste DNA (Gyldendal 2023 - skrevet af Ditte Maria Søgaard).

For supplerende information om Eske Willerslev se Hjernekassen-teksten fra den 14. oktober 2013 og den 8. juni 2015 samt lyt til udsendelserne.

 

Hjernekassen på P1 den 11. februar 2025. Skam.

Dagens gæst, cand.psych. Krista Korsholm Bojesen, skelner i sin bog Skam (Bibelselskabets Forlag 2017) mellem skyld og skam. Kort sagt er skyld en følelse af at have gjort noget forkert, mens skam er følelsen af at være forkert på grund af det, man har gjort. Eller sagt med lidt andre ord: Skyld handler om gøren (en forkert handling, som man kan vælge at rette op på), mens skam handler om væren (en følelse af at være grundlæggende forkert, og dermed er det svært at gøre noget ved det).

Professor Carsten Stage udtrykker det således i sin bog Skam: "Hvis vi skal skelne, så binder skyld sig til konkrete handlinger i modsætning til skam, som knytter sig til et menneskes identitet." (Tænkepauser, Aarhus Universitets Forlag 2019).

Lyt til udsendelsen og hør min spændende samtale med Krista Korsholm Bojesen om skyld og skam.

 

Hjernekassen på P1 den 4. februar 2025. Ensomhed.

Ensomhed kan defineres som en følelse, der opstår, når der er en uoverensstemmelse mellem ens faktiske sociale relationer og ens ønskede sociale relationer. Derfor vil nogle føle sig ensomme, når de er alene, mens andre vil føle sig ensomme, når de er sammen med andre.

Alle har i perioder prøvet at føle sig ensomme. Følelsen af ensomhed opstår ofte, når der sker en ændring i ens liv, som gør, at man ikke længere har den eller de sociale relationer, man plejede at have.

Eksperterne i Hjernekassen er professor Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og kultursociolog, direktør, forskningsleder Christine E. Swane, Fonden Ensomme Gamles Værn.

For supplerende information om ensomhed læs Hjernekassen-teksten og lyt til udsendelsen Ensomme Unge fra den 2. november 2015.

 

Hjernekassen på P1 den 28. januar 2025. Kunsten og de syv sanser.

I forbindelse med kunstudstillingen  Som et møl mod flammen. Bigum & Willumsen, der kunne ses i 2024, beskrev Martin Bigum kunstnerlivet og den kunstneriske skaben: "Som et møl mod flammen. Sådan kan det vist bedst beskrives, dét at lave kunst. Man laver sin kunst, uden at nogen beder én om det. Jeg kan næsten høre den knitren, svitsen, pludselige opblussen og uigenkaldelige brænden-op, der indtræffer, når møllet lokkes af vægens dansende flamme og flyver ind i den. Og så alligevel ikke. For modsat møllet brænder ikke alle kunstnere op. Nogle kommer hele ud på den anden side som en Fugl Phønix, eller en Pegasus."

I 2015 besøgte Hjernekassen den alsidig billedkunstner Martin Bigum i hans atelier på Frederiksberg, denne gang besøger han os i vores radiostudie på Amager. I udsendelsen taler vi om, hvordan lugte-, smags-, syns-, høre-, ligevægts- og følesansen samt den proprioceptive sans kommer til udtryk, når han maler sine billeder.

For supplerende information læs Hjernekassen-teksten og lyt til udsendelsen med Martin Bigum den 10. august 2015.

Hjernekassen på P1 den 21. januar 2025. Hjerneforskning.

Når man betragter den fysiske menneskehjerne, kan det være svært at fatte, at det er fra denne fedtklump, vores kropsfunktioner styres, og vores handlinger og tanker udspringer.

Hjernen er et komplekst og gådefuldt organ. For at kunne forske i hjernen er vi nødt til at bruge det selv samme organ. Hjernen er det eneste organ, der kan forske i sig selv.

Selv om der bliver forsket intensivt i hjernen, og vi ved langt mere i dag, end dengang jeg var ung, er der fortsat rigtig meget, som vi ikke ved om hjernen.

Men mere viden om hjernen er uomgængelig, hvis vi skal blive bedre til at afhjælpe sygdomme i hjernen, udviklingsforstyrrelser og mentale ubalancer.

En forståelse af, hvad der sker i hjernen, når tingene ikke fungerer, som de skal, er direkte afhængig af en forståelse af den raske hjernes funktion.

Dagens gæster: professor, dr.med. Martin Lauritzen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og professor emeritus, dr.med. Albert Gjedde, Aarhus Universitet.

Hjernekassen på P1 den 14. januar 2025. Spørge Jørgen og Lakserytteren.

Denne gang har Hjernekassen besøg af YouTubere og vidensformidlere Kristina Øland Iskov og Jørgen Bjørn Hansen, som sammen har YouTube-kanalen Spørge Jørgen. De beskriver deres kanal med ordene: "Spørge Jørgen udforsker verden og stiller spørgsmål til alt mellem himmel og hav i en række videoer, du aldrig har set magen til før!"

I efteråret 2024 var jeg selv gæst i Spørge Jørgen, hvor jeg blev vist filmklip om hjerner (bl.a. Soul, Eternal Sunshine of a Spotless Mind og Spider-Man - Far from Home), som jeg skulle reagere på. Det vil sige, jeg skulle bedømme troværdigheden af filmenes fremstilling af dyre-, menneske- og fiktive figurers hjerner på en skala fra 1-10 - vel at mærke efter at have begrundet om fremstillingen var realistisk eller ej.

Vi har også besøg af CEO, CO-founder af Flimmer og YouTuber Rasmus Kolbe beskriver sin YouTube-kanal Lakserytteren med ordene: "Jeg elsker at tegne og prøver at inspirere dig til at blive lidt mere kreativ med tegnevideoer, DIY's og tutorials - og så fortæller jeg en masse dårlige jokes på samme tid."

YouYube-kanalen Spørge Jørgen henvender sig til større børn og unge, og Lakserytteren henvender sig til yngre børn.

I udsendelsen taler vi blandt andet om, hvordan man skaber gode videoer til børn og unge.

 

Hjernekassen på P1 den 7. januar 2025. Rock som kulturarv.

Det Danske Rockakademi blev stiftet i 2003 af Peter Ingemann, Hans Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Leif Skov, Flemming Madsen, Torben Bille, Marie Frank, Jørgen Olsen og Anne Linnet med henblik på at passe på den danske rockhistorie "… så fremtidens generationer ikke glemmer, hvor vi kommer fra. Vi vil sørge for, at musikkens pionerer, skabere som udøvere, hædres inden det bliver for sent".

Rockakademiet arbejder i dag på forskellig vis for at musik ligesom i 1950-60'erne vil kunne organiseres af almindelige mennesker og komme ud i alle kroge af Danmark.

Rockakademiet ønsker også at hjælpe musikere på tværs af generationer til at lære af hinanden ved at "… de unge leje en dinosaur - og de ældre blive tørret bag ørene af en teenager".

Jeg har selv haft den store ære og fornøjelse at være med til Det Danske Rockakademis Hæderspriskoncert 2024, som fandt sted i Amager Bio den 29. september. Jeg var blevet bedt om at sige et par ord i forbindelse med Johnny Reimars udnævnelse som æresmedlem af akademiet. De øvrige kunstner, som blev udnævnt som æresmedlemmer i 2024, var Kenneth Bager, Kira Skov, Jørgen Olsen og Margrethe Björklund. Årets hæderspriser gik til Sebastian og Lis Sørensen.

Til arrangementet mødte jeg blandt andre forperson Flemming Madsen, Det Danske Rockakademi, som medvirker i dagens udsendelse Rock som kulturarv sammen med professor Morten Michelsen, Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab, Aarhus Universitet.

Ovenstående citater er fra Det Danske Rockakademis hjemmeside.

For supplerende information se Hjernekassen-teksten og lyt til udsendelsen med Johnny Reimar den 21. november 2023.