Hjernekassen på P1 2023-2024

Hjernekassen på P1 den 18. juni 2024. Grundtvigs psykiatriske udfordringer.

Dagens gæster, lektor Sune Auken og lektor Jes Fabricius Møller, har begge i adskillige år beskæftiget sig med præst, digter, forfatter, historiker Nicolai Frederik Severin Grundtvigs liv og levned (1783-1872).

N.F.S. Grundtvig er en af de skelsættende tænkere i danmarkshistorien, og hans tankegods og idéer har på forskellig vis præget vores kultur gennem de sidste århundreder.

Grundtvig havde perioder i sit liv med mentale udfordringer. Ingen ved med sikkerhed, hvad Grundtvig fejlede, men efter Grundtvigs død er der blevet stillet forskellige diagnoser; ofte diagnosen bipolar lidelse eller maniodepressiv, som man tidligere betegnede sygdommen.

Lyt til dagens udsendelse og hør, hvad lektor Sune Auken, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, lektor Jes Fabricius Møller, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, samt formand for bestyrelsen for Grundtvigs Mindestuer og formand for Grundtvig-Selskabet, har at sige om Grundtvigs psykiatriske udfordringer.

Hjernekassen på P1 sendes tirsdag mellem 10.03-10.59

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 11. juni 2024. Ergoterapi.

Vi ønsker alle en tilværelse, hvor vi er i stand til at klare hverdagen selv. Men nogle gange kan der på grund af funktionsnedsættelse være behov for hjælp fra en ergoterapeut til at finde ud af, hvordan man bedst klarer de daglige gøremål.

Ergoterapeuten ser det enkelte menneskes udfordringer og skaber individuelle løsninger for at genvinde eller kompensere for en aktivitetsbegrænsning eller nedsat funktionsevne. Ergoterapeuten hjælper den enkelte til at blive så selvhjulpen som muligt, uanset om der er tale om et barn eller en voksen.

Medvirkende i udsendelsen: adjunkt, cand.san.ergo. Nanna Louise Kjær, ergoterapeutstuderende Helene Roager Jacobsen og adjunkt, ph.d. Line Nørgaard Remmen, alle ved Ergoterapeutuddannelsen UC SYD.

 

Hjernekassen på P1 den 4. juni 2024. Spækhugger.

Spækhuggeren er navnet på en populær sejlbåd, der beskrives som sejlbåden til det hele, eftersom båden er beregnet til såvel kapsejlads som udflugter med familie og venner. Spækhuggeren blev konstrueret i 1969 af bådebyggerlærlingen Peter Bruun, som samme år blev nummer 2 i sin båd i kapsejladsen Sjælland Rundt. Sejlbåden blev efterfølgende sat i produktion og har siden 1970'erne været en af de største salgs- og sejlersucceser i dansk sejlsportshistorie.

I dag findes den 7,44 m lange og 2,33 m brede Spækhugger-båd med en vægt på 2280 kg i næsten alle danske sejlklubber.

Dagens eksperter er studerende, olympisk sejler Marie Thusgaard Olsen, pensioneret speciallæge, sejlsportsmand Søren Due Olsen og praktiserende læge, formand i Spækhuggerklubben Jesper Andersen.

 

Hjernekassen på P1 den 28. maj 2024. Danmarks veteraner.

Den 9. april 2024 i udsendelsen Krig og fred med pensioneret brigadegeneral Carsten Rasmussen, som i dag arbejder som forfatter, foredragsholder, gæsteforelæser ved NATO DefenseCollege (Rom), senioranalytiker ved Institut for Militær Analyse, næstformand for Danmarks Veteraner & Veteranstøtten, nåede vi ikke alt det, vi gerne ville. Derfor har vi atter besøg af Carsten Rasmussen for at høre mere om de danske soldaters indsats for en fredeligere verden, og hvordan det påvirker deres tilværelse.

Desuden har vi besøg af konstabel, billedkunstner Mads Kjær, som var udsendt til Afghanistan i 2009, hvor han blev ramt af en bombe blot tre uger efter udsendelsen.

I programmet taler vi bl.a. om, hvordan det er at være udsendt til krigsområder og komme hjem igen. Og hvilken hjælp og støtte veteranerne har mulighed for at få til at bearbejde de traumer, krigsoplevelserne kan give.

 

Hjernekassen på P1 den 21. maj 2024. Undergrund og grundvand.

I denne udsendelse medvirker tre eksperter:

Lektor Søren Munch Kristensen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, som beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker påvirker og påvirkes af miljøet omkring os i fortiden, nutiden og fremtiden. I sin forskning trækker han på viden fra geoscience, arkæologi, biologi og folkesundhedsvidenskab for bedre at forstå, hvordan vi mennesker interagerer med naturen.

Walter Brüsch, derhar været grundvandsfaglig chef ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og gennem sit virke dér har han været med til at udgive årlige rapporter med målinger af pesticidrester i grundvandet. I dag er han politiskrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, hvor han kæmper for rent drikkevand.

Museumsinspektør, retsarkæolog Lars Krants, Moesgaard Museum, som også medvirkede i Hjernekassen-programmet om retsarkæologi den 27. februar 2024.

 

Hjernekassen på P1 den 14. maj 2024. Vandring.

Dagens gæst, direktør Dorthe Carlsen, Carlsen Com, fik for år tilbage idéen om at vandre fra Viborg til Rom. Dorthe Carlsen havde allerede vandret i flere år bl.a. ved at tage på vandreture i udlandet, såsom Italien, Schweiz og Frankrig.

For at kunne gøre idéen om at vandre hele vejen til Rom til virkelighed har det været nødvendigt at lade den 2000 km lange strækning foregå i etaper.

En af de ting, som den glade vandrer oplever på de lange gåture, er, at være fuldstændig til stede i nuet: at hun kun ser og hører lige netop dét, der er i de nære omgivelser.

 

Hjernekassen på P1 den 7. maj 2024. Amagerdrengen.

Som barn drømte Brian Holm (f. 1962) ikke om en dag at blive professionel cykelrytter. Da han som niårig meldte sig ind i Amager Cykel Ring, var det for kammeratskabets skyld. Cykelsporten blev først rigtig alvor i 1979, hvor klubben ansatte den tidligere verdensmester Leif Mortensen som træner, og først herefter begynder Brian Holm at vinde cykelløb. De kommende år stod på hård træning hver dag efter endt arbejdsdag som murerlærling. Springet til en karriere som professionel cykelrytter tog han i 1986, hvor han flyttede til Frankrig og efterfølgende til Belgien, selv om løn- og boligforhold var meget ringe for unge håbefulde cykelryttere. Trods en tilværelse med benhård arbejdsdisciplin, masser af afsavn og flere alvorlige ulykker fortsatte Brian Holm livet som professionel cykelrytter i udlandet i 16 år. Efter karrieren som cykelrytter har Brian Holm bl.a. været sportsdirektør, cykelkommentator i fjernsynet og byrådsmedlem på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti.

I udsendelsen fortæller Brian Holm om sin hårde opvækst på Amager i 1960-70'erne, og hvilke begivenheder der blev skelsættende for hans fremtidige liv. Han deler desuden sine tanker om forskellen på at være ung dengang og nu.

 

Hjernekassen på P1 den 30. april 2024. Kunstig intelligens.

Hvad er ChatGPT?

Her er ChatGPTs svar: "ChatGPT er en form for kunstig intelligens (AI), der er blevet udviklet af OpenAI. Det er en videreudvikling af den kendte GPT (Generative Pre-training Transformer) AI, der er kendt for sin evne til at generere meningsfuld tekst baseret på en given prompt. ChatGPT er specifikt designet til at kunne simulere samtaler og interagere med mennesker på en naturlig måde. Den kan anvendes til en lang række formål, såsom at simulere samtaler med kundeservice, assistere med at skrive e-mails eller beskeder, eller fungere som en chatbot på en hjemmeside. ChatGPT kan også trænes til at udføre specifikke opgaver, f.eks. at give vejledning eller besvare spørgsmål om et bestemt emne.

En af de store fordele ved ChatGPT er, at den er i stand til at lære og forbedre sig selv over tid. Den analyserer samtaler med mennesker og lærer af de svar, den får. Dette gør den bedre til at forstå og reagere på spørgsmål og kommentarer fra mennesker samt til at generere meningsfuld tekst.

Selvom ChatGPT er lovende, har den også udfordringer. For eksempel skal den forstå og reagere på komplekst sprog og menneskers følelser. På trods af disse udfordringer har ChatGPT potentiale til at revolutionere måden, vi interagerer med kunstig intelligens på."

Dagens eksperter: lektor Maja Bruun, Pædagogisk Antropologi, Aarhus Universitet, og lektor Thomas Bolander, Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

 

Hjernekassen på P1 den 23. april 2024. Filmens virkemidler.

Filminstruktør, forfatter Martin Schmidt, som medvirkede i programmet Gys på hjernen sendt den 27. marts 2017, har kontaktet os og foreslået, at vi laver et program om filmens virkemidler.

Martin Schmidt har instrueret film og tv-serier i forskellige genrer rettet imod større børn, unge og voksne.

Som filminstruktør og forfatter er han, og dem han arbejder sammen med, gennem hele arbejdsprocessen fokuseret på, hvordan de bedst rammer det publikum, de ønsker at få i tale.

Som Martin Schmidt udtrykker det: "Hvis vi ikke konstant holder øjet på bolden, risikerer vi at ramme forkert og måske endda placere vores projekt imellem to stole, hvilket vil være lig med en fiasko."

I udsendelsen fortæller Martin Schmidt om de filmiske og fortællemæssige virkemidler, som anvendes inden for forskellige filmgenrer.

Film- og tv-redaktør Christian Monggaard, Dagbladet Information, medvirker også i udsendelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 16. april 2024. Skovbørnehave.

Grundpillerne i Skovbørnehaven Livet i Humlebæk er: tid, nærvær og fordybelse. Medejer, pædagogisk leder Nina Farbmacher og medejer, administrativ leder Kira Ursem, som begge deltager i udsendelsen, samt den privatdrevne skovbørnehaves øvrige medarbejder mener, at den bedste måde at skabe tillidsfulde, trygge og robuste børn, er ved at se, høre og forstå, hvad børnene finder interessant og gennem leg undersøge det sammen med dem. For det medvirker til, at børnene oplever sig selv som en uundværlig del af fællesskabet.

Børnehaven, som har plads til 25 børn i alderen 2,8-5 år, finder det ligeledes vigtigt, at børnene lærer, at de er vigtige i et større fællesskab; f.eks. ved at besøge det lokale plejecenter, hvor børnene mærker, at deres besøg skaber glæde og smil.

I udsendelsen deltager desuden Jacob Gram Alsing, der som forælder har valgt at lade sit yngste barn blive passet i skovbørnehaven Livet på grund af stedets værdier.

 

Hjernekassen på P1 den 9. april 2024. Krig og fred.

I denne udsendelse taler jeg med Carsten Rasmussen, som har været brigadegeneral i den danske hær med udsendelser til henholdsvis Bosnien-Herzegovina og Afghanistan samt været forsvarsattaché i Polen, Kina, Sydkorea og Rusland. I dag er Carsten Rasmussen næstformand i landsforeningen Danmarks Veteraner & Veteranstøtten, hvor han arbejder for, at alle Rigsfællesskabets veteraner får den anerkendelse, de fortjener, og den støtte, de har behov for. Desuden er han tilknyttet det politisk uafhængige Institut for Militær Analyse samt forfatter, foredragsholder og debattør.

I udsendelsen kommer Carsten Rasmussen ind på sit arbejde i militæret i ind- og udland.

 

Hjernekassen på P1 den 2. april 2024. ALS.

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en sjælden neurodegenerativ sygdom. Omkring 400 personer i Danmark er diagnoseret med ALS, og antallet af nye tilfælde er ca. 150 om året. ALS rammer hyppigst i aldersgruppen over 50 år, og sygdommen rammer mænd lidt oftere end kvinder. De flest dør ca. 3-5 år efter, at diagnosen er blevet stillet. Årsagen til ALS er endnu ukendt, men ca. 10 procent har en arvelig form for ALS, og deres forventede levetiden er længere; ca. 10-15 år efter at diagnosen er blevet stillet.

ALS angriber og dræber de motoriske neuroner (nerveceller) i hjernen, hjernestammen og rygmarven. Det betyder, at færre signaler når ud til musklerne, som styrer bevægelser, og man får sværere ved at bevæge arme og ben, tale, tygge, synke og trække vejret.

Forskning i ALS, er utrolig vigtig, eftersom der på nuværende tidspunkt desværre ikke findes nogen behandling, som kan helbrede eller stoppe sygdommens udvikling.

Medvirkende i programmet: speciallæge Anna Friis-Hansen, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, og fysioterapeut Christian Valentin Krabbe, Hvidovre Fysioterapi & Rygskole, samt lektor og gymnasievejleder Inger Belling Olsen, Virum Gymnasium, som fik stillet diagnosen ALS i 2023.

 

Hjernekassen på P1 den 26. marts 2024. Hybridskole.

På Struer Statsgymnasium har de studerende mulighed for at vælge mellem syv forskellige uddannelsesspor. Skolen har siden 2008 udbudt både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser samt 10. klasse.

Men Struer Statsgymnasium er blot én af de mange uddannelsesinstitutioner i tyndt befolkede områder, som risikerer at måtte lukke på grund af besparelser. Dagens gæst, Mads Brinkmann Pedersen, rektor ved Struer Statsgymnasium, mener, det er vigtigt, at landdistrikternes unge har et reelt valg mellem at tage en uddannelse på et lokalt gymnasium eller et gymnasium i en større by.

Rektoren frygter, at hvis de mindre lokale gymnasier lukker, så de unge fra landdistrikterne vil være nødsaget til at læse videre i de større byer, kan det medføre at færre unge får en ungdomsuddannelse, eftersom de unge ikke vil kunne overskue en hverdag, hvor de vil skulle bruge 12 timer på skole og transporttid.


Hjernekassen på P1 den 19. marts 2024. Stroke.

Hvert år rammes ca. 12.000 overvejende ældre danskere af et stroke (også kaldet apopleksi eller slagtilfælde). 85 procent af alle tilfælde af stroke skyldes en blodprop i hjernen, mens de resterende 15 procent tilfælde skyldes en blødning i hjernen.

En blodprop eller blødning i hjernen forhindrer hjernen i at få tilstrækkelig ilt og næring. Ved en blodprop i en af hjernens blodårer (arterier) forhindres blodet i at strømme til en del af hjernen. Det medfører nedsat blodtilførsel i et mindre eller større hjerneområde, som kan føre til en begyndende celledød i dette område. En blødning i hjernen opstår, hvis der går hul på en blodåre, hvilket medfører, at det område, blodåren forsynede, ikke længere får nok blod og energi, som kan føre til en begyndende celledød i området.

Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark (3.300 årligt) og den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap. Stroke kan føre til mange forskellige, ofte alvorlige, fysiske og mentale handicaps. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne på et stroke - lammelse i ansigtet eller dele af kroppen, talebesvær, koordinations- og balanceproblemer - så man kan reagere hurtigt og få den rette behandling i tide.

Forebyggelse af storke gøres bedst ved at spise sundt og varieret (hold igen med saltet og drik alkohol med måde), lade være med at ryge, motionere regelmæssigt, få tjekket blodtryk, puls og kolesteroltal, de tre sidste råd gælder særligt, hvis man er over 65 år.

Dagens eksperter: professor Christina Kruuse, Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Neurocentret, Rigshospitalet, og direktør Birgitte Hysse Forchhammer, Hjernesagen.

 

Hjernekassen på P1 den 12. marts 2024. Fiskeri og trawl.

Havet dækker over 70 procent af jordkloden. Desværre står det ikke så godt til under havets overflade på grund af havforurening og overfiskeri.

Omkring 80 procent af havforureningen kommer fra landjorden; fra ubehandlet spildevand, forurening fra landbruget og plastic. Det forsurer havene, hvilket skaber fødemangel, iltsvind og andre forstyrrelser i havets økosystem, som kan slå fisk og andre havdyr ihjel.

Fisk er en vigtig proteinkilde i vores kost og en indkomstkilde for millioner af mennesker verden over. I dag fanges ca. 30 procent flere fisk, end fiskebestandene kan nå at reproducere, hvilket betyder, at vi er ved at tømme havene for fisk.

Derfor er det vigtigt med internationale aftaler for at sikre en genopretning af havenes økosystemer samt bæredygtigt fiskeri, så der også i fremtiden kan komme fisk på bordet.

Dagens eksperter: kurator Lars Skou Olsen, Den Blå Planet, og lektor, kurator Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 5. marts 2024. Krig i jernalderen.

Omkring år 205 e.v.t. blev en hel hærs ejendele ofret til en krigsgud i en sø i Illerup Ådal ved Skanderborg. Det, arkæologer forestiller sig kunne være sket forud for ofringen, er, at der er foregået et voldsomt slag mellem en indtrængende fremmed hær på omkring 1000 mand og de lokale høvdinges krigere.

Krigsbytteofringen i Illerup Ådal er den største, vi i Skandinavien har kendskab til fra den romerske jernalder. Arkæologer har fundet ca. 22.000 stumper af spyd, sværd, lanser og skjold, som er blevet gennemanalyseret og bearbejdet for at få mere viden om datidens krige.

Fundet fra den store våbenofring befinder sig på Moesgaard Museum, hvor dagens ekspert i Hjernekassen, seniorforsker Xenia Pauli Jensen, er ansat.

For supplerende information om jernalderen se Hjernekassen-teksten fra den 12. september 2016.

 

Hjernekassen på P1 den 27. februar 2024. Retsarkæologi.

De fleste af os forbinder nok mest arkæologi med fund af levn, som kan fortælle os noget om, hvordan vores forfædre og -mødre levede langt tilbage i tiden.

De metoder, arkæologerne anvender i deres arbejde med fortiden, kan også anvendes til at hjælpe til med opklaring af nutidige forbrydelser f.eks. krigsforbrydelser.

Herhjemme har Rigspolitiet et samarbejde med Moesgaard Museum, som museumsinspektør og retsarkæolog Lars Krantsi dagens udsendelse giver os et indblik i.

Lars Krants har arbejdet sammen med politiet iflereår, og selv om han godt kan lide det daglige arbejde på museet, er han glad for at kunne hjælpe politiet med at opklare forbrydelser.

 

Hjernekassen på P1 den 20. februar 2024. Folkeskolelærer.

Den danske folkeskole mangler uddannede lærere. I artiklen Hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, forklarer Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening, at når lærere bliver spurgt, hvad der fik dem til at kaste håndklædet i ringen, svarer de ofte, at rammerne gør det umuligt for dem at være den lærer, de gerne vil være. (Danmarks Lærerforenings hjemmeside den 25. maj 2023).

Den ene af dagens gæster, lærer Lars Bechager, Skolen på Islands Brygge, mener, at mange erfarne lærere har forladt folkeskolen, fordi de har følt sig utilstrækkelige i inklusionsopgaven, og at mange nyuddannede lærere af præcis samme årsag vælger et karriereskift efter blot to år i folkeskolen.

I udsendelsen medvirker desuden lærer Nina Dalgas, Skolen på La Cours Vej, som fortæller om, hvad det egentlig indebærer at være folkeskolelærer i dag - hvad der er godt, og hvad der er svært.

 

Hjernekassen på P1 den 13. februar 2024. Inflammatoriske tarmsygdomme.

Siden 2021 har dagens gæst, professor Tine Jess, Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), Aalborg Universitet København, ledet et forskningsprojekt, som har forsøgt at skabe en grundlæggende forståelse for, hvordan inflammatoriske tarmsygdomme (IBD - inflammatory bowel disease) - kendt som Crohns sygdom og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) - opstår og udvikler sig.

Årsagen til de inflammatoriske sygdommene er ukendt, men de er begge karakteriseret ved en betændelsesreaktion (inflammation) i tarmslimhinden, uden at der kan påvises sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter.

Over 53.000 danskere lever med disse kroniske tarmsygdomme med symptomer som mavesmerter, diarre og blødninger, der ofte fører til kirurgisk fjernelse af dele af tarmen.

 

Hjernekassen på P1 den 6. februar 2024. Marinebiologi - akvariefisk.

Guldfisk er langt klogere, end man umiddelbart skulle tro. Her er blot nogle af de ting, en guldfisk kan. Den kan lære at forbinde et signal, f.eks. en lysstråle, med, at nu kommer der mad, den kan skelne mellem forskelligt farvede genstande og huske, hvilke genstande der er fodersteder, og hvilke der ikke er det. Og alt det her er noget, guldfisken kan huske i op til et år. Guldfisk har en superhukommelse, og de tænker sig om. Guldfisk bruger pejlemærker til at finde vej til deres fodersteder, og de kan lære at finde gennem labyrinter og vil ofte vælge den korteste vej, selv om det kræver, at de benytter sig af ukendte genveje. De er nysgerrige og bemærker generelt, hvis der sker ændringer i deres omgivelser.

Vi har atter besøg af kurator, udstillingschef Lars Skou Olsen (aka Congo-Lars), Den Blå Planet, som medvirkede i Hjernekassen den 3. august 2020 i programmet om saltvandsakvarier.

 

Hjernekassen på P1 den 30. januar 2024. Neandertaler.

Tag i denne udsendelse med på en rejse tilbage i tiden med Trine Kellberg Nielsen, arkæolog, lektor ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet, og afdelingsleder på Moesgaard Museum, som deler den nyeste viden om vores nærmeste uddøde slægtning Homo neanderthalensis - neandertalmennesket.

Neandertalerne levede i over 300.000 år i Eurasien (Europa og Asien). De udviklede sig sandsynligvis fra Homo heidelbergensis, og de har vist sig at have været langt mere intelligente, tilpasningsdygtige og innovative, end vi tidligere troede. Den adfærd neandertalerne har haft, har mindet meget om den, vi Homo sapiens selv havde dengang. Det vil sige, at neandertalerne har været langt mere lig os, end vi forestillede os.

Kortlægning af neandertalernes dna viser, at 99,7 procent af neandertalernes dna er identisk med det moderne menneskes. Og at der mange gange har været tæt fysisk kontakt mellem de to menneskegrupper, idet de har efterladt sig spor i hinandens dna-materiale.

 

Hjernekassen på P1 den 23. januar 2024. Joannahuset.

Joannahuset er et børne- og ungekrisecenter på Christianshavn i København, hvor personer under 18 år hele døgnet året rundt kan henvende sig, hvis de har behov for hjælp.

Alle børn og unge er velkommen i Joannahuset, uanset hvor de bor i Danmark, eller hvilken situation de står i. Her kan de være anonyme, hvis de ønsker det, og tale med en voksen om deres problemer ved at møde op eller henvende sig telefonisk.

Personalet består af socialrådgivere, pædagoger, jurister, studerende, der f.eks. læser til socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller læge, samt frivillige med forskellige baggrunde.

I Joannahuset lyttes der til, hvad barnet eller den unge har brug for, og alle uanset køn, seksualitet, etnicitet og religion er velkommen.

Det er gratis at benytte Joannahuset, hvor der også er mulighed for at overnatte, hvis man mangler et sted at sove, få noget at spise, tage et bad og få rent tøj samt oplade sin mobiltelefon. Desuden er man velkommen til at tage sine søskende med, hvis de ligeledes står i en vanskelig situation.

Dagens gæster: Hanne Warming, bestyrelsesmedlem i Joannahuset, sociolog og professor ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge, Jette Wilhelmsen, socialrådgiver, leder og stifter af Joannahuset, og Amalie Georg Smistrup, socialfaglig og politisk medarbejder i Joannahuset.

 

Hjernekassen på P1 den 16. januar 2024. Arkæologi og formidling.

Dagens gæst, Pauline Asingh, arkæolog og ledende udstillingsudvikler på Moesgaard Museum, modtog den 9. maj 2023 den største pris inden for arkæologi i Danmark,den prestigefyldte Erik Westerby-prisen på 100.000 kroner, for sin mangeårig formidlingsindsats inden for arkæologi.

Ved prisuddelingen udtalte Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet og formand for Erik Westerby-fondet: "Pauline Asingh har været enormt dygtig til at formidle arkæologien på en nyskabende måde med fængslende fortællinger om fortidens mennesker, som er relevant og interessant for både børn og voksne. Det har medført anmelderros og international hæder, og det er fuldt fortjent, at hun nu modtager Erik Westerby-prisen for sin store indsats for dansk arkæologi."

Den omtalte internationale hæder tilfaldt Moesgaard Museum i 2019, hvor museet blev tildelt specialprisen ved uddelingen af Museum of the Year Award - den ældste og mest prestigefyldte museumspris i Europa - bl.a. for museets "fængslende formidling af menneskets mangfoldighed i tid og rum".

I programmet vil Pauline Asingh med sin store viden gøre os klogere på, hvad de danske arkæologiske fund kan fortælle os om fortiden.

 

Hjernekassen på P1 den 9. januar 2024. Parkinsons sygdom.

Op mod 12.000 danskere lever med Parkinsons sygdom. Sygdommen rammer hovedsagelig ældre, men også yngre mennesker rammes af sygdommen.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, hvilket betyder, at nogle nerveceller (neuroner) i hjernen efterhånden bliver beskadiget.

Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i et lille og afgrænset område dybt i hjernen kaldet substantia nigra. Ødelæggelsen går især ud over de hjerneceller, som udskiller signalstoffet dopamin, det gør, at disse nerveceller ikke længere kan sende signaler til andre nerveceller for at påvirke korpsbevægelser.

Årsagen til Parkinsons sygdom kendes ikke, men er i nogle tilfælde genetisk betinget. Sygdommen kan ikke helbredes, men medicinsk behandling, fysisk træning og andre former for hjælp kan afhjælpe de motoriske og non-motoriske symptomerne, sygdommen kan forårsage. De motoriske symptomer er ofte langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben samt rysten i hvile, og de non-motoriske symptomer kan være glemsomhed, passivitet, depression, søvnforstyrrelser m.m.

I udsendelsen medvirker: neurolog, overlæge Anne-Mette Hejl, Neurologisk Afd. N, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og urmager Jette Oppelstrup, som fik konstateret Parkinsons sygdom i 2017, da hun var i 40'erne.

 

Hjernekassen på P1 den 2. januar 2024. Jellingstenene.

Danmark er et af verdens ældste monarkier. Gorm med tilnavnet den Gamle regnes som stamfar til den danske kongeslægt. Gorm var gift med Thyra Danebod, og da hun døde (ca. 950), lagde han hende i en gravhøj i Jelling i Sydjylland og rejste den lille Jellingsten, hvorpå der står: "Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd." (kumler dvs. minder).

Gorm og Thyras søn Harald Blåtand blev konge efter sin far. Omkring år 965 rejste Harald Blåtand den store runesten i Jelling, som et monument over sine forældre, Gorm og Thyra, og at han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. På runestenen står der: "Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne."

Den store Jellingsten kaldes ofte for "Danmarks dåbsattest", dels på grund af navnet Danmark nævnes i indskriften, dels på grund af stenen er et meget håndgribeligt bevis på trosskiftet.

Få mere viden om disse gamle runesten i udsendelsen med arkæolog Adam Bak, museumsinspektør på Kongernes Jelling, Nationalmuseet.

 

Hjernekassen på P1 den 26. december 2023. Danmarks Nationalbank.

Danmarks Nationalbank (i daglig tale: Nationalbanken) har eksisteret siden 1818, hvor den blev grundlagt for at opretholde et sikkert pengevæsen. Det er fortsat Nationalbankens opgave at opretholde et sikkert pengevæsen, og det arbejder banken for ved at sørge for:

1) Stabile priser i samfundet gennem en fastkurspolitik i forhold til euroen (det vil sige, at ca. 7.5 kroner svarer til 1 euro). Det er smart, eftersom største delen af vores handel foregår med andre EU-land, og en fastkurspolitik sikrer, at købs- og salgspriser ikke påvirkes af vekselkursen.

2) Sikre et stabilt finansielt system, som er robust nok til at modstå stød, uden at det forstyrrer hverdagen. Det sørger Nationalbanken for ved at holde øje med det finansielle system som helhed for at identificere problemer, så det er muligt at forebygge og begrænse risikoen for finansielle kriser, og for at afbøde konsekvenserne, hvis krisen indtræffer.

3) Sikre og effektive gennemførelser af betalinger. Nationalbankens system Kronos2 er det digitale system, som holder pengenes kredsløb i gang og er i spil ved alle danske betalinger.

Dagens eksperter: nationalbankdirektør Signe Krogstrup og vicedirektør og chef for afdelingen for Økonomi og Pengepolitik Thomas Harr fra Danmarks Nationalbank.

 

Hjernekassen på P1 den 19. december 2023. Jul.

Nu har vi altså jul igen, der la´r sig ikke skjule/og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule.

Julen er en stemningsfuld tid, hvortil der knytter sig mange forskellige traditioner, som er med til at bidrage til det, vi hver især forbinder med en rigtig jul.

En tradition, som kendetegner den danske jul, er dansen omkring juletræet, mens vi synger julesalmer eller -sange, der afspejler det, vi forbinder med julen af både religiøs og verdslig karakter.

Juletræet med sin pynt/venter på, vi får begyndt/Aldrig har det vær't så grønt/aldrig har det vær't så kønt!/Og fra selve himlen gled/vist den store stjerne ned!

Julens sangskat består af såvel ældre som nyere salmer og sange fra både ind- og udland. Så selv om vi gladelig synger med, når vi vandrer rundt om træet eller sidder henne i kirken, er det ikke sikkert, vi altid helt forstår, hvad det er, vi synger, specielt når det gælder ældre julesalmer. Eksempelvis dette vers:

Velan, min sjæl, så vær nu glad/og hold din jul i Davids stad/ja, pris din Gud i allen stund/med liflig sang af hjertens grund!

- fra Det kimer nu til julefest af N.F.S. Grundtvig, som han digtede i 1817 med forlæg fra Martin Luthers tyske julesalme Vom Himmel hoch, da komm ich her fra 1535.

Juletraditionen i Hjernekassen med en person, som nok får nogle til at tænke på sangen Jeg så julemanden kysse mor, med alle de børn (syv plus en i vente) han har fået, vil man kunne høre i udsendelsen folde sig ud i vanlig stil, samt Poul Nesgaard og Cecilie Frøkjær, der forsøger at få ham til at falde lidt til ro.

 

Hjernekassen på P1 den 12. december 2023. Beredskabet.

I denne udsendelse taler jeg først med Tim Ole Simonsen, operationschef og indsatslederi Hovedstadens Beredskab, dernæst med Dennis Henriksen, brandmand ved Frederiksberg Brandstation.

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1000 medarbejdere, bestående af blandt andre paramedicinere, brandfolk og dykkere samt ca. 100 frivillige, som efter uddannelse og træning er med til at løse mange forskellige opgaver.

Hovedstadens Beredskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer.Hovedstadens Beredskab dækker over 1 mio. borgere og gæster i kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg og København. Beredskabet er på vagt alle døgnets 24 timer hele året rundt og er ansvarlig for alar

 

Hjernekassen på P1 den 5. december 2023. Opdagelsesrejsende.

Dagens gæst, biolog, tv-vært, videnskabsjournalist og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub Line Friis Frederiksen, har siden hun var barn været interesseret i eventyrere. Fornyelig udkom hendes bog Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser (Gyldendal 2023 - med illustrationer af Claus Darholt), som indeholder 32 korte beretninger om børn, kvinder og mænd fra forskellige lande, som gennem tiderne er rejste ud for at opleve eller opdage det ukendte.

Line Friis Frederiksen har også selv været af sted flere gange. Engang troede hun, at det var nødvendigt at rejse langt væk fra Danmark for at få stillet eventyrlysten, men hun har fundet ud af, at det faktisk også kan lade sig gøre at opleve spændende ting i ens nære omgivelser.

I udsendelsen vil man kunne høre mere om blandt andre Peter Freuchen og Thor Heyerdahl.

For supplerende information om andre, som har udforsket den store vide verden, se Hjernekassen-teksten om Eventyrernes Klub fra den 3. december 2018.

 

Hjernekassen på P1 den 28. november 2023. Skydning.

At tilvejebringe den korrekte grad af koncentration til en given handling, er et ufatteligt kompliceret stykke hjernearbejde, og det er en opgave, hjernen ofte har problemer med at få til at fungere optimalt.

For at blive en god skytte er det vigtigt, at kroppen og sindet er fuldstændig i ro og koncentreret om opgaven for at kunne ramme plet på skiven.

Siden 2012 har nogle af landets skoler i tæt samarbejde med skytteinstruktører i lokale skytteforeninger haft skydeidræt på skoleskemaet. Lærere, forældre - også til børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer - oplevede, at skydetræningen forbedrede børnenes generelle evner til at kunne fokusere og koncentrere sig, og at børnene blev roligere af det.

Ph.d. Annegrete Månsson har undersøgt, om der er hold i oplevelsen, og hun har fundet ud af, at børn gennem skydeidræt får trænet deres opmærksomheds- og koncentrationsevner og oplever en kropslig ro, som de kan bruge også i andre sammenhænge end under skydetræningen.

Hjernekassen har besøg af Charlotte V.T. Jakobsen, forenings- og idrætskonsulent for skydning, DGI Fyn, som fortæller om egne erfaringer og skydning generelt. Og Kristian Pedersen, formand i Nyborg Skytteforening, som underviser børn og unge i skydning.

 

Hjernekassen på P1 den 21. november 2023. Johnny Reimar.

Dengang jeg var en lille dreng, boede jeg i Mørkhøj. I kvarteret boede en ung mand med en virkelig flot sportsvogn. Ejeren var en berømt sang- og musikstjerne med kunstnernavnet Johnny Reimar. Jeg husker meget tydeligt en lys og lun sommeraften, hvor alle var ude. Sportsvognen var omgivet af piger, og Johnny sad som det naturlige midtpunkt smilende og med flot hår og skrev autografer. Pigerne var ellevilde og trængtes om bilen. Klimaks indtraf, da Johnny dyttede i hornet og langsomt og vinkende kørte væk. Pigerne hylede og hvinede endnu højere, og nogle af dem begyndte at hulke og falde sammen. Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvad det var, der foregik, men jeg var dybt fascineret. Jeg fornemmede magien, og det var i øvrigt det tætteste, jeg nogensinde skulle komme i nærheden af noget, der kunne minde om Beatlemania.

I udsendelsen taler jeg med sanger, guitarist, tekstforfatter og producer Johnny Reimar om hans liv og musikalske karriere.

 

Hjernekassen på P1 den 14. november 2023. Advokat.

Der er mere end 7000 advokater i Danmark, og det er Advokatsamfundet, som står for at uddanne jurister til advokat.

Det tager samlet set otte år at blive advokat; fem år på jurauddannelsen på universitetet og herefter tre år i lære som advokat. Samtidig med, at man arbejder som advokatfuldmægtig, følger man et uddannelsesforløb med otte kurser og to prøver.

Advokatsamfundet har til opgave at værne om retssikkerheden i det danske samfund. Advokater holder hele tiden øje med ny lovgivning, og hvis de opdager, at retssikkerheden er i fare for borgere og virksomheder, gør de politikerne opmærksom på det og foreslår, hvordan det kan gøres bedre.

Advokater har til opgave at bistå deres klienter med juridisk rådgivning og optræde på deres vegne i retssager. Derfor er advokaters uafhængighed vigtig, så de kun arbejder med deres klients sag for øje, samtidig med at de sørger for at leve op til de advokatetiske regler.

Advokatstanden har tre værdier, de altid holder fast i: retssikkerhed, uafhængighed og integritet.

I programmet medvirker: advokat Réne Offersen, offersen:christoffersen advokatfirma, og generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, Advokatsamfundet.

 

Hjernekassen på P1 den 7. november 2023. Livet på en ø.

Et af de mange forslag, vi har modtaget, er fra en pige, som skriver, at hendes familie ejer et af de smukke badehuse på Vesterstrand i Ærøskøbing, hvor der hvert år gøres rigtig meget ud af påskefejringen.

Ærø ligger i det sydfynske øhav, og øen har ca. 6000 indbyggere. Hvert år får øen besøg af mange turister og folk, som engang har boet på øen, heriblandt nogle som ejer et af de yderst eftertragtede badehuse.

De små maleriske badehuse på Ærø ligger på Vesterstrand ved Ærøskøbing (45 huse), og indtil stormfloden den 20.-21. oktober 2023 lå der også badehuse på Eriks Hale ved Marstal (19 huse).

Grundene, badehusene står på, er lejede for altid. Badehusene er under lagt skrappe klausuler: ingen ud- eller tilbygninger, heller ingen installation af vand eller elektricitet - som skal være med til at sikre, at den badehuskultur, som startede for 100 år siden, består.

De farverige og velholdte badehuse går ofte i arv fra en generation til den næste, hvilket gør det noget nær umuligt at erhverve sig et hus. Badehuset er ofte et fast samlingssted for familien, der år efter år mødes i det lune forår og den varme sommer for at nyde livet ved stranden og deltage i diverse sociale arrangementer.

På Ærø tænder man til påske bål på strandene; en tradition, som opstod i gamle dage, hvor øboerne samledes på stranden for at koge deres æg i det salte havvand - og mange øboere betragter denne højtidsfejring som vigtigere end julen.

I Hjernekassen har vi besøg af Nina Rydahl Andersen, der er født og opvokset på Ærø og medejer af Motorfabrikken Marstal, og af Ærø Kommunes borgmester Peter Hansted, der er tilflytter, som fortæller om livet på øen.

 

Hjernekassen på P1 den 31. oktober 2023. De tidligste skriftsprog.

Skriftsprog er en nyere opfindelse i menneskets historie. Skriftsproget opstod for godt 5000 år siden i Ægypten (hieroglyffer) og Mesopotamien (kileskrift). Med skriftsproget trådte mennesket ind i det, der betegnes historisk tid. Fra da af har nogen skrevet noget ned, som stadig kan læses den dag i dag. Skriftsproget er et afgørende vendepunkt i menneskets historie. Med skriftsproget tager menneskets opsamling af viden for alvor fart. For mere information om det nok ældste skriftsystem se Hjernekassen-teksten om Mesopotamien fra den 28. januar 2019. I udsendelsen dengang medvirkede assyriolog Ulla Koch, som atter vil berige os med sin viden om oldtiden.

 

Hjernekassen på P1 den 24. oktober 2023. Inge Lehmann (1888-1993).

Jeg har tidligere beskrevet Inge Lehmanns liv og virke (se Hjernekassen-teksten fra den 7. november 2016), jeg vil derfor her nøjes med et lille uddrag fra Lotte Kaa Andersens fascinerende roman Den inderste kerne (Gutkind 2021) om den danske seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann.

År 1930

"Hun og seismologien kom til verden samtidig. Det første seismogram i historien blev offentliggjort i Potsdam i 1889, året efter hun blev født. For første gang nogensinde var det lykkedes, nærmest ved en tilfældighed, at illustrere Jordens indre bevægelser på et stykke papir. Hun har set seismogrammet, og selvom den lille plamage af sod ikke ser ud af noget særligt og bestemt ikke kunne bruges til at sige noget kvalificeret om det udløsende jordskælv, var udskriften en sensation; det første synlige bevis på, at mennesket kunne registrere, hvad der foregik i undergrunden. Et nyt håb opstod: at man med de nye tekniske fremskridt kunne nærme sig en dybere forståelse af planeten. Der er sket meget siden Postdam-seismogrammet, men hun og hendes udenlandske kolleger kæmper fortsat med mange usikkerheder og fejlkilder. Målestationernes pålidelighed veksler. De er udstyret med seismografer af forskelligt fabrikat, kvaliteten er svingende, de tekniske indstillinger og stationspassernes ihærdighed og samvittighed varierer fra station til station. Nogle observatører stiller sig tilfreds med afskrifter og andres aflæsninger i deres forskning, nogle aflæser kun de mest fremtrædende faser i registreringerne, mens andre aflæser en hel masse uden at skelne mellem klare og mindre klare faser. Faldgruberne er mange, seismologien mangler faste standarder. Selv insisterer hun på den personlige aflæsning og bruger kun originale udskrifter i sin forskning. Det er et stort arbejde, men hun kan ikke forlade sig på andres dømmekraft. Hendes kolleger ryster på hovedet ad hende. De mener, at hun gør arbejdet mere besværligt, end det behøver at være. Al denne stædige insisteren, er det ikke at gå over åen efter vand, kan de finde på at sige. Men hun fortsætter sin praksis med at bede de andre landes stationer om at sende det materiale, hun har brug for. Når alt går, som det skal, modtager hun en stor brun kuvert, få dage efter hun har skrevet til dem. Nogle gange må hun rykke flere gange, og en sjælden gang må hun rejse langt for at komme til at aflæse originalen. Hellere det end at gå på kompromis. Hun søger den eksakte aflæsning. Det, der ikke kan diskuteres. For i det eksakte ligger friheden til at tænke selv." (side 55-57 i e-bogen).

I studiet til at fortælle om Inge Lehmann er foruden forfatter Lotte Kaa Andersen: Seismolog og seniorforsker Trine Dahl-Jensen, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), der beskriver Inge Lehmann som sit store forbillede. Trine Dahl-Jensen har endda haft den ære at møde hende i 1991, hvor hun modtog Inge Lehmanns rejselegat. Arkivar og historiker Anne Lif Lund Jacobsen, Statens Naturhistoriske Museum, som på forskellig vis formidler viden om Inge Lehmann og blandt andet har bidraget med faktuel viden om Inge Lehmann til teaterforestillingen Jordens indre i 2019.

 

Hjernekassen på P1 den 17. oktober 2023. Planters udviklingshistorie.

Forskernes viden om planters udviklingshistorie er baseret på fossile fund og dna-analyser. Det anslås, at der findes over 300.000 forskellige plantearter. Fælles for planter er, at de kun kan eksistere på steder med sollys, da de producerer deres egen føde ved hjælp af fotosyntese. Planter kan derfor ikke leve under jorden eller på dybt vand.

Planteriget inddeles i tre hovedgrupper: grønalger, ikke-karplanter (mosser) og karplanter, sidstnævnte omfatter ca. 90 procent af alle plantearter.

De første simple former for grønalger, som levede i vandet, så dagens lys for over 750 mio. år siden (prækambrium). I senere perioder af Jordens historie udviklede grønalgerne sig til mere komplekse former og gav ophav til landplanter. Landplanterne udviklede sig og var en forudsætning for udviklingen af landlevende dyr i devon-perioden (ca. 409-363 mio. år siden) og karbon-perioden (ca. 354-290 mio. år siden).

Mange af de planter, som findes i dag, er i nær familie med planter fra dengang.

Dagens ekspert: professor Michael Broberg Palmgren, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

For supplerende information se Hjernekassen-teksten og lyt til udsendelsen den 13. september 2021 om botanik.

 

Hjernekassen på P1 den 10. oktober 2023. Stresssygemeldinger.

Den ene af dagens gæster, Birgitte Sølvstein, der kender til stress både fra sit privatliv og arbejde som psykolog, mener, det er vigtigt at forstå, at alle stressforløb er forskellige. Et fællestræk synes dog at være, at det ofte tager længere tid at komme sig over stress, end de fleste regner med. At det tager lang tid at komme sig over stress, skyldes, der som regel er tale om en meget lang periode med overbelastning, inden man selv indser, at man simpelthen ikke har de fornødne kræfter til at håndtere de daglige udfordringer.

At mange oplever, at det går for langsomt med at komme sig over stress, kan være, fordi vi opfatter det som endnu en opgave, vi skal have løst; specielt når vi tænker, at nu må vi have slappet af længe nok til snart at kunne tage fat igen, hvor vi slap.

At komme sig over stress, pointerer Sølvstein, handler ikke kun om at slappe af, men bør anskues som en proces, hvor vi giver slip på nogle gamle mønstre og lærer at se os selv og vores liv på en ny måde.

Programmets anden gæst er privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og foredragsholder Maj Thorsen.

For supplerende information om stress se Hjernekassen-teksten og lyt til udsendelsen fra den 7. januar 2019.

 

Hjernekassen på P1 den 3. oktober 2023. Børn og unge med depression.

Antallet af børn og unge diagnosticerede med en psykisk lidelse er steget markant gennem de seneste 20 år. En af grundene kan være, at der generelt er en øget opmærksomhed på børn og unges trivsel i samfundet, og at det bl.a. afspejler sig i antallet af henvisninger til udredning og behandling i børne- og ungepsykiatrien.

De fleste forældre ønsker det bedste for deres børn, så hvis et barn viser tegn på mistrivsel eller psykisk sygdom, vil de ofte selv bede om at få undersøgt, om der er noget galt, som der kan gøres noget ved.

"Min datter var knap 10 år, da det hele startede, i hvert fald da det blev synligt for os andre. Når hun skulle vækkes, kunne jeg mærke, allerede inden jeg gik hen til hendes værelse, at mit eget hjerte begyndte at banke og min puls blive meget højere ved tanken om, hvordan hendes øjne ville se ud, når hun blev vækket. Ville de være friske eller helt mørke? Hvordan ville hendes humør være den dag? Ville det blive en skoledag eller en dag på værelset? Der var dage, hvor angsten kun fyldte lidt, og hvor vi fik min datter i skole, men der var også mange dage, hvor angsten havde så godt et greb, at der ikke var mulighed for at overvinde den. Så var det en meget trist datter, der blev under dynen, og som ikke kunne noget eller overskue at tale om hvordan eller hvorfor. Så var det med nedrullede gardiner og en meget mørk stemning.

Der var mange morgener, hvor angsten blev overvundet - i hvert fald af mig. Jeg fik min datter i tøjet og fik hende med ned i bilen, og så gik turen til skolen. Det var med en grædende datter, der ikke havde overskud eller vilje til skolen. Nogle gange bar jeg hende fysisk ind på skolen og ind i klasselokalet, hvor der altid ventede et par veninder, der kendte rutinen, og som der greb min datter og fik hende omkranset med kram og fik fokus sat på noget andet end den situation, vi var i. Min datters lærere kendte alt til situationen og var alle meget omsorgsfulde og også parate til at hjælpe og give tid og ro til, at dagen skulle starte godt. Når min datter var afleveret i klassen, var det min tur til at blive grebet af mødre, der stod klar udenfor klasseværelset. For tårerne kom, hver gang en morgen var overstået.

Jeg var hele tiden i tæt kontakt med min datters lærere, som gav meldinger om, hvordan dagen forløb. Ni ud af ti gange blev det gode dage, og min datter var glad, når hun blev hentet på Fritidshjemmet efter skoledagen. Der kunne også være dage, hvor det hele var så skidt, at hun måtte hentes i skole, men det var meget sjældent. Så gik eftermiddagen med godt humør, men når vi nærmede os aftenen, så startede angsten og depressionen igen med tanken om den nye dag, der ventede dagen efter. Humøret blev dårligt, og min datter lukkede sig ofte inde og kunne ikke overskue at være med til familiesociale ting.

Det er tanker, der igen og igen kommer tilbage til mig nu. Skulle jeg have ladet være med at presse hende i skole? Skulle hun have været blevet hjemme og have haft ro uden stressen med at komme i skole? Hvordan havde det hele set ud nu, hvis det var den beslutning, der var blevet taget? Ville hun skulle have været hjemme i halve eller hele år? Hvordan ville det have påvirket hende i forhold, til at hun kom af sted. Det er der ingen, der nogensinde kommer til at vide. Når jeg i dag spørger min datter, om hvordan hun husker dengang, siger hun, at hun ikke kan huske det.

Mine overvejelser dengang gik på, at hvis hun blev hjemme fra skole, ville hun komme væk fra alt det sociale, hun var en meget stor del af, og langt væk fra det faglige og klassens rytme. En anden overvejelse gik på, at jeg selv ville blive nødt til at være væk fra mit job og min hverdag. Jeg har tænkt meget over, om jeg ville have gjort det anderledes i dag og taget andre valg, men det tror jeg ikke. Jeg tror, at mine valg blevet taget ud fra, hvem jeg er som person, og hvem min datter er. Andre ville nok have gjort det anderledes, og jeg er sikker på, at der er flere, der er meget uenige i mine valg og vil synes, jeg er en ravnemor uden tanke på min datters ve og vel.

Min datter er i dag 15 år, og vi har været flere forløb igennem med fokus på at få tøjlet angsten. Hun har stadig angsten med sig i bagagen, og den kan komme op til overfladen, når man mindst venter det. Men de fleste dage er som hos alle andre med almindelige morgener og skoledage, uden dårligt humør og tvang. - Mor til datter på 15 år." Fra Når børn og unge får angst af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2021, side 95-98).

I udsendelsen medvirker overlæge, professor Maj Vinberg, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Region Hovedstadens Psykiatri, Institut for Klinisk Medicin, og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Jeppe Plesner, Atlas Psykiatrisk Klinik.

For supplerende information om depression se Hjernekassen-teksten fra den 25. juni 2018.

 

Hjernekassen på P1 den 26. september 2023. Jordens indre.

Jordkloden består af jordskorpen, kappen og kernen. Det yderste lag, jordskorpen, er sammensat af kontinenter og oceaner, og udgør en yderst beskeden del af hele kloden. Det midterste lag, kappen, udgør ca. 75 procent, og her foregår mange af de processer, der styrer dannelsen af bl.a. bjergkæder, vulkaner og oceaner. Det inderste lag, kernen, består hovedsagelig af jern og nikkel. Den ydre del af kernen er flydende, og den indre del er fast og op mod 5.000 grader varm.

Den yderste del af jordkloden, består af litosfæren, som omfatter jordskorpen og den yderste del af kappen. Litosfæren er delt op i ca. 15 større og mindre tektoniske plader, som kontinenter og oceanbunde hviler på. De tektoniske plader er i langsom bevægelse mod, langs eller bort fra hinanden på grund af den underliggende plastiske asthenosfære. Pladernes bevægelser forårsager henholdsvis vulkanudbrud og jordskælv, og at Jordens oceaner vokser sig større.

Dagens eksperter: professor, dr.scient. Klaus Mosegaard, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, professor Christian Tegner, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Andre tekster og udsendelser som har beskæftiget sig med dagens emne: se Hjernekassen-teksten den 24. marts 2014 om vulkaner, den 14. marts 2016 om geografi og den 7. november 2016 om Inge Lehmann.

 

Hjernekassen på P1 den 19. september 2023. Birthe Kjær.

Birthe Glady Kjær Hansen (f. 1948) voksede op i Aarhus sammen med sin far, der var svejser ved DSB og reservebrandmand, sin mor, der tog sig af hjemmet, og fra Birthe var fem år arbejdede i garderoben på Banegården og siden hen andre steder, samt sin fire år ældre søster. Familien boede i en lille lejlighed i Ny Munkegade 73, indtil forældrene fik råd til at købe et hus på Blåmejsevej.

Interessen for sang og musik var stor i barndomshjemmet. Hendes mor fyldte hjemmet med at synge eller nynne, og hendes far med at spille efter gehør på forskellige instrumenter såsom klaver, trompet, sav og lyre, men mest på harmonika. Når familien spiste søndagsmiddag, var der altid tændt for radioen, så de kunne lytte til musikønskeprogrammet Giro 413.

Allerede som 12-årig begyndte Birthe Kjær selv at synge sangene, hun kendte fra Giro 413, for andre end hjemmets gæster. Sammen med to drenge, der var et par år ældre, dannede hun i 1960 gruppen Sunshine Trioen, som optrådte sammen rundt omkring i forsamlingshuse. Trioen gik i opløsning i 1965, da de to ungersvende skulle i militæret og aftjene deres værnepligt.

Selv om Birthe Kjær følte sig rigtig godt tilpas på en scene, forestillede hun sig ikke en karriere som sanger, og som 17-årig kom hun lidt ved en tilfældighed i lære i Arbejdernes Spare- og lånekasse. Men musikken trak i hende, og efter to år uden musik begyndte hun at optræde ved siden af arbejdet.

Ved en optræden på danserestauranten La Cabana i Aarhus hørte sanger og indspilningschef Johnny Reimar den unge Birthe Kjær, og han tilbød hende en pladeindspilning med nummeret Arrivederci Franz, som røg direkte ind på en førsteplads på Dansktoppen. Hurtigt stod det klart, at Birthe Kjær ikke skulle være bankansat, men noget ved musikken.

Siden da er det blevet til adskillige andre populære sange fra Dansktoppen, Melodi Grand Prix og revyer, som uden tvivl mange gange har været blandt Giro 413's lytterønsker.

Dagens gæst: sanger og revyskuespiller Birthe Kjær.

 

Hjernekassen på P1 den 12. september 2023. Diagnoser i ungdommen.

Dagens gæst, cand.scient.san.publ. Freja Sangild Boysen, er medstifter af nonprofitorganisationen SocialSpace, der forsøger at hjælpe de mange danske børn og unge, som mistrives.

SocialSpace, der blev stiftet i efteråret 2021, arbejder blandt andet for at synliggøre de rådgivningstilbud, der er for børn og unge, som på en eller anden måde har det svært. Organisationen har udviklet en gratis app, DiTi, i håb om at gøre det nemmere for børnene og de unge anonymt at finde frem til den hjælp og rådgivning, som findes i deres lokalområde og passer bedst til dem.

Organisationen har også en Facebook-side, SocialSpace, og en Instagram-konto, socialspace.danmark, hvor forskellige emner belyses f.eks. ensomhed og angst.

Freja Sangild Boysen har selv haft det rigtig svært som helt ung, og hun ved derfor, hvordan det er, når man som ung mistrives, men også at det er muligt at få det bedre.

 

Hjernekassen på P1 den 5. september 2023. Det danske vejr er ... (meteorologi).

DMI (Danmarks Meteorologisk Institut) er ansvarlig for statens vejrtjeneste og -forskning. Instituttet blev grundlagt i 1872 og har til opgave at udarbejde vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland samt de omkringliggende farvande.

Indtil 1970'erne kunne meteorologerne kun forudsige den generelle vejrudsigt et par dage frem i tiden, men ved hjælp af højteknologi som vejrradar, satellitter og supercomputere er det blevet muligt at udarbejde ret pålidelige vejrudsigter ca. fem dage frem. Den moderne teknologi gør det dog ikke muligt at forudsige alting præcist. Hvis der f.eks. er et kraftigt regnvejr på vej med risiko for skybrud, vil varslet gælde for et større område.

Meteorologer beskæftiger sig også med vejret i fortiden og i den fjernere fremtid. Er vejret anderledes i dag end førhen? Hvordan vil det blive i fremtiden på grund af den globale opvarmning?

Bliv klogere på vejret i dagens udsendelse med Jesper Eriksen, vagtchef og meteorolog ved DMI, og Eigil Kaas, professor og klimaforsker ved Københavns Universitet og videnskabelig leder Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

For supplerende information se Hjernekassen-teksten Torden og lynild fra den 29. oktober 2018.

 

Hjernekassen på P1 den 29. august 2023. Jorden før mennesket - fossiler.

Fossiler, det vil sige rester, aftryk eller spor af planter og dyr bevaret fra forhistorisk tid, kan fortælle os noget om livets udvikling på Jorden gennem mere end 3,5 mia. år.

Der skelnes mellem to hovedtyper af fossiler: Kropsfossiler, som er dele af en organisme (f.eks. knogler, aftryk af blade eller fjer), og sporfossiler, som er spor efter fortidsdyr (f.eks. dinosaurfodspor).

Når en organisme dør, bliver den som regel nedbrudt og bliver på den måde en del af naturens kredsløb, men ikke altid. De bevarede fossiler udgør langtfra et repræsentativt udvalg af fortidens plante- og dyreliv, der skal nemlig ret meget til, før en organisme bliver til et fossil. Ofte bevares kun enkelte dele f.eks. knogler eller tænder fra et dyr fra en fjern fortid. Derfor er det godt, hvis man finder flere skeletdele fra den samme slags dyr, så man kan forsøge at rekonstruere, hvordan dyret har set ud.

De bedst bevarede uddøde dyr er fundet i ekstremt kolde egne såsom Sibirien. Her har man fundet mammutter, hvor både kød, skind og pels har været bevaret, så man ved præcis, hvordan de store lodne elefanter har set ud.

Brændselsstoffer som kul og olie er også fossiler, deraf navnet fossile brændstoffer. Fossile brændsler er dannet for millioner af år siden af plantedele og rester af smådyr, der har været udsat for enormt højt tryk, forskellige biologiske og kemiske processer og med tiden er blevet omdannet til kul eller olie.

Dagens eksperter: museumsinspektør Jesper Milàn, Geomuseum Faxe, Østsjællands Museum, ogprofessor emeritus Lars Stemmerik, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, GEUS.

For supplerende information om dagens emne lyt til udsendelserne og læs Hjernekassen-teksterne fra den 4. august 2014 Sommertur til Molerklinterne ved Limfjorden, den 12. oktober 2015 Stevns Klint - UNESCO Verdensarv, den 9. oktober og 16. oktober 2017 Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum.


Hjernekassen på P1 den 22. august 2023. Fodbold og hjerneforskning.

Hjerneforskningen har sneget sig ind i fodboldverdenen. Eftersom min viden på dette felt er begrænset, er mine betragtninger her af general karakter.

Alt det, vi mennesker kan, er en blanding af arv og miljø - ligeså den person, vi hver især er. At vi er et blandingsprodukt af arv (genetik) og miljø, afspejler sig også i praksis. Det har man fundet ud af ved at studere enæggede tvillinger, som af forskellige årsager er blevet adskilt ved fødslen for herefter at vokse op hver for sig. Enæggede tvillinger er jo genetisk identiske, så undersøgelser som disse kan give et ret præcist fingerpeg om, hvorvidt forskellige egenskaber er medfødte, eller om de skyldes opvæksten. Resultaterne er ret entydige. Lidt over halvdelen af en given hjerneegenskab er medfødt, resten er et resultat af miljømæssige faktorer. Det gælder hjernetalenter inden for f.eks. sprog, matematik, musik og fodbold. Jeg blev født med et vist mål af talent for fodbold. Det er det fundament, jeg kunne have bygget oven på. Jeg kunne nok have trænet mig op til at kunne sparke nogenlunde godt til bolden, men jeg ville alligevel aldrig være blevet en god fodboldspiller, for min rum- og retningsopfattelse er ikke særlig god. Selv hvis jeg havde trænet vildt og voldsomt, var jeg kun gået fra at være en elendig fodboldspiller til at være en dårlig fodboldspiller.

I udsendelsen vil Head of Research & Development Jes Buster Madsen, F.C. København, gøre os klogere på, hvordan hjerneforskningen har sneget sig ind i fodboldverdenen.

 

Hjernekassen på P1 den 15. august 2023. Neuropsykiatrisk udviklingsdivergens - ADHD.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en af de hyppigst diagnosticerede neuropsykiatriske lidelser hos børn. Op mod 3-5 procent af en børneårgang er påvirket af ADHD.

Når ADHD er så hyppigt forekommende, og når tilstanden så ofte optræder sammen med andre diagnoser som f.eks. autisme, så er det, fordi den relaterer sig til to både komplicerede og altafgørende hjernefunktioner. 1) Hjernens opmærksomhedsfunktioner. 2) Hjernens regulering af adfærdsmæssige impulser.

At rette vores opmærksomhed mod relevante tanker og stimuli er en central og vanskelig opgave for vores hjerne. Ved ADHD har hjernen generelt svært ved at undertrykke unødig sanseinformation, den overstimuleres let og mister fokus. For meget stimulation medfører forvirring og udtrætning, mens for lidt stimulation medfører rastløshed, irritabilitet og hyperaktivitet.

Det må understreges, at diagnosen ADHD dækker over en bred vifte af adfærd og udfordringer, og det er langtfra alle med ADHD, der er rastløse eller irritable. Hvis man har udfordringer med at håndtere sanseinformation, men er uden den hyperaktive del af tilstanden, så bliver diagnosen i stedet ADD (Attention Deficit Disorder). Firkantet beskrevet: Ved ADHD medfører nedsat stimulation uro, rastløshed og virkelyst. Ved ADD ser man i den samme situation snarere passiv indadvendthed. Sker der ikke nok i den ydre verden, rettes opmærksomheden i stedet mod det indre tankeliv.

Udfordringer ved ADHD kan afhjælpes ved tilvejebringelse af rolige, velstrukturerede omgivelser, som aflaster hjernen i arbejdet med filtrering af sanseindtryk, som støtter hjernen i dens planlægningsarbejde, og som nedsætter vanskeligheder med impulskontrol. Herudover kan stimulerende, amfetaminlignende medicin have en god effekt. Umiddelbart kan det virke paradoksalt at ordinere stimulerende medicin til en tilstand, som ofte er præget af hyperaktivitet. Denne medicin har imidlertid en positiv effekt i op mod 70 procent af tilfældene, og den virker ved at stimulere hjernen til en mere effektiv sansebearbejdning for på den måde at få etableret en mere overskuelig og beroligende oplevelse af at være til stede i verden.

Dagens eksperter: børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg, Neuropsykiatrisk Klinik, Privat Hospitalet Mølholm, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, Hejmdal Privathospital, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og virksomhedsansvarlig læge Jeppe Plesner, Hejmdal Privathospital, som også kommer ind på autisme.

For supplerende information om ADHD læs Hjernekassen-teksten og lyt til udsendelsen fra den 18. november 2019.

 

Hjernekassen på P1 den 8. august 2023. Hvad siger stemmerne?

Efter udsendelsen om stemmehøring, som blev sendt den 4. april 2023, kontaktede Michael Cidlik Hjernekassen, fordi han savnede, at en stemmehører selv fortalte, hvordan det er at høre stemmer.

Michael Cidlik er selv stemmehører og formand for Stemmehørernetværket i Danmark, og han underviser fagfolk, som arbejder med personer, der hører stemmer.

For en bedre forståelse af stemmehøring mener Michael Cidlik, at tilgangen til stemmerne bør være, at der er en grund til, at de er der. Det er derfor vigtigt, at stemmehøreren hjælpes til at håndtere stemmerne, for hvis stemmerne forsøges ignoreret, bliver de blot endnu mere insisterende og påtrængende.  Som stemmehørerfacilitator arbejder Michael Cidlik med at få stemmehøreren til at gå i dialog med stemmerne, selv om det kan virke skræmmende.

I denne udsendelse medvirker Michael Cidlik sammen med selvstændig psykiatrisk sygeplejerske, stemmehørerkonsulent Trevor Eyles, som har hjulpet Michael Cidlik og andre stemmehørere til at få det bedre, og psykiatrisk sygeplejerske Sarah Klein Fuglsang, Psykiatrisk Klinik 1 - Psykoseteamet, Regionspsykiatrien Horsens.

 

Hjernekassen på P1 den 27. juni 2023. Historien om menneskehjernen - Rejsen mod frihed.

Hjernens udviklingshistorie, fra de mest primitive forstadier og frem til menneskehjernen, er én lang rejse mod større og større grader af frihed. Vi mennesker har i uhørt grad befriet os fra naturens begrænsninger; vi er de mest frie dyr, der findes.

På den milliarder af år lange rejse har vi pattedyr erhvervet os en afgørende grad af frihed med evnen til at kunne træffe en aktiv beslutning, som gør os i stand til at vælge mellem forskellige handlemuligheder og om nødvendigt ændre adfærd. Evnen til at kunne træffe en aktiv beslutning har samtidig givet os evnen til at tage ved lære af vores erfaringer.

Det moderne menneske har kun været her på Jorden mellem 200.000-60.000 år, og det er ingen tid. Tidsmæssigt er vi mennesker en parentes i Jordens historie. Alligevel har vi med vores menneskehjerne fuldstændig ændret reglerne for, hvordan livet udfolder sig her på Jorden.

Viden er det vigtigste, vi mennesker har. Evnen til at akkumulere viden giver menneskets kulturhistoriske rejse retning og fremdrift. Vi er hele tiden på vej videre. For hver generation ved menneskeheden mere, end den gjorde før.

Historien om menneskehjernen er kort sagt historien om en helt ny måde at være dyr på og en påmindelse om, at vi mennesker skal vedkende os det kolossale ansvar, vores hjernekapacitet pålægger os.

Medvirkende i Hjernekassen skaberne af tv-serien Historien om menneskehjernen - Rejsen mod frihed Peter Lund Madsen, Thomas Thaulov Raab og Morten Krøgholt.

Historien om menneskehjernen - Rejsen mod frihed (1-10) kan streames på DRTV.

 

Hjernekassen på P1 den 20. juni 2023. Politijagt - Vlado Lentz.

Hvis indbyggerne i en lille kroatisk landsby i 1960 havde skullet gætte på, hvilket erhverv nyfødte Valdo ville få som voksen, havde dansk færdselsbetjent næppe været blandt budene.

Men i 1969 besluttede Valdos mor sig for at forlade landsbyen og at forsøge at skabe en bedre tilværelse for sig selv og sønnen i Danmark. Valdo kom i skole og fik lært at tale dansk. Han forestillede sig dog aldrig, at han som indvandrer en dag ville have mulighed for at arbejde for det danske politi. Så da en ven senere hen gjorde ham opmærksom på muligheden herfor, vakte det straks hans interesse.

Vlado Lentz har nu været ansat hos politiet i 38 år og er nok Danmarks mest kendte færdselsbetjent. Han er kendt fra tv-programmet Politijagt, som har kørt på Discovery+ i 14 år, og han har været med i alle årene.

I dagens udsendelse beretter politiassistent Vlado Lentz fra Midt- og Vestsjællands Politi om sit liv.

 

Hjernekassen på P1 den 13. juni 2023. Et liv efter psykiatrien.

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom. Hyppige symptomer ved skizofreni er hallucinationer, vrangforestillinger, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, motoriske forstyrrelser, tankeforstyrrelser, tankepåvirkningsoplevelser, forandringer i følelseslivet, social isolation, uro og angst. Behandlingen består i antipsykotisk medicin, samtaler, psykoedukation (dvs. undervisning i sygdommen) og social støtte. Forløbet er forskelligt fra person til person, men det er muligt at blive rask (symptomfri).

Den proces, det enkelte menneske gennemlever for at komme sig eller komme videre i livet efter en sindslidelse, kaldes for recovery. Den 3. april 2017 medvirkede Kirstine Mikkelsen sammen med sin daværende kontaktperson i distriktspsykiatrien, Annette Vårild, i udsendelsen om psykiatri i Danmark. Sidst i udsendelsen stillede jeg Kirstine, som var i behandling for skizofreni, spørgsmålet: "Hvis jeg var en troldmand og kunne opfylde et ønske, hvad skulle det så være?" Hun svarede, at det skulle være at få et "normalt" liv.

Nu er jeg som bekendt ikke nogen troldmand, så at Kirstine Mikkelsens liv i dag er markant anderledes, skyldes i høj grad, at hun selv har gjort en kæmpeindsats for at få det bedre, så hun i dag er medicinfri og fuldtidsstuderende.

Dagens gæst: Kirstine Mikkelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 6. juni 2023. Hospice.

Et hospice er et sted, hvor uhelbredeligt syge og døende mennesker kan få særlig pleje og omsorg.

Den britiske sygeplejerske, socialarbejder og læge Cicely Saunders (1918-2005) blev i 1958 ansat som forsker ved St. Mary's School of Medicine og som praktiserende læge på St. Joseph's Hospice i London. Her udviklede hun de grundlæggende principper for moderne hospiceomsorg, idet hun udviklede en metode til smertekontrol hos terminale patienter og samtidig var opmærksom på patienternes sociale, emotionelle og åndelige behov.

I 1967 stiftede Cicely Saunders sit eget hospice, St. Christopher's Hospice, i London. Grundtanken var (og er fortsat): At gennem en forståelse for patienten og de pårørendes situation kan personalet hjælpe til, at den sidste tid bliver så god som mulig samt sørge for at patientens værdighed bevares.

Siden har hospicefilosofien bredt sig til mange andre lande, og i 1992 åbnede det første danske hospice, Skt. Lukas Hospice, i København. I dag er der i Danmark 19 hospicer for voksne og 2 hospicer for børn, hvor specialiserede læger, sygeplejersker og fysioterapeuter varetager den lindrende behandling og sammen med andre ansatte (f.eks. en præst) og frivillige yder pleje og omsorg for det hele menneske.

I studiet er: sygeplejerske Sidsel Kjær Krenzen, Hospice Sydvestjylland, hospicechef Ragnhild Rabjerg, Hospice Sydvestjylland, og præst Bente Bramming, Hospice Sydvestjylland og Bryndum-Vester Nebel Pastorat.

 

Hjernekassen på P1 den 30. maj 2023. Mistrivsel hos børn og unge.

Mistrivsel hos børn og unge fylder rigtig meget i mediebilledet. Der er næsten ikke en dag, hvor man ikke gøres opmærksom på, at flere og flere børn og unge mistrives. Derudover ses en stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Over 15 procent af alle børn og unge i Danmark har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, inden de fylder 18 år.

Årsagen til at antallet af børn og unge med mistrivsel, psykiske vanskeligheder og egentlige diagnoser stiger, kan der ikke gives et entydigt svar på. Biologiske og psykologiske faktorer såvel som sociale, kulturelle og samfundsmæssige forhold har stor betydning for, hvordan vi bedst fungerer.

Børn og unges trivsel er vigtig, for at de kan lære at klare livets udfordringer. Derfor taler jeg i denne udsendelse med Jeppe Plesner, Nina Tejs Jørring, Per Hove Thomsen, som på forskellig vis forsøger at hjælpe børn og unge, der har det svært.

Jeppe Plesner er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og virksomhedsansvarlig læge ved Hejmdal Privathospitalpå Frederiksberg. Nina Tejs Jørring er overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og ansat ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region H og forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Per Hove Thomsen er klinisk lærestolsprofessor ved Institut for Klinisk Medicin - Børne- og Ungdomspsykiatri, Aarhus Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 23. maj 2023. Pårørende til hjerneskadet.

"Dengang min hustru var 13 år, var hun, hendes bror og begge forældre passagerer i en bil, som blev torpederet af en spritbilist. De to børn slap med skrammer og alvorlige hjernerystelser. Moren brækkede nakken, lårbenet og knæet og var indlagt på hospitalet i mange måneder. Værst gik det ud over faren. Han havde ikke sikkerhedssele på og slog hovedet ned i instrumentbrættet og pådrog sig hermed en hjerneskade, en skade på pandelapperne og specielt den nederste del af pandelapperne, lige der, hvor vigtige dele af evnen til at styre sig er lokaliseret. Før ulykken havde faren været en god, driftig samfundsborger med gang i et utal af projekter - stort set alle med succes. Før bilulykken var faren en velfungerende familiefar, og fremtiden for min hustrus familie tegnede lys. Sådan kom det ikke til at gå. Efter bilulykken var faren som forvandlet, han skiftede personlighed. Ondsindet og lunefuld blev han, ude af stand til at styre sit temperament. Han drak og forpestede hverdagen for sin familie. Hver dag, når min kommende hustru skulle hjem fra skole, var hun bange for, hvad faren kunne finde på. Alle gik rundt i en evig frygt for det næste raserianfald. Det holdt ikke i længden, og omkring tre år efter ulykken måtte min kommende hustru flytte alt for tidligt hjemmefra, fra en far, der ikke længere kunne styre sig, fordi han havde fået en hjerneskade i pandelapperne.

Når vi taler hjerneaktivitet og personlighed, har denne triste historie en klar pointe. Familiens mor havde store alvorlige knoglebrud. Hendes krop led, og hun blev naturligvis psykologisk både påvirket og forandret af ulykken og dens konsekvenser, men grundlæggende var hun den samme person som før. Sådan var det ikke med faren. Han blev hjerneskadet og forvandlede sig fra en velfungerende familiefar til en uberegnelig, tikkende bombe." Fra Frihedens pris - En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen (Lindhardt og Ringhof 2018, side 170-171).

Når en person får en erhvervet hjerneskade, påvirker det alle pårørende i større eller mindre grad afhængig af, hvilke skader og hvilken relation man har til personen. Generelt opleves de største problemer dér, hvor det ikke er tale om "skjulte handicap", f.eks. hvis personen, som i ovenstående historie, ændrer personlighed, mister hæmninger og evnen til indføling i andre menneskers oplevelser og følelser.

Jeg taler i dagens udsendelse med psykoterapeut Marianne Rolin om at være pårørende til en person med erhvervet hjerneskade, og neuropsykolog Annette Sørensen, som arbejder på Center for Hjerneskade, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 16. maj 2023. Justitsfejl.

Som vi var inde på i udsendelsen med Bent Isager-Nielsen og Kristina Kepinska Jakobsen den 9. maj 2023, er afhøring en vigtig del af politiets efterforskningsarbejde.

Når politiet efterforsker en sag, er det vigtigt, at de får indhentet relevante og pålidelige informationer for at afdække, hvad der er sket.

Kristina Kepinska Jakobsen har været tilknyttet Rigspolitiet i perioden 2004-2012, hvor hun bl.a. lavede to undersøgelser af dansk politis afhøringspraksis og fandt ud af, at politifolk næsten udelukkende stillede lukkede og ledende spørgsmål. Hvilket er problematisk, eftersom det gør informationen mindre pålidelig og kan lede til justitsfejl.

Hvis politiet arbejder efter at få en hypotese bekræftet, opstår der nemmere fejl, idet man nemt overser andre informationer, som er relevante i sagen.

I dag er Kristina Kepinska Jakobsen tilknyttet den norske politihøjskole som fagansvarlig for afhøringsuddannelser på efter- og videreuddannelsen. Her forsøger man bevidst at modarbejde denne tendens.

I programmet fortæller Kristina Kepinska Jakobsen og Bent Isager-Nielsen om nogle af de fejl, der kan opstå, når politiet forsøger at opklare forbrydelser.

 

Hjernekassen på P1 den 9. maj 2023. Afhøringsteknik.

Afhøring er en af politiets vigtigste efterforskningsmetoder. Afhøring er en professionel samtale, hvor hovedformålet er at indhente pålidelig og relevant information for så objektivt som muligt at kunne afdække, hvad der er sket i forskellige situationer, hvor der er eller kan være tale om en ulovlig handling. At blive god til at afhøre såvel skyldige som uskyldige personer kræver træning, øvelse og løbende evaluering.

For at få en bedre forståelse for politiets afhøringsteknikker har jeg inviteret to eksperter i studiet. Den garvede efterforsker Bent Isager-Nielsen, som efter 44 års tjeneste gik på pension i 2018, men fortsat er aktiv som foredragsholder, forfatter og skribent i Ude og Hjemme, hvor han skriver klummer og besvarer læserspørgsmål om politiets arbejde. Og cand.psych. Kristina Kepinska Jakobsen, der har undersøgt, hvorledes politiet i både Danmark og Norge afhører folk. Hun er ansat ved den norske politihøjskole som fagansvarlig for afhøringsuddannelser på efter- og videreuddannelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 2. maj 2023. Nordisk socialisme.

Dagens gæst i Hjernekassen, folketingsmedlem for Enhedslisten Pelle Dragsted, mener, at den danske venstrefløj bør bevæge sig væk fra paroler om et opgør med kapitalismen og komme med realistiske bud på en ny, mere retfærdig samfundsøkonomi.

Nordisk socialisme. På vej mod en demokratisk økonomi (Gyldendal 2021) beskriver Pelle Dragsted sin vision for en moderne demokratisk socialisme i Norden. Han understreger: "… at bogen handler om muligheder for forandring i vores virkelighed - i relativt velstående lande med demokratiske institutioner, som de nordiske. Andre lande og befolkninger står i andre situationer, som kræver andre svar." Men vores samfundsindretning kan godt være en inspirationskilde andre steder, ligesom vi selv har taget nogle idéer udefra til os.

Og han mener: "At udviklingen af en demokratisk socialistisk økonomi med fordel kan lære af og tage udgangspunkt i de erfaringer, som vi har gjort i Danmark og de øvrige nordiske lande med en mere demokratisk økonomi."

Her fremhæver Dragsted bl.a. vores skattesystem: "… hvor vi alle indbetaler en del af vores indkomst til en fælles kasse, … for til gengæld at kunne trække ligeværdigt på velfærdssamfundets tilbud om gratis sundhedspleje, uddannelse og ydelser."

Dragsted er ikke fortaler for, at staten skal styre alting. Han fremhæver andelsbevægelsens idéer som kimen til den demokratiske socialisme, forankret i de nordiske folkestyrer med beskyttelse af individuelle frihedsrettigheder.

Uanset om man er enig eller ej med Pelle Dragsted, håber jeg, at man vil få noget ud af udsendelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 25. april 2023. Myrehjerner.

Uddrag fra min bog Dr. Zukaroffs testamentVersion 2.0 (Gyldendal 2019, side 91-92).

PÅ MYRENS FODSTI

Zukaroff gik fortsat søgende rundt med øjnene rettet mod skovbunden, mens han fortsatte sin ordstrøm: "Der står de, insekterne. Mægtige i deres artsrigdom. Respektindgydende i deres effektive udnyttelse af de basale hjernefunktioner. Tro mig, Peter, man skal aldrig undervurdere insekterne."

Zukaroff standsede op og smilede triumferende. Han pegede på en myretue i skovbunden. "Tag nu myren, den kan faktisk finde hjem. Myren rejser ud i verden, væk fra sin tue, i alle mulige retninger, og alligevel finder den altid tilbage. Det er mere end bare automatik, det kan kun lade sig gøre, fordi myren kan lære noget - eller rettere: Fordi myrehjernen kan omprogrammeres."

Zukaroff lænede sig ind over tuen. "På myrens vej væk fra tuen lagres simple synsindtryk i myrens hjerne. Det kan være silhuetten af et træ, det kan være skyggen fra en træstamme, det kan være omridset af en sten."

Han stod nu nærmest med ryggen til mig bukket helt ind over myretuen. "Det foregår naturligvis helt ubevidst, myren selv opfatter ikke noget som helst. Men informationen bliver lagret i programhukommelsen. Når myren så vender hjem igen, sørger hjemkomstprogrammet for, at myren bevæger sig på en måde, der udsætter den for synsindtrykkene i den omvendte rækkefølge af udturen. Myren er blevet programmeret til at vende hjem til tuen igen."

Zukaroff rettede sig op og vendte sig mod mig. "Nu forstår du måske, hvorfor jeg er så glad for insekterne?" Han pegede ned mod myretuen. "De besidder kun de allermest primitive hjernefunktioner, men alligevel kan de i fællesskab bygge store indviklede tuer, hvor de holder husdyr og servicerer dronninger. Det er det automatiserede samarbejde. Hver især udfører de deres helt simple arbejdsopgave, men resultatet, helheden, bliver uforståeligt kompleks."

Zukaroffs øjne strålede igen. "Peter, det må du indrømme: Verden er fantastisk. Bibelen siger: 'Gak til myren og bliv vis.' Jeg siger: 'Gak til myren og bliv i fantastisk godt humør!' Jeg kunne sidde på en bjergtop i mange, mange måneder og tænke på livet i en myretue. Hvordan de mange små automatiske hjerner sammen skaber noget, der er så storslået. Jeg ville blive rundtosset, men jeg ville også blive klogere." Zukaroff pegede ned mod myretuen. "Det der, det er en indgang til en højere åndelig erkendelse. Og så har jeg slet ikke fortalt om termitboet, termitten. Kender du termitten? Det er helt fantastisk …"

Har den kære dr. Zukaroff ret i denne beskrivelse af det lillebitte insekts hjerne, eller er det noget mere indviklet?

Det vil dagens eksperter, professor Jacobus Jan (Koos) Boomsma og biolog Rasmus Stenbak Larsen, begge fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, gøre os klogere på i udsendelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 18. april 2023. Violin.

Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg drømt om at kunne spille på et musikinstrument, og det første instrument, jeg kastede min kærlighed på, var violinen. Et helt år øvede jeg mig flittigt på strengeinstrumentet og stillede mig glad op ved den årlige koncert for musikskolens elever og spillede "Sur, sur, sur, lille bi omkring". Selv troede jeg, at det lød, som det burde, da jeg stod og filede løs på violinen, så alle i salen kunne høre, hvor dygtig jeg var blevet til at spille. Men glæden over min præstation blev kort, for efterfølgende hørte jeg musikskolens øverst ansvarlige sige: "Det må være slut med de solooptrædener!" Han mente, at det nummer, han lige havde hørt drengen med violinen spille, kunne man simpelthen ikke byde publikum.

Violinen blev for mit vedkommende lagt på hylden, og min viden om instrumentet er derfor begrænset. Heldigvis er der andre, som ved en masse om violinen.

Ekspertpanelet i denne udsendelse består af: violinbygger Ola Hvamstad, violinbygger Matthias Beimdiek og violinist Mette Smidl.

 

Hjernekassen på P1 den 11. april 2023. Hukommelse gennem livet.

Hukommelse er en samlebetegnelse for forskellige funktioner i hjernen, der har det tilfælles, at de alle er involveret i at sørge for, at det, vi har lært og oplevet gennem livet, kan bruges til at klare nutidige såvel som fremtidige opgaver og udfordringer.

Vi bemærker sjældent alt det, hukommelsen gør for os i hverdagen. Og når det sker, er det, når vi føler, hukommelsen svigter os. Det er helt almindeligt, at hukommelsen indimellem svigter, f.eks. at man ikke lige kan huske et navn på en person eller en pinkode.

Der er mange, der, som årene går, hyppigere og hyppigere oplever situationer, hvor det er svært at finde den relevante information i hukommelsen, når der er brug for det. "Åh, hvad er det nu, det hedder? Nå, men det kommer om et øjeblik." Så længe det kun sker ved enkelte navne eller i enkelte situationer, er der ikke umiddelbart grund til bekymring, selv om det kan være frustrerende. Men i og med at hukommelsesfunktionen er en både kompleks og vanskelig arbejdsopgave for vores hjerne, så er det ofte også her, symptomerne viser sig, hvis hjernen er under pres eller syg. Sygdomme, der er tæt forbundet med glemsomhed, er demenssygdomme.

For en beskrivelse af forskellige hukommelsessystemer og -processer læs Hjernekassen-teksten fra den 27. oktober 2014.

Dagens gæster:  Thomas Thaulov Raab, mag.art. i litteraturvidenskab, forfatter, foredragsholder, Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Gunhild Waldemar, professor, overlæge, dr.med., leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.

 

Hjernekassen på P1 den 4. april 2023. Stemmehøring.

I psykiatrien betegnes bevidsthedsoplevelser, som der ikke er sansemæssigt belæg for, for hallucinationer. Hørehallucinationer er et hyppigt forekommende symptom hos mennesker med sindslidelsen skizofreni. Hørehallucinationerne er ofte i form af stemmer inde i hovedet. Desværre er disse stemmer tit uvenlige eller ondskabsfulde. Det kan være fremmede stemmer, der taler om én: "Hold kæft, hvor er ham Peter dog grim og dum, han er et nul." Det kan være stemmer, der taler direkte til én: "Du er så ussel, din lille mide, spring dog ud foran det tog. Du vil gøre hele verden en stor tjeneste - gør det dog, din nar, spring nu, du tør jo ikke!" Stemmerne kan opleves fuldstændig, som var det virkelighed. Andre gange ved man godt, at stemmerne ikke kommer fra den virkelige verden, men selv her er oplevelsen påtrængende og pinefuld.  Jeg har som psykiater flere gange oplevet mennesker med skizofreni, der sad svært forpinte og holdt sig for ørene i et forgæves forsøg på at holde ondsindede og invaderende hørehallucinationer ude af sindet.

Dagens emne er foreslået af den ene af gæsterne i Hjernekassen, praktiserende læge og redaktør ved Månedsskrift for almen praksis Christian Vøhtz, da han har oplevet raske mennesker, som kan høre stemmer. Men det er noget, de ikke tør dele med andre, da både læger og folk i almindelighed forbinder stemmehøring med svær psykotisk sygdom. Den anden gæst er læge, ph.d. i psykiatri, postdoc Karl Erik Sandsten, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, som fortæller, hvordan nogle af hans patienter har beskrevet deres hørehallucinationer.

 

Hjernekassen på P1 den 28. marts 2023. Håndværker.

"Hvad vil du være, når du bliver voksen?"

I modsætning til tidligere, hvor de fleste fulgte i forældrenes fodspor, er der nu så mange forskellige muligheder, at det kan være svært at finde ud af, hvad man skal vælge.

At man kan vælge et andet erhverv end sine forældre, er der næppe nogen, som begræder. Til gengæld har der de senere år været udtrykt bekymring over den udvikling, som er sket, siden jeg var ung. Dengang var det ca. en tredjedel af de unge, som gik i gymnasiet, mens det i 2021 var ca. 70 procent, som efter 9. eller 10. klasse gik i gang med en gymnasialuddannelse. Kun 20 procent af de unge søgte ind på en erhvervsuddannelse, hvilket har vakt bekymring for mangel på kvalificerede håndværkere i fremtiden.

At færre unge går i gang med en håndværksmæssig uddannelse, er der helt sikkert mere end en forklaring på.

Hør, hvad Else Lücking, teamleder i Styrelsen for It og Læring, og Ole Heinager, administrerende direktør i NEXT uddannelse København, og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Ledernes bestyrelse, har at sige om erhvervsuddannelserne i dagens udsendelse.

 

Hjernekassen på P1 den 21. marts 2023. Dr. Død.

Dagens gæst, forstkandidat og ph.d. i forstpatologi Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, kaldes af sine kolleger for Dr. Død. Tilnavnet skyldes, at hun som trækyndig, er den, der vurderer, om et træ skadet af eksempelvis svampeangreb bør fældes. Det vil med andre ord sige, det er hende, som afsiger træets dødsdom.

Iben M. Thomsen er Danmarks eneste forstpatolog. Selv om en forstpatolog i princippet beskæftiger sig med skovtræernes sygdomme, er hun også ekspert i syge eller skadede bytræer og juletræer.

Der er ingen tvivl om, at Iben M. Thomsen går op i sit arbejde med liv og sjæl. Selv når hun har fri, vandrer hun som en anden detektiv rundt med en lup, for hvis nu hun på sin vej skulle støde på et træ, som ikke ser ud til at have det godt, ja, så er hun nødt til lige at undersøge træet nærmere for at kunne stille en diagnose.

Det bedste, Iben M. Thomsen ved, er at redde syge eller skadede træer. Det sker ikke så tit, derfor er lykken ekstra stor, når det sker. Det være sagt, så lægger hun kærligheden til træer til side, når hun som fagperson skal vurdere, om et træ må lade livet, fordi det er for farligt for omgivelserne, f.eks. et træ som med stor sandsynlighed vil vælte ned på en trafikeret vej, hvis det knækker.

 

Hjernekassen på P1 den 14. marts 2023. Det uendelige univers.

"Han (Albert Sneppen) er en af de stærkeste studerende, jeg nogensinde har arbejdet med. Udover at være talentfuld og hårdtarbejdende, så er han interesseret i mange astronomiske emner på samme tid, hvilket er ret usædvanligt for studerende i hans alder, der som regel fokuserer på at blive dygtige inden for et enkelt område. Det er en fornøjelse at arbejde med ham, og jeg lærer selv meget af det." Lektor Charles Steinhardt, Niels Bohr Instituttet, maj 2022.

Æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen. Heller ikke når det gælder den 24-årig astrofysiker Albert Sneppens interesse for matematik/fysik, den har han nemlig ikke fra fremmede. Lige siden han var lille, har han været optaget af tal, og var der noget, han ville vide, kunne han bare spørge sin far, som er fysiker, eller sin mor, som er læge, eller sine ældre søskende.

Dagens gæst: cand.scient. Albert Sneppen, The Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, der vil fortælle om nogle skelsættende opdagelser om universet. Han har selv opdaget, at universet spejler sig i kanten af de sorte huller - og sammen med andre forskere opdaget, at sammensætningen af stjernerne i vores og andre galakser ikke er ens som hidtil antaget.

Hjernekassen den 28. december 2020 handlede også om sorte huller.

 

Hjernekassen på P1 den 7. marts 2023. Kræftskyld.

Dagens gæst, læge, ph.d. Maren Weischer, har skrevet Hvorfor lige mig? Forstå kræft og hvorfor vi får det (Lindhardt og Ringhof 2022) i håb om at gøre op med den skyldfølelse, mange oplever, når de får stillet en kræftdiagnose. Bogen er baseret på over 700 videnskabelige artikler fra ind- og udland, heriblandt studier forfatteren selv har været med til at lave.

Bogen beskriver, hvordan forskerne i dag forstår kræft; at 71 procent af alle kræftsygdomme skyldes indre årsager, det vil sige kræftfremkaldende mutationer, som vi ikke har indflydelse på, og 29 procent vores livsstil, miljø og arbejde.

En sund livsstil er med andre ord ingen garanti for, at man går fri. Dermed ikke være sagt, at man skal glemme alt om de gode vaner. Anbefalingerne om ikke at ryge, begrænse alkoholindtaget, sørge for at spise grønt, groft og varieret, undgå for mange forarbejdede fødevarer, sørge for at motionere og holde normalvægten m.m. gælder fortsat og mindsker risikoen for kræft. Desuden har anbefalinger betydning for at mindske risikoen for andre sygdomme - og vores velbefindende i øvrigt.

 

Hjernekassen på P1 den 28. februar 2023. Selvmord - selvmordsforebyggelse.

Antallet af selvmord i Danmark har i de senere år desværre ligget stabilt på omkring 600 personer om året (eller ca. 2 om dagen), selv om antallet af selvmordsforsøg er kraftigt reduceret.

Flere forebyggende tiltag i ind- og udland har vist sig effektive til at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg - både tiltag rettet mod hele befolkningen og mod personer, der er i høj risiko for at tage sig selv af dage.

Implementering af begrænsning af adgang til selvmordsmetoder, f.eks. mindre pakkestørrelser af tabletter med smertestillende medicin, sikring af broer og andre høje steder med hegn.

Et andet vigtigt tiltag er selvmordsforebyggende klinikker med samtaleterapi, hvor psykisk sårbare personer lærer at mestre livskriser. Her mener dagens gæst, Annette Erlangsen, der vil kunne gøres langt mere end i dag, hvis klinikkerne tildeles flere ressourcer.

Seniorforsker og programleder Annette Erlangsen, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), har beskæftiget sig med selvmordsforebyggelse siden 1999.

For supplerende information se Hjernekassen-teksterne om henholdsvis selvmord fra den 14. august 2017 og depression fra den 25. juni 2018.

 

Hjernekassen på P1 den 21. februar 2023. Klikkemi.

Når den danske Nobelprismodtager i kemi 2022, professor Morten Meldal, skal forklare sin banebrydende opdagelse, så de fleste af os, selv børn, kan forstå det, fornægter hans nationalitet sig ikke. Morten Meldal drager nemlig en analogi til det verdensberømte danske legetøj Lego, når han forklarer, hvordan klikkemi fungerer.

Forestil dig et molekyle (det vil sige den mindste enhed, som besidder alle egenskaber hos et stof) som en legoklods. Molekylet (f.eks. en rød legoklods), som består af atomer, der holdes sammen af kemiske bindinger, har en funktion, vi godt kunne tænke os at forbinde med et andet molekyle (f.eks. en blå legoklods) med en anden funktion.

Længe vidste ingen, hvordan det kunne lade sig gøre. Men det har Morten Meldal været med til at finde ud af. Det, man har brug for, er en såkaldt katalysator, det vil sige et stof, som forbinder de to molekyler uden selv at deltage i den kemiske forbindelse. Det er ved hjælp af denne katalysator, man kan klikke de to (eller flere) molekyler sammen og bygge et nyt stof med alle molekylernes funktioner i sig.

Klikkemi bruges i dag verden over af kemikere til at skabe nye molekyler, som kan anvendes i f.eks. medicin til at bekæmpe specifikke sygdomme eksempelvis kræft.

Morten Meldal deler Nobelprisen i kemi 2022 med to amerikanere, der beskæftiger sig med bioortogonal kemi og klikkemi, Carolyn Ruth Bertozzi og Karl Barry Sharpless, sidstnævnte blev også tildelt en delt Nobelpris i kemi i 2001.

Dagens gæst i Hjernekassen er Nobelprismodtager, professor Morten Meldal, Kemisk Institut, Københavns Universitet.

 

Hjernekassen på P1 den 14. februar 2023. Forældre til børn med handicap.

Pernille Baungaard, sekretariatsleder for foreningen For Lige Vilkår, har foreslået en udsendelse om forældre til børn med handicap.

Pernille Baungaard, der selv er mor til en pige med en medfødt hjerneskade på grund af en hjerneblødning før fødslen, ønsker at sætte fokus på, hvor svær tilværelsen som forælder til et handicappet barn kan være, og hvad man kan gøre, for at det bliver lidt nemmere.

En af de ting, Pernille Baungaard mener, er en stor hjælp, er netværksgrupper, eftersom det er godt at kunne sparre med eller læne sig op ad andre, der er eller har været i en situation, som minder om ens egen, da det kan være vanskeligt at spejle sig i omgivelserne. Desuden har man ofte svært ved at finde tid og overskud til at være social og ofte også svært ved at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Som forælder til et handicappet barn kan man nemt komme til at føle en form for ensomhed eller "alenehed", som vil kunne afbødes ved at have kontakt med andre forældre, hvis tilværelse ligner ens egen.

Foruden Pernille Baungaard medvirker psykolog Birgitte Sølvstein, der er mor til søn, som fik en hjerneskade kort efter fødslen, i udsendelsen.

 

Hjernekassen på P1 den 7. februar 2023. Natarbejde.

Mange mennesker oplever, at den søvn, de får om dagen efter en nat med arbejde, er ringere end den søvn, de får om natten efter en dag med arbejde.

Dengang jeg som reservelæge havde nattevagter, var det et tilbagevendende problem, at jeg ikke kunne sove ordentligt bagefter. Når jeg vågnede engang hen på eftermiddagen, var jeg fortsat umådelig træt og desværre også ofte halvgnaven.

Sådan har rigtig mange af os det, da hjernen er skabt til at sove om natten, når det er mørkt. For langt de fleste er natarbejde en hjernebelastning. Så når du vågner om morgenen, så send en venlig tanke til politibetjente, brandfolk, sygeplejersker og alle andre, som er på arbejde om natten og sørger for, at det hele kører, som det skal, mens vi andre sover.

I udsendelsen taler jeg med Johnni Hansen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, Anne Helene Garde, professor MSO, cand.scient., ph.d. fra National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og Paula E.C. Hammer, speciallæge, ph.d. ansat ved Bispebjerg Hospital, om, natarbejde er skadeligt for helbredet.

 

Hjernekassen på P1 den 31. januar 2023. Kampvogne.

Krig er forfærdelig, men nogle gange er det nødvendigt at gribe til våben for at forsvare sig selv eller for at hjælpe andre.

Gennem de seneste årtier har Danmark deltaget i forskellige militære opgaver i udlandet, hvor de udsendte danske soldater har anvendt kampvogne af mærket Leopard. Leopard er en tyskudviklet og -produceret kampvogn, som blev indført i den vesttyske hær i 1960'erne og i den danske i 1976. Kampvognen er løbende blevet udviklet, og den nyeste version, Leopard 2A7, anses for at være verdens bedste kampvogn.

Til at gøre os klogere på kampvogne har vi inviteret chefsergent Bjarke Volshøj, Panserbataljonen Jydske Dragonregiment (JDR), forfatter Thomas Antonsen, som har skrevet Leopards in Helmand - from the crew's perspective (2016), og næstkommanderende Kim Brix Fonseca, (JDR), i studiet.

 

Hjernekassen på P1 den 24. januar 2023. Konfliktzoner.

Det er bestemt ikke ufarligt at reportere fra verdens brændpunkter. Det vidner korrespondenternes reportager såvel som personlige beretninger i både medier og bøger om. Bevæggrundene for at arbejde i konfliktfyldte områder, hvor man kan risikere at miste livet og efterlade sine kære derhjemme i sorg og savn, eller komme hjem med skader på krop og/eller sjæl, er næppe entydige. Men ønsket om på bedste vis at dokumentere, hvad der sker dér, hvor der ikke er andre til stede til at gøre det, er ofte en vigtig drivkraft; også for de fotografer, som arbejder sammen med journalisterne.

Dagens gæster: international analytiker på Berlingske Kristian Mouritzen, der fortæller om sine oplevelser som udsendt journalist i konfliktzoner, og hvordan det har påvirket ham. Og direktør, ejer af Guardian Security Risk Management Jens Serup, som har mange års erfaring med at arbejde i områder med konflikter. Jens Serup medvirkede også i programmet kidnappet sendt den 9. august 2022.

 

Hjernekassen på P1 den 17. januar 2023. Smugleri.

"Siden enevælden har den danske befolkning været vant til en stærk stat. Fra prædikestolene betonede statens præster i 1700-tallet, at man skulle betale sin skat, for skatteunddragelse var som at stjæle fra Gud, og sande kristne adlød staten. For de fleste danskere har staten været en medspiller, en, vi kan have tillid til. Opbakningen til velfærdsstaten er generelt stor, og flertallet betaler deres skat, om ikke med glæde, så dog uden alt for store krumspring. Danmark figurerer ofte i toppen af alle de rigtige statistikker, og fortællingen om Danmark er præget af de folkelige bevægelsers succes, et stærkt demokrati og en velfungerende velfærdsstat. Hvordan passer smugleri ind i den fortælling? Det spørgsmål har jeg tumlet med, siden jeg som nyansat museumsinspektør på Svendborg Museum i 2015 tog min første sejltur med krydstoldjagten og museumsskibet VIKING fra 1897. Inden sejlturen ledte jeg efter smuglerhistorier - og der var rigeligt at tage af. Overfloden af historier blev kun endnu større, da jeg fortalte dem videre. For det viste sig, at alle ombord på VIKING kunne fortælle deres egne smuglerhistorie. Enten havde de selv smuglet, eller også havde 'nogen, de kendte', gjort det. Fortællingerne blev delt uden skam og modtaget med latter." Fra forordet i Smuglerlandet Danmark. Mennesker, sprut og cigaretter (Gads Forlag 2022).

Bogen udspringer af historiker Nils Valdersdorf Jensens ph.d.-afhandling om udviklingen af det maritime smugleri i perioden 1750-2000 i de danske farvande, særligt i Det Sydfynske Øhav, baseret på skriftlige kilder og interviewmateriale.

Hvad har man smuglet gennem tiden? Hvad karakteriserer en typisk smugler? Er der stadig smuglere? Det vil man blandt andet kunne få svar på i programmet med afdelingsleder Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum, og museumsleder Frederik Strand, Politimuseet.

 

Hjernekassen på P1 den 10. januar 2023. Godt nyt.

En lytter har skrevet til Hjernekassen og efterlyst et program om gode nyheder, for, som han udtrykker det, "alle de dårlige nyheder, gør os angste for fremtiden og triste især for vores børnebørn".

I min bog Når børn og unge får angst (Lindhardt og Ringhof 2020) fremgår det, at jeg synes, at min generation på nogle punkter har svigtet vores børn og unge, eftersom vi, godt hjulpet af medierne, næsten konsekvent vinkler verdenen i de dårlige nyheders og potentielle katastrofers skær; en truende virkelighed uden det store håb, hvor de konstant gøres opmærksom på alt det, som kan gå galt. Vi har ganske enkelt glemt også at give dem en tro på fremtiden.

Et sted, man kan begynde, er ved at læse bogen Factfulness - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror af Hans Rosling med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund (Lindhardt og Ringhof 2018). Og ved at lytte til udsendelsen med journalist, grundlægger og direktør for Constructive Institute Ulrik Haagerup og journalist, forfatter Jørgen Steen Nielsen, Dagbladet Information.

 

Hjernekassen på P1 den 3. januar 2023. Partnerdrab.

"De færreste mord foregår som i bøgerne eller filmene. Ham, der slår dig ihjel, er ikke en uhyggelig mand du møder på en skummel vej. Det er ikke en tilfældig forbipasserende i en park en tåget efterårsnat. Ham, der slår dig ihjel, er den mand du har delt seng med i fyrre år. Det er ham du har kysset hver morgen. Ham, der sidder ved siden af dig lige nu. Han er den farlige." Fra Fanden tage dig. Beretning om et kvindedrab (Gyldendal 2022).

Drab på kvinder begås i de fleste tilfælde af en partner eller ekspartner - det såkaldte nærdrab. Forfatter Niels Frank har desværre oplevet det, og derfor har han skrevet en personlig beretning om sin storesøster, der blev dræbt af den mand, hun var gift med i 40 år.

Nedenstående tekst er en kortfattet beskrivelse af, hvad der sket før, under og efter hans 61-årig søster på yderst tragisk vis mistede livet i 2021.

Horsens, julen 2020. "Hun skal bruge det meste af sin energi på at styre uden om konflikter. Hun lister rundt om en tikkende bombe, der kan detonere hvert øjeblik det skal være."

Kort tid efter forlader hun manden, uden at han ved det på forhånd af frygt for hans reaktion.

"At hun vil skilles, gentager hun i en ny besked til ham samme dag om diverse praktiske ting. Hun har nu indgivet skilsmisseerklæring, oplyser hun, og han har ti dage til at skrive under."

Manden vil ikke acceptere beslutningen og kommer i den efterfølgende tid med adskillige trusler, såsom at han vil tage hende med i evigheden. Politiet kontaktes, og stalkingafdelingen opretter en sagsmappe, men udsteder ikke et polititilhold på manden.

For at kunne være i sikkerhed flytter hun ind på et kvindekrisecenter, indtil hun efter seks uger på flugt kan flytte ind i et nyopført rækkehus i en anden by.

Alle i familien er nervøse for mandens konstante trusler, og da mandens søster tager kontakt til politiet, vælger de at hente hans jagttegn og våben til deponering.

Den 27. marts 2021 tager Niels Franks søster sammen med blandt andre sine to sønner hen til manden for at hente de ting, hun skal have fra hjemmet i Horsens. Manden kommer ud med et oversavet jagtgevær, han truer først begge sønner med geværet, skyder og dræber derefter hende. Geværet og patroner, viser det sig, har han skaffet sig, efter politiet havde taget hans våben.

Selv om manden varetægtsfængsles, fjerner det ikke familiens angst for, at han på et tidspunkt også vil slå dem ihjel.

Manden anser sig selv som den forurettede part, det er alle de andre, som har rottet sig sammen mod ham, og han nægter sig skyldig i forsætlig at have dræbt sin hustru.

Så da forsvareren i retten anker dommen på 14 år for partnerdrabet til frifindelse, subsidiært formindskelse, kommer det ikke bag på familien.

I december 2022 stadfæster Vestre Landsret dommen.

I udsendelsen medvirker forfatter Niels Frank, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, og vicepolitiinspektør Søren Rye, Københavns Vestegns Politi. Hverken Bent Isager-Nielsen eller Søren Rye har haft noget at gøre med den omtalte drabssag.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS