Det ægte smil

smilet_billede Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (1943-) fik altid skældud. Hans bevægelser var stive, og smilet var kunstigt, sagde man. Det virkede, som om enhver bevægelse var bevidst og fortænkt. Poul Nyrup Rasmussen gav indtryk af at være påtaget, og der var de, der fik den idé, at han var utroværdig. Der var sikkert mange grunde, men det er sikkert, at Pouls Nyrups mærkelige viften med de fire fingre, den påtagede spændstige gang, og det underligt målsøgende smil var en medvirkende årsag til, at Socialdemokratiet tabte regeringsmagten i 2001. Det må have været træls for statsministeren - at gøre sig så meget umage - og det eneste, folk gider at snakke om, er kropssproget. Ærgerligt. Og så kunne det hele måske have været undgået, hvis Poul Nyrup bare havde brugt den rigtige del af hjernen til at smile og bevæge sig med.

Det bevidste smil, det smil, der udspringer af tankens kraft, fødes i en helt bestemt del af hjernen. Det bevidste smil kontrolleres fra den motoriske cortex. Her på hjernens yderside finder man de hjernestrukturer, der styrer de víllede bevægelser. Her fødes det falske smil. Pådrager man sig en skade i den motoriske cortex, kan man miste evnen til at kontrollere ansigtets bevægelser. Man kan miste evnen til at smile på kommando. Men selv om man i en sådan situation ikke længere kan smile, når man får besked på det, så kan man stadig smile, når man bliver glad. Det kan man, fordi det ægte smil, det smil, der udspringer af følelser, kommer fra en helt anden del af vores hjerner. Det ægte smil fødes i det limbiske system, i den hjernevinding der hedder gyrus cingularis.

Man ser det i skuespilkunsten. De gamle mestre, Poul Reumert (1883-1968) og hans samtidige, de brugte den motoriske cortex i deres sceniske fremtræden. De vidste nøjagtigt, hvad der skulle til. Alt var planlagt, alt var udtænkt, alt var mestret. De unge, derimod, de spiller med gyrus cingularis. Her drejer det sig ikke om at planlægge, her drejer det sig om at "leve sig ind i rollen". Skal man spille et dumt svin, så skal man føle sig som et dumt svin, lige indtil man bliver til et dumt svin (naturligvis udelukkende på scenen eller foran det snurrende kamera). Og så er det ellers bare at lade følelserne tale til kroppens muskler via gyrus cingularis. Method Acting hedder det, og det er meget effektivt.

Poul Nyrup skulle naturligvis have gjort som de unge skuespillere. Han skulle have kommunikeret via gyrus cingularis. Så havde hans smil været naturligt og hans bevægelser rolige. Så havde alle slappet af, og så havde vi måske set, hvor sympatisk en person han i grunden er og - hvem ved - så havde han måske været statsminister den dag i dag.

Der var engang en tysker, Korbinian Brodmann (1868-1918), som inddelte hjernen i et væld af små områder. Hvert område fik et nummer. På mange måder tog Brodmann fejl, men hans inddeling af hjernens overflade bruges stadig i hjerneforskningen som en slags landkort. Når en hjerneekspert taler om Brodmanns area 38, så ved alle, at det drejer sig om den orbitofrontale cortex. Brodmanns navn er udødeliggjort gennem hans inddeling af hjernens overflade. Den motoriske cortex, den del af hjernebarken, der kontrollerer det bevidste smil, ligger i Brodmanns area 4. Gyrus cingularis, derimod, ligger i Brodmanns area 24. Ingen vil have det falske smil, ingen vil have et smil fra Brodmanns det fjerde. Alle vil have det ægte smil, alle vil have et smil fra Brodmanns area 24. Alle vil have den ægte vare. Alle vil have den ægte "fireogtyver". Det bør enhver statsminister vide.

Smilet
I din hjernebark
Der hvor tanken er
Fødes smilet ved tankens kraft
Dit facadesmil
Det er det, du vil ha', jeg skal se
Men send mig et smil
Der kan stimulere
Ikke et smil fra Brodmanns det fjerde
Send mig et smil fra gyrus cingularis anterior
Fra din hjernes dyb
Går det ægte smil
Det er her, hvor jeg ser, hvem du er
Så send mig et smil
Der kan stimulere
Ikke et smil fra Brodmanns det fjerde
Send mig et smil fra gyrus cingularis anterior

Fra cd'en Hjernesange (MusicPeople 2002)

Spot det falske smil!
På bbc.co.uk kan du teste dine evner til at spotte falske og ægte smil. Prøv det!

(Sidst ændret 6. september 2012)